25år for Danmark - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

Astronomi 2009 i Astronomiens Tegn Masser af arrangementer vil rette fokus mod verdensrummet i det kommende år. Af Amalie Gierahn Nielsen Hvornår opstod livet på Jorden? Hvordan blev universet skabt, og er der liv på andre planeter? Det er nogle af de spørgsmål, vi næste år retter opmærksomheden imod, når verdenens øjne vender sig op mod himlen og universet omkring os. Som bekendt blev 2008 i Danmark fejret som Sangens År med forskellige begivenheder landet over. Blandt andet markerede Dansk Folkeparti det på Kulturnatten på Christiansborg under titlen ”Sangglæde” med nonstop sang og musik hele aftenen. Men året bød også på opvarmning til næste års internationale tema – nemlig astronomi. Det startede med et forsøg i Schweiz, som skulle tage os tilbage til The Big Bang, verdens begyndelse, og give os indsigt og forhåbentlig ny viden om universets mindste partikler. Septemberfreden blev frygtelig forstyrret, da medierne og nogle få videnskabsmænd mente at være vidne til begyndelsen på verdens undergang. Dommedagsmaskinen – en enorm partikelaccelerator - var skabt til at sende protoner mod hinanden med en hastighed tæt på lysets for herved at genskabe nogle af de eksotiske partikler fra dengang universet opstod. Men der var også en frygt for at den i processen ville skabe et sort hul, der med et snuptag ville sluge hele Jorden. Forskerne bag maskinen måtte nødtvungent erkende, at enkelte sorte huller kunne opstå, men at de bestemt ikke ville være af tilstrækkelig størrelse eller stabilitet til at udgøre en nævneværdig risiko. På trods af den af visse videnskabsmænd påståede fare for at blive slugt af et enormt, menneskeskabt sort hul, fandt verdens potentielle undergang dog aldrig frem til nyhedernes ’breaking news’, eller særlig mange avisers forside. Det skulle også senere vise sig, at Jorden og dens befolkning kom helskindet igennem det omtalte forsøg. Den nærmeste fremtid vil vise, om Astronomiens År kommer til at byde på lige så sindsoprivende og bemærkelsesværdige forsøg i jagten på mere viden om vores univers. Indtil videre er flere af hjørnestenene for Astronomiens År lagt på plads. Blandt andet er planlagt Astronomiens 100 timer, der sættes i gang den 2. april, samt åbningsceremonien for året i UNESCO HQ i Paris den 15. januar. I Danmark vil der være flere arrangementer landet over, bl.a. vandreudstillinger som ’Fortovs- 30 Neil Armstrong i den positur, vi kender ham allerbedst. astronomi’ og ’Himlen set fra Jorden’. Her vil astronomer stille kikkerter op, så almindelige mennesker kan få et mærkbart bedre og mere indsigtsgivende kig opad. Skolerne vil få uddelt et tegneseriehæfte om astronomiens historie, en forundringsplakat om astronomi og en projektbeskrivelse, med planer til at bygge sin egen kikkert. Derudover kommer der et månedligt foredrag på Tycho Brahe Planetarium i København om relevante, astronomiske emner. Der vil – i den knap så naturvidenskabelige afdeling - også kunne findes en del kunstneriske indslag såsom musicalen ’Stjernernes Nat’ om Ole Rømer ved Nye Dansk Musikteater, som får premiere den 20. februar 2009. Derudover har filmen ’Den bevægede Jord’ ved Lars Becker-Larsen premiere, ligesom musikværket ’Star2’ af Ray Pitts og en udstilling med astronomiske billeder i Bibliotekssalen på Rundetårn sommeren 2009 åbnes. Selv samme sal udnævnes i øvrigt til ’World Heritage site’. Tycho Brahe og Kopernikus Men selvom dette år skal bringe ny viden om kosmos, skal det også give os indblik i, hvor meget vi allerede bruger pladsen omkring os. F.eks. bliver der sat fokus på vores satellitter i rummet, som hjælper meteorologerne og GPS’erne. En anden og anderledes vinkel vil være, hvordan ny viden om universet og dets opbygning tidligere er blevet modtaget – en modtagelse, man kun kan glæde sig over har ændret sig. Verdensbilledet har nemlig som bekendt set meget anderledes ud, og enhver, der har prøvet at ændre dette billede, har fået problemer med fortidens autoriteter. En af videnskabens grand old men, der brød med det eksisterende verdensbillede, var Ni- Foto: Scanpix
colaj Kopernikus, der hævdede, at universet var heliocentrisk frem for geocentrisk. Dette vil sige, at han optegnede det verdensbillede, vi har i dag, hvor Solen og ikke Jorden er universets centrum. Denne påstand betød, at hans bog om emnet blev sat på listen over forbudte bøger, og at videnskabsmænd siden hen måtte bruge over 200 år på at overbevise kirken om det rigtige i deres og Kopernikus´ påstande. Ellers kan man nævne Tycho Brahe og Galileo Galilei, hvis teori om et heliocentrisk verdensbillede gav ham husarrest i Firenze og et krav om at afsværge enhver idé, der stred mod kirkens opfattelse af kosmos. Modtagelsen af ny viden om rummet omkring os har heldigvis ændret sig siden, da hverken den første mand på Månen, astronauten Neil Armstrong, andre der siden er fulgt efter ham eller almindelige forskere har fået husarrest eller mundkurv på for deres fremskaffelse af ny viden. Den nye viden er nemlig vigtig, for det er ikke altid et himlens bud, når man ser et stjerneskud… Meteorer eller meteoritter er nemlig flotte på afstand, men også frygtede for deres evne til at lægge planeter – herunder jorden - øde. Både meteorkratere, dinosaurernes mystiske forsvinden og selve livets opståen vidner om den altødelæggende og -omvæltende kraft, de udefrakommende legemer kan have. Der er tydeligvis nok at tage fat på, når rampelyset falder på astronomi. Interesserer rummet omkring os ikke én, kan det nævnes, at 2008, som næsten er ovre, på internationalt niveau har været dedikeret til planeten Jorden, sprog, kartofler, renlighed, frøen og interkulturel dialog, og at Danmark i 2009 har erstattet sangen med sporten og afsat intet mindre end 9,5 mio. kr. til at gøre næste år til et internationalt sportsår. Dette i øvrigt meget apropos, eftersom Danmark skal være vært for den internationale olympiske komite, som skal afgøre værtskabet for de olympiske lege i 2016. Vores store, delvist tomme rum. Foto: Scanpix Groft Salt Af Lars Hedegaard Højre og venstre Torsdag den 12. februar var jeg i London, hvor jeg skulle have været sammen med min ven Geert Wilders til fremvisningen af hans film Fitna i det britiske Overhus. Fitna kræver vist ingen nærmere præsentation efter de seneste dages ballade. Som alle efterhånden også er klar over, fik den hollandske parlamentariker ikke lov at komme ind i Storbritannien, fordi regeringen mente, at hans tilstedeværelse truede landets harmoni. Det samme mente den ledende muslimske talsmand, Nazir Ahmed, som Tony Blair fik udnævnt til Lord med ret til at sidde i Overhuset. For at sikre Storbritanniens fortsatte fred og ro havde samme Lord Ahmed ugen i forvejen truet med at sammenkalde 10.000 af sine trosfæller uden for Parlamentet for med fysisk magt at forhindre Wilders i at komme ind og vise sin film. Det lykkedes ham da også i første omgang at få forestillingen forpurret, hvorefter det harmoniske overhusmedlem i den pakistanske presse roste sig af at have hjulpet den verdensomspændende muslimske umma til en vældig sejr over verdens ældste parlament. Men nu blev Fitna altså alligevel vist, og der var ikke en brølende muslim at se. Til gengæld var der stort fremmøde af journalister ved det efterfølgende pressemøde, hvor jeg sad i panelet sammen med de to overhusmedlemmer, Baroness Caroline Cox og Lord Malcolm Pearson, der begge tilhører det EU-kritiske UK Independence Party. Hvad angik graden af dumhed stod journalisternes spørgsmål fuldt på højde med hvad de plejer at præstere på dansk fjernsyn. Således mente flere af dem tydeligvis, at det var Geert Wilders’ skyld, at muslimske terrorister uden udtagelse begrunder deres drabelige aktioner med skriftsteder i Koranen, og at det derfor er hadefuld tale at gentage, hvad terroristerne siger om sig selv. Jeg blev også spurgt, om jeg ikke følte mig misbrugt ved at sidde her sammen med højrefløjen. Jeg svarede journalisten, at det skulle han slet ikke bekymre sig om, idet jeg er stor nok til selv at bestemme, hvem jeg vil være sammen med. Hvad jeg skulle have sagt var naturligvis, at hvis det nu skal gøres et til højrefløjsmonopol at forsvare ytringsfriheden, så må det jo betyde, at venstrefløjen er opsat på at tage æren for det modsatte, nemlig censur. Og hvis venstrefløjen absolut vil markere sig på den måde, er Medlem af det Britiske Overhus Nazir Ahmed er godt tilfreds med, at Geert Wilders ikke blev lukket ind i Storbritannien. Han vil meget heller have sin ven den sudanesiske præsident Omar al-Bashir, som Den Internationale Straffedomstol i Haag kræver retsforfulgt for forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab i Darfur, til at besøge Storbritannien. Her ses de to prægtige fyre under et møde i Khartoum i 2007. der jo ingen, der kan forhindre den i det. Nu er det sagt. Ny farlig drivhusgas Meget tyder på, at problemet med Jordens opvarmning, som ifølge Al Gore og Svend Auken vil tvinge vore børnebørn til at sejle rundt i robåde, når de skal fra Rådhuspladsen til Rosenborg, står umiddelbart over for sin løsning. I hvert fald har et foretagende ved navn Koordinationen for Kønsforskning på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet den 13.-14. marts indkaldt til en international konference, hvor det skal afgøres hvilket køn, der bærer ansvaret for klimaet. Ligesom regeringen, der har udpeget en særlig minister til få styr på verdensaltet, er de forsamlede videnskabskvinder nemlig enige om, at det er mennesket, der leder og fordeler klodens svingninger mellem istider og varmeperioder. Og nu mener konferencens bagkvinder yderligere at kunne indsnævre kredsen af skyldige, idet det er mændenes fejl, at det hele går ad Pommern til. Er det måske ikke mænd, der har siddet og vedtaget EU’s miljøskadelige landbrugsordninger? spørger lektor ved Sociologisk Institut Hilda Rømer Christensen. Typisk mandeadfærd, som formentlig må kunne bekæmpes ved mere kønskvotering. En af hovedtalerne ved konferencen, professor dr. jur. Hanne Petersen, finder det også tankevækkende, at klimaforandringerne rammer kønsmæssigt skævt i visse udviklingslande, hvor kvinderne i mange tilfælde kommer til at vandre længere for at hente rent vand, mens deres mænd ligger i hængekøjen og producerer en hidtil upåagtet drivhusgas, nemlig mandehørm. Foto: Scanpix 31
Page 1 and 2: Nr. 1 • februar 2009 • 13. årg
Page 3 and 4: nyhedsbrev Den 7. juni skal dansker
Page 5 and 6: Morten Messerschmidt er 28 år, stu
Page 7 and 8: trykkefrihedsselskabet På flugt i
Page 9 and 10: Jamen, er det ikke Claus Hjort! Bes
Page 11 and 12: Valgfup og -kaos Selv om Pia blev v
Page 13 and 14: Nørhave. ge mellem Christiansborg
Page 15 and 16: ”Mekka og Medina er verdens to en
Page 17 and 18: Ved indkørslen til Mekka, hvor ikk
Page 19 and 20: 1 / -2009 Region Midtjylland, opsti
Page 21 and 22: Tag med Den Danske Højskole Gunhil
Page 23 and 24: Inge Fjordside Weileby får ofte sm
Page 25 and 26: Mogens Camre på besøg i Ashraf-le
Page 27 and 28: Ih, hvor vi kan En hyldestbog om da
Page 29: ønsker at hjælpe. At man sætter

25år for Danmark - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?