Download rapporten som pdf - Højskolerne

More documents

Recommendations

Info

8 Rapporten består af tre dele. Del 1 beskriver baggrunden for forskningsprojektet og skitserer den bekymrende dominans, som risikotænkning og moralske principper har for sundhedsfremme og sundhedsstrategier i det danske samfund. Del 1 redegør endvidere for, hvorfor projektet belyser højskolens pædagogik og fælleskabsånd i denne sammenhæng. Det er altid en metodisk udfordring at ‘indfange ånd’. Del 1 rundes af med en fastlæggelse af det åndsbegreb, som rapporten er bygget op omkring. Del 2 beskriver forskningsprojektets metode og resultater – med andre ord de empiriske fund. Overskrifterne er her: Højskolernes profiler, Sundhed i højskolens regi herunder livsformen og sundhed, Højskolernes selvbeskrivelser i relation til sundhed, Fællesskab og Sundhed samt meningsfuldt fællesskab. Del 3 er en pædagogisk filosofisk fortolkning af ånden i højskolefællesskabet. Afslutningsvist oplistes nogle hovedtræk og metodiske forudsætninger for at studere ånd som muligt betydningselement i relation til sundhed. Rapporten er skrevet af os, Karen Wistoft og Mikkel Stovgaard, der har gennemført den empiriske undersøgelse sammen. Karen Wistoft har designet og beskrevet forskningsprojektet. Vi har begge forestået dataindsamling, empiriske analyser og fortolkninger. Karen Wistoft er forfatter til rapportens første og sidste del, mens vi begge har skrevet del 2. Undervejs har vi fået hjælp og mange gode kommentarer. Nogle fortjener en særlig tak: Laust Riis-Søndergaard, der har troet på projektet fra dets start og bakket op omkring ideen samt bidraget med at indkredse et grundtvigsk åndsbegreb. Ove Korsgaard, vores kollega og samtalepartner, som har været en uvurderlig støtte og stået ‘i kulissen’. Ove Korsgaards omfattende Grundtvig- og oplysningsstudier har været grundlæggende inspirationskilder. Michael Schelde, Grundtvig Centret ved Aarhus Universitet, der hele vejen igennem har udvist stor interesseret for projektet og i sidste ende sørget for medfinansiering i forhold til publiceringen af denne rapport. Andreas Harbsmeier, Niels Glahn og Rasmus Kjær, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, der ligeledes har støttet rapporten og sørget for dens publicering. Alle højskoleforstanderne, der med stort engagement har deltaget i projektets spørgeskemaundersøgelse – især tak for jeres mange uddybninger i svarene. Endelig tak til de elever, lærere og forstandere, der velvilligt har ladet sig interviewe og bidraget med ‘guldet’ i denne rapport. Tak til jer alle. Karen Wistoft / Juli 2012
Del 1: Baggrund og formål Folkesundhed som styringsredskab eller fælles forpligtelse? Det er essentielt for ethvert samfund, at det er i stand til at tage hånd om samfundsudviklingen på en sådan måde, at børn og voksnes trivsel og livsvilkår er sikret. Vi ved, at især den moderne livsstil stiller store krav til modstandsdygtighed og til udviklingen af forandringsstrategier. Kendsgerningen er, at nogle mennesker har sværere livsbetingelser end andre, der måske tilmed lever og håndterer kravene bedre. Når det handler om at lære at leve et godt og sundt liv, er der efterhånden mange tegn på, at det ikke er tilstrækkeligt med motion, vægttab og afholdemanøvrer. Med andre ord er det ikke nok at fokusere på risici. Stigende efterspørgsel efter alternative og kollektive metoder til fremme af især den mentale sundhed er en realitet. Såvel uddannelsessystemet som den offentlige sundhedspædagogik har over tid gennemgået væsentlige forandringer og er i dag udmøntet i et væld af forskellige uddannelsestilbud til folk, der ønsker at beskæftige sig med sund livsstil. En væsentlig sundhedspædagogisk opgave er at afklare forskellige former for viden om sundhed samt de værdier, der er på spil i såvel uddannelserne som i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Det er en opgave, der befinder sig i et spændingsfelt mellem den biomedicinske tradition og det dertil knyttede sundhedsbegreb og lærernes samt de sundhedsprofessionelles ønske om at tale med de mennesker, de arbejder med for sammen at kunne bruge de erfaringer, oplevelser og indsigter, der kan bringes i spil 1 . Med den globale og nationale samfundsudvikling er der markante værdisammenstød i relation til sundhed. Et af problemerne er, at staten benytter folkesundheden som styringsredskab 2 – tilsyneladende uden ægte interesse for de værdier mennesket selv og i fællesskab med andre værner om. Disse forhold stiller store krav til såvel (sundheds-)pædagogik som til folkeoplysning, hvis de to pædagogiske discipliner har ambitioner om at tage menneskers indsigt, levede liv og værdier alvorligt. I et grundtvigsk perspektiv kan det formuleres som, at udgangspunktet ikke nødvendigvis behøver at være magtens sprog eller videnskabens argument men i lige så høj grad en livsoplysning, som griber ind i en fælles erfaring og bygges op, så mennesker føler sig forpligtede til at stå inde for noget 3 . 1) Mere herom i Wistoft (2009): Sundhedspædagogik, viden og værdier. 2) Se Vallgårda (2003): Et bedre liv. I: Folkesundhed som politik. Danmark og Sverige fra 1930 til i dag. 3) Se f.eks. Grundtvig (1840): Bøn og Begreb om en dansk Høiskole i Soer. 9
Page 1 and 2: Meningsfuldt fællesskab Meningsful
Page 3: Meningsfuldt fællesskab - Meningsf
Page 7: Indledning Denne rapport beskriver
Page 11: ker på et åbent og værdibaseret
Page 15 and 16: erfaring, at denne vekselvirkning f
Page 17 and 18: - en følelse af at være videre i
Page 19 and 20: Del 2: Undersøgelsens resultater F
Page 21 and 22: Højskolernes profiler De 73 folkeh
Page 23 and 24: Den anden type formål har et mere
Page 25: Højskolens livsform springer i øj
Page 29 and 30: Selvbeskrivelser i relation til sun
Page 31 and 32: ”Vi har megen aktivitet, det skal
Page 33 and 34: Figur 5: Højskolefællesskab Vi ha
Page 35 and 36: fællesskaber. Skabe relationer. Ma
Page 37: var nogen mening med livet, fordi h
Page 41 and 42: ”Hvor gymnasiet er et tvangsfæll
Page 43 and 44: ”Det er muligt at snakke med noge
Page 45 and 46: Del 3: Fortolkning - af ånden i h
Page 47 and 48: Højskoleelevernes udtryk for den
Page 49 and 50: Sundhed og ånd - hovedtræk og met
Page 51: Konklusion De fleste højskoler byg
Page 55 and 56: Vallgårda, S. (2003). Folkesundhed
Page 57: Abstract in english Meaningful comm

Download rapporten som pdf - Højskolerne

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?