Bogen ”Kulturmødet”

More documents

Recommendations

Info

50 omstændigheder nævne navnet på en eller flere personer, der er til stede, men som ikke kan forstå samtalen, idet personen/personerne ellers kan føle sig bagtalt og udelukket fra fællesskabet. En af os Kulturmødet Yousef er vellidt blandt eleverne og lærerne. Yousef trives godt på højskolen og han har fået mange nye venner. En ting er han dog ked af og det er den måde, som mange af eleverne taler om borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Senest i går, da der var et indslag i fjernsynet om Gellerupparken, kom der mange generaliserende og sårende bemærkninger om især muslimer i Danmark. Og som muslim føler Yousef sig ramt af bemærkningerne. Alle understreger dog over for Yousef, at ”…du er anderledes – du ligner jo os”. Diskussionen fortsætter i selve undervisningen. Lærer Frank synes, det er en spændende diskussion og på et givet tidspunkt retter han direkte henvendelse til Yousef, der indtil da har holdt sig tavs, for at høre om Yousefs mening. Yousef viser imidlertid klart gennem sit kropssprog, at han ikke agter at deltage i diskussionen. Yousef er vred, hvilket Frank ikke kan undgå at lægge mærke til. Et par dage senere spørger Frank Yousef, hvorfor Yousef virker så afvisende over for ham og hvorfor han ikke ville deltage i diskussionen om bl.a. Gellerupparken. Yousef fortæller, at han er træt af den generaliserende måde, som de etnisk danske elever talte om muslimer på. At Yousef efter sigende skulle være ”god nok”, fjerner ikke det faktum, at alle muslimer skæres over en kam og at også de mange muslimer, som han be- Det Cases inkluderende kulturmøde tragter som gode medborgere i Danmark og som han identificerer sig med, anklages af de øvrige - etnisk danske - elever. Yousef siger til Frank, at han er vred over det indtrufne. Han er vred over den måde, som eleverne generaliserer på og han er vred over, at Frank bidrager til at opretholde billedet af ham som repræsentant for en hel gruppe. Det stiller Frank sig totalt uforstående overfor og både Yousef og Frank kan fornemme, at deres samtale går i hårdknude. Overvejelser og forslag til handling Frank kunne på baggrund af det indtrufne reflektere over, om den måde, som eleverne diskuterede muslimer på i undervisningen, kan virke ekskluderende over for Yousef og andre elever med muslimsk baggrund. Frank skal naturligvis kunne give plads til at diskutere Islam i undervisningen. Men i stedet for at give rum for, at eleverne indtager en kritisk holdning til, hvordan nogle muslimer udøver deres islamiske tro, skal Frank analysere, om undervisningen i stedet for blev benyttet til en generel problematisering af Islam som religion. Det fremstår klart, at eleverne har talt om muslimerne i Gellerupparken, som om de er en ensartet gruppe med fælles holdninger og adfærd. Frank bør derfor som holdningsdanner sikre sig, at højskolen ikke ubevidst giver rum for en reproduktion af generaliseringer og fordomsfulde holdninger. Det kan han bl.a. gøre ved i undervisningen at udfordre eleverne i spørgsmålet, om muslimerne (i bestemt flertalsform) findes i virkeligheden, eller om de kun eksisterer som en social konstruktion i manges bevidsthed. 51
52 Kulturmødet Frank kunne også reflektere over, at alle etniske grupper har generaliserende og fordomsfulde holdninger over for hinanden, men at sådanne holdninger risikerer at få særlige negative konsekvenser i et majoritets-minoritetsforhold. Det hænger sammen med, at der til enhver tid vil være tale om en ubalance i magtforholdene. Derfor vil Yousef og andre elever med etnisk minoritetsbaggrund sjældent kunne mobilisere tilstrækkelig modvægt mod majoritetselevernes generaliserende og fordomsfulde holdninger. Og det er i sådanne situationer, at ubalancen i magtpositioner kan føre til krænkelser og diskrimination af minoriteterne. Frank kunne desuden reflektere over, hvad han ubevidst signalerer, når han under en diskussion om muslimerne i Gellerupparken retter direkte henvendelse til Yousef og ikke til de etnisk danske elever, der heller ikke deltog under diskussionen. Hvis det beror på et tilfældigt valg fra Franks side, er der intet galt i det. Men hvis henvendelsen fra Frank til Yousef i stedet for beror på en forestilling hos Frank om, at Yousef på grund af sin etniske og muslimske baggrund skulle være særlig kvalificeret til at deltage i en diskussion om muslimerne i Gellerupparken, bliver Yousef – utilsigtet – gjort til en repræsentant for en gruppe mennesker: Hvad skulle Yousef, ud over at han er muslim, have til fælles med netop muslimerne i Gellerupparken? Yousef har måske aldrig været i Gellerupparken og har på samme måde som de fleste etnisk danskere udelukkende sin viden fra medierne. Massive mediemæssige påvirkninger vil i praksis gøre det svært for den enkelte at løsrive sig fra de gængse forestillinger om, hvordan muslimerne i Gellerupparken eller i Danmark angiveligt er – især hvis man ikke har daglig kontakt med personer med muslimsk baggrund. Derfor kan skolen f.eks. overveje med jævne mellemrum at Det Cases inkluderende kulturmøde afsætte tid til, at lærere og andre, der er involveret i undervisningen, kan reflektere over og fordybe sig i, hvordan italesættelsen af ”os” og ”dem” kan udfordres og brydes ved tilrettelæggelsen af undervisningsemner men også i selve undervisningen. Skoler, der ikke har erfaring med sådanne øvelser, vil kunne få hjælp hertil af FFD. En sådan praksis kan ses som en operationalisering af højskolens værdigrundlag, hvilket kan bruges i markedsføringsøjemed over for potentielle elever med etnisk minoritetsbaggrund. 53
Page 1 and 2: Denne bog er udarbejdet som led i e
Page 3 and 4: 4 Kulturmødet Indhold 5 Forord 8 I
Page 5 and 6: 8 Kulturmødet Indledning For 30-40
Page 7 and 8: 12 Kulturmødet Kulturbegrebet Kult
Page 9 and 10: 16 Kulturmødet Kulturel selvforst
Page 11 and 12: 20 Kulturmødet Kompetencer og reds
Page 13 and 14: 24 Kulturmødet vil i givet fald kr
Page 15: 28 Kulturmødet Begrebet efterkomme
Page 18 and 19: 34 Cases 10 hændelsesforløb der b
Page 20 and 21: 38 Kulturmødet højskolens fundame
Page 22 and 23: 42 Kulturmødet Overvejelser og for
Page 24 and 25: 46 Kulturmødet Overvejelser og for
Page 28 and 29: 54 Det etniske minoritetsstempel Ku
Page 30 and 31: 58 Kulturmødet indgår i undertryk
Page 32 and 33: 62 Kulturmødet De andre etnisk dan
Page 34 and 35: 66 Signaleringen af respekt af andr
Page 36: 70 Hvem er vi? Kulturmødet Bogen e

Bogen ”Kulturmødet”

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?