Bogen ”Kulturmødet”

More documents

Recommendations

Info

62 Kulturmødet De andre etnisk danske elever forbigik det krænkende ved Yasars oplevelser. I stedet for fortalte de om deres egne oplevelser af, at det virker provokerende, når en større gruppe unge med etnisk minoritetsbaggrund vil på diskotek. De hævder, at det ofte medfører ballade, når en gruppe af unge med etnisk minoritetsbaggrund vil på diskotek. Under diskussionen tog det ene ord det andet og diskussionen blev hurtigt sporet ind på, at etniske minoritetsborgere ikke kan kræve positiv særbehandling, hvis de vil blive accepteret. Yasar, der før havde oplevet, hvordan en banal samtale om følelsen af at blive udelukket kan udvikle sig til en principiel diskussion om påstået særbehandling af etniske minoritetsborgere, blev efterhånden træt af diskussionsemnet. I forbindelse med den muslimske fastemåned Ramadan har de fleste af Yasars medelever registreret, at Yasar ikke indtager føde og drikke mellem solopgang og solnedgang. De første dage kom nogle af hans medelever med morsomme bemærkninger om hans faste, men efter lidt lod de ham være i fred. På skolen var der ellers ingen opmærksomhed omkring Ramadan og faste udover at lærerne og eleverne registrerede, at Yasar ikke spiste med dem, men lavede små madpakker, som han så spiste ved solnedgang. Der blev ikke talt mere om den sag. På et givet tidspunkt skulle der være et idrætsstævne på skolen og de fleste elever ville meget gerne have Yasar på deres hold. Yasar var nemlig dygtig til idræt. Men Yasar var afvigende og hans medelever syntes han var sur. Eftersom Yasar ikke selv tog initiativet, blev Yasar af Eva, der er lærer på skolen, inddelt på et hold. Men da den store dag kom, var Yasar væk. Han havde imidlertid efterladt en besked om, at han var syg. Det Cases inkluderende kulturmøde Næste dag mødte Eva Yasar på parkeringspladsen på skolen, efter at hans far havde kørt ham. Eva spurgte, om Yasar var blevet rask. Yasars far, der ikke forstod spørgsmålet, fortalte stolt, at Yasar havde været til Eid fest. Han forklarede, at Eid festen er afslutningen af Ramadan, som kan sidestilles med dansk Jul. Nu blev Eva irriteret og hun spurgte, hvorfor Yasar ikke havde fortalt det i stedet for. Det ville Yasar ikke svare på. Overvejelser og forslag til handling Det er åbenbart, at Eva syntes, der er sket et tillidsbrud mellem hende og Yasar. Hvorfor skulle han lyve for netop hende, der havde gjort så meget for, at Yasar kunne få et tilskud til opholdet på højskolen. Umiddelbart er Evas reaktion forståelig. Men når Eva har lagt skuffelsen og irritationen bag sig, kan hun måske resonere over, hvilke motiver Yasar kan have haft for ikke at fortælle sandheden om, at han skulle til Eid fest. Eva har fra Yasar og hans far samt efterfølgende fra flere andre med muslimsk baggrund, fået at vide, at Eid El Fitr er en af de to vigtigste helligdage for mange muslimer. Det er således åbenbart, at Eva ikke kendte til Eid og at både Eva og skolen har haft en forventning om, at etniske minoritetselever, der har religiøse behov, selv retter henvendelse til dem. Men gør de så det? Langt de fleste etniske minoritetsborgere er meget bevidste om, at de som minoriteter i et majoritetssamfund ikke kan stille krav om, at deres (religiøse) traditioner og livsstil uden videre indtænkes, f.eks. i højskolepraksis eller ved planlægningen af arrangementer på skolen. De foretrækker derfor i langt de fleste tilfælde at dyrke dem i ”det stille”, hvilket nogle gange betyder, at de må gå på kom- 63
64 Kulturmødet promis. Men på nogle få områder vil det være meget svært at give afkald, f.eks. ved ikke at kunne holde Eid. Hvis højskolen ønsker at fremme inklusionen af etnisk og kulturel mangfoldighed, er det afgørende, at højskolen indtænker også etniske minoritetsborgeres basale normer, værdier traditioner og livsstil i skolens praksisser. Det ville i givet fald modvirke, at etniske minoritetselever føler sig historieløse, kulturløse og identitetsløse. Desværre har mange etniske minoritetsborgere dårlige erfaringer, når de søger at forhandle om, hvordan basale normer, værdier, behov og livsstil kan blive inkluderet. De bliver nemt stemplet som de ”kulturelle afvigere” og endda kværulanter, der kun skulle være ude efter ”positiv særbehandling”. Derfor vælger de fleste at forblive tavse, fordi de ikke kan mobilisere det psykiske overskud til at overbevise majoriteten om deres behov. I Yasars tilfælde har der været tale om, at hans oplevelse af diskrimination ved et diskotek er blevet ignoreret og han har fået et vink om, at etniske minoritetsborgere ikke skal kræve positiv særbehandling. Set i det lys er det måske ikke overraskende, når etniske minoritetsborgere ikke vil risikere at blive udsat for en krænkelse ved at søge om at få fri til Eid, men i stedet for vælger en løsning, der umiddelbart fremstår som den eneste udvej. At melde sig syg. Hvis skolen fremover skal kunne indtænke nogle af de basale etnisk-relaterede normer, værdier, behov og livsstil i skolens praksisser, vil det give et dobbelt - opdragende - signal: a) til etniske minoritetselever om, at det ”afvigende” er blevet betragtet som en del af det normative Det Cases inkluderende kulturmøde b) til etnisk danske elever om, at ligebehandling ikke er identisk med ensbehandling, men at ligebehandling forudsætter, at der tages udgangspunkt i de enkelte elevers situation. Skolen ville i givet fald, også kunne tage højde for den situation, der opstår, når elever med muslimsk baggrund ikke kan indtage føde og drikke mellem solopgang og solnedgang, f.eks. ved at der stilles mad mv. til rådighed på tidspunkter, hvor det efter de religiøse påbud kan indtages. Men hvordan det kan håndteres, er selvfølgelig betinget af de lokale forhold samt af, hvor mange der eventuelt holder Ramadan. Afslutningsvis kan skolen se nærmere på det psykiske miljø på skolen. Som allerede nævnt tyder erfaringer på, at minoriteters motivation til at delagtiggøre andre i en krænkelse eller diskriminerende oplevelse er proportional med en organisations anerkendelse af, at minoritetsgrupper udgør højrisikogrupper for mobning, chikane, diskrimination mv. samt organisationens formåen til at håndtere henvendelser og klager på professionel vis. I Yasars tilfælde var der tale om, at hans oplevelser af en diskriminerende afvisning ved et diskotek blev forbigået og dermed vil hans motivation til at delagtiggøre sine omgivelser i forbindelse med fremtidige krænkelser formentligt ikke være stor. Dermed risikerer højskolen at overse og overhøre forhold, der kan udgøre barrierer for at blive mere inkluderende over for etnisk og kulturel mangfoldighed i skolens praksisser mv. Et professionelt beredskab, der kan medvirke til at skabe et miljø på højskolen hvor der er plads til mangfoldighed og til at delagtiggøre hinanden i krænkende oplevelser mv. Det vil derfor også kunne betragtes som en operationalisering af skolens værdigrundlag. 65
Page 1 and 2: Denne bog er udarbejdet som led i e
Page 3 and 4: 4 Kulturmødet Indhold 5 Forord 8 I
Page 5 and 6: 8 Kulturmødet Indledning For 30-40
Page 7 and 8: 12 Kulturmødet Kulturbegrebet Kult
Page 9 and 10: 16 Kulturmødet Kulturel selvforst
Page 11 and 12: 20 Kulturmødet Kompetencer og reds
Page 13 and 14: 24 Kulturmødet vil i givet fald kr
Page 15: 28 Kulturmødet Begrebet efterkomme
Page 18 and 19: 34 Cases 10 hændelsesforløb der b
Page 20 and 21: 38 Kulturmødet højskolens fundame
Page 22 and 23: 42 Kulturmødet Overvejelser og for
Page 24 and 25: 46 Kulturmødet Overvejelser og for
Page 26 and 27: 50 omstændigheder nævne navnet p
Page 28 and 29: 54 Det etniske minoritetsstempel Ku
Page 30 and 31: 58 Kulturmødet indgår i undertryk
Page 34 and 35: 66 Signaleringen af respekt af andr
Page 36: 70 Hvem er vi? Kulturmødet Bogen e

Bogen ”Kulturmødet”

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?