Bogen ”Kulturmødet”

50
omstændigheder nævne navnet på en eller flere personer,
der er til stede, men som ikke kan forstå samtalen, idet
personen/personerne ellers kan føle sig bagtalt og
udelukket fra fællesskabet.
En af os
Kulturmødet
Yousef er vellidt blandt eleverne og lærerne. Yousef trives godt på
højskolen og han har fået mange nye venner. En ting er han dog
ked af og det er den måde, som mange af eleverne taler om borgere
med etnisk minoritetsbaggrund. Senest i går, da der var et indslag i
fjernsynet om Gellerupparken, kom der mange generaliserende og
sårende bemærkninger om især muslimer i Danmark. Og som muslim
føler Yousef sig ramt af bemærkningerne. Alle understreger dog
over for Yousef, at ”…du er anderledes – du ligner jo os”.
Diskussionen fortsætter i selve undervisningen. Lærer Frank synes,
det er en spændende diskussion og på et givet tidspunkt retter
han direkte henvendelse til Yousef, der indtil da har holdt sig
tavs, for at høre om Yousefs mening. Yousef viser imidlertid klart
gennem sit kropssprog, at han ikke agter at deltage i diskussionen.
Yousef er vred, hvilket Frank ikke kan undgå at lægge mærke til.
Et par dage senere spørger Frank Yousef, hvorfor Yousef virker så
afvisende over for ham og hvorfor han ikke ville deltage i diskussionen
om bl.a. Gellerupparken.
Yousef fortæller, at han er træt af den generaliserende måde, som de
etnisk danske elever talte om muslimer på. At Yousef efter sigende
skulle være ”god nok”, fjerner ikke det faktum, at alle muslimer
skæres over en kam og at også de mange muslimer, som han be-
Det Cases inkluderende kulturmøde
tragter som gode medborgere i Danmark og som han identificerer
sig med, anklages af de øvrige - etnisk danske - elever. Yousef siger
til Frank, at han er vred over det indtrufne. Han er vred over den
måde, som eleverne generaliserer på og han er vred over, at Frank
bidrager til at opretholde billedet af ham som repræsentant for en
hel gruppe. Det stiller Frank sig totalt uforstående overfor og både
Yousef og Frank kan fornemme, at deres samtale går i hårdknude.
Overvejelser og forslag til handling
Frank kunne på baggrund af det indtrufne reflektere over, om den
måde, som eleverne diskuterede muslimer på i undervisningen, kan
virke ekskluderende over for Yousef og andre elever med muslimsk
baggrund. Frank skal naturligvis kunne give plads til at diskutere
Islam i undervisningen. Men i stedet for at give rum for, at eleverne
indtager en kritisk holdning til, hvordan nogle muslimer udøver
deres islamiske tro, skal Frank analysere, om undervisningen i stedet
for blev benyttet til en generel problematisering af Islam som
religion.
Det fremstår klart, at eleverne har talt om muslimerne i Gellerupparken,
som om de er en ensartet gruppe med fælles holdninger og
adfærd. Frank bør derfor som holdningsdanner sikre sig, at højskolen
ikke ubevidst giver rum for en reproduktion af generaliseringer
og fordomsfulde holdninger. Det kan han bl.a. gøre ved i undervisningen
at udfordre eleverne i spørgsmålet, om muslimerne (i
bestemt flertalsform) findes i virkeligheden, eller om de kun eksisterer
som en social konstruktion i manges bevidsthed.
51