Nyt fra Bestyrelsen - Club Danois

More documents

Recommendations

Info

PILGRIMSVEJEN - eller en del af den... I Danmark kender vi den gamle hærvej, - ikke en egentlig vej, men et vejforløb, meget praktisk anlagt på den jyske højderyg. Denne rute blev anvendt af alle vejfarende på vej syd- og nordpå, soldater, kvægdrivere, røvere og godtfolk, konger og tatere, og så også af pilgrimme på vej til de hellige byer Rom, Jerusalem eller Santiago-de- Compostelle. I andre lande fandtes tilsvarende veje at fortsætte ad. I Frankrig var der hele fire ældgamle veje, der førte til det store samlingspunkt for den spanske pilgrimsvej „El Camino“ i Puent la Reina. En af disse fire franske fødeveje udgik fra Le Puy, og det skulle efter sigende være den smukkeste af de fire. Altså valgte en lille flok af Club Danois‘ medlemmer at gå Le Puy-vejen „Via Podiensis“ - GR 65, som efterårets langdistancevandring. Vi havde ikke tiden til at gå hele ruten, men tog etapen Le Puy-Conque, 206 km på ni vandredage. Det blev et spændende bekendtskab. Når man går en langdistancevandring, møder man hele tiden nye landskaber, anden natur, andre byer, andre oplevelser. Når ruten så samtidig er en ældgammel pilgrimsvej, udvides oplevelserne med endnu en dimension. Pilgrimsvandringer begyndte for godt tusind år siden og kulminerede i middelalderen, hvor millioner gik turen både ud og hjem, hvis de ellers overlevede. Det var en farefuld færd, der var ofte både røvere i de øde områder, risiko for at gå vild, afkræftelse og sygdom. I den spanske by Astorga var der f.eks. hele 28 PILGRIMS hospitaler for pilgrimme. Det var både fattige og rige, der gik. Ofte som en bodsvandring. De adelige red med stort følge, de fleste gik på bare fødder, nogle blev idømt en pilgrimsvandring for en udåd, mange, mange munke og præster gik. Flere satte spor efter sig i form af opførelse af et kapel eller en kirke, et kloster, en vej - eller brobygning eller blot et kors. Og det meste af alt dette ligger der endnu! Vor rute var nærmest afmærket med stenkors og jernkors, kirker og kapeller var som oftest åbne, og mange af dem rummede fin romansk og gotisk kirkekunst. Sent vil vi glemme den meget enkle madonna skåret i træ og svagt bemalet i kirken i Sauques. Hun udstrålede noget næsten overjordisk og var 900 år gammel. Der er så meget at berette om, f.eks. om de bittesmå landsbyer, de store øder, de smukke stenhuse med skifertag, de mærkelige bure, som kvæg og heste tidligere blev holdt fast af, mens smeden beslog hovene, vulkanhøjene omkring Le Puy, den smukke natur, de venlige mennesker, vi mødte på vor vej... Men lad rejsedeltagerne selv fortælle: Onsdag 3.10.01 - Rejsedag Efter 7½ times togrejse (gik utroligt hurtigt) og efter at være godt gennemrystede de sidste to timer i et lille gammelt tog, der selv troede, det var et TGV-tog, var vi fremme ved 17tiden og så Le-Puy-en-Velay ligge med sine tre høje. På den ene høj ligger et kapel, og på den anden står en madonna, 24 m høj med sokkel lavet af kanonkugler! Vi nåede et par timers sightseeing i den hyggelige middelalderby. Vandrede af smalle stejle gader op til katedralen, romansk/gotisk med en snert af islam. Inde i kirken så vi den helbredende sten „pierre de ferre“, alteret med den sorte jomfru(sort efter en brand) flotte kalkmalerier og Jacobstatuen. Vi pilgrimme skal jo gå i Jacobs fodspor. Fra katedralen har man en pragtfuld udsigt over by og egn, og herfra gik turen ned igen til byen på lavasten. Byen er kendt for sin lava og sine kniplinger, som sås i alle vinduer. Vi kom til place de Plot med byens ældste fontæne fra 1246 med udsmykning af delfiner og ørne, og hvor borgmesteren i gamle dage udstillede de berusede til spot og spe for de forbipasserende. Vi kom til Place Martouret, hvor guillotinen blev opstillet under den franske revolution. Fra 1793-95 blev 41 personer henrettet her, heraf 18 præster. Til middag fik vi egnsretten, lentilles de Puy, og vi var glade for at se Kirsten, Mogens og Ole dukke op ved 21.30-tiden. De havde haft en anstrengende biltur i regnvejr. France TtttorsdTorsdag, 4.10.2001 Torsdag 4.10.01 Le Puy - St Privat d‘Allier, 23 km. Efter en opstigning til den dominerende domkirke Notre-Dame-du-Puy og besigtigelse af denne, gik vi - som millioner af pilgrimme før os - ned ad den pompøse 134-trins trappe til Place de Plot, hvorfra den rød/hvide skiltning begyndte. Vejret var fint, landskabet dejligt med de mange små vulkantoppe. Der var grønt og frodigt og mange brogede køer. Sidste efterårs vandretur bød på masser af druer direkte fra stokkene. Dette års
VANDRINGEN tur kunne passende kaldes brombærturen. Utallige var brombærhegnene, mængder blev sat til livs under vores fremmarch. Vi passerede små bitte landsbyer, én med både kirke, slot og offentlig ovn. I Montbonnet lå et gammelt kapel, hvorfra en ret stejl opstigning førte op til en sø, som vi aldrig fandt. Den var vist groet til. Efterfølgende 1 1/4 times nedstigning gennem skov til Allier-floden og byen Saint-Privat-d‘Allier. By er så meget sagt, en samling huse, en umådelig smuk romansk/gotisk kirke og et hotel, der havde set sine bedste dage, og hvorom det bedste kunne siges, at der var varmt vand i hanerne. Grethe gav vin på værelset for at være beredt til hotelmiddagen, der ikke var turens bedste! Fra da af gik det kun fremad, også udi det gastronomiske. Karin Fredag 5.10.01 St. Privat-d‘Allier - Sauques. 17,5 km 17½ km lyder ikke af ret meget, men det var den sværeste etape grundet nedstigninger og en stejl langvarig opstigning, så vi nåede godt trætte frem til et dejligt chambre d‘hotes. Vi kom undervejs gennem Rochegude, udelukkende bestående af flotte stenhuse i lyse sten, en meget flot udsigt og en borgruin. Vi steg ned til Allierfloden, hvor der ligger et stort kraftværk, gik over en bro bygget af Eiffel og begyndte opstigningen forbi chapelle de la Madeleine, der var bygget ind i klippen. Egnen var meget flot med slugter og de specielle stenformationer, der kaldes orgues basaltique: Nederst granit i forskellige formationer, der ligner orgelpiber eller hestetænder afhængig af højden, og ovenover ses et helt andet lag af basalt. Langs vejen var der stadig mange kors, nu af jern. Ved indgangen til Sauges stod „ la bête du Gévaudan“, udskåret i træ og mindede om det dyr, der huserede i 1764-67. Var det en ulv, en tiger, løve eller hyæne, der angreb mennesker især hyrdinder og børn? Det blev aldrig opklaret, inden dyret pludselig forsvandt. France Hvis man vil se film om uhyret fra Gévaudan så går “ Le Pacte des Loups“ i biograferne både i Frankrig og Danmark (Pagten). Filmen handler netop om uhyret. Den er instrueret af Christophe Gans, og den danske filmfotograf Dan Laustsen har stået for billederne. red. Lørdag. 6.10.01 Sauges – Domaine du Sauvage. 17,5 km. Dagen startede i kirken i Sauges for at se den smukke madonnafigur i træ, ifølge bøgerne den ædleste træmadonna overhovedet. Og smuk var hun. På vejen ud af byen drev en bonde sine køer ud på marken. Han havde cykel med, samt paraply. Det er ikke stordrift alt sammen. Mange af de små bitte byer, vi gik igennem, bar tydeligt præg af, at køerne efter malkning blev drevet ud på græsgangene. Vi opgav efterhånden at undgå at træde i klatterne på vejene! I La Clauze lå et bemærkelsesværdigt tårn fra 12. århundrede bygget på en granitblok og med en fremtrædende rolle i 100-års krigen. Her så vi også et af de ”antikke” (i hvert fald gamle) apparater, der havde været anvendt til skoning af såvel heste som okser. Frokosten indtog vi med underholdning af musvåger, kærhøge og nogle forkølede råger. Brombærrankerne langs ruten var nu afløst af gyvelbuske, og sågar bøgeskove passerede vi. Meteo’en havde lovet regn, og truende skyformationer trak op, solen forsvandt, det blev gråt, blæsende og koldt. Vores overnatningssted, en gite d’etape, lignede på afstand et skotsk herresæde, men viste sig at være et kæmpemæssigt, ældgammelt ”domerie” (asyl), opført af tempelherrerne i massive sten, fuldstændigt øde beliggende omgivet af langstrakte bakker, skov og masser af kvæg. I det kombinerede køkken/ opholdsrum var der en kæmpepejs, som man kunne sidde inde i. Den gav også kærkommen varme til både os og de øvrige pilgrimme, der skulle overnatte på sovesalene ovenpå. Kirstens indkøb og de lokale æg og Carl- Johan-svampe blev af de medbragte kokke forvandlet til et fyrsteligt måltid i selskab med adskillige andre pilgrimme. Om natten vågnede vist alle ved, at det styrtregnede udenfor. Grethe Søndag 7.10.01. Domaine du Sauvage – Aumont-Aubrac. 27 km. Det var meget diset, da vi efter vor selvlavede morgenmad forlod det spændende, om end ej så propre, overnatningssted. Vandring gennem store skove, forbi Chapelle St. Roch, hvor der tidligere, fra 1198, lå et hospital opført af tempelherrerne, nu afløst af et moderne kapel. Kort efter mødtes to langdistanceruter, nemlig vores GR65 og GR4, fortsættelsen af den rute, vi gik fra Grasse til Rhônefloden. Det var ganske hjemligt atter at gå på GR4, men snart deltes vore veje igen, og vi fandt, efter nogen møje, ruten gennem St. Alban-sur- Limagnole, der fuldstændig domineres af et psykiatrisk hospital. Det var en af de lange dage, der var ikke så mange pauser, og sidst på eftermiddagen nåede vi Aumont-Aubrac med hele
Page 1 and 2: CD NYT Club Danois - Association Cu
Page 3 and 4: Det er nok vigtigt, at man i disse
Page 5 and 6: 35 ÅRS FØDSELSDAGEN Der var tilme
Page 7 and 8: Mest Billeder - Nyt fra Bestyrelsen
Page 9 and 10: OM GOLF Golf - det er da nemt nok!
Page 11 and 12: OM VINTUREN TIL SPANIEN der distrah
Page 13 and 14: Undervejs gik tiden - godt - med hy
Page 15 and 16: Gør vi det? Ganske vist hedder det
Page 17: VANDREHJØRNET DE GRØNNE VANDRETUR
Page 21 and 22: ELLER EN DEL AF DEN bro. Frokosten
Page 23 and 24: Som det sikkert er mange af Club Da
Page 25 and 26: Det er faldet enkelte medlemmer for
Page 27 and 28: MEDLEMMERNE IMELLEM: TIL ALLE VENNE
Page 29: REGERINGSSKIFTET I DANMARK FORVENTE

Nyt fra Bestyrelsen - Club Danois

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?