Download rapporten som pdf - Højskolerne

32
hedsbegreb kendes typisk fra de såkaldte KRAM-faktorer 22 , der ofte danner
udgangspunkt for adfærdsmodificerende sundhedsinterventioner. Pointen er
her, at højskolerne i kategorien ‘negativ selvbeskrivelse i forhold til sundhed’
sætter sig op imod et negativt og smalt sundhedsbegreb – ikke et værdibaseret,
åbent og bredt sundhedsbegreb. Eksempelvis siger en forstander:
”Hvad bilder de sig ind de politikere. Ja ikke kun politikere. Det er hele det system,
som vi har bygget op. Embedsværk og det hele. Det hele er simpelthen gennemsyret
af, at man bare ikke er i orden, hvis ikke man vælger det KRAM-orienterede sundhedsbegreb”.
Endelig opererer de højskoler, der forholder sig neutralt til sundhed, med et
ret diffust sundhedsbegreb. Sundhed kan være mange ting dog ikke målet
med livet. Selv om der i denne kategori findes højskoler, som prioriterer måltider,
mad og råvarekvalitet, æstetik, frisk luft, motion, samvær, fællessang
mm højt, er der ikke taget bevidst stilling til, om disse elementer i højskolelivsformen
er sundhedsfremmende. Sundhed er simpelthen ikke en del af
højskolens figur.
Ovenstående kategorisering er naturligvis kun en teoretisk konstruktion, som
tjener til reduktion af kompleksitet. I højskolelivet – i den pædagogiske praksis
– er der altid flere sundhedsbegreber på spil. En lærer filosoferer sådan
over de sundhedsbegreber, der optræder i hans hverdag:
”Hvis man tænker det snævre sundhedsbegreb, så går det begge veje. Vi har nogle
grupper, som har valgt ikke at ville spise kage og slik i 14 dage og sådan noget. Så
fællesskabsfølelsen er der omkring at opføre sig sundt. Vi har også nogle, som hiver
hinanden op på, at nu skal vi ud at løbe en tur. Så der bidrager fællesskabet til, at man
kan holde hinanden oppe på de der tydelige mål; kampagnemålene. Til det modsatte,
at fællesskab også er fest, nogle gange torsdag, fredag og lørdag og her på skolen har vi
forholdsvis frie tøjler og regler omkring alkohol, så det vil sige, at der også er en masse
fællesskab, der foregår omkring den negative sundhed, som for meget alkohol, hvor
fællesskabet bliver styrket af det, men kroppen bliver ikke styrket af det. Ikke fordi man
ikke kan være med i fællesskabet, hvis man ikke drikker, men man bliver klart styrket
i nogle fællesskabsbånd”.
22) Kost, rygning, alkohol og motion.