Problem

More documents

Recommendations

Info

2.A Problem-Baseret Læring – baggrund og historik Hvor kommer PBL fra? PBL-begrebet har sin oprindelse i USA, med Howard S. Barrows som en af hovedpionererne. Sammen med kolleger på Mc Master universitetet i Ontario Canada udviklede han de første PBL-modeller i begyndelsen af 1970’erne inden for medicinstudierne. PBL har siden bredt sig til en lang række andre universiteter i USA, Australien og Europa. I Europa har Lindenburg-universitetet i Maastricht Holland og Hälso-universitetet ved Linköping Universitet været de mest centrale i udviklingen af PBL efter de amerikanske principper. Går man eksempelvis ind på Central Queensland University’s websted er der oprettet en særskilt PBL-portal. Her sammenfatter man PBL-princippet således: Problem-Based Learning: is a both pedagogical approach and a curriculum design methodology simultaneously develops higher order thinking and disciplinary knowledge bases and skills places students in the active role of problem solvers (practitioners) and confronts students with a real-world situation (ill-structured problem). Citatet understreger, hvad også Barrows fremhæver i sine bøger, at PBL er andet end blot en specifik pædagogisk metode: ”PBL can have many different meanings depending on the design of the educational method employed and the skill of the teacher”. (Barrows 1986). At PBL-principperne først er skudt frem inden for professionsuddannelser som lægestudiet, kan ses som en erkendelse af, at unge medicinstuderende i dag ikke bliver tilstrækkelig kompetente professionsudøvere alene gennem forelæsningsbaseret undervisning i et lægefag, man måske hidtil har betragtet som et veldefineret vidensområde. At blive kompetent rummer meget mere, end hvad læseplanen kan udtrykke og formidle gennem traditionelle autoritative undervisningsformer. Typisk for professioner, der har med mennesker at gøre, handler det i mange tilfælde om at eje intuition, kunne udvise omsorg og empati osv. I andre tilfælde handler det om at kunne være kreativ, bruge sin analytiske sans og takle problemer i uprøvede situationer. Det tætte samarbejde i studiegrupper med at finde løsninger på ”real world problems” – som det typisk hedder i den amerikanske sprogbrug - skal være det, der griber ned i den dybereliggende motivation hos den studerende, hvorved kreativitet, selvstændighed og analytisk tænkning i højere grad udvikles. 7
2.A Problem-Baseret Læring – baggrund og historik Om netop disse aspekter ved PBL siger Barbara Duch fra University of Delaware: “....Problem-based learning (PBL) is an instructional method that challenges students to "learn to learn," working cooperatively in groups to seek solutions to real world problems. These problems are used to engage students' curiosity and initiate learning the subject matter. PBL prepares students to think critically and analytically, and to find and use appropriate learning resources”. Igen nævnes ”real world problems” som det nyskabende element ved studierne, og spørgsmålet er så hvad der gør en situation til et ”real world problem”, og igen, hvordan et sådant ”real world problem” eventuelt adskiller sig fra uddannelsernes praktikdele og praktikforløb. I afsnittet ”Didaktiske dilemmaer ved PBL” udfoldes diskussionen om, hvordan det problembaserede aspekt på en uddannelsesinstitution nødvendigvis må være andet og mere end blot en efterligning af arbejdssituationer fra jobkonteksten. Amerikansk og europæisk tradition for ”Problem-Baseret Læring” De amerikanske PBL-principper og modeller synes umiddelbart at have meget tilfælles med det, vi i Danmark kalder ”problemorienteret projektarbejde”, bedst kendt under betegnelsen PPU, ”Problemorienteret Projektorganiseret Undervisning”. De to traditioner bygger dog på et noget forskellig teoretisk grundlag. I den danske og nordeuropæiske tradition er projektarbejdsformen udviklet i omtrent samme periode som PBL i USA, men stærkt knyttet til en samfunds- og ideologikritik som et oprør mod daværende disciplinerende og autoritære systemer, herunder også læreanstalterne, hvor de unges subjektive erfaringsverden ingen opmærksomhed fik. Med inspiration fra især Frankfurterskolen i Tyskland er begrebet den subjektive relevans i projektarbejdet kommet til at spille en afgørende rolle for den måde, hvorpå problemorienteret projektarbejde blev introduceret i den danske universitetsverden, primært på Roskilde Universitetscenter. Den subjektive relevans skal ikke forstås som det, der i dag lægges i skældsordene ”rundkredspædagogik” eller ”hvad-synes-du-pædagogik”. Den er et vigtigt princip - en påmindelse om, at et problem først er et problem i pædagogiske forstand, når den enkelte deltager opnår bevidsthed om og faktisk kan formulere, hvordan og i hvilken forstand den pågældende problemstilling er relevant for deltageren i den samfundsmæssige helhed det indgår i. Først da er der etableret den altafgørende kobling mellem det objektive, det der skal læres, og det subjektive, det der er lært. Det problembaserede aspekt rummer derfor et læringsbegreb, der bygger på en bestemt opfattelse af læring som erfaringsdannelse. Denne erfaringsdannelse indebærer en afdækning af forhold, der ikke er umiddelbart gennemsigtige – en produktiv bearbejdningsproces og dermed bevidstgørelse. Erfaringsdannelsen sker som ”.... 8
Page 2 and 3: Kolofon Titel ProblemBaseret Lærin
Page 4 and 5: 1.A Problem-Baseret Læring - baggr
Page 12 and 13: 2.B Hvad er PBL? PBL - en didaktisk
Page 14 and 15: 2.B Hvad er PBL? kompetent. Det ska
Page 16 and 17: 2.B Hvad er PBL? PBL - ikke kun én
Page 18 and 19: 2.C. PBL som skolens pædagogisk fu
Page 24 and 25: 3.C PBL som skolens pædagogiske fu
Page 40: Referencer Referencer Andersen, Ole

Problem

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?