Download rapporten som pdf - Højskolerne

ker på et åbent og værdibaseret begreb om sundhed, der åbner mulighed for
at interessere sig for elementer som ånd, mening og eksistens 5.
Undersøgelsen har vist, at langt de fleste højskoler arbejder med et temmelig
nuanceret sundhedsbegreb. I udgangspunktet er fællesskab dog noget andet
end sundhed. Det er dybest set også at prøve noget usundt, hvilket eleverne
gør, fordi det også skaber fællesskab. Men mange elever, lærere og højskoleledere
mener også, at sundhed både er noget fysisk eller kropsligt og mentalt,
dvs. noget følelsesmæssigt og socialt. Pointen er her, at disse dimensioner
bliver kombineret i højskolefællesskabet. Som en højskoleelev siger:
”Hvis man skal have det godt og skal have sundhed, skal man afbalancere på alle
planer, og det gør vi her på højskolen, ja jeg har faktisk aldrig prøvet det så gennemgribende
før – vi bliver simpelthen ægte sunde og ikke bare sunde, som andre synes,
man skal være”.
I undersøgelsen giver samtlige interviewede elever udtryk for, at højskolen
skaber ramme for en ny måde at se sig selv på; de tør være sig selv, de skal
ikke (mere) præstere for andre men for sig selv, og de føler sig forpligtede
over for fællesskabet. De oplever at have betydning for andre, og at denne
betydning ikke er båret af præstationskrav – til stor forskel fra det uddannelsessystem
og hverdagsliv, de kommer fra.
Højskolerne har forskellige pædagogiske tilgange men én ting er fælles, de
abonnerer på nogle radikalt andre pædagogiske idealer end sundhedssystemet
og det øvrige uddannelsessystem. Dette betyder, at de højskoler, der arbejder
specielt med sundhed og eksistentielle spørgsmål, også får nogle helt
andre resultater, end dem man ser i sundhedsvæsenet og i forebyggende og
sundhedsfremmende aktiviteter i kommunerne. Højskolens overordnede idé
om ikke at styre eller regulere mennesket, men at lære det at tage stilling,
vælge frit og søge mening med livet, bevirker, at sundhed primært bliver et
eksistentielt spørgsmål og først sekundært et sygdoms- eller helbredsrelateret.
Målet er at finde mening med sundhed – ikke at efterleve samfundets krav
og normer om sund livsstil, ”de rette valg” og ”ansvar for egen sundhed”.
5) Se også La Cour & Hvidt (2010): Research on Meaning-Making and Health in Secular Societies: Secular
Existential, Spiritual and Religious Orientations.
11