Bogen ”Kulturmødet”

26 Kulturmødet
tyder, at konkurrencen om at kunne tiltrække elever vil vokse
yderligere. Det inkluderende kulturmøde kan derfor være et
konkurrenceparameter.
Endvidere er der i de seneste år sket en udvikling, hvor den politisk
bevidste borger stiller voksende krav til etik, anstændighed,
socialt ansvar mv. og højskolerne kan aktivt spille ind på denne
udvikling. På samme måde som mange virksomheder har gjort
det og påstås at få en økonomisk gevinst ud af det. I England,
USA og Canada taler man f.eks. om, at etnisk og kulturel ”equality
means business”. Dette potentiale bør man på højskolerne
også kunne se nærmere på at få udløst.
Nogle begrebsafklaringer
Begreberne på udlændingeområdet bruges i flæng og indgår i
politiske sammenhænge, hvorfor de kan blive udlagt forskelligt.
Det er ikke ligegyldigt, hvilke begreber man bruger. Begreber
skaber altså en forståelse – såvel hos ”os” som hos ”dem”. Konsekvent
at blive omtalt som udlænding eller fremmed vil faktisk
bidrage til en fremmedgørelse. Det afgørende for at kunne
fremme det inkluderende kulturmøde er dermed ikke alene,
hvordan man føler og opfatter sig. Det er ligeledes afgørende,
hvordan man bliver opfattet af samfundet.
Man skal være opmærksom på, at begreber og forståelsen heraf
ændrer sig hele tiden og at de er sociale konstruktioner – altså
noget vi har skabt og ikke noget naturgivet. Konstruktionen
og dermed forståelsen af, hvad, og ikke mindst hvem, en etnisk
dansker er i dag, kan f.eks. næppe opretholdes i fremtiden. Vil
Det inkluderende kulturmøde
en 5. generations ”indvandrer” i et voksende etnisk og kulturelt
mangfoldigt Danmark f.eks. betragte sig som indvandrer eller
som etnisk dansker?
De enkelte begreber
Begrebet udlænding henviser til en person, der ikke er dansk
statsborger, mens begrebet indvandrer henviser til en person, der
er indvandret. Det sidste vil typisk være i forbindelse med arbejdsindvandringen
i begyndelsen af 60’erne og frem til midten
af 70’erne, hvor indvandringsstoppet trådte i kraft. Mange bruger
det fortsat om børn af disse indvandrergrupper, f.eks. anden
generations indvandrere. Mange bruger begrebet uafhængigt af
om den pågældende har dansk statsborgerskab eller ej. Det er et
begreb, der ikke bidrager til at fremme det inkluderende kulturmøde.
En familiesammenført er en person, der har fået opholdstilladelse
i Danmark efter at have giftet sig med en herboende dansk
eller udenlandsk statsborger.
En asylansøger er en person, der søger om asyl i Danmark, og
hvis status i Danmark endnu ikke er afgjort.
En flygtning er en person, der har fået asylstatus og dermed opholdstilladelse
i Danmark. Man skal være opmærksom på, at begrebet
flygtning i den offentlige debat også bruges om personer,
der søger om asyl.
27