Rapport [3,6 MB] - Morten Christiansen

Projektering af
Industribyggeri
Hovedrapport
B5-projekt 2006
Aalborg Universitet
Byggeri & Anlæg
Gruppe B118

Titel: Projektering af Industribyggeri
Tema: Bygningen og dens klimatekniske
installationer
Projektperiode:
B5, efter˚arssemesteret 2006
Projektgruppe:
B118
Deltagere:
Kristian T. Brødbæk
Morten Christiansen
Jannie J. Nielsen
Rikke Poulsen
Søren P. H. Sørensen
Michael Aa. Tøgersen
Vejledere:
Søren Andersen
Rune Brincker
Per Heiselberg
Oplagstal: 10
Sidetal: 128
Afsluttet: d. 21.12.06
Bilagsrapport og tegningsmappe er vedlagt.
Institut for Byggeri og Anlæg
Sohng˚ardsholmsvej 57
9000 Aalborg
Synopsis:
I denne rapport projekteres et industibyggeri
best˚aende af produktionshal og administrationsbygning.
Bygningen udformes s˚aledes, at den samlet
set overholder energirammen. Desuden
undersøges indeklimaet i administrationsbygningen
nærmere, og der projekteres et
varmeanlæg samt et ventilationsanlæg.
Produktionshallens bærende konstruktion
best˚ar af st˚alrammer opbygget af opsvejste
tyndfligede I-profiler. Disse dimensioneres i
brud- og anvendelsesgrænsetilstanden, idet
ogs˚a stabilitetsproblemer som søjlevirkning,
kipning og foldning undersøges. Der dimensioneres
en boltesamling i et rammehjørne og
to svejsesamlinger. Desuden udføres en skitseprojektering
af administationsbygningens
murværk.
Endelig dimensioneres fundamentet til produktionshallen.
Styrkeparametrene for jorden
findes ud fra en række forsøg samt dataopsamling
af udleveret materiale. De øverste jordlag
er blødbundslag, hvorfor der laves pælefundering.
Pælenes styrke findes ud fra geostatiske
formler, Den Danske Rammeformel og
stødbølgem˚alinger.

Forord
Denne rapport er udarbejdet af projektgruppe B118 på B-sektorens 5. semester
ved Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet. Det overordnede
tema for projektperioden er Bygningen og dens klimatekniske installationer,
hvorunder projektgruppen har valgt at beskæftige sig med projektering af et
industribyggeri i Hørning. Projektet er delt op i tre hovedområder, som er
vægtet med 40 % indeklima, 40 % konstruktion og 20 % fundering.
Til hovedrapporten er der vedlagt en bilagsrapport og en tegningsmappe.
Bagerst i bilagsrapporten er der vedlagt en bilagscd, hvorpå der findes anvendte
beregningsprogrammer, udleverede data til fundering, detailtegninger
samt rapporten i pdf-format.
I rapporten vil der blive henvist til kilder på følgende måde:
[’Forfatterens efternavn’ ’årstal’]
Ved normer o.lign. angives kilder ved:
[’Nummer på norm’ ’årstal’]
Supplerende oplysninger om kilderne findes i litteraturlisten.
Detailtegningerne i tegningsmappen nummereres på følgende måde:
(Bygningsnummer).tegningstype.løbenummer
Eksempelvis har tegningen af ventilationsteknikrummet nr. (57).3.10, idet
(57) angiver ventilation, 3 angiver, at det er en snittegning, og 10 er løbenummeret
jvf. [Bips 2005].
1

Indhold
1 Indledning 7
I Indeklima 11
2 Introduktion til indeklima 13
3 Myndighedskrav 15
3.1 Bygningsreglementet....................... 15
3.1.1 Kravtilenergiforbrug .................. 15
3.1.2 Kravtilinstallationer .................. 18
3.1.3 Kravtillydforhold .................... 18
3.2 Komfortkravtilindeklimaet................... 19
3.2.1 Kravtiltermiskindeklima................ 19
3.2.2 Kravtilatmosfæriskindeklima ............. 21
3.2.3 Kravtillysniveau..................... 22
4 Rumprogram 23
4.1 Anvendelseogbrugstid...................... 23
4.1.1 Specielleforhold ..................... 25
4.2 Varmetilskud ........................... 26
4.2.1 Interntvarmetilskud ................... 26
4.2.2 Eksterntvarmetilskud .................. 26
4.3 Nødvendigventilation ...................... 27
4.4 Bygningenskonstruktionsdele.................. 28
4.5 Termiskindeklima ........................ 32
4.5.1 Bsim............................ 33
5 Varmeanlæg 35
5.1 Funktionskrav........................... 35
5.2 Skitseprojektering ........................ 36
5.2.1 Styringafvarmeanlæg.................. 38
5.3 Detailprojektering ........................ 39
5.3.1 Varmegivere........................ 39
3

4 INDHOLD
5.3.2 Rørføring ......................... 40
5.3.3 Indregulering ....................... 42
5.3.4 Pumpeogdifferenstrykregulator ............ 43
5.3.5 Vurderingafvarmeanlæg ................ 45
6 Ventilationsanlæg 47
6.1 Funktionskrav........................... 47
6.2 Skitseprojektering ........................ 49
6.2.1 Anlægstype........................ 49
6.2.2 Luftfordelingsprincip................... 51
6.2.3 Systemopbygning..................... 52
6.3 Detailprojektering ........................ 54
6.3.1 Opblandingsluftfordeling................. 55
6.3.2 Fortrængningsluftfordeling ................ 57
6.3.3 Kanalerne......................... 57
6.3.4 Centralaggregat...................... 58
6.3.5 Vurderingafventilationsanlæg ............. 60
7 Bygningens energiforbrug 63
7.1 Energiramme ........................... 63
7.2 Energiforbrugtilventilationsanlægget ............. 64
8 Opsummering af indeklimadel 65
II Konstruktion 67
9 Skitseprojektering af murværk 69
10 Skitseprojektering af rammesystem 71
10.1Opbygning............................. 71
10.1.1 Tagplader......................... 72
10.1.2 Facadebeklædning .................... 73
10.2 Stabilitet ............................. 73
10.2.1 Detstatiskesystem.................... 73
10.2.2 Vertikalekræfter ..................... 74
10.2.3 Horisontalekræfterpålangsaframmen ........ 74
10.2.4 Horisontalekræfterpåtværsaframmen ........ 75
10.3Rammesystem........................... 75
10.4Vindkryds............................. 76
10.5Facadesøjler............................ 78
10.6Samlinger ............................. 79
10.6.1 Svejstesamlinger..................... 79
10.6.2 Boltesamlinger ...................... 79
10.7 Afrunding ............................. 83

INDHOLD 5
11 Detailprojektering af rammesystem 85
11.1Lastkombinationer ........................ 85
11.2Brudgrænsetilstand........................ 86
11.2.1 Snitkraftsbestemmelse .................. 87
11.2.2 Dimensionsgivendesnit ................. 87
11.2.3 Tværsnitsklassificering .................. 89
11.2.4 Dimensioneringafoverliggere .............. 90
11.2.5 Dimensioneringaftrykpåvirkedeelementer ...... 90
11.2.6 Kipning .......................... 93
11.3Anvendelsesgrænsetilstand.................... 96
11.4Samlinger ............................. 96
11.4.1 Boltesamling ....................... 97
11.4.2 Svejsesamlinger...................... 98
12 Opsummering af konstruktionsdel 99
III Fundering 101
13 Geoteknisk undersøgelsesrapport 103
13.1 Jordbundsforhold .........................103
13.1.1 Boring1..........................103
13.1.2 Boring2..........................105
13.1.3 Designprofil........................105
14 Pælefundering 111
14.1Bæreevneafpæl .........................111
14.2 Fundamentsopbygning . .....................113
14.2.1 Administrationsbygningen................114
14.2.2 Produktionshallen ....................114
14.3Dimensioneringafpælegrupper .................114
14.3.1 Brud-oganvendelsesgrænsetilstanden .........115
14.3.2 Fundering af rammeben .................116
14.3.3 Fundering af terrændæk .................118
14.3.4 Fundamentsplan .....................119
15 Opsummering af funderingsdel 121
16 Konklusion 123
Litteratur 125

6 INDHOLD

Kapitel 1
Indledning
Dette projekt tager udgangspunkt i et eksisterende bygningsværk, som består
af en produktions- og lagerhal samt en tilhørende administrationsbygning.
Byggeriet er lokaliseret i Hørning, der ligger mellem Skanderborg og Århus.
Byggeriets administrationsbygning kan ses på figur 1.1.
Figur 1.1: Venti A/S.
Bygningen tilhører Venti A/S, som er et firma, der bl.a. producerer ventilationskanaler,
lufttæpper og storkøkkenemhætter [Venti A/S 2006]. En
grundplan af bygningen kan ses på figur 1.2. Grundplanens dimensioner er
67, 8 × 60, 6m, og højeste udvendige punkt er 7, 7m.
Administrationsbygningen er en toetagers bygning, der indeholder forskellige
rum såsom kontorer, konferencerum, omklædningsrum, toiletter og kantine.
7

8 KAPITEL 1. INDLEDNING
Figur 1.2: Grundplan for hele bygningen. Mål i mm.
Administrationsbygningens grundplan har dimensionerne 39, 0×9, 1m, hvilket
kan ses på figur 1.3. Grundplanen kan ligeledes findes bagerst i hovedrapporten
som en ”fold ud”-side.
I forbindelse med byggeriet af produktions- og lagerhal samt tilhørende administrationsbygning
er det nødvendigt at klarlægge og løse de indeklima-,
konstruktions- og funderingsmæssige problemer, der forekommer. I den resterende
del af rapporten benyttes betegnelsen ”produktionshal” som en samlet
betegnelse for produktions- og lagerhal.
For at skabe et tilfredsstillende indeklima i bygningen gennemføres en beregning
af nødvendigt luftskifte og opvarmningsbehov i de forskellige rum
i administrationsbygningen. Dette gøres med henblik på senere at kunne
dimensionere et ventilationsanlæg og varmeanlæg. Desuden skal det kontrolleres,
om bygningen som helhed overholder energirammen.
For at dimensionere bygningens bærende konstruktion udarbejdes der først et
skitseprojekt, hvor der redegøres for udformningen af konstruktionen for både
produktionshallen, der er en stålkonstruktion, og administrationsbygningen,
der opføres i murværk. I detailprojekteringen dimensioneres de bærende
stålrammer under hensyntagen til brud- og anvendelsesgrænsetilstanden.
Endelig skal der dimensioneres et fundament. Bygningen skal opføres, hvor

Figur 1.3: Plantegning for administrationsbygning. Tegningen til venstre er stueetagen,
og tegningen til højre er 1. sal. Tegningen kan ligeledes findes som ”fold ud”-side bagerst i
rapporten. Mål i mm.
9

10 KAPITEL 1. INDLEDNING
jordbundsforholdene ikke er optimale til etablering af direkte fundering, hvorfor
pælefundering foretages. Inden der kan dimensioneres et pæleværk, skal
der udarbejdes en geoteknisk undersøgelsesrapport til bestemmelse af jordens
styrkeparametre.

Del I
Indeklima
11

Kapitel 2
Introduktion til indeklima
De følgende kapitler vil omhandle udformning af administrationsbygningen
samt dimensionering af et ventilationsanlæg og et varmeanlæg til denne.
For at kunne lave en optimal dimensionering, så energirammen opfyldes, og
der opnås et godt indeklima, udarbejdes nogle indledende undersøgelser for
bygningens indeklima.
Indledende undersøgelser
De indledende undersøgelser deles op i tre trin:
1. Indledende opstilles de generelle krav fra Bygningsreglementet samt
krav til det atmosfæriske- og termiske indeklima. På baggrund af kravet
til det atmosfæriske indeklima bestemmes det nødvendige ventilationsbehov
for alle rummene i administrationsbygningen.
2. De termiske belastninger og varmebehovet for administrationsbygningen
bestemmes.
3. Til sidst foretages en skitsemæssig beregning af de maksimale temperaturer
i rummene, hvilket efterfølges af en Bsim-simulering for et
”worst-case”-rum. Dette gøres for at belyse temperaturforløbet og eventuelle
kølebehov.
Dimensionering af klimatekniske anlæg
Efter de indledende undersøgelser kan de klimatekniske anlæg dimensioneres.
De klimatekniske anlæg dimensioneres udelukkende for administrationsbyg-
13

14 KAPITEL 2. INTRODUKTION TIL INDEKLIMA
ningen, hvorimod et nødvendigt luftskifte og energiforbrug i produktionshallen
skønnes.
Varmeanlægget i administrationsbygningen dimensioneres, så varmegiverne
kan levere den varme til de enkelte rum, som mistes ved transmission og
infiltration. Opbygningen og styringen af systemet bestemmes, så anlægget
fungerer tilfredsstillende i alle driftstilstande. Der laves tryktabsberegninger,
så ventilernes forindstilling kan bestemmmes, og en pumpe kan vælges.
Ventilationsanlægget dimensioneres således, at de nødvendige luftmængder
leveres til de enkelte rum, og der undgås trækgener. Desuden vælges der
komponenter til et centralaggregat, således at rumluften får den ønskede
kvalitet. Der laves tryktabsberegninger for anlægget, hvoraf energiforbruget
til ventilation kan beregnes.
Indeklimaets kvalitet
I Ventilation i bygninger - Projekteringskriterier for indeklimaet [DS 1752
2001] benævnes tre forskellige kategorier for kvaliteten af indeklimaet, hvilke
er angivet i tabel 2.1.
Kategori Oplevet luftkvalitet Termisk komfort
A PD≤ 15 % c

Kapitel 3
Myndighedskrav
I det følgende beskrives de krav, som myndighederne stiller til nybyggeri.
Først beskrives de krav, som Bygningsreglementet stiller, efterfulgt af de
komfortkrav som det danske normsystem foreskriver for indeklimaet. Ydermere
tages der hensyn til Arbejdstilsynets vejledninger. De relevante normer
er: Beregning af bygningers varmetab [DS 418 2005], Norm for specifikation
af termisk indeklima [DS 474 1995], Ventilation i bygninger - Projekteringskriterier
for indeklimaet [DS 1752 2001], Norm for ventilationsanlæg [DS
447 2005] og Kunstig belysning i arbejdslokaler [DS 700 2005].
3.1 Bygningsreglementet
Bygningsreglementet foreskriver krav for nybyggeri til energiforbruget, varmeisolering,
lufttilførsler og lydforhold, hvilket beskrives i det følgende.
3.1.1 Krav til energiforbrug
I Bygningsreglementet afsnit 8.1 stk. 1 står der:
Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning,
varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig
med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold.
[BR95 2006, 8.1.1]
For at overholde Bygningsreglementet skal alt nybyggeri dimensioneres, så
energirammen, der gælder for bygninger opvarmet til mindst 15 ◦ C, overholdes.
15

16 KAPITEL 3. MYNDIGHEDSKRAV
Energirammen
Energirammen omhandler den primære energi, der skal tilføres en bygning
til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning. Energi fra
el vægtes med en faktor på 2,5 i forhold til gas, olie og fjernvarme, idet det
er dyrere at producere [SBi 213 2005]. Bygningsreglementet stiller forskellige
krav til, hvordan energirammen overholdes for boliger, lavenergibygninger og
andre bygninger.
For kategorien andre bygninger, som dækker industribyggeriet, må det samlede
behov for tilført energi pr. m2 opvarmet etageareal ikke overstige:
95 + 2200
kWh/m
A
2 pr. år (3.1)
hvor A er det opvarmede etageareal i m 2 . Dog kan der gives et tillæg til
ovenstående energiramme, hvis der i bygningen er behov for et højt belysningsniveau,
meget ventilation eller lang brugstid. Tillægget gives såfremt
følgende overstiges:
• En almen belysning på 200 lux
• En ventilation på 1,2 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal i brugstiden i
opvarmningssæsonen
• En brugstid på 45 timer pr. uge
Tillægget til energirammen svarer til det beregnede ekstra energiforbrug.
Selv om energirammen er opfyldt, er der også et specifikt krav til det dimensionerende
transmissionstab. For bygninger op til tre etager må det dimensionerende
transmissionstab højst være 6, 0Wpr. m 2 klimaskærm eksklusiv
vinduer og døre. Beregning af det dimensionerende transmissionstab skal ske
ihenholdtilDS418.[BR95 2006, 8.2.1, stk. 6]
U-værdier og linietab for bygningsdele
Ifølge Bygningsreglementet er der udover energirammen og krav til det samlede
transmissionstab også krav til værdier for transmissionskoefficienten, U,
og linietabet for de enkelte bygningsdele. U-værdierne angiver størrelsen af
varmetabet i W gennem 1m 2 af bygningsdelen ved en temperaturforskel på
1 Kelvin eller grad Celsius. Linietabet måles i W/mK og er dermed varmetabet
gennem 1maf kuldebroen ved en temperaturforskel på 1 Kelvin

3.1. BYGNINGSREGLEMENTET 17
eller grad Celsius. Linietab bestemmes ved fundamenter, hvor bygning og
fundament mødes, samt samlinger ved vinduer, døre og tag.
U-værdierne og linietabene skal for alle bygningsdele være mindre eller lig
de værdier, der er angivet i Bygningsreglementet [BR95 2006, 8.5]. Det er
dog ikke nok, at kravene til de enkelte U-værdier og linietab er overholdt, da
energirammen samtidig skal være opfyldt, og hvis dette ikke er tilfældet, skal
værdierne for transmissionskoefficienten og linietabet reduceres yderligere.
U-værdierne og linietabet, der skal overholdes for administrationsbygningen
samt produktionshallen, er opstillet i tabel C.1 og tabel C.2 i bilag C.
For at kunne overholde energirammen tilstræbes det, at transmissionskoefficienterne
og linietabene er mindre eller lig de angivne størrelser, der kan ses i
tabel 3.1 og 3.2. Disse værdier svarer til Bygningsreglementets bestemmelser
for tilbygninger, der er opvarmet til mindst 15 ◦ C.
Administrationsbygning
Bygningsdel U-værdi Linietab
W/m 2 K W/mK
Ydervægge 0,20 -
Etageadskillelser 0,40 -
Terrændæk 0,15 -
Loft- og tagkonstruktioner 0,15 -
Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge 1,50 -
Fundament - 0,15
Samling mellem ydervæg og døre, vinduer - 0,03
Tabel 3.1: Tilstræbte U-værdier og linietab for administrationsbygningen til overholdelse
af energirammen. [BR95 2006, 8.3]
Produktionshal
Bygningsdel U-værdi Linietab
W/m 2 K W/mK
Ydervægge 0,20 -
Skillevægge mod uopvarmede rum 0,40 -
Terrændæk 0,15 -
Loft- og tagkonstruktioner 0,15 -
Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge 1,50 -
Ovenlys 1,80 -
Fundament - 0,15
Samling mellem ydervæg og yderdøre, porte og vinduer - 0,03
Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag - 0,10
Tabel 3.2: Tilstræbte U-værdier og linietab for produktionshal til overholdelse af energirammen.
[BR95 2006, 8.3]

18 KAPITEL 3. MYNDIGHEDSKRAV
3.1.2 Krav til installationer
I Bygningsreglementet er der opstillet krav til udførelse af ventilationsanlæg,
så de både er sikre, giver et godt indeklima, og sikrer at unødvendigt
energiforbrug undgås. For at overholde kravet om sikkerhed skal ventilationsanlæg
udføres, så de ikke medfører brandfare, og der er mulighed for rensning
og vedligeholdelse. Et godt indeklima sikres ved at udføre ventilationsanlæg
således, at det atmosfæriske og termiske indeklima er tilfredsstillende.
For at undgå unødigt energiforbrug skal ventilationsanlæg forsynes med måleinstrumenter,
så det kan kontrolleres, at forbruget ikke bliver for højt. I
tabel 3.3 ses det maksimale tilladte elforbrug til lufttransport for tre forskellige
typer ventilationsanlæg. Elforbruget til lufttransport er defineret som det
samlede elforbrug pr. m 3 flyttet luft fra luftindtag til luftafkast [BR95 2006,
12.3]. Derudover skal ventilationsanlægget kunne styres, så tilførsel af udeluft
kan begrænses i de perioder, hvor behovet for ventilation er reduceret.
Elforbrug til lufttransport
Ventilationsanlæg Maksimalt elforbrug
J/m 3
Konstant luftydelse 2100
Variabel luftydelse 2500
Udsugning uden mekanisk lufttilførsel 1000
Tabel 3.3: Elforbrug til lufttransport. [BR95 2006, 12.3]
Der må kun foretages køling af indblæsningsluften, hvis der ikke kan opnås
tilfredsstillende indeklima ved brug af solafskærmning og fjernelse af varmeudvikling
fra maskiner og belysning [BR95 2006, 12.3].
3.1.3 Krav til lydforhold
I Bygningsreglementet afsnit 9.1 stk. 1 står der:
Bygninger skal udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende
lydforhold. [BR95 2006, 8.1.1]
Bygningsreglementet sætter krav til støjniveauet, LAeq, for beboelsesbygninger
og bygninger til undervisningsformål, men der findes ingen specifikke
krav for kontorer m.m., hvilket hovedsageligt er de typer af rum, som findes
i administrationsbygningen. Derimod henviser Bygningsreglementet til
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 801 om støjgrænser på arbejdspladsen,
hvor der findes et krav om, at ingen person på arbejdspladsen må udsættes

3.2. KOMFORTKRAV TIL INDEKLIMAET 19
for et støjniveau på over 85 dB(A) [Arbejdstilsynet 1993, §3]. Dette er dog
et maksimalt krav og vil typisk være for højt for kontorer. Der kan derfor
i[SBi 196 2000, s. 57] findes en vejledende værdi for støjniveau fra interne
kilder i møderum og kontorer på 30 dB(A). Det strengeste krav overholdes i
den videre projektering.
3.2 Komfortkrav til indeklimaet
I det følgende vil de generelle komfortkrav til indeklimaet i administrationsbygningen
blive gennemgået. Kravene opdeles i:
• Termisk indeklima – De operative temperaturer og lufthastigheder,
der har indflydelse på rummenes varmebalance.
• Atmosfærisk indeklima – De fysiske størrelser, der har indflydelse
på menneskets opfattelse af indeluften.
• Lysniveau – Den nødvendige belysningsstyrke til udførelse af arbejdsopgaver.
3.2.1 Krav til termisk indeklima
Administrationsbygningen
For at personerne i administrationsbygningens kontorer og konferencerum,
hvor der foregår stillesiddende arbejde, kan være i termisk komfort, skal de
operative temperaturer og lufthastighederne ligge inden for grænserne i tabel
3.4. Ved disse grænser kan det forventes, at 10 % af personerne er utilfredse
med det generelle termiske indeklima [DS 474 1995].
Da det er for dyrt at dimensionere efter ekstreme forhold som f.eks. hedebølger,
tillades det, at den operative temperatur overskrider 26 ◦ C i 100 timer
og 27 ◦ C i 25 timer i løbet af et år, idet personernes beklædningsmodstand
er på 0, 5cloi sommerperioden [DS 474 1995].
Arbejdstilsynet anbefaler en operativ temperatur på 20 – 22 ◦ C ved let fysisk
aktivitet i kontorer. Dette temperaturinterval er ikke betinget af, hvorvidt
det er sommer- eller vintertilstand, samt hvad beklædningen er. Det kræves,
at temperaturen ikke overstiger 25 ◦ C under normale klimaforhold. Der tillades
dog en overskridelse, såfremt en hedebølge indtræffer. Arbejdstilsynets
krav om passende temperatur kræves ikke for rum, hvor der kun kortvarigt

20 KAPITEL 3. MYNDIGHEDSKRAV
Sommerperioden
Beklædning 0,5 clo
Operativ temperatur 23 – 26 ◦ C
Forskel i temperatur fra
fodhøjde til hovedhøjde < 3 ◦ C
Luftens middelhastighed < 0, 22 m/s
Strålingstemperaturasymmetri ved vinduer
og andre vertikale overflader i forhold til
en lille vertikal flade 0, 6mover gulvet Δtpr < 10 ◦ C
Vinterperioden
Beklædning 1,0 clo
Operativ temperatur 20 – 24 ◦ C
Forskel i temperatur fra
fodhøjde til hovedhøjde < 3 ◦ C
Luftens middelhastighed < 0, 18 m/s
Strålingstemperaturasymmetri ved vinduer
og andre vertikale overflader i forhold til
en lille vertikal flade 0, 6mover gulvet Δtpr < 10 ◦ C
Tabel 3.4: Krav til det termiske indeklima fra [DS 474 1995].
udføres arbejdsopgaver, såsom teknik-, kopi- og arkivrum [Arbejdstilsynet
2005].
For at imødekomme Arbejdstilsynets vejledninger ændres temperaturintervallet
i sommerperioden til 23 – 25 ◦ C. De øvrige krav i tabel 3.4 forbliver
dog de samme.
Produktionshallen
I produktionshallen er aktivitetsniveauet sat til 2, 0metog beklædningen
1, 0clohele året. For at opretholde PPD =10%i produktionshallen bør
den operative temperatur være 16 ◦ C ± 4 ◦ C[DS 474 1995]. Arbejdstilsynet
anbefaler, at temperaturen ikke bliver mindre end 14 ◦ C, hvorfor temperaturintervallet
skal være 14 − 20 ◦ C. I koldlageret, hvor der kun er få arbejdspladser,
accepteres det, at temperaturen kommer under denne temperatur
[Arbejdstilsynet 2005].

3.2. KOMFORTKRAV TIL INDEKLIMAET 21
3.2.2 Krav til atmosfærisk indeklima
Oplevet luftkvalitet
Ved den valgte kategori B må den oplevede luftkvalitet ikke overstige 1,4 dp
svarende til 20 % utilfredse. Den oplevede luftkvalitet svarer til en persons
bedømmelse af luften ved indtræden i det givne lokale. For at opretholde
dette krav skal bygningen opføres af lavt forurenende materialer samtidig
med, at der ikke må ryges i andre lokaler end et dertil indrettet rygerum.
CO2-koncentration
Arbejdstilsynet anbefaler, at den øvre projekteringsværdi af luftens CO2koncentration
maksimalt bør være 1000 ppm, idet personerne antages at udgøre
den største forureningskilde i administrationsbygningen [Arbejdstilsynet
2001]. I DS 1752 er kravet til CO2-koncentrationen for kategori B på maksimalt
660 ppm over niveauet udendørs, idet der er stillesiddende aktivitet
[DS 1752 2001]. Udeluften i Danmark (uden for København) har en CO2koncentration
på 350 ppm [SBi 202 2002]. Dermed må CO2-koncentrationen
ikke overstige 1010 ppm, hvilket svarer nogenlunde til Arbejdstilsynets anbefalede
værdi. Der vil i det følgende blive anvendt Arbejdstilsynets øvre
projekteringsværdi for CO2-koncentrationen på 1000 ppm.
Fugtighed
Der skal tages hensyn til luftens fugtighed, da den har indflydelse på både
menneskers velbefindende og bygningsdelene. De nedre og øvre grænser for
den relative luftfugtighed er hhv. 30 og 60 % [E. J. Funch 1994, s. 31].
Da vandindholdet i udeluften er forskellig fra vinter til sommer, skal der
dimensioneres for begge tilfælde. Vandindholdet i udeluften bestemmes, idet
der dimensioneres for 70 % af et års vejrobservationer, der kan ses på figur
B.1 i bilag B.
Øvrige krav
I beboelsesbygninger er kravet til mindste udsugningsstrøm fra et bade- og
wc-rum 15 l/s og ved særskilt wc-rum 10 l/s. De øvrige rum skal mindst have
et luftskifte på 0, 5h −1 [BR95 2006]. I rygerummet, hvor der opholder sig
100 % rygere, skal der ventileres med mindst 21 l/s pr. person. Værdien svarer
til 40% rygere, idet rygere er mere tolerante overfor røgkoncentrationen i
luften [DS 1752 2001].

22 KAPITEL 3. MYNDIGHEDSKRAV
3.2.3 Krav til lysniveau
For at skabe et tilfredsstillende arbejdsmiljø er det nødvendigt med et godt
belysningsniveau på de enkelte arbejdsstationer og lokalerne som helhed. I
tabel 3.5 er angivet den nødvendige belysningsstyrke for de forskellige rum.
Rum Belysningsstyrke
Lux
Kontor:
- Almen belysning 200
-Arbejdslys 500
Konferencerum 200
Teknik- og kopirum 200
Arkiv 200
Kantine 200
Trappe og gangareal 50
Toilet 100
Omklædningsrum 200
Produktionshal 200
Lagerhal 100
Tabel 3.5: Krav til belysningsstyrke for de forskellige rum [DS 700 2005].

Kapitel 4
Rumprogram
I følgende kapitel vil rumprogrammet for produktionshallen og administrationsbygningen
blive gennemgået. I denne forbindelse henvises til plantegningerne
på ”fold ud”-siden bagerst i rapporten, hvor rummenes betegnelser
vil blive brugt i det følgende.
Rumprogrammet har til formål at belyse rummenes anvendelse, brugstid, belastninger
fra personer og elektriske apparater samt ventilations- og varmebehov,
hvilket er grundlaget for den videre dimensionering af varmeanlægget
og ventilationsanlægget.
4.1 Anvendelse og brugstid
Rummenes anvendelse er en vigtig faktor i den indeklimatiske dimensionering,
da belastningen fra de forskellige rum kan variere væsentligt alt efter,
om der er tale om et kontor eller et omklædningsrum. Ved ruminddelingen
er der taget højde for dette, idet kantine, omklædnings- og konferencerum,
der modtager størst belastning fra varme og fugt, er placeret i samme ende
af bygningen.
Det antages, at der arbejder 15 personer i administrationsbygningen og 20
personer i produktionshallen. Antallet af personer i hvert rum afhænger af
arealbehovet pr. person og er bestemt ud fra [SBi 196 2000] og [BR95 2006].
For kontor- og produktionsarbejdet er aktivitetsniveauet hhv. 1,2 og 2, 0met
svarende til stillesiddende arbejde og arbejde ved maskine [DS 474 1995].
Brugstiderne er bestemt for en arbejdsdag på 9 timer, hvori evt. overarbejde
er inkluderet. Kontorerne forudsættes brugt i tidsrummet 8.00 – 17.00,
hvor der er indlagt pauser fra 10.00 – 10.15, 12.00 – 12.30 og 14.00 – 14.15.
23

24 KAPITEL 4. RUMPROGRAM
Pauserne forudsættes afholdt i kantinen, hvorfor personbelastningen ikke er
tilstede i kontorerne i disse tidsrum. I produktionshallen er arbejdsdagen
tilsvarende, dog med forskudte pauser i forhold til kontorarbejderne.
Ud fra ovenstående betragtninger er antallet af personer samt brugstider for
rummene opstillet i tabel 4.1.
Rum Anvendelse Gulvareal Antal Brugstid
m 2 personer h/døgn
A Kontor 56 4 8
B Kontor 16 1 8
C Kontor 21 1 8
D Kontor/hall 92 2 8
E Teknikrum/kopirum 7 - -
F Rengøring 4 - -
G Toilet 5 - -
H Omklædning dame 14 10 1
I Gang 25 - -
J Kontor 18 1 8
K Kantine 29 24 2
L Omklædning herre 22 20 1
M Kontor 53 4 8
N Arkiv 18 - -
O Gang 16 - -
P Kontor 29 2 8
Q Rygerum 11 5 -
R Kopirum 7 - -
S Toilet 4 - -
T Toilet 5 - -
U Overetage hall 51 - -
V Konferencerum 85 25 3
W Koldlager 1734 1 8
X Produktion 1967 14 8
Tabel 4.1: Rummenes anvendelse og brugstid. Rummene, hvor antallet af personer eller
brugstiden er markeret med ”-”, dimensioneres ikke for komfortkrav, idet brugen ikke er
vedvarende.
Ved hver arbejdsstation placeres en pc med tilhørende skærm. Kopirummet,
rum R, og teknik/kopirummet, rum E, antages at indeholde de varmeafgivende
apparater, som der kan ses i tabel 4.2. De varmeafgivende apparater i
kantinen antages negligeable i forhold til belysning, computere osv., hvorfor
disse ikke medtages.
Belysningen er tidligere omtalt i afsnit 3.2.3, hvor det er angivet hvor meget

4.1. ANVENDELSE OG BRUGSTID 25
Rum Apparattyper
Kontorer Computer m. skærm
Teknik/kopirum Server
Stor kopimaskine
Printer
Kopirum Lille kopimaskine
Printer
Tabel 4.2: Fordeling af elektriske apparater. Udover de angivne apparater er alle rum
udstyret med belysning.
lys, der skal installeres i de enkelte rum.
4.1.1 Specielle forhold
I den videre projektering skal der tages hensyn til rum, hvor der er særlige
forhold, som kan få betydning for ventilationsanlægget. I administrationsbygningen
tages der særligt hensyn til rygerummet, omklædningsrum, kantinen
og konferencerummet.
Rygerum
I rygerummet sker en større belastning af rummet som følge af den forurening,
der tilføres luften ved rygning.
Omklædningsrum
I disse rum vil kunne opstå fugtproblemer, hvis der ikke tages højde for det
ekstra fugt, der tilføres rummet ved badning.
Kantine og konferencerum
I kantinen og konferencerummet vil der være en stor personbelastning i kortere
perioder, hvilket giver en større CO2- og varmebelastning, hvorfor behovet
for frisk luft kan variere meget.

26 KAPITEL 4. RUMPROGRAM
Produktion- og koldlagerhal
I produktionshallen ønskes en højere temperatur end i koldlageret, da det
i koldlageret ikke er nødvendigt at befinde sig i længere tid. Denne temperaturforskel
skal der tages højde for under projektering af det termiske
indeklima.
4.2 Varmetilskud
Administrationsbygningen og produktionshallen modtager begge interne og
eksterne varmetilskud fra bl.a. medarbejderne, belysningen, de elektriske apparater
og solen, som alle er med til at opvarme rummene. Da energirammen
kun dækker opvarmede rum, vil varmetilskuddene for koldlageret ikke blive
bestemt.
4.2.1 Internt varmetilskud
De interne varmetilskud består af varme afgivet fra belysning, elektriske apparater
og personer i rummene, hvilket er bestemt ud fra den forventede
brugstid samt antallet af enheder. Ved bestemmelsen af det interne varmetilskud
fra personer er der ikke taget højde for, at personerne afgiver mere
fri varme om sommeren end om vinteren. Det er vurderet, at denne forskel
er negligeabel for det interne varmetilskud, hvorfor dette ikke medregnes.
I bilag A.1 er det interne varmetilskud fra belysning, elektriske apparater og
personer bestemt, og resultaterne herfra kan ses i tabel A.6 i bilag A.
4.2.2 Eksternt varmetilskud
Det eksterne varmetilskud består hovedsageligt af solstråling gennem bygningens
vinduesflader. Derudover kan der forekomme et eksternt varmetilskud
fra naborummene, hvis der er en temperaturforskel herimellem. Dette bidrag
antages dog at være uden betydning, da temperaturforskellen vurderes
at være under 8 ◦ C. [BR95 2006, 8.3.2]
Beregningerne af solindfaldet kan ses i bilag A.2, og de samlede eksterne
varmetilskud for rummene med vinduesflader kan ses i tabel A.9 i bilag A,
idet solindfaldet er bestemt for juli måned, hvilket svarer til den varmeste
måned [SBi 202 2002]. Der anvendes en solafskærmningsfaktor, fafsk, på 0,85.

4.3. NØDVENDIG VENTILATION 27
Både det interne og det eksterne varmetilskud er medbestemmende for, hvorvidt
der er behov for køling i rummene. Ligeledes indgår det i kontrollen af
energirammen. Behovet for køling beskrives i afsnit 4.5.
4.3 Nødvendig ventilation
På baggrund af de opstillede komfortkrav til det atmosfæriske indeklima i
afsnit 3.2.2, er der i bilag B bestemt en nødvendig ventilation for de rum, hvor
ventilationsanlægget skal kunne opretholde komfort. Ventilationsmængden
er bestemt ud fra oplevet luftkvalitet, CO2-indhold og fugt. De nødvendige
luftskifter og volumenstrømme kan ses i tabel 4.3.
Rum Rumfang Nødvendigt Volumenstrøm
luftskifte
m 3 h −1 l/s
A 168 1,6 74
B 48 1,5 20
C 63 1,4 24
D+U 528 1,0 151
H 42 7,5 88
J 54 1,4 22
K 87 8,7 209
L 66 9,5 174
M 159 1,6 72
P 87 1,6 38
V 255 3,6 258
G 15 2,4 10
Q 33 11,5 105
S 12 3,0 10
T 15 2,4 10
Tabel 4.3: Dimensionsgivende luftskifter og volumenstrømme i rummene.
Ventilationen for administrationsbygningens toiletter og rygerum er bestemt
ud fra Bygningsreglementet og DS 1752. Toiletternes og rygerummets nødvendige
ventilation kan ses nederst i tabel 4.3, idet der kun anvendes udsugning
i disse rum. For de øvrige rum, der ikke er opstillet i tabellen, gælder
det, at der mindst skal ventileres med et luftskifte på 0, 5h −1 [BR95 2006].

28 KAPITEL 4. RUMPROGRAM
4.4 Bygningens konstruktionsdele
I dette afsnit vil de forskellige bygningsdele blive anskueliggjort for at belyse
materialevalget samt opbygningen. Dimensionerne og transmissionskoefficienterne
(U-værdierne) bliver ligeledes præsenteret. En detaljeret gennemgang
af beregningerne for bestemmelse af U-værdierne findes i bilag C.
Ved bestemmelse af konstruktionsdelenes transmissionskoefficienter skal der
tages hensyn til energirammen, da denne har en betydning for isoleringens
tykkelse. Ud fra det interne og eksterne varmetilskud samt nødvendig ventilationsbehov
er der i programmet Be06 - Beregning af bygningers energibehov
regnet et forventet energiforbrug for byggeriet. Der er benyttet de maksimalt
tilladelige transmissionskoefficienter for tilbygninger samt en indblæsningstemperatur,
ti, på18 ◦ C.
Her er det fundet, at energiforbruget bliver på 90,6 kWh/m 2 ,hvorenergirammen
er på 95,9 kWh/m 2 uden tillæg, som bestemt ud fra formel 3.1, idet det
opvarmede etageareal er 2560 m 2 .Derforkandetforventes,atenergirammen
bliver overholdt, hvis transmissionskoefficienterne ikke overskrider de tilladelige
værdier for tilbygninger, som er angivet i tabel 3.1 og 3.2 i afsnit 3.1.
Transmissionstabet findes ligeledes til 3,9 W/m 2 , som er mindre end de tilladelige
på 6 W/m 2 . Programmet, som er anvendt til skitsemæssig beregning
af energirammen, kan findes på bilagscd’en.
Ydervægge
Bygningens ydervægge er forskellige for produktionshallen og administrationsbygningen.
Det er valgt, at administrationsbygningen skal opmures som
hulmur med isolering, som det kan ses på figur 4.1a. Ydervæggene i produktionshallen
opføres af kassetter med isolering, hvorpå der fastgøres en
yderbeklædning, hvilket kan ses på figur 4.1b. Det yderste toplag isolering i
kassetterne er et hårdt og vindtæt lag. Indvendigt beklædes kassetterne med
to lag gips, der dog ikke indgår i beregning af transmissionskoefficienten.
U-værdien for begge typer ydervægge findes til 0,19 W/m 2 K. Omkring samlinger
ved vinduer og døre er linietabet ved vægkassetterne 0,06 W/mK og
ved hulmuren nul som følge af en effektiv kuldebrosafbrydelse. Ligeledes er
der ikke noget linietab ved hjørnerne for begge typer af ydervægge, da isolering
er uafbrudt.

4.4. BYGNINGENS KONSTRUKTIONSDELE 29
(a) Hulmur til administrationsbygningen samt fundament og tærrendæk.
(b) Let ydervæg til produktionshallen.
Figur 4.1: Tværsnit af ydervægge. Mål i mm.

30 KAPITEL 4. RUMPROGRAM
Lette skillevægge
Imellem koldlageret og produktionshallen opføres en let ikke-bærende skillevæg
for at mindske varmetabet mellem rummene. Et længdesnit af skillevæggen
kan ses på figur 4.2. Der findes en transmissionkoefficient for skillevæggen
på 0,30 W/m 2 K.
Figur 4.2: Længdesnit af den ikke-bærende skillevæg mellem koldlageret og produktionen.
Mål i mm.
Derudover anvendes lette skillevægge i administrationsbygningen, hvis formål
er at afskærme for lyd mellem rummene. Skillevæggene opbygges efter
samme princip, som der anvendes i figur 4.2. Eneste forskel er, at isoleringen
har en tykkelse på 45 mm. [Rockwool 2006a].
Terrændæk
Byggeriets terrændæk opføres med et kapillarbrydende lag, trykfast isolering
og et betondæk, hvilket kan ses på figur 4.1a. Ved omklædningsrummene og
toiletterne benyttes letklinker som gulvbeklædning, hvorimod der benyttes
trægulv i den resterende del af administrationsbygningen. Trægulvet placeres
direkte på betondækket ovenpå et fugtbremsende lag.
Der er ikke taget hensyn til, hvad der ligger ovenpå betondækket i rummene
ved udregning af U-værdien for terrændækket, men idet det påvirker rummenes
varmeakkumulering inddrages det i den hygrotermiske bygningssimulering.
Transmissionskoefficienten for terrændækket findes til 0,11 W/m 2 K.
Linietabet for samlingen mellem ydervæg og terrændækket ved hhv. hulmursog
vægkassettekonstruktionen er 0,13 og 0,22 W/mK.
Etagedæk
Som etagedæk mellem de to etager i administrationsbygningen vælges et huldæk.
Der anvendes samme gulvbelægning som på terrændækket, som lægges
direkte på huldækket. Da der ikke regnes med varmetransmission mellem
de to etager, er der ikke fundet en transmissionskoefficient for etagedækket.
Under huldækket fastgøres nedhængt loft, hvori kanalerne til ventilationen
placeres.

4.4. BYGNINGENS KONSTRUKTIONSDELE 31
Tag
Tagkonstruktionen i hele bygningen består af selvbærende trapezplader af
stål, hvorpå isolering samt tagbeklædning fastgøres. Tagkonstruktionen kan
ses på figur 4.3. Der benyttes tagpap som tagbeklædning.
Figur 4.3: Tagkonstruktion med selvbærende trapezplader. Mål i mm.
Transmissionskoefficienten for taget er 0,14 W/m 2 K. Linietabet ved taget
sættes til nul, da isolering føres uafbrudt op fra væggen til taget.
Vinduer
I byggeriet anvendes to almindelige vinduesstørrelser med energibesparende
ruder af typen Optitherm SN fra Pilkington [Pilkington 2006a]. Vinduerne
benævnes hhv. A og B, og de tilhørende dimensionerne kan ses i bilag C.
Transmissionskoefficienterne for vindue A og B inkl. karmareal er hhv. 1,52
og 1,50 W/m 2 K.
Ovenlysvinduer
I produktionshallen indsættes ovenlysvinduer, hvilket er med til at nedsætte
energiforbruget til belysning. Der forudsættes en dagslysfaktor på 2 %.
Udregningen af ovenlysvinduernes transmissionskoefficienter ligger udenfor
projektet, hvorfor de tilhørende U-værdier og linietab er sat til de maksimalt
tilladte værdier ved tilbygninger, som er hhv. 1,80 W/m 2 Kog0,10W/mK
[BR95 2006].
Glaspartier
I administrationsbygningens nordvendte facade anvendes to glaspartier med
ruder af typen Pilkington Planar Triple, der betegnes hhv. glasparti A og B

32 KAPITEL 4. RUMPROGRAM
[Pilkington 2006b]. De tilhørende udformninger kan ses på figur C.3 i bilag
C. Dimensionerne er 4,8 × 6,9mforglaspartiAog2,4× 6,9 m for glasparti
B.
Transmissionskoefficienten for glasparti A og B er hhv. 1,44 og 1,43 W/m 2 K.
Døre og porte
I produktionshallen anvendes porte af isolerede aluminiumssektioner, der har
en U-værdi på 1,0 W/m 2 K. Ligeledes anvendes BS60 døre med en transmissionskoefficient
på 1,0 W/m 2 K [Hörmann Danmark 2006].
4.5 Termisk indeklima
Den termiske komfort i vinterperioden antages opretholdt af varmeanlægget.
Det ønskes derudover belyst, hvordan temperaturerne vil være i administrationsbygningen
i sommerperioden. Til dette formål findes i bilag D hhv.
maksimale døgnmiddeltemperaturer samt maksimale timetemperaturer for
juli måned.
De maksimale temperaturer undersøges i de rum, der enten er i brug hele
arbejdsdagen eller som oplever en ekstrem belastning i form af interne
varmetilskud. Det undlades derfor at undersøge temperaturforholdene ved
toiletterne, gangene, rengøringsrummet og arkivet.
I tabel 4.4 kan de fundne temperaturer for udvalgte rum ses.
Anvendelse Rum Maks. døgnmiddel- Maks. timetemperatur
◦ C temperatur ◦ C
Kontor A 26,4 28,3
Kopi- og teknik E 42,1 44,0
Kantine K 22,5 26,7
Omklædning L 21,2 25,7
Kontor M 26,4 28,3
Kopi R 27,8 29,0
Tabel 4.4: Maksimale døgnmiddel- og timetemperaturer for rummene med størst belastning.
Af tabel 4.4 fremgår det, at den operative temperatur på 25 ◦ Coverskrides.
Det tillades, at den operative temperatur overstiger 26 og 27 ◦ C i hhv. 100
og 25 timer om året [DS 474 1995]. Dette tager beregningen af de maksimale

4.5. TERMISK INDEKLIMA 33
temperaturer ikke højde for, hvorfor en dynamisk simulering af administrationsbygningen
er nødvendig. I kopi- og teknikrummet, rum E, er temperaturen
betydelig højere end de øvrige rum, hvilket skyldes stærkt varmeafgivende
apparater. Disse apparater skal forsynes med køleflader, hvormed
temperaturen sænkes.
4.5.1 Bsim
For en mere detaljeret analyse af det termiske indeklima i administrationsbygningen
simuleres rum M i det hygrotermiske bygningssimuleringsprogram
Bsim. Rum M er et nordvestvendt kontor med fire arbejdsstationer og udvælges
som et ”worst-case”-rum for administrationsbygningen. Uddybende
forklaringer kan findes i bilag D.2. For at overholde kravet i DS 474 findes
det nødvendigt at indføre fire foranstaltninger:
• Solafskærmningsfaktor på 0,7
• Anden type vindue, med forbedret g-værdi
• Natkøling i sommerperioden
• Luftskifte forøges med 40 %
Med de fire forbedringer findes, at der forekommer temperaturer over 26 og
27 ◦ C i hhv. 76 og 23 timer af referenceåret.
For resten af administrationsbygningen vælges ligeledes den nye type vinduer
samt den ønskede solafskærmning i form af indvendige persienner. Ved kontoret
i rum A, der ligner det simulerede rum, forøges luftskiftet tilsvarende.
Grundet de høje maksimale timetemperaturer i kantinen vælges det også at
øge luftskiftet med 40 % her.
Temperaturforløbet i den varmeste uge i referenceåret er vist i figur 4.4. Af
figuren kan det ses, at hovedparten af ugen ligger over de opstillede komforttemperaturer
mellem 23 og 25 ◦ C, hvilket dog accepteres, da antallet af
timer over 26 og 27 ◦ C over året er inden for det tilladelige.

30
28
26
24
22
20
18
16
14
12
10
34 KAPITEL 4. RUMPROGRAM
Indetemperatur °C
Udetemperatur °C
Uge 28 - 2002
1 2 3 4 5 6 7 8
Ugedage
Figur 4.4: Temperaturforløb i uge 28 i rum M.

Kapitel 5
Varmeanlæg
I dette kapitel dimensioneres varmeanlægget til administrationsbygningen
efter Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium [DS 469
1991]. Anlægget skal kunne dække transmissions- og ventilationstabet for
bygningen, så der opretholdes en indetemperatur på 20 ◦ C ved en udetemperatur
på −12 ◦ C, hvilket er dimensioneringssituationen. Den effekt, varmeanlægget
skal kunne levere til hver enkelt rum, er beregnet i bilag C.2.
5.1 Funktionskrav
Normen indeholder en række krav til varmeanlægget, omhandlende det termiske
indeklima, ressourceforbruget og sikkerheden. Anlægget skal kunne
opretholde et tilfredsstillende termisk indeklima i anlæggets levetid, og det
skal udføres, så unødvendigt ressourceforbrug undgås, idet det skal være muligt
at regulere anlægget i alle rum med varmeafgivere. Endelig skal brugerne
have tilfredsstillende vilkår, hvad angår sikkerhed og sundhed. Dette indebærer
bl.a., at varmeanlægget skal kunne holde til det tryk det påføres. [DS
469 1991]
Anlægget skal både levere varme til rumopvarmning, til opvarmning af brugsvand
og til opvarmning af ventilationsluft.
Det ønskes at tilslutte anlægget fjernvarmenettet, da dette er den mest miljøvenlige
løsning. Derfor skal anlægget dimensioneres efter en fremløbstemperatur
på 70 ◦ Cogenafkølingpåmindst30 ◦ C ved en udetemperatur på
−12 ◦ C. Brugsvandsanlægget skal dimensioneres efter en fremløbstemperatur
på 60 ◦ Cogenafkølingpåmindst20 ◦ C. [SBi 175 2000] Da bygningen er placeret
i Hørning, tilsluttes anlægget Hørning Fjernvarme. De oplyser, at de
35

36 KAPITEL 5. VARMEANLÆG
leverer et differenstryk på 0,3-6,5 bar, hvorfor der skal vælges en differenstrykregulator
med et arbejdsområde inden for dette.
Varmefladen til ventilationsanlægget behandles i kapitel 6 om dimensionering
af ventilationsanlæg, mens der afgrænses fra at dimensionere brugsvandsanlægget.
5.2 Skitseprojektering
Inden anlægget kan dimensioneres, skal der træffes en række valg angående
opbygningen af anlægget og hvilke materialer og produkter, der skal benyttes.
Opbygning
Ved tilslutningen af anlægget kan der vælges enten direkte eller indirekte tilslutning
til fjernvarmenettet. Ved det indirekte tilsluttede anlæg skal varmen
overføres vha. en varmeveksler, hvilket giver et energitab. Desuden skal der
benyttes en ekspansionsbeholder og pumpe, for at anlægget har det nødvendige
drivtryk. Hvis anlægget sluttes direkte til fjernvarmenettet, har vandet
et drivtryk, når det modtages, hvorfor anlægget kan laves mere simpelt. Derfor
vælges denne løsning.
Det skal være muligt at regulere anlægget under drift. Det mest optimale
er at have en centraliseret overordnet regulering af enten vandstrøm eller
temperatur, og derudover skal det være muligt at ændre på vandstrømmen
til den enkelte varmegiver. Det vælges at lave den overordnede regulering ved
at regulere på temperaturen vha. en shuntledning, så noget af returvandet
blandes med det varme vand, hvormed en passende temperatur opnås. For
at kunne regulere temperaturen vha. en shuntledning, skal der bruges en
pumpe. Denne pumpe skal kunne levere det tryk og den vandstrøm, der
beregnes nødvendig.
Rørsystemet kan laves som enten et en- eller tostrengsanlæg. Enstrengsanlægget
har den fordel, at rørføringen bliver mere simpel, da det ikke er nødvendigt
med så mange ledninger som ved et tostrengssystem. Til gengæld
bliver der blandet returvand i det varme vand, så radiatorene, der ligger
langt fra hovedledningen, modtager koldere vand end dem, der ligger tæt på,
så der skal en større vandstrøm eller varmegiver til at levere samme effekt.
Ved tostrengsanlægget kommer samme vand kun gennem én radiator. Derfor
vælges tostrengsanlægget. En principskitse af et tostrengsanlæg kan ses på
figur 5.1.

5.2. SKITSEPROJEKTERING 37
Rør
Figur 5.1: Principskitse af tostrengsanlæg.
Der findes tre forskellige typer rør, der kan benyttes, hhv. stålrør, kobberrør
eller Pex-rør. Pex-rørene har en del fordele. De er nemmere at lægge,
de er billige, og der kan laves et rør i rør-system, idet der nedstøbes tomrør,
og Pex-rørene dermed nemt kan udskiftes. Alle samlinger skal dog være
udskiftelige, hvilket ikke er nødvendigt med svejste samlinger af stålrør og
loddede samlinger af kobberrør. Ved stål- og kobberrør skal der tages hensyn
til de problemer, der forekommer pga. temperaturudvidelse, hvilket ikke er
så stort et problem ved plastrør. Det vælges at bruge Pex-rør, og trække
dem, så de ikke kan ses. Rørene føres hovedsageligt i gulvpaneler, mens der
dog i stueetagen er mulighed for at støbe rørene ned i betongulvet.
For at undgå korrosion i radiatorene bruges Pex-rør med iltspærre.
Varmegivere
Som varmegiver kan der benyttes konvektorere, radiatorere eller gulvvarme.
Det er hovedsageligt æstetiske årsager og pladshensyn, der er bestemmende
for hvilken slags, der bør vælges. Det vælges at benytte radiatorer i alle
rum, og placere dem under vinduerne for at have en god temperaturfordeling
i rummet. For at undgå kuldenedfald ved det store vinduesparti i hall’en
placeres der en konvektor i niveau med etageadskillelsen. I bilag E.1 er det
bestemt, at der ikke vil komme højere lufthastighed i opholdszonen end tilladeligt
ved en udetemperatur på -1 ◦ C, der er døgnmiddeltemperaturen i den
koldeste måned, samt en operativ temperatur på 22 ◦ C.
Ventiler
For at varmegiverne leverer den beregnede effekt, skal vandstrømmen være
korrekt. Dette sikres ved at indsætte ventiler og forindstille dem, så tryktabet
bliver ens i begge strenge ved alle afgreninger. Der indsættes termostatiske
radiatorventiler og returkoblinger ved alle radiatorer, så varmeydelsen kan

38 KAPITEL 5. VARMEANLÆG
reguleres ved den enkelte varmegiver. Desuden indsættes der forindstillingsventiler
ved de afgreninger, der har brug for et højere tryktab, for ikke at få
en for stor vandstrøm. Det ønskes at lægge en stor del af tryktabet ved reguleringsventilerne
ved de enkelte radiatorer, da dette giver en bedre mulighed
for regulering.
5.2.1 Styring af varmeanlæg
Det følgende afsnit vil omhandle opbygningen af varmeanlægget, herunder
styring af dette. På figur 5.2 kan opbygningen af systemet ses.
Figur 5.2: Principskitse af varmeanlæg.
Der er placeret et termometer på hhv. fremløb, FF, og returløb, FR. Formålet
med disse er ikke at styre selve anlægget, men at kunne kontrollere, at de
ønskede temperaturer fås.
Det ønskes at kunne afregne forbruget i kWh, hvorfor der er indsat en energimåler.
Denne måler flowet fra fjernvarmeanlægget samt temperaturen på
frem- og returløb, hvormed den brugte effekt kan bestemmes.
Trykdifferensregulatorens formål er at tilpasse trykket fra fjernvarmeanlægget
til det tryk, der er nødvendigt i anlægget. Dette gøres ved at placere en
ventil på fremløb med indbygget manometer samt et manometer på returløb,
hvor ud fra trykdifferensen over anlægget kan bestemmes.

5.3. DETAILPROJEKTERING 39
Der skal installeres fjernvarmevand til hhv. brugsvand, varmefladen i ventilationsanlægget
samt varmeanlægget. Vandet fordeles ud over tre fordelingsledninger,
hvorfor der er indsat en afspærringsventil på disse, så det er muligt
at lukke for vandet til de enkelte afgreninger.
Som omtalt ønskes anlægget opbygget på en sådan måde, at vandstrømmen
er konstant, mens fremløbstemperaturen til varmegiverne kan indstilles
efter behov. Dette gøres ved en reguleringsboks, R, der er koblet til den automatiske
reguleringsventil, der styrer hvor stor en del af vandet, der skal
komme fra fjernvarmeanlægget, og hvor stor en del, der skal genbruges gennem
shuntledningen. Blandingsforholdet bestemmes ved en temperaturføler
hhv. udendørs og på blandingen efter shuntledningen. Hvis temperaturen efter
shuntledningen eksempelvis er under det ønskede, åbnes der yderligere
for reguleringsventilen til fjernvarmeanlægget.
5.3 Detailprojektering
I dette afsnit detailprojekteres varmeanlægget. Først findes der varmegivere
til de enkelte rum, der kan levere den givne effekt, hvorefter den nødvendige
vandstrøm gennem disse beregnes. Herefter fastlægges rørføringen, og
der foretages en tryktabsberegning, hvormed indregulering med ratiatorventiler
og eventuelle strengventiler kan bestemmes, og der til sidst kan vælges
en passende pumpe. Endelig vurderes kvaliteten af anlægget, og eventuelle
problemområder belyses.
5.3.1 Varmegivere
Det vælges at benytte fire forskellige størrelser radiatorere af typen RIOpanel
og én slags RIOpanel konvektor. De kan ses på figur 5.3.
(a) RIOpanel radiator. (b) RIOpanel lavkonvektor.
Figur 5.3: De valgte varmegivere [A/S Ribe Jernindustri 2006].

40 KAPITEL 5. VARMEANLÆG
Varmegiverne vælges, så de altid skal levere mindre varme, end de er i
stand til. Producenten angiver standardydelsen ved en fremløbstemperatur
på 70 ◦ C, en returtemperatur på 40 ◦ C og en rumtemperatur på 20 ◦ C. Dette
passer med de ønskede temperaturer, men da varmegiverne skal levere en
mindre ydelse, mens fremløbs- og rumtemperaturen er uændret, ændres afkølingen.
Størrelsen og standardydelsen, Φ0, for de valgte varmegivere kan
ses i tabel 5.1.
Φ0 Højde Længde Type
W mm mm
49 255 200 1PK
128 455 300 1PK
256 455 600 1PK
673 455 800 2PK
1042 140 2300 LK 2-21
Tabel 5.1: Standardydelse, størrelse og type for de valgte varmegivere. De første fire er
radiatorer, mens den sidste er en konvektor. [A/S Ribe Jernindustri 2006]
Varmegiverne placeres som vist på figur 5.4, idet de fortrinsvis er placeret ved
vinduer for at sikre god temperaturfordeling, mens konvektoren er placeret
for at undgå kuldenedfald.
Der er placeret varmegivere i alle rummene, selvom der i nogle rum er et meget
lavt opvarmningsbehov. I rengøringsrum og teknikrum kunne radiatoren
godt undværes, da disse ikke er arbejdsrum, men af hensyn til fleksibilitet
sættes der radiatorer op. På toiletterne er varmebehovet ligeledes meget lavt,
men det ønskes ikke at have en lavere temperatur på toiletterne end i de tilstødende
rum, da dette pga. forskellen i densitet vil få luften til at strømme
ud fra toilettet, hvilket kan give lugtgener.
I bilag E.2 beregnes afkølingen og vandstrømmene gennem varmegiverne i
dimensioneringssituationen. Det beregnes, at afkølingen, som krævet, bliver
større end 30 ◦ C. De beregnede vandstrømme og afkølinger kan ses i tabel
E.1 i bilag E.2.
5.3.2 Rørføring
Rørføringen udføres, som vist på figur 5.4. Alle rørene føres i gulvpaneler
undtagen strækningen G–D, der nedstøbes som rør i rør-system i terrændækket.
Ved A og B føres rørene fra under- til overetagen i hjørnepaneler.
Rørene vælges, så tryktabene bliver så små, at det ikke får nævneværdig
indflydelse på reguleringen. Hermed skal hver radiatorventil forindstilles til

5.3. DETAILPROJEKTERING 41
Figur 5.4: Placering af radiatorer og rør, samt ydre diametre på rør. Radiatorene er
angivet med Rxx, mens de stiplede linier angiver returløb og de fuldtoptrukne fremløb.

42 KAPITEL 5. VARMEANLÆG
at give samme tryktab. Dette betyder dog ikke, at de skal stilles på samme
indstilling, da tryktabet afhænger af vandstrømmen.
På alle de yderste delstrækninger, der kun går til én radiator, bruges 15×2, 5
Pex-rør, idet den ydre diameter er 15 mm og godstykkelsen er 2,5 mm. Til
de øvrige strækninger bruges rør af størrelserne 18 × 2, 5 og 28 × 4. Hermed
bliver tryktabet pr. meter rør mellem 0 og 49 Pa.
På figur 5.4 kan rørføringen og rørstørrelserne ses. En mere detaljeret tegning
findes i tegningsmappen som tegning nr. (56).1.07. Der er ikke anvendt vendt
retur, da dette ville kræve længere rørstrækninger.
5.3.3 Indregulering
For at sikre at radiatorene får de rigtige vandstrømme, skal systemet indreguleres.
Derfor skal der foretages tryktabsberegninger. Der kommer et tryktab
fra de lige rørstrækninger samt enkeltmodstande. Der kommer en enkeltmodstand
ved alle afgreninger, bøjninger, rørudvidelser, anboringer i radiatorer,
returkobling og ventiler. Tryktabet over ventilerne skal tilpasses, så der er
samme tryktab over alle parallelforbundne strenge.
Når trykket over ventilerne vælges, skal der desuden tages højde for, at de
skal have en tilpas stor ventilautoritet, S, givet som ventilens andel af tryktabet
over hele anlægget. Ventilautoriteten anbefales at ligge på mindst 0,25,
hvorfor ventilerne så vidt muligt vælges efter dette. [SBi 175 2000, s. 203]
Ventilerne skal have et proportionalbånd under 2 ◦ C[DS 469 1991]. Proportionalbåndet
er givet som den forskel mellem den ønskede temperatur og
følertemperaturen, hvor ventilen står fuldt åben. Producenten angiver dog
indstillingerne ved proportionalbånd mellem 0,5 og 2 ◦ C, hvorfor alle disse
indstillinger kan benyttes.
Der vælges at benytte Danfoss ventiler af typen RA-U, der er velegnede til
små vandstrømme, og Danfoss returkoblinger af typen RLV. Disse kan ses
på figur 5.5.
I bilag E.3 beregnes tryktabet for anlægget, og de nødvendige indstillinger på
ventilerne bestemmes. Ved disse indstillinger fås en ventilautoritet på under
0,25 for ventilerne ved radiatorerne R10-R13, R15 og R26-R32. Dermed bliver
disse ventiler let påvirket af det øvrige anlæg, men det vurderes ikke at være
et stort problem, da det er rum, hvor indeklimaet er mindre vigtigt.

5.3. DETAILPROJEKTERING 43
(a) Danfoss RA-U radiatorventil. (b) Danfoss returkobling
RLV.
Figur 5.5: Ventil og returkobling [Danfoss 2006].
5.3.4 Pumpe og differenstrykregulator
Det samlede tryktab for anlægget findes til 8000 Pa, og den samlede vandstrøm
er på 0,27 m 3 /h. Dermed kan der bruges pumpen Grundfos UPE
15-40, der har karakteristikken, som ses på figur 5.6. Den optegnede karakteristik
gælder ved proportionalstyring af pumpen, hvilket giver det laveste
energiforbrug, idet der ikke skal indsættes en så stor modstand ved mindre
vandstrømme.
p
[kP a]
30
20
10
0
H
[m]
4.0
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
x
MAX
Proportional
0.5
0.0
MIN
0.0 0.4 0.8 1.2 1.6 2.0 2.4 Q [m³/h]
Figur 5.6: Pumpekarakteristik for Grundfos UPE 15-40. X angiver driftspunktet i dimensioneringstilstanden.
[Grundfos 2006]
Pumpen indsættes, som vist på figur 5.7, idet den i samarbejde med reguleringsventilen
sørger for, at vandstrømmen til radiatorerne har den rette
størrelse og temperatur. Pumpen sørger for, at vandstrømmen konstant er
0,27 m 3 /h, mens reguleringsventilen bestemmer fremløbstemperaturen, idet
den styrer, hvor stor en andel af vandet, der lukkes ind fra fjernvarmenet-

44 KAPITEL 5. VARMEANLÆG
tet, og hvor meget, der recirkuleres via shuntledningen. Reguleringsventilen
er styret af en styringsboks, der regulerer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen.
På figur 5.8 er fremløbstemperaturen optegnet som funktion
af udetemperaturen. Prikkerne angiver den nødvendige fremløbstemperatur
ved forskellige udetemperaturer, og dermed forskellige varmetab, udregnet
med formlerne der ses i bilag E.2. For at være på den sikre side parallelforskydes
kurven til den fuldt optrukne kurve på figur 5.8.
Fremløbstemperatur ° C
75
70
65
60
55
50
Automatisk
reguleringsventil
Kontraventil
Pumpe
Figur 5.7: Pumpe og shuntledning.
45
−15 −10 −5 0 5 10 15 20 25 30
Udetemperatur ° C
Figur 5.8: Fremløbstemperaturen til radiatorerne som funktion af udetemperaturen.
Varmeværket i Hørning leverer vandet med et differenstryk på 0,3-6,5 bar
[Hørning Fjernvarme 2006]. Det skal derfor findes en differenstrykregulator,
der har tilsvarende arbejdsområde. Differenstrykregulatoren, AVP PN16, fra
Danfoss har et arbejdsområde op til 16 bar, hvorfor denne er brugbar.

5.3. DETAILPROJEKTERING 45
5.3.5 Vurdering af varmeanlæg
Vandstrømmene til radiatorene i de rum, der ikke har vinduer, er meget små.
Derfor skal der anvendes ventiler med meget små kv-værdier for at skabe et
nødvendigt tryktab til en ordentlig indregulering af anlægget. Men selv med
den mindste forindstilling af ventilerne, giver det ikke et stort nok tryktab
til at opnå den ønskede ventilautoritet. Dette gør, at dele af anlægget er
følsomt overfor ændringer andre steder i anlægget. Det drejer sig dog mest
om rum, hvor klimaet er mindre vigtigt som f.eks. kopirum, arkiv og toiletter.
Resultatet vil derfor blive, at termostaten holder disse radiatorer slukkede
det meste af tiden.
Anlægget kunne gøres nemmere at indregulere, hvis det var tilstræbt at
lave alle dele af anlægget mere symmetrisk, eller ved brug af vendt retur.
Dette ville kræve længere rørstrækninger nogle steder, men til gengæld ville
anlægget være i bedre balance.
Med det opbyggede anlæg vil en skade eller serviceeftersyn medføre, at hele
anlægget skal lukkes ned. En mulighed kunne være at føre en samlet fordelingsledning
til hhv. over- og underetage. Dette ville medføre længere rørstrækninger,
men kunne være gavnligt, idet der kunne lukkes af for én etage
med en afspæringsventil, uden påvirkning på den anden etages varmeydelse.
Detailtegninger af varmeanlægget kan findes i tegningsmappen som tegning
nr. (56).1.07 og (56).7.08.

46 KAPITEL 5. VARMEANLÆG

Kapitel 6
Ventilationsanlæg
Til ventilation af administrationsbygningen vælges mekanisk ventilation med
både mekanisk indblæsning og udsugning. I dette kapitel dimensioneres ventilationsanlægget
til administrationsbygningen, hvilket gøres iht. Norm for
mekaniske ventalitionsanlæg [DS 447 2005].
6.1 Funktionskrav
Inden et ventilationsanlæg kan dimensioneres, skal funktionskravene til anlægget
kendes. Bygningsreglementet kræver, at ventilationsanlægget udføres
på en sådan måde, at der undgås unødigt energiforbrug samtidig med, at der
er tilfredsstillende vilkår, hvad angår indeklima og sikkerhed [BR95 2006].
For at sikre et tilfredsstillende indeklima, er der i bilag B bestemt det nødvendige
luftskifte for de enkelte rum i administrationsbygningen. Herudover
er der lavet en hygrotermisk bygningssimulering i Bsim der er nærmere omtalt
i bilag D.2, hvor luftmængden blev øget i rum A, M og K. Luftskiftet
og volumenstrømmen for de enkelte rum kan ses i tabel 6.1.
Alt efter hvor kanalerne føres, og om de vælges runde eller rektangulære, er
der anbefalede maksimale lufthastigheder i kanalerne. Disse værdier kan ses
i tabel 6.2.
I henhold til DS 447 skal der desuden angives de tæthedskrav, som kanalsystemet
og komponenterne skal opfylde. Til ventilationsystemet i administrationsbygningen
er det valgt at anvende tæthedsklasse C, hvor der er en
tilladelig lækagefaktor på 0, 15 · 10 −3 m 3 /s pr. m 2 ved et testtryk på 400 Pa.
Dette krav skal sikres overholdt ved udførelsen af anlægget.
47

48 KAPITEL 6. VENTILATIONSANLÆG
Rum Rumfang Nødvendigt Volumenstrøm
luftskifte
m 3 h −1 l/s
Indblæsning/ A 168 2,2 103
udsugning B 48 1,5 20
C 63 1,4 24
D+U 528 1,0 151
H 42 7,5 88
J 54 1,4 22
K 87 12,1 293
L 66 9,5 174
M 159 2,3 100
P 87 1,6 38
V 255 3,6 258
Kun udsugning G 15 2,4 10
Q 33 11,5 105
S 12 3,0 10
T 15 2,4 10
Tabel 6.1: Dimensionsgivende luftskifter og volumenstrømme til de enkelte rum.
Maksimale lufthastigheder i m/s
Hovedkanalers placering Rektangulære kanaler Runde kanaler
Over nedhængt akustisk loft 6 10
Kanal placeret i selve rummet 5 9
Tabel 6.2: Anbefalede maksimalhastigheder i hovedkanaler. Værdierne gælder for et tilladeligt
lydniveau på 30 dB(A). I fordelings- og tilslutningskanaler er den anbefalede hastighed
hhv. 80 og 50 % af de anførte værdier. [Stampe 2000]

6.2. SKITSEPROJEKTERING 49
Det vælges at indblæse luft med en temperatur på 20 ◦ C, hvorfor isoleringsklassen
kan findes til klasse 2. Det vælges at anvende samme isoleringstykkelse
ved alle indblæsningskanalerne. Hermed må indblæsningskanalernes varmetransmissionskoefficient
for runde kanaler højst være:
Ukanal =2, 0 d1 +0, 18 (6.1)
hvor d1 er diameteren i m og Ukanal er varmetransmissionskoefficienten i
W/m 2 K. For rektangulære kanaler må varmetransmissionskoefficienten højst
være 0, 66 W/m 2 K ved hver flade. Det vælges at bruge samme isoleringstykkelse
ved alle kanaldimensioner. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i en
rund kanal med en diameter på 200 mm. Her findes isoleringstykkelsen til 50
mm. [DS 452 1984, tabel 2.1.1]
Vælges større kanaldimension end den valgte referencekanal vil isoleringens
tykkelse skulle øges en smule. Forøgelsen er dog begrænset, hvorfor der afgrænses
fra dette.
6.2 Skitseprojektering
Inden selve anlægget kan dimensioneres, skal det besluttes hvilken type ventilationsprincip
og anlægstype, der benyttes.
6.2.1 Anlægstype
Et ventilationsanlæg kræver meget plads, og derfor er det vigtig tidligt at
overveje, hvordan kanalsystemet skal placeres i bygningen. Hovedkanalerne
og fordelingskanalerne skal helst føres over et nedhængt loft, så støjen fra kanalerne
formindskes i opholdszonen. Runde kanaler fortrækkes, da disse bl.a.
er billigere, lettere at montere, tættere og ikke giver anledning til så meget
støj til sammenligning med rektangulære kanaler. Rektangulære kanaler kan
dog være nødvendige at anvende, hvis der ikke er tilstrækkelig plads, da de
fylder mindre. [Stampe 2000]
Administrationsbygningen er opbygget af en stueetage med en rumhøjde på
3,1 m og en 1. sal med en rumhøjde på 3,6 m adskilt af et etagedæk på 180
mm. For at skjule kanalerne vælges det at nedsænke loftet ved begge etager
med 0,6 m. Således bliver rumhøjden i stueetagen 2,5 m, mens rumhøjden
på 1. sal bliver 3,0 m. Ved de tidligere beregninger af nødvendigt ventilation
er det antaget, at rumhøjden er 3,0 m, hvorfor der er en fejl i luftskifterne for
stueetagen. Da ventilationsstrømmene er bestemt ud fra statiske balancer vil

50 KAPITEL 6. VENTILATIONSANLÆG
den ændrede rumhøjde ikke have indflydelse på disse, hvorfor der kan fortsættes
med de hidtil bestemte ventilationsstrømme. Et princip for kanalernes
placering i administrationsbygningen kan ses på figur 6.1.
Figur 6.1: Principsnit af administrationsbygningen, hvor det kan ses, hvordan kanalerne
ønskes placeret.
For byggeriet er det hensigtsmæssigt at placere centralaggregatet enten i
administrationsbygningens teknikrum eller i produktionshallen. Det vurderes,
at der ikke er tilstrækkelig plads i teknikrummet, hvorfor det placeres i
produktionshallen, hvilket også er hensigtsmæssigt grundet støjgener.
Som ventilationsprincip kan der enten vælges Constant Air Volume (CAV)
eller Variable Air Volume (VAV). I CAV-anlæg holdes volumenstrømmen
konstant, hvorimod VAV-anlæg tilpasser volumenstrømmen til det aktuelle
behov i de enkelte rum. Et VAV-anlæg kan tilpasse volumenstrømmen efter
varmebelastningen, personbelastningen eller trykforholdene i bygningen.
Ved anvendelse af VAV-anlæg kan unødigt elforbrug til ventilatordrift undgås.
Desuden kan der vælges mindre kanaler og komponenter. Ulempen ved
VAV-anlæg er, at indreguleringen er sværere, og der kræves desuden dyrere
reguleringsudstyr end ved CAV-anlæg. Dermed vil anlægsomkostningerne
være større for et VAV-anlæg, hvorimod driftsomkostningerne er størst ved
CAV-anlæg. [Stampe 2000]
I administrationsbygningen har omklædningsrummene, rum H og L, kantinen,
K, og konferencerummet, V, behov for et stort og varierende luftskifte.
Derfor kunne det være oplagt at vælge et VAV-anlæg i disse rum, men da

6.2. SKITSEPROJEKTERING 51
det vil kræve et seperat ventilationsanlæg, vurderes dette at være mere omkostningsfuld
end at vælge et CAV-anlæg til hele administrationsbygningen.
6.2.2 Luftfordelingsprincip
Udover at vælge hvilken type anlæg, der skal benyttes, er det også nødvendigt
at klarlægge hvilket luftfordelingsprincip, der ønskes. Der findes to grundlæggende
principper, som kan være optimale for administrationsbygningen,
hvilket er opblanding og fortrængning.
Ved opblanding indblæses luft med en relativ høj hastighed, hvormed forureningen
i rummet fortyndes ved opblanding med den rene luft. På denne
måde bliver der en forholdsvis ensartet fordeling af forurening og temperatur
i rummet. Ved opblanding skal indblæsningen være over opholdszonen,
mens der frit kan vælges, om udsugningen skal være ved loft eller gulv. En
principskitse af luftfordeling ved opblandingsprincippet kan ses på figur 6.2.
[Brohus 2006]
Figur 6.2: Principskitse af luftfordeling ved opblandingsprincippet.
Ved luftfordeling ved fortrængningsprincippet tilføres rummet luft med undertemperatur
ved lav hastighed. Hermed vil der opstå en lagdeling i rummet
pga. temperaturforskelle. Hovedparten af al forurening af luft opstår ved
varmekilder, hvorfor den forurenede luft vil bevæge sig opad. Udsugningen
placeres derfor ved loftet. Luftfordeling ved fortrængningsprincippet har generelt
den fordel, at ventilationseffektiviteten i opholdszonen, ɛop, erbedre.
Dette gør sig især gældende for høje rum. En principskitse af luftfordeling
ved fortrængningsprincippet kan ses på figur 6.3. [Brohus 2006]
Fortrængning er mest optimalt i store rum, hvor der er højt til loftet, hvorfor
der vælges at benytte fortrængning i hall’en, hvor der er ca. 7mtil loftet.
De resterende rum har maksimalt 3 m til loftet, og det største rum er konferencerummet,
der har et areal på 255 m 2 . Det vurderes derfor, at det er
muligt at opnå en fornuftig opblanding af luften i de øvrige rum, hvorfor
opblandingsluftfordeling her vælges.

52 KAPITEL 6. VENTILATIONSANLÆG
Figur 6.3: Principskitse af luftfordeling ved fortrængningsprincippet.
6.2.3 Systemopbygning
I dette afsnit beskrives opbygningen af ventilationsanlægget samt de komponenter,
som skal indgå i dette. Det ønskes, at ventilationssystemet skal kunne
indblæse luft med den ønskede temperatur og fugtighed. Det er i bilag B.3
beregnet, at der ved indblæsning af udeluft er problemer med lav fugtighed i
bygningen i vinterperioden. Det ønskes derfor at befugte udeluften. Desuden
ønskes det at opvarme udeluften således, at der ikke indblæses kold luft. Da
det i afsnit 4.5.1 ikke er fundet nødvendigt at anvende køling, udelades dette.
Den valgte systemopbygning kan ses på figur 6.4.
Figur 6.4: Ventilationssystemets opbygning. R1 stopper befugteren, når den ønskede
dugpunktstemperatur er nået. R2 regulerer varmefladen, således de ønskede temperatur
opnås. R3 regulerer spjældet ved bypasset.

6.2. SKITSEPROJEKTERING 53
Luftindtag og -afkast
Som luftindtag anvendes en jalousirist, der placeres på facaden, mindst 2 m
over terræn. Som afkast vælges der at anvende en jethætte, som kan ses på
figur 6.5. Luftafkastet placeres på administrationsbygningens tag. [Stampe
2000, s. 134-135]
Figur 6.5: Jethætte som luftafkast, der er forsynet med en indre rende, som forhindrer
vandindtrængning.
Spjæld
I ventilationsanlægget skal der anvendes spjæld til volumenstrøms- og trykregulering.
Der benyttes indreguleringsspjæld, så anlægget kan indreguleres
efter behov. Der sættes en motor på spjældet ved både indtaget og afkastet,
så der kan lukkes ned for ventilationen om natten. Spjældene styres efter
tiden, således at der ikke ventileres om natten, bortset fra de varme sommermåneder.
Derudover indsættes der spjæld ved bypasset forbi krydsvarmeveksleren, således
at luften i vinterperioden kan ledes gennem varmeveksleren, mens luften
i perioder, hvor udetemperaturen er større end indetemperaturen, kan
ledes udenom varmeveksleren. Desuden vil det være nødvendigt at åbne dette
spjæld i kolde perioder for at afise varmeveksleren. Det vurderes, at det
ikke er nødvendigt at placere et spjæld foran varmeveksleren, da tryktabet
over denne er stor, og luften derfor vil ledes ad bypasset, når spjældet ved
dette er åbent.
Spjældet over bypasset reguleres ved reguleringsboks R3. Boksen sørger for,
at spjældet er åbent i sommernætterne, samt i de perioder, hvor rumtemperaturen
overstiger 25 ◦ C, dog ikke når udetemperaturen overstiger rumtemperaturen.
Dette gøres ved at placere temperaturfølere på udsugning og
indblæsning før bypasset.

54 KAPITEL 6. VENTILATIONSANLÆG
Om vinteren sørger regulatoren for at åbne spjældet for at afise varmeveksleren,
når trykdifferensen over denne overstiger en vis værdi.
Filtre
Der anvendes filtre af typen finfiltre, som forhindrer pollen i at komme ind.
Over filtrene placeres en differenstrykmåler, så det kan måles, når filtrene er
blevet beskidte og skal udskiftes, som følge af et for stort tryktab.
Varmegenvindingskomponenter
Varmen fra udsugningsluften genvindes gennem en krydsvarmeveksler. Minimumskravet
for en varmevekslers effektivitet er 65 % [BR95 2006, stk. 12.3.8].
Der vælges en krydsvarmeveksler med en effektivitet på ca. 65 %. Der placeres
et opsamlingskar under varmeveksleren til at opsamle kondenseret vand.
Varme
Der placeres en vandvarmeflade, der kan yde en effekt større end 30,8 kW,
således at varmefladen kan opvarme luften, der har været gennem krydsvarmeveksleren
til de ønskede 20 ◦ C ved en udeluftstemperatur på −12 ◦ C.
Befugter
Der indsættes en bestøvningsbefugter, der kan levere mindst 16,5 liter vand i
timen, således at indblæsningsluftens relative fugtighed bliver mindst 30 %.
Under befugteren placeres et opsamlingskar.
Den ønskede ydelse fra varmeflade og bestøvningsbefugter er bestemt i bilag
F.1.
6.3 Detailprojektering
I dette afsnit detaildimensioneres ventilationsanlægget. Først dimensioneres
indblæsnings- og udsugningsarmaturene i alle rum, hvorefter kanalerne
indtegnes og dimensioneres. Tryktabet i anlægget beregnes, hvorefter et passende
centralaggregatet dimensioneres.

6.3. DETAILPROJEKTERING 55
6.3.1 Opblandingsluftfordeling
Som indblæsningsarmatur til de rum, hvor opblanding ønskes, anvendes en
LCP loftdiffusor med tilhørende trykfordelingsboks og et rektangulær MTL
spaltearmatur. De to armaturer kan ses på hhv. figur 6.6 og 6.7. Armaturerne
er valgt således, at kaste- og indtrængningslængden får den ønskede størrelse
jvf. bilag F.2.1.
(a) LCP loftdiffusor. (b) MBA trykfordelingsboks.
Figur 6.6: Indblæsningsarmatur med tilhørende trykfordelingsboks. [Lindab 2006]
Figur 6.7: Rektangulær MTL spaltearmatur. [Lindab 2006]
I bilag F.2.1 er det undersøgt, hvor mange armaturer, der skal placeres i hvert
rum, og armaturenes kastelængder og indtrængningslængder er desuden fundet.
Som udsugningsarmatur vælges samme type som ved indblæsning. Antal
indblæsnings- og udsugningsarmaturer samt dimensionerne på disse kan ses
i tabel 6.3.
I rygerummet og toiletterne placeres der kun udsugningsarmaturer, da det
ikke ønskes, at forurening herfra skal sprede sig til resten af bygningen. I
kopirummene, rengøringsrummet og arkivet er den nødvendige ventilation
lille, hvorfor disse ikke ventileres.

56 KAPITEL 6. VENTILATIONSANLÆG
Rum Rumfang Antal indblæsnings-/udsugnings- Armaturtype
armaturer
m 3
A 140 1/1 MTL-19-3-3000
B 40 1/1 MTL-15-3-1000
C 63 1/1 MTL-15-3-1000
H 35 1/1 MTL-19-4-3000
J 45 1/1 MTL-15-4-1000
K 73 8/5 LCP 200 MBA boks 0
L 55 6/6 LCP 125 MBA boks 0
M 159 1/1 MTL-19-3-3000
P 87 1/1 MTL-15-4-1000
V 255 4/3 MTL-19-3-3000
E 13 0/0
F 13 0/0
N 15 0/0
G 13 0/2 LCP 125 MBA boks 0
Q 33 0/3 LCP 125 MBA boks 0
R 15 0/0
S 12 0/1 LCP 125 MBA boks 0
T 15 0/2 LCP 125 MBA boks 0
Tabel 6.3: Type og antal af armaturer i de enkelte rum i administrationsbygningen, idet
rummene under linien ikke har indblæsning.

6.3. DETAILPROJEKTERING 57
6.3.2 Fortrængningsluftfordeling
I hall’en vil det være fordelagtigt at fordele luften efter fortrængningsprincippet.
Derfor vælges som indblæsningsarmaturer to halvrunde CBA armaturer,
der placeres på gulvet ved væggen. CBA armaturet kan ses på figur 6.8.
Figur 6.8: Halvrundt CBA armatur til fortrængningsventilation. [Lindab 2006]
I bilag F.2.2 er armaturets nærzone og rummets lagdeling undersøgt. Det
beregnes at nærzonen er så lille, at der ikke kan forventes trækgener, mens det
kan forventes, at luftkvaliteten på første sal bliver dårligere end i stueetagen.
Udsugningsarmaturet skal placeres i nærheden af loftet, og til formålet vælges
fire LCP 125 armaturer med tilhørende MBA boks 0, som også kan ses på
figur 6.6.
6.3.3 Kanalerne
Efter indblæsnings- og udsugningsarmaturerne er valgt, skal kanalføringen
optegnes, og dimensionerne på kanalerne findes. Dette gøres ved hjælp af programmet
CADvent, der er et applikationsprogram udviklet af Lindab A/S. I
programmet er det muligt at optegne 3D ventilationskanaler, beregne kanaldimensioner,
lufthastigheder i kanalerne, tryktab i ventilationssystemet og
støjniveau fra armaturerne. I dette projekt beregnes kanaldimensionerne og
det samlede tryktab i systemet via CADvent, mens der i bilag F.2.3 udvælges
en delstrækning af ventilationssystemet, hvorpå der med håndberegning

58 KAPITEL 6. VENTILATIONSANLÆG
udregnes tryktab.
For at kunne optegne kanalerne i administrationsbygningen er der lavet en
3D-tegning af administrationsbygningen. Herefter er indblæsnings- og udsugningsarmaturerne
indsat og forbundet med kanaler, der til sidst ender ud i
én indblæsningskanal og én udsugningskanal i centralaggregatet. De valgte
indblæsnings- og udsugningsarmaturer, MTL spaltearmatur og LCP loftdiffuser,
findes ikke i produktkataloget i CADvent, hvorfor det er valgt at
indsætte armaturer, der omtrent har samme tryktab som MTL spaltearmaturerne
og LCP loftdiffuserne, så systemets tryktab bliver af samme størrelse.
Kanaldimensionerne beregnes ud fra krav til maksimale lufthastigheder jvf.
afsnit 6.1. Til dimensioneringen er der valgt, at der maksimalt må være en
hastighed på 8 m/s i hovedkanalerne og 4 m/s i tilslutningskanalerne. På figur
6.9 kan en 3D-tegning af kanalføringen i administrationbygningen ses. Det
er forsøgt at føre så mange af kanalerne som muligt i de to nedhængte lofter,
således at ventilationskanalerne ikke er synlige og forårsager mindst mulige
støjgener. Centralaggregat og de kanaler, der placeres i produktionshallen,
placeres tæt ved væggen, så de optager mindst mulig plads.
Figur 6.9: Administrationsbygningens kanalsystem set fra produktionshallen.
Kanalsystemet for hhv. stue og 1. sal kan ses på figur 6.10a og 6.10b. I
CADvent er det fundet, at tryktabet i kanalerne er 231 og 262 Pa for hhv.
indblæsning og udsugning. De valgte kanaler har en diameter på 125 – 500
mm.
6.3.4 Centralaggregat
Der anvendes et centralaggregat af typen Danvent DV-25, som kan ses på
figur 6.11.
De valgte komponenter i centralaggregatet samt indtags- og afkasttype kan
ses i tabel 6.4 og uddybende kommentarer kan findes i bilag F.2.4.

6.3. DETAILPROJEKTERING 59
(a) Kanalsystemet i stuen.
(b) Kanalsystemet på første sal.
Figur 6.10: Kanalsystemet i stuen og på første sal set fra oven. Blå kanaler er udsugningskanaler, mens
røde kanaler er indblæsningskanaler.
Figur 6.11: Danvent DV-25 centralaggregat [Systemair 2006]

60 KAPITEL 6. VENTILATIONSANLÆG
Tryktab Type
Varmeveksler DVQ-S-25
Spjæld DVA-25
Filter DVF-F5-25
Afkast HF-500
Indtag H1-0,4
Befugter
Varmeflade DVH-W-25
Tabel 6.4: Komponenterne i centralaggregatet.
Ved anvendelse af ovenstående komponenter kan der benyttes en DVV-25-BK
ventilator til både indblæsning og udsugning. Ventilatorerne skal køre med
2150 omdrejninger ved anlæggets tryktab samt den ønskede luftmængde.
Korrektion af Bsim
I afsnit 4.5.1 blev der for ventilationsanlægget anvendt et totaltryk i centralaggregatet
for hhv. indblæsning og udsugning på 1000 Pa.
Efter projekteringen af anlægget er det fundet, at det totale tryk for hhv.
indblæsning og udsugning er 472 og 481 Pa. Ved at implementere dette i den
hygrotermiske simulering af det udvalgte rum, findes det, at der forekommer
temperaturer over 26 og 27 ◦ C i hhv. 67 og 19 timer af referenceåret.
6.3.5 Vurdering af ventilationsanlæg
Armaturerne i rummene er bestemt således, at kastelængden ligger indenfor
det tilladelige. Således vil lufthastigheden ikke overstige 0,2 m/s i opholdszonen.
Da der indblæses luft med undertemperatur, vil luften trænge et stykke
ind i rummet, før det falder ned. Indtrængningslængdens størrelse varierer
mellem 47 og 115 % af kastelængderne, og der vil derfor ved nogle af rummene
være problemer med lufthastigheder større end 0,2 m/s på trods af, at kravet
til kastelængden er opfyldt. I tre af rummene er armaturerne ved en fejl ikke
placeret samme sted, som ved beregning af kastelængden, hvilket medfører,
at lufthastigheden i visse dele af opholdszonen vil overstige 0,2 m/s, hvilket
kan give anledning til trækgener. Derfor bør nogle af armaturerne placeres
lidt anderledes.
I hall’en anvendes der luftfordeling ved fortrængningsprincipet. Da hall’en
har forbindelse til gangen på 1. sal, vil luftkvaliteten her være dårligere end
i stuen på grund af lagdelingen mellem kold/ren luft og varm/forurenet luft.

6.3. DETAILPROJEKTERING 61
Ved tryktabsberegningen, der er foretaget i CADvent, erderanvendtarmaturer
med et tryktab i nærheden af de valgte armaturer. Dette skyldes, at
programmet ikke har de valgte armaturer til luftfordeling ved opblanding.
Dermed vil der ved armaturerne være en lille forskel i tryktab i forhold til det
korrekte tryktab. Derudover er der ikke fundet tryktab for varmeflade og befugter,
hvorfor disse er sat til en skønnet værdi. Begge dele medfører et andet
tryktab end det reelle, hvormed ventilatortypen evt. burde være en anden.
Dette vil ligeledes influere på ventilatorens virkningsgrad og energiforbrug.
Detailtegninger af ventilationsanlægget kan findes i tegningsmappen som
tegning nr. (57).1.09, (57).3.10 og (57).7.11.

62 KAPITEL 6. VENTILATIONSANLÆG

Kapitel 7
Bygningens energiforbrug
I det følgende vil bygningens energiforbrug blive bestemt. Dette gøres vha.
programmet Be06. Idet Be06 ’s beregning af energiforbrug til opvarmning af
ventilationsluft er unøjagtig, findes dette ligeledes ved brug af varighedsdiagrammer.
Ydermere foretages en beregning af ventilatorens energiforbrug,
og det undersøges, om det specifikke elforbrug (SEL) overholder kravene i
Bygningsreglementet [BR95 2006]. For flere detaljer henvises til bilag G.
7.1 Energiramme
I afsnit 3.1 blev Bygningsreglementets krav til energiforbruget givet ved følgende:
95 + 2200
kWh/m
A
2 pr. år (7.1)
hvor A er det opvarmede etageareal. Det findes, at der må benyttes 95,9
kWh/m 2 pr. år uden tillæg, idet det opvarmede areal er 2560 m 2 .
I bilag D.2 blev det ved simulering med Bsim af rum M fundet, at det var
nødvendig at ændre glassets U-værdi til 0,7, hvilket medfører, at U-værdierne
for vindue A og B bliver hhv. 1,38 og 1,36 W/m 2 K, mens de oprindelige
værdier var på 1,52 og 1,50 W/m 2 K. Solafskærmning, fafsk, ændres til 0,7 og
natsænkning indføres for ventilationen i månederne fra juni til august. Ligeledes
øges luftmængden med 40 % for rum A, M og K. Disse ændringer er
implementeret i den endelige energiramme. Programmet til beregning af denne
kan findes på bilagscd’en. Der er regnet med en indblæsningstemperatur,
ti, på20 ◦ C og luftstrømmene er angivet i tabel 6.1.
Ud fra programmet Be06 er der med de nævnte ændringer fundet, at energiforbruget
for hele bygningen er 89,9 kWh/m 2 .
63

64 KAPITEL 7. BYGNINGENS ENERGIFORBRUG
Bygnings samlede transmissionstab findes til 3,6 W/m 2 klimaskærm eksklusiv
vinduer og døre, hvilket er under Bygningsreglementets tilladelige værdi
på 6,0 W/m 2 .
7.2 Energiforbrug til ventilationsanlægget
Opvarmning af udeluften bestemmes ved brug af varighedsdiagrammer, hvor
varmefladens energiforbrug samt tillægget, befugteren giver anledning til,
bestemmes. Årsenergiforbruget findes til 19.200 kWh/år.
Energiforbruget til drift af centralaggregates to ventilatorer findes at være
7600 kWh/år.
Ligeledes eftervises det, at ventilationsanlæggets specifikke elforbrug ikke
overskrider Bygningsreglementets krav på 2100 J/m 3 , idet dette findes til
1226 J/m 3 .

Kapitel 8
Opsummering af indeklimadel
I det følgende vil der blive givet en opsummering af indeklimadelen. Energiforbruget
blev fundet for hele bygningen, mens varme- og ventilationsanlægget
kun blev dimensioneret for administrationsbygningen.
Termisk indeklima
Transmissionskoefficienterne for bygningens konstruktionsdele blev bestemt
ud fra en skitsemæssig beregning af energirammen samt kravet om maksimalt
tilladelige transmissionskoefficienter for tilbygninger.
Administrationsbygningens varmeanlæg blev dimensioneret ud fra rummenes
transmissions- og ventilationstab. Varmeanlægget udføres som et tostrensanlæg,
der sluttes direkte til fjernvarmenettet. Den overordnede regulering foretages
ved regulering af fremløbstemperaturen. Der anvendes Pex-rør, som
hovedsageligt placeres i gulvpaneler. Der placeres en varmekonvektor ved
det store glasparti i adminstrationsbygningen for at forhindre kuldenedfald,
mens radiatorene placeres under vinduerne for at opnå en bedre temperaturfordeling
i rummene.
Atmosfærisk indeklima
Til dimensionering af ventilationsanlægget, blev de nødvendige luftskifter for
rummene bestemt ud fra fugtighed, oplevet luftkvalitet, CO2-koncentration
samt krav fra Bygningsreglementet. For at sikre et passende termisk indeklima
i sommerperioden blev der udført en hygrotermisk bygningssimulering
af et ”worst-case”-rum, som viste, at der skulle foretages foranstaltninger for
at overholde kravet om den operative temperatur iht. DS 474. Det blev fundet
65

66 KAPITEL 8. OPSUMMERING AF INDEKLIMADEL
nødvendig at optimere glassets g-værdi og solafskærmningsfaktor. Herudover
blev det nødvendigt at anvende natsænkning i sommermånederne samt at
øge ventilationen i enkelte rum.
Der anvendes et CAV-anlæg til ventilationen, således der indblæses med
konstant volumenstrøm. Dette skyldes, at der bortset fra kantinen og omklædningsrummene
er behov for en konstant volumenstrøm. Da det vurderes
at være dyrt at lave et selvstændigt ventilationsanlæg til disse rum, er disse
også ventileret med konstant volumenstrøm. Der benyttes to forskellige
luftfordelingsprincipper hhv. fortrængning, der anvendes i administrationsbygningens
hall, og opblanding, der anvendes i de øvrige rum.
Der er fundet et centralaggregat, hvor ventilatorene kan levere den ønskede
volumenstrøm ved trykket over anlægget. Der er indsat en befugter for at
opnå en relativ fugtighed på 30 % og en varmeflade for at opvarme udeluften
til den ønskede rumtemperatur. Ydermere er der anvendt en varmeveksler,
jvf. normkrav, for at genindvinde varmen fra udsugningsluften.
Energiforbrug
Det specifikke elforbrug for ventilationsanlægget blev fundet til 1226 J/m 3 ,
hvilket er mindre end Bygningsreglementets krav.
De endelige transmissionskoefficienter gav et transmissionstab på 3,6 W/m 2
ekskl. vindues- og dørarealer, hvilket overholder Bygningsreglementets krav.
Energibehovet for hele bygningen er fundet til 89,9 kWh/m 2 , hvilket er indenfor
energiramen.
Detailtegninger af varmeanlæg og ventilationsanlæg kan findes i tegningsmappen
som tegning nr. (56).1.07, (56).7.08, (57).1.09, (57).3.10 og (57).7.11.

Del II
Konstruktion
67

Kapitel 9
Skitseprojektering af murværk
I afsnit 4.4 blev det beskrevet, at facaderne i administrationsbygningen ønskes
opført i murværk. Det ønskes i det følgende på et skitsemæssigt niveau
at sandsynliggøre, at murværket har tilstrækkelig bæreevne. Der henvises til
bilag H for uddybende beregninger.
Administrationsbygningens nordvendte facade kan ses på figur 9.1. Murværket
opføres som en 408 mm hulmur, hvor der anvendes gule, blødstrøgne
teglsten i formuren og massive maskinteglsten i bagmuren. Mellem for- og
bagmur indlægges 190 mm isolering.
Figur 9.1: Administrationsbygningens nordvendte facade. Mål i m.
I beregningerne af murværket tages der udgangspunkt i det skraverede felt,
der kan ses på figur 9.1, hvilket opdeles i to vægfelter grundet bygningens etageadskillelse.
Administrationsbygningens indvendige skillevægge regnes som
ikke-bærende, for at gøre det muligt at ændre rummenes størrelser uden at
mindske murværkets bæreevne.
På baggrund af last- og styrkeparametrene, kan det findes, at den horisontale
last på bagmuren er ca. en faktor 1,5 større end for formuren, mens styrken
tilsvarende kun er en faktor 1,3 større. Dermed vurderes det, at bagmuren er
hårdest belastet i forhold til styrken, hvorfor kun denne betragtes. For det
69

70 KAPITEL 9. SKITSEPROJEKTERING AF MURVÆRK
øverste vægfelt vurderes tværbæreevnen at være dimensionsgivende, mens
det nederste vægfelt dimensioneres efter den vertikale bæreevne.
Ved eftervisning af tværbæreevnen anvendes brudlinieteori, hvoraf det er
fundet nødvendigt at anvende tre stålsøjler, HE100B-profiler, i vægfeltet.
Stålsøjlerne placeres, som det kan ses på figur 9.2, idet de er gennemgående i
hele facadens højde. De tre stålsøjler anvendes som understøtninger, hvormed
det er muligt at opdele vægfeltet i mindre lokale felter. Udnyttelsesgraderne
for tværbæreevnen for de lokale vægfelter er mellem 21 og 91 %.
Figur 9.2: Vægfeltet, der undersøges for vertikal bæreevne, samt de tre stålsøjler, der
understøtter murværket. Mål i mm.
Det kritiske vægfelt ved vertikal belastning er skraveret på figur 9.2. For
dette vægfelt er der fundet en udnyttelsesgrad på 101 % med en trykstyrke
på 40 MPa, som beskrevet i bilag H. Hermed har det betragtede vægfelt ikke
tilstrækkelig bæreevne, men ved at anvende en mursten til bagmuren med en
større trykstyrke end den i første omgang valgte, vil det være muligt at opnå
tilstrækkelig bæreevne. Eksempelvis kunne en mursten med en trykstyrke på
45 MPa være en mulighed.
Lignende analyser skal laves for administrationsbygningens øvrige murværk,
hvilket der dog afgrænses fra i dette projekt.

Kapitel 10
Skitseprojektering af
rammesystem
Produktionshallens bærende konstruktion ønskes opført i stål. I skitseprojekteringen
ønskes det at sandsynliggøre, at konstruktionen kan udføres, og
via overslagsberegninger finde de omtrentlige dimensioner.
10.1 Opbygning
Den bærende konstruktion består af otte rækker med trefagede stålrammer
og en række med én stålramme, der kun har ét fag pga. placeringen af administrationsbygningen.
Rammerne, der i skiteseprojektering regnes med en
konstanthøjdepå6,85m,kansespåfigur10.1og10.2.
Figur 10.1: Hallens bærende konstruktion. De lyse streger angiver kip og rammehjørner.
71

72 KAPITEL 10. SKITSEPROJEKTERING AF RAMMESYSTEM
Figur 10.2: Oversigtstegning af hallens bærende konstruktion. Mål i m.
10.1.1 Tagplader
Taghældningen og dermed også hældningen for overliggerne i rammerne er
1/40 overalt. Det ønskes, at tagpladerne skal bære ovenfrakommende laster
i form af snelast, vindlast samt egenlast. Da tagpladerne spænder over rammerne,
skal de kunne spænde over 7,2 m ved syv af spændene og 8,4 m ved
den sidste række. For at kunne opnå dette bruges der trapezplader i stål med
en profilhøjde på 205 mm, som kan ses på figur 10.3. Det anslås, at pladerne
vil blive påvirket af en vertikal last på 1,6 kN/m 2 , stammende fra snelast
og egenlast, idet der i skitseprojekteringen ses bort fra vertikalt virkende
vindlast. Ved spændene på 7,2 m benyttes profiler med en pladetykkelse på
1,00 mm, og ved spændet på 8,4 m benyttes en pladetykkelse på 1,25 mm.
[Muncholm 2004]
(a) Målene på trapezpladerne i mm. (b) Foto af trapezpladerne.
Figur 10.3: De benyttede trapezplader. [Muncholm 2004]

10.2. STABILITET 73
10.1.2 Facadebeklædning
Til at føre lasterne fra facaden til stålrammerne bruges stålkassetter med
tværsnit som vist på figur 10.4. Med en pladetykkelse på 1,00 mm kan de
overføre laster fra et spænd på 7,5 m. [Rockwool 2006b]
Figur 10.4: Tværsnit af stålkassette. Mål i mm.
Hermed kan stålkassetterne spænde mellem rammerne, da afstanden er 7,2 m.
Men de kan ikke klare spændet på langs af rammedelene, idet disse er på
hhv. 19,2 m og 28,8 m. Derfor er det nødvendigt at placere søjler med en
maksimal afstand på 7,5 m, så lasterne kan føres fra facaden til rammerne.
10.2 Stabilitet
Det ønskes at lave en stabil halkonstruktion, hvor alle de påvirkende kræfter
føres ned til fundamentet. I skitseprojekteringen antages det som nævnt, at
konstruktionen er påvirket af egen- og snelast i vertikal retning og vindlast i
horisontal retning både på langs og tværs af bygningen.
10.2.1 Det statiske system
Der er flere forskellige muligheder for at lave en stabil stålramme. Nogle af
de mulige statiske systemer kan ses på figur 10.5.
Som understøtning kan der laves enten simpel understøtning eller fast indspænding,
som vist på figur 10.5a og 10.5c. Hvis der laves en fast indspænding
kan der opstå et tillægsmoment ved indspændingen, hvis rammen placeres
skævt. Dette undgås ved en simpel understøtning, og da der ved en simpel
understøtning også er mulighed for at lave søjletværsnittet mindre i bunden,
da momentet her er nul, vælges en simpel understøtning.
En simpelt understøttet ramme er en gang statisk ubestemt, hvilket giver
en højere sikkerhed, end hvis der indsættes et charnier i toppen, som vist på
figur 10.5b, da denne ramme er statisk bestemt. Desuden er det nemmere at

74 KAPITEL 10. SKITSEPROJEKTERING AF RAMMESYSTEM
(a) Simple understøtninger. (b) Simple understøtninger og charnier i
midten.
(c) Fast indspænding. (d) Fast indspænding og charnier i siderne.
Figur 10.5: Forskellige statiske systemer.
lave momentstive samlinger end charniere i stål. Derfor vælges det statiske
system, der ses på figur 10.5a.
10.2.2 Vertikale kræfter
Tagpladerne bliver påvirket af vertikale kræfter, der føres hen til rammerne
ved pladevirkning. Disse kræfter føres sammen med rammernes egenlast
gennem rammerne til fundamenterne, som vist på figur 10.6.
Figur 10.6: Optagelsen af vertikale kræfter.
10.2.3 Horisontale kræfter på langs af rammen
Den horisontale vindlast, der går på langs af rammerne, rammer facaden og
bliver ført ud til rammerne ved pladevirkning i facaden. Derefter optager

10.3. RAMMESYSTEM 75
rammerne kræfterne, som vist på figur 10.7, så lasten føres ned til fundamenterne.
Figur 10.7: Optagelsen af horisontale kræfter på langs af rammen.
10.2.4 Horisontale kræfter på tværs af rammen
For at rammerne ikke vælter, når de påvirkes af vindlast på tværs af rammerne,
skal rammerne forbindes, så de danner et samlet system, der kan optage
kræfterne. Den horisontale last kan optages i facaderne ved skivevirkning af
et vindgitter eller af bjælker, der fastgør rammerne med momentstive samlinger.
Uanset hvilken løsning der vælges, ønskes det at forbinde rammerne,
så hele taget virker som et samlet system.
Den valgte tagbeklædning bestående af trapezstålplader kan optage de trykkræfter,
som vindlasten giver anledning til [Muncholm 2004]. Da tagpladerne
således forbinder rammerne til et samlet system, er det ikke nødvendigt at
have bjælker mellem rammerne. Men pladerne kan ikke fastgøres til rammerne
med momentstive samlinger, da de ikke er i stand til at optage et
moment af den størrelse. Det vælges derfor at lave vindgitre mellem nogle af
rammerne, så vindlasten på denne måde bliver ført ned til fundamenterne.
10.3 Rammesystem
Det ønskes at finde rammesystemets omtrentlige dimensioner. Dimensionerne
bestemmes ud fra en skitseberegning, hvor der medregnes snelast, vindlast
på langs af rammerne samt egenlast fra rammerne og de ovenliggende konstruktionsdele.
Snitkræfterne i rammesystemet bestemmes vha. elementmetoden i programmet
Calfem. Elementnummeringen samt elementernes retning kan ses på
figur 10.8. I snitkraftsberegningerne antages det, at profilernes systemlinier

76 KAPITEL 10. SKITSEPROJEKTERING AF RAMMESYSTEM
er hhv. lodrette og vandrette. Der ses dermed bort fra tagets hældning samt
udfligning af tværsnittene.
Figur 10.8: Elementnummerering samt elementernes retning. Mål i mm.
Da der er 7,2 m mellem rammerne jvf. figur 10.2, modtager disse last fra
dette område. Lastpåvirkningen kan ses på figur 10.9.
Figur 10.9: Lastpåvirkningen på rammekonstruktionen.
Alle rammesystemets profiler udføres som I-profiler. Dette skyldes, at alle
bjælker skal optage et stort moment om én akse. I-profiler eller lignende
profiltyper er derfor at foretrække, da disse har et stort inertimoment om
den ene akse.
Elementerne dimensioneres mod bøjning og normalkraft ved Naviers formel
og desuden dimensioneres søjlerne mod stabilitetssvigt vha. Euler-teorien.
Idet profilerne er belastet af store momentpåvirkninger, undersøges desuden
stabiliteten af de trykkede flanger i rammehjørnerne. I bilag I.1 kan beregningsgangen
for dimensioneringen ses.
Desuden undersøges anvendelsesgrænsetilstanden i bilag I.1. Her findes, at
de i brudgrænsetilstanden fundne tværsnitshøjder vil give uhensigtsmæssige
deformationer af rammesystemet. For at undgå dette forøges de fundne tværsnitshøjder
til de dimensioner, der kan ses på figur 10.10 og 10.11. Forskellen
i dimension skyldes de tre fags forskellige spænd.
10.4 Vindkryds
Det ønskes at optage de horisontale kræfter på tværs af rammerne vha. vindkryds.
Selvom alle rækkerne af rammer forbindes til et samlet system, antages
det her, at hele vindlasten på facaden skal optages af de to yderste rækker af
rammer samt vindkrydsene mellem disse. Dermed bliver det statiske system,
somvistpåfigur10.12.

10.4. VINDKRYDS 77
Figur 10.10: Søjlernes dimensioner. Mål i mm.
(a) Dimensioner for overligger med et spænd på 28,8 m.
(b) Dimensioner for de to overliggere med et spænd på 19,2 m.
Figur 10.11: Overliggernes dimensioner. Mål i mm.

78 KAPITEL 10. SKITSEPROJEKTERING AF RAMMESYSTEM
Figur 10.12: Det statiske system for vindkrydset. Den horisontale bjælke er tagpladerne,
og de vertikale elementer er søjlerne fra rammerne, som går ud af planet på figuren.
Det antages, at et vindkryds optager den vindlast, der rammer på halvdelen
af hver af naborammerne. Der medtages ikke andre laster, da deres betydning
for vindkrydset er negligeabel.
I bilag I.2 findes beregninger af vindkrydset i det statiske system, der er vist
på figur 10.12. Beregningerne foretages med elementmetoden.
Det beregnes, at en rund stålstang med en diameter på 25 mm kan optage
trækket, som vindlasten giver anledning til. Med denne dimension bliver den
horisontale udbøjning af rammerne i toppen på 15 mm, hvilket vurderes at
være acceptabelt, da udbøjningen hermed bliver 1/460 af rammernes højde.
Desuden beregnes, at trykkraften i trapezpladerne ikke overstiger trykbæreevnen
opgivet af producenten [Muncholm 2004].
10.5 Facadesøjler
Som omtalt i afsnit 10.1.2 er det nødvendigt at placere søjler til at føre
lasterne fra facaden på tværs af rammerne til overliggerne. Søjlerne skal
placeres med en indbyrdes afstand på maksimalt 7,5 m. Ved rammerne med
et spænd på 19,2 m skal der derfor placeres to søjler, og ved spændet på 28,8
m skal der bruges tre søjler. Dermed skal den hårdest belastede søjle optage
vindlast fra 7,1 m.
Idet søjlen regnes påvirket af en jævnt fordelt linielast og simpelt understøttet
i begge ender, beregnes det i bilag I.3, at et IPE200 profil kan optage
lasten.

10.6. SAMLINGER 79
10.6 Samlinger
I dette afsnit vil udvalgte samlinger i konstruktionen blive undersøgt. Det
bestemmes hvilke samlinger, der udføres som hhv. svejste og boltesamlinger.
10.6.1 Svejste samlinger
Da det vurderes at være besværligt at udføre svejsesamlinger på byggepladsen,
undgås dette. I-profilerne svejses sammen af plader hos leverandøren og
transporteres herefter til byggepladsen. I overliggerne er der nogle profildele,
hvor profilhøjden varierer lineært samt dele med konstant profilhøjde. I
overgangen mellem disse udføres samlingerne som svejsesamlinger med en
tværplade. Herudover svejses der tværplader på nogle af profilerne for at
udføre boltesamlinger. Hvilke samlinger, dette gøres ved, beskrives i afsnit
10.6.2. Svejsesamlingerne undersøges ikke i skitseprojekteringen, idet det forventes
muligt at kunne dimensionere svejsesømmene, så de har tilstrækkelig
bæreevne.
10.6.2 Boltesamlinger
På figur 10.13 er påtegnet de forskellige typer samlinger i rammekonstruktionen,
der udføres som boltesamlinger. De tre søjler i midten er facadesøjler,
der bruges til at optage vindlasten. Samling 3 laves for at undgå transport af
et godt 28 m langt profil. Ved indsættelse af denne samling har det længste
profil en længde på omkring 14 m, hvilket ikke forventes at give problemer
med transport.
De enkelte boltesamlinger dimensioneres skitsemæssigt for boltenes styrke
samt for hulranden i I-profilerne, idet det antages, at det er muligt at vælge en
tilpas tyk laske/tværplade. Ved boltenes styrke tages der højde for boltenes
træk- samt forskydningsstyrke. Der anvendes bolte med en trækstyrke, fub,
på 550 MPa i skitseprojekteringen. Der foretages en plastisk dimensionering,
hvor snitkræfterne placeres efter en statisk tilladelig fordeling.
Samling 1
Samling 1 er samlingen mellem rammesystemets søjler og fundamenter. Denne
samling udføres som et charnier og skal derfor optage tryk- og forskydningskraft.
Samlingen udføres ved at nedstøbe en gevindstang i fundamentsklodsen,
svejse en tværplade på søjlen og bolte denne sammen med funda-

80 KAPITEL 10. SKITSEPROJEKTERING AF RAMMESYSTEM
Figur 10.13: Oversigt over boltesamlingerne i rammesystemet.
mentsklodsen. Trykkraften optages herved som kontakttryk, mens forskydningskraften
optages som forskydningsvirkning i boltene. I bilag I.4 beregnes,
at der ved den yderste søjle ved det store spænd i rammesystemet kan anvendes
to M16 bolte. På figur 10.14 er samlingen illustreret.
Samling 2
(a) Samling 1 set fra siden. (b) Samling 1 set fra
oven. Mål i mm.
Figur 10.14: Udførelsen af samling 1.
Samling 2 er samlingen mellem overliggerne og søjlerne i rammesystemet.
Den er påvirket af trykkraft, forskydningskraft og moment. Den udføres ved
at svejse en tværplade på enden af overliggeren og bolte denne sammen
med søjlens ene flange. Trykkraften optages som kontakttryk, mens forskydningskraften
optages som forskydning i boltene, og momentet optages som
et kraftpar, hvorved nogle af boltene udsættes for træk.
I bilag I.4 beregnes, at samlingen, der er vist på figur 10.15, kan holde til
belastningerne. Samlingen er dimensioneret ved det største spænd mellem
overliggeren og den yderste søjle. Der placeres 20 M22 bolte i samlingen

10.6. SAMLINGER 81
således, at der opnås symmetri om tyngdepunktet. De 18 af boltene i hhv.
toppen og bunden optager momentet som et kraftpar, og de to resterende
bolte optager forskydningskraften.
Samling 3
(a) Afstandene i samling 2. (b) Samling 2 set fra siden.
Figur 10.15: Placering af boltene i samling 2. Mål i mm.
Samling 3 er samlingen i kip ved overliggerne. Samlingen udføres ved at bolte
en laskeplade på begge sider af profilerne. Denne type samling vælges for at
kunne optage unøjagtigheder i rammesystemet. Samlingen bliver påvirket
af en trykkraft, en forskydningskraft samt et moment. Trykkraften optages
som kontakttryk, mens både momentet og forskydningskraften optages som
forskydningsvirkning i boltene. Der isættes 12 M30 bolte i begge profiler, idet
beregningen er foretaget for overliggeren med det største spænd. En skitse af
samlingen kan ses på figur 10.16. I bilag I.4 ses beregningsgangen for denne
samling.
Samling 4
Samling 4 er samlingen mellem facadesøjlerne og rammerne. I projekteringen
af facadesøjlerne er det antaget, at der ikke overføres vertikale laster mellem
facadesøjler og rammer, hvorfor det ønskes, at samlingen kun kan overføre

82 KAPITEL 10. SKITSEPROJEKTERING AF RAMMESYSTEM
Figur 10.16: Placering af boltene i samling 3. Mål i mm.
horisontale laster. Samlingen udføres derfor ved at svejse en tværplade på
facadesøjlen, og herefter bolte denne sammen med en plade, der også er
boltet fast i rammens krop ved anvendelse af et vinkelbeslag. På figur 10.17
ses en skitse af samlingen. Ved anvendelse af en tynd plade vil denne ikke
kunne optage lodret forskydning mellem søjlerne og rammerne. Dog skal
pladen være i stand til at kunne optage et tryk uden at bryde ved stabilitet.
Der foretages ikke beregning af denne samling.
Facadesøjle
Overligger
Figur 10.17: Udførelsen af samling 4.
En alternativ løsning kunne være også at lade facadesøjlerne optage vertikale
laster. Derved vil deres dimensioner skulle øges. Til gengæld vil rammens
dimensioner kunne mindskes, hvorfor dette evt. kunne være en fordel.
I detailprojekteringen vælges det dog at benytte de i første omgang fundne
tværsnitshøjder for rammesystemets tre overliggere og fire søjler.

10.7. AFRUNDING 83
10.7 Afrunding
Det er i skitseprojekteringen sandsynliggjort, at rammekonstruktionen kan
projekteres. Der er fundet tværsnitshøjder for rammesystemets syv elementer,
der i den videre projektering fastholdes. Samlingerne kan udføres, idet
der findes tilstrækkelig plads til placering af bolte. Det er endvidere fundet
et statisk system, der på passende vis kan optage lastpåvirkninger fra de
enkelte retninger, hvorunder facadesøjler og vindgitre indgår. I den videre
projektering afgrænses til kun at detailprojektere selve rammesystemet.

84 KAPITEL 10. SKITSEPROJEKTERING AF RAMMESYSTEM

Kapitel 11
Detailprojektering af
rammesystem
I dette kapitel vil et af rammesystemerne blive detailprojekteret. Ved rammesystemet
forstås de tre sammenhængende rammer. Udgangspunktet for
dimensioneringen er de i afsnit 10.3 fundne dimensioner, der fastholdes i
profilhøjde, men hvor ændringer i såvel kropsbredde som flangetykkelse kan
indføres om nødvendigt. Dette gøres under hensyntagen til det danske normsystem
i form af Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner [DS
409 1998], Norm for last på konstruktioner [DS 410 1998] og Norm for stålkonstruktioner
[DS 412 1998].
Rammesystemet dimensioneres i brud- og anvendelsesgrænsetilstanden, hvor
der dog afgrænses fra at betragte udmattelses-, brand- og ulykkelseslast.
Rammesystemet dimensioneres ud fra lastkombination 1, 2.1 og 2.3. Lastkombination
1 er anvendelsesgrænsetilstanden, mens 2.1 og 2.3 er i brudgrænsetilstanden.
Lastkombination 2.1 er dimensionsgivende, når de variable
laster er væsentligt større i forhold til den permanente last, og 2.3 er
dimensionsgivende, når det modsatte er gældende.
Rammen dimensioneres i normal sikkerheds- og kontrolklasse.
11.1 Lastkombinationer
Rammekonstruktionen er påvirket af egen-, sne- og vindlast. I bilag J er
lasternes størrelser og placering på bygningen bestemt. Idet der findes tre
mulige kritiske vindsituationer, er de i tabel 11.1 anførte lastkombinationer
undersøgt i forbindelse ved dimensioneringen. I lastkombination 2.3 i DS 409
85

86 KAPITEL 11. DETAILPROJEKTERING AF RAMMESYSTEM
kan en faktor 0,25 multipliceret med egenlasten anses som værende fri last.
Det vurderes at kunne blive kritisk for rammesystemets midterste søjler at
fjerne den frie egenlast fra den midterste overligger, da dette vil kunne øge
snitmomentet i søjlerne, hvorfor lastkombination 11 og 12 undersøges.
Dominerende Last- Egenlast Snelast Vandret Vindlast
last kombination Bunden/fri masselast
Snelast 1 1,0/0 1,5 0 (1) 0,5
Snelast 2 1,0/0 1,5 0 (2) 0,5
Vindlast 3 1,0/0 0,5 0 (1) 1,5
Vindlast 4 1,0/0 0,5 0 (2) 1,5
Snelast 5 1,15/0 1,0 0 (1) 0,5
Snelast 6 1,15/0 1,0 0 (2) 0,5
Vindlast 7 1,15/0 0,5 0 (1) 1,0
Vindlast 8 1,15/0 0,5 0 (2) 1,0
Snelast 9 1,0/0 1,5 1,0 0
Snelast 10 1,15/0 1,0 1,0 0
Snelast 11 0,9/0,25 1,0 0 (1) 0,5
Snelast 12 0,9/0,25 1,0 0 (2) 0,5
AGT-1 13 1,0/0 0,5 0 (1) 0,5
AGT-2 14 1,0/0 0,5 0 (2) 0,5
Vindlast 15 0,8/0 0 0 (3) 1,5
Tabel 11.1: De undersøgte lastkombinationer. I forbindelse med dimensionering af rammen
betragtes lastkombination 1-12 i brudgrænsetilstanden, BGT, og 13-14 i anvendelsesgrænsetilstanden,
AGT. Lastkombination 15 benyttes kun i forbindelse med dimensionering
af samling. Tallene i parantes angiver, hvilken vindsituation der benyttes.
11.2 Brudgrænsetilstand
Dette afsnit har til formål at fastlægge profilstørrelserne af de enkelte elementer
i rammesystemet. De fleste elementer er udfligede, hvorfor det vælges
at opsvejse profilerne. Rammesystemet og dets benævnelser kan ses på figur
11.1.
Figur 11.1: Nummereringen af elementerne i rammesystemet. Mål i m.

11.2. BRUDGRÆNSETILSTAND 87
11.2.1 Snitkraftsbestemmelse
Snitkræfterne i konstruktionen kan enten bestemmes ved en elasticitets- eller
plasticitetsteoretisk analyse afhængig af hvilken tværsnitsklasse, profilerne
befinder sig i. Forklaring af tværsnitsklasser er nærmere beskrevet i
afsnit 11.2.3. Det vælges at bestemme snitkræfterne elastisk ved brug af
elementmetoden. Dette vælges, da en plastisk dimensionering kan give uhensigtsmæssige
deformationer i flydeledene, hvorfor det af sikkerhedsmæssige
årsager vælges at beregne snitkræfterne efter elasticitetsteorien.
Snitkræfterne bestemmes ved hjælp af elementmetoden i programmet Calfem.
Programmet kan findes på den vedlagte bilagscd. Der er som i skitseprojektering
syv hovedelementer, der er nummereret og orienteret på tilsvarende
måde som vist på figur 10.8. Snitkræfterne i en statisk ubestemt konstruktionen
afhænger af tværsnitskonstanterne, hvorfor der skal tages hensyn til
udfligningen. Programmet, der findes på bilagscd’en, tager højde for udfligningen
af elementerne ud fra de i skitseprojekteringen fastlagte højder ved
at dele hvert af hovedelementerne op i flere delelementer. Søjlerne deles hver
op i 20 elementer, mens overligger 1 opdeles i 84 elementer, og overligger 2
og 3 opdeles i 82 elementer hver.
Idet elementerne er udfligede, er det dimensionsgivende snit på elementet
ikke nødvendigvis sammenfaldende med snittet med de største snitkræfter. I
princippet burde alle snit undersøges, men af simplificerende årsager vælges
det at kontrollere fem snit på hver af de tre overliggere, som det er vist på
figur 11.2. De fem snit ligger i hhv. hovedelementets to endepunkter, hvor
udfligningen afslutter/begynder, samt hvor det maksimale positive moment
forekommer i elementet.
Figur 11.2: Illustration af i hvilke snit på overliggerne snitkræfterne findes. Den stiblede
linie angiver elementets systemlinie.
Ved søjlerne findes snitkræfterne i hhv. bunden og toppen af elementet.
11.2.2 Dimensionsgivende snit
Beregningsgangen for dimensioneringen af tværsnittene vil herunder blive
gennemgået. Det dimensionsgivende snit i hvert element findes ved en elasticitetsteoretisk
spændingsfordeling, hvor hhv. Naviers, Grashofs og von Mises
formel er gældende.
I det plane tilfælde, hvor bøjning kun forekommer om profilets stærke akse,
kan normalspændingen, σ, forskydningsspændingen, τ, og den effektive

88 KAPITEL 11. DETAILPROJEKTERING AF RAMMESYSTEM
spænding, σeff, findes som:
σ = N M · z
−
A Iy
−V · SΔA
τ =
Iy · b
(11.1)
(11.2)
σeff = σ 2 +3· τ 2 (11.3)
hvor M, N og V er snitkræfterne, SΔA, Iy og A er hhv. det statiske moment
for delarealet, inertimomentet og tværsnitsarealet, b er bredden af profilet
i det ønskede tværsnit og z er afstanden fra nullinien til det punkt, hvor
spændingen ønskes.
På figur 11.3 er vist et I-profil, hvorpå forskydningsspændingerne langs tværsnittet
er optegnet. Cirklerne beskriver de punkter på tværsnittet, hvor de
effektive spændinger, σeff, kan antage en maksimal værdi. Forskydningsspændingerne
er størst på midten af profilet, hvor normalspændingerne fra ren
bøjning er nul. Normalspændingerne er størst i enten toppen eller bunden af
profilet afhængig af normalkraftens og momentets fortegn. Den sidste cirkel
under flangen er en kombination af både store normalspændinger og forskydningssspændinger.
Idet momentet findes at være den klart dominerende
snitkraft, vurderes det, at de største effektive spændinger kommer enten i
toppen eller bunden af profilet, hvorfor det er her, spændingerne bestemmes.
Figur 11.3: Forskydningsspændinger langs et I-profil. Prikkerne angiver mulige dimensionsgivende
snit.

11.2. BRUDGRÆNSETILSTAND 89
Ved at undersøge spændingerne i elementerne ved alle lastkombinationer,
findes den dimensionsgivende lastkombination. Ændring i tværsnitskonstanterne
foretages herefter for at opnå en passende udnyttelsesgrad. Dette gøres
ved at tilpasse de fundne flangetykkelser, -bredder og kropstykkelser fra skitseprojekteringen.
Snitkræfterne korrigeres for de nye tykkelser, og spændingerne
findes i det snit, der var dimensionsgivende i første omgang.
Der er i dimensioneringen anvendt stålkvalitet S235, hvis karakteristiske styrke,
fyk, og elasticitetsmodul, E, er givet i tabel 11.2.
Materialetykkelse, t Flydespænding, fyk Elasticitetsmodul, E
mm MPa MPa
t ≤ 16 235 2,1 · 10 5
16

90 KAPITEL 11. DETAILPROJEKTERING AF RAMMESYSTEM
11.2.4 Dimensionering af overliggere
Dimensioneringen af overliggerne er forklaret i bilag K.3, og beregningerne
kan findes på den vedlagte bilagscd. For alle tre overliggere kan der ved
den plastiske dimensionering ses bort fra både forskydnings- og normalkraft,
hvormed de dimensioneres for ren bøjning.
I henhold til DS 412 skal der for et tværsnit udsat for ren bøjning gælde at:
MS

11.2. BRUDGRÆNSETILSTAND 91
til momentet. Stabilitetsbrud undersøges derfor kun for rammesystemets fire
søjler. I henhold til DS 412 skal et moment- og trykpåvirket element opfylde
følgende udtryk:
nmax + ky · my + kz · mz ≤ 1 (11.6)
hvor nmax er den relative normalkraftudnyttelse, my og mz er de relative
momentudnyttelser om hhv. stærk og svag akse, og ky og kz er momentkorrektionsfaktorer
om stærk og svag akse.
For at kunne bestemme nmax, ky og kz skal den kritiske søjlelængde, ls,
bestemmes. Søjlelængden om profilets stærke akse bestemmes ved en energibetragtning
af en rammekonstruktion med fikserede knudepunkter, hvor
figur 11.5a og 11.5b viser de antagede grænsetilfælde for rammens deformation.
En fyldestgørende gennemgang af metoden kan findes i bilag K.4.
(a) Den første udbøjningsfigur, hvor alt arbejdet foregår i overliggeren.
(b) Den anden udbøjningsfigur, hvor alt arbejdet foregår i søjlerne.
Figur 11.5: De to udbøjningsfigurer.
Ud fra energibetragtningen fås søjlens kritiske last, Pc, svarende til Eulerlasten:
Pc = π2 · E · I
l 2 s
(11.7)
Den kritiske last er konstant langs søjlen, men idet søjlens tværsnit og dermed
inertimoment varierer langs søjlen, findes forskellige søjlelængder afhængig

92 KAPITEL 11. DETAILPROJEKTERING AF RAMMESYSTEM
af, hvor snittene lægges. Det dimensionsgivende snit vurderes at være i rammehjørnet,
idet det største moment optræder her. Søjle 1 og 4 er fastholdt
mod udknækning om dets svage akse af facadekassetterne, mens søjle 2 og
3 har en søjlelængde om dets svage akse svarende til den geometriske højde
som forklaret i bilag K.4.2.
Dimensioneringen af søjlerne er forklaret i bilag K.5 og beregningerne kan findes
på den vedlagte bilagscd. Der er i dimensioneringen fundet de opskrevne
dimensioner for rammesystemets fire søjler, som kan ses i tabel 11.4.
Søjle b d t h Last- Udnyttelsesgrad
mm mm mm mm kombination %
1 300 13 25 200-650 1 91,6
2 300 13 18 200-650 1 93,9
3 250 10 10 200-350 11 96,1
4 300 13 25 200-350 1 93,1
Tabel 11.4: Søjlernes dimensioner og udnyttelsesgrad. Betegnelserne i tabellen henviser
til figur 11.4.
Sammenholdes resultaterne i tabel 11.3 og 11.4 med de dimensioner, der
blev fundet i skitseprojektering, kan det ses, at der generelt er sket en mindre
tværsnitsreducering i flangetykkelser og -bredder. Dette er gjort for at
mindske materialeforbruget, og dermed forøge udnyttelsesgraden af de enkelte
elementer.
Foldning
Foldning er et stabilitetsproblem, der kan opstå i trykpåvirkede elementer.
Foldning ses ved, at flangen eller kropspladen buler ud, hvorved profilet kan
miste noget af bæreevnen. I tværsnitsklasse 4 forventes foldning at indtræffe,
og der skal tages højde for dette ved at reducere det effektive areal. Den
bæreevne et profil har, når foldning er indtruffet, kaldes den overkritiske
bæreevne.
Ingen af elementerne i rammesystemet er i tværsnitsklasse 4, men søjle 3 er
i tværsnitsklasse 3, og det kan derfor være ønskeligt at kontrollere, om der
opstår foldning i denne.
I bilag K.6 beregnes det, at der først opstår foldning, når der indtræder
flydning, hvorfor der ikke forventes problemer.

11.2. BRUDGRÆNSETILSTAND 93
Flangeindskydning
For en trykket flange skal det desuden eftervises, at flangen ikke indskyder
i profilets krop. Dette er et fænomen, der kan forekomme ved profiler med
en slank krop, hvis kroppen ikke kan fastholde flangen mod udknækning om
dens svage akse ind mod profilet.
I bilag K.7 beregnes det, at der ikke opstår flangeindskydning.
11.2.6 Kipning
Kipning er et stabilitetsproblem ligesom søjlevirkning, foldning og flangeindskydning,
der kan opstå i trykkede elementer. Ved et I-profil, der er bøjningspåvirket
om den stærke akse, kan det ske, at den trykkede flange knækker
ud af planet, som vist på figur 11.6. Dette sker som en kombination af bøjning
om den svage akse og vridning. Dette afsnit er baseret på [Bonnerup &
Jensen 2004, s. 81-105, 181-204].
Figur 11.6: Fri kipning af fast indspændt bjælke. [Nielsen 2006]
Der er to forskellige typer af vridning hhv. St. Vernant og Vlasov vridning.
St. Vernant vridning er fri vridning og opstår, hvis en fri bjælke med åbent
tværsnit påføres et vridningsmoment i forskydningscentret. Her kan tværsnittet
frit hvælve, dvs. at vridningen skaber normaltøjninger i tværsnittet,
og vridningen optages som forskydningsspændinger.
Hvis samme bjælke indspændes i den ene ende og påføres et vridningsmoment,
kan den ikke hvælve ved indspændingen. Dette resulterer i, at flangerne
bøjer ud om den svage akse, som illustreret på figur 11.7. Dette kaldes
Vlasov-vridning eller bundet vridning. Her optages vridningen ved både
forskydnings- og normalspændinger, som følge af den hindrede hvælving. I
den indspændte bjælke vil den del af vridningsmomentet, der bliver optaget

94 KAPITEL 11. DETAILPROJEKTERING AF RAMMESYSTEM
ved bundet vridning, være størst ved indspændingen, mens bidraget optaget
som fri vridning vil være størst ved den frie ende. Fordelingen afhænger af
forholdet mellem længde og højde af bjælken.
Figur 11.7: Vridning af fast indspændt bjælke. [Nielsen 2006]
Når en bjælke kipper bliver vridningen optaget som både fri og bundet vridning.
Ved kipningen sker der en vridning om en akse. Hvis tværsnittet er
fastholdt i et punkt langs hele bjælken, er rotationen nødt til at ske om
denne akse, og kipningen siges at være bundet. Hvis bjælken derimod ikke
er fastholdt, sker der fri kipning, og det vides ikke hvor rotationscentret er
placeret. Fri og bundet kipning er illustreret på figur 11.8.
(a) Fri kipning. (b) Bundet kipning.
Figur 11.8: Rotationen af tværsnittet ved kipning.
Der undersøges i det følgende, om der sker kipning i de trykkede dele af
rammen. Dette gøres med kipningsdifferentialligningen, en energimetode og
med metoden fra DS 412. Samlingen i overliggeren mellem udfligningen og
stykket med konstant højde udføres med en tværplade, som fastgøres til
trapezpladen, så det virker som en kipningsafstivning.

11.2. BRUDGRÆNSETILSTAND 95
Kipningsdifferentialligningen
Kipningsdiffenentialligningen kan bruges til at bestemme ved hvilken momentpåvirkning,
der sker kipning. Den tager hensyn til både den frie og
bundne vridning ved fri kipning. Dermed kan denne metode bruges ved de
to midterste søjler, da disse ikke er fastholdt. Momentfordelingen antages at
være retlinet med en værdi på nul i bunden og M0 i toppen. Det ønskes at
finde den værdi af M0, hvor der findes en ikke-triviel løsning til kipningsdifferentialligningen.
For søjle 2 og 3 findes M0 i bilag L til hhv. 1,21 MNm og 372 kNm, hvilket
er mere end de påvirkes af, hvorfor der ikke sker kipning.
Energimetode
Ved energimetoden beregnes den potentielle energi for en udbøjningsfigur.
Denne metode er velegnet for de to yderste søjler, hvor der sker bunden
kipning, idet der er mulighed for at tage hensyn til dette. Der laves en udbøjningsfigur,
der inkluderer fri vridning i søjle og overligger. For at tage
hensyn til den bundne vridning medtages der desuden et bidrag fra bøjning
af inderflangerne. Lasten, der fremkalder vridningen, sættes på som en jævnt
fordelt linielast.
Kipningslasten findes i bilag L til hhv. 10,4 kN/m og 18,8 kN/m for søjle 1
og 4. De er påvirket af en last på hhv. 16 kN/m og 15 kN/m, hvorfor der
opstår problemer i søjle 1 ifølge denne beregning. Problemet kan afhjælpes
ved at øge flangetykkelsen til 32 mm.
DS 412
Alle elementers kipningsbæreevne findes tilstrækkelig i henhold til DS 412’s
normkrav. De tre overliggere samt søjle 1 og 4 dimensioners for bunden kipning,
mens søjle 2 og 3 undersøges for fri kipning. Som et repræsentativt
tværsnit for elementerne udvælges 1/3 punktet fra elements maksimale profilhøjde,
hvor både tværsnitskonstanter og snitkræfter findes. Elementernes
udnyttelsesgrader overfor kipning iht. DS 412 kan ses i tabel 11.5.
DS 412 tager ikke hensyn til normalkraften ved søjle 1 og 4, da de er fastholdt
ved yderflangen. Normalkraften har imidlertid stadig en betydning, hvilket
der tages højde for i energimetoden. Derfor vurderes denne metode at være
mest pålidelig, hvorfor flangentykkelsen i søjle 1 sættes op til 32 mm.

96 KAPITEL 11. DETAILPROJEKTERING AF RAMMESYSTEM
Udnyttelsesgrad
%
Overligger 1 94,5
Overligger 2 82,0
Overligger 3 71,4
Søjle 1 86,2
Søjle 2 98,7
Søjle 3 73,2
Søjle 4 66,6
Tabel 11.5: Elementernes udnyttelsesgrader overfor kipning, iht. DS 412’s foreskrivelser.
11.3 Anvendelsesgrænsetilstand
For at undersøge om utilsigtede deformationer af rammesystemet kan forekomme,
undersøges anvendelsesgrænsetilstanden. Rammesystemets deformationer
er undersøgt for de opskrevne lastkombinationer AGT-1 og AGT-2,
der kan ses i tabel 11.1, idet der er brugt det karakteristiske elasticitetsmodul.
Deformationerne findes i elementmetodeprogrammet, som findes på
bilagscd’en.
DS 412 foreskriver vejledende værdier for maksimalt forekommende udbøjninger.
Det anbefales, at tagkonstruktioner maksimalt har en udbøjning svarende
til 1/200 af spændet, hvis de er simpelt understøttede. Den maksimale
udbøjning i rammesystemet findes i den første overligger til 89 mm, svarende
til 1/323 af spændet. For rammesystemets søjler anbefales en maksimal
udbøjning på 1/150 af højden. Søjle 4 har den værste udbøjning på 23 mm
svarende til 1/298 af højden. Det vurderes derfor, at de fundne udbøjninger
er acceptable.
11.4 Samlinger
I det følgende dimensioneres samlingerne mellem overligger 1 og søjle 2, der
kan ses på figur 11.1.
Samlingerne er dimensioneret ud fra lastkombination 1 og 15, der er omtalt
i afsnit 11.1. Lastkombination 1 medtages, da samlingen her påvirkes af de
største snitkræfter. Når samlingen bliver udsat for disse laster, kommer der
træk i den øverste del af samlingen. I lastkombination 15 er der er sug på
rammekonstruktionen, hvilket bidrager med et moment, der giver træk i den
nederste del af boltesamlingen. Idet begge lastkombinationer undersøges, er

11.4. SAMLINGER 97
det ikke nødvendigt at lave samlingen symmetrisk, hvorfor det er muligt at
optimere samlingen.
11.4.1 Boltesamling
Boltesamlingen mellem endepladen og søjle dimensioneres i bilag M.2. Samlingen
udføres med 14 M27 bolte. Af disse placeres der otte bolte i toppen
og seks i bunden, som det kan ses på figur 11.9. Da overklipningsbæreevnen
beregnes til at være større end hulrandsbæreevnen, kan snitkræfterne fordeles
efter plasticitetsteori. Ved lastkombination 1 bliver samlingen påvirket af
et negativt moment. Dermed vil de otte øverste bolte blive trækpåvirkede,
mens trykket optages som kontakttryk mellem endeplade og søjle. Ved denne
lastkombination vælges det at optage forskydningskraften i de seks nederste
bolte. Ved lastkombination 15 bliver de seks nederste bolte trækpåvirkede,
mens de øverste bolte optager forskydningspåvirkningen.
Figur 11.9: Boltesamling mellem endeplade og søjle. Mål i mm.
Idet nogle af boltene er trækpåvirkede, vil både endepladen og søjlens flange
blive tværpåvirkede. Det beregnes i bilag M.2, at det bliver nødvendigt at
afstive disse. Ved anvendelse af afstivning kan tykkelsen af endepladen og
søjlens flange findes til at skulle være 22 mm. Dette betyder, at der kan
opstå udførselsmæssige problemer, når boltene skal monteres.
Momentet giver både anledning til et tryk i overliggerens flange samt et tryk
i søjlens halssnit. Det oprindeligt valgte tværsnit af overliggeren er tilstræk-

98 KAPITEL 11. DETAILPROJEKTERING AF RAMMESYSTEM
kelig til at optage dette tryk. Det er til gengæld nødvendigt at afstive søjlens
krop, hvorfor der indsættes plader som vist på figur M.7 i bilag M.2.
Til sidst kontrolleres søjlens svækkede tværsnit, da søjlens tværsnitskonstanter
mindskes pga. boltehuller. Kravet for svækkede tværsnit er, at spændingerne
ikke må overstige 0,9 gange den regningsmæssige trækstyrke, fud, på
238 MPa. For at have tilstrækkelig styrke er det nødvendigt at øge søjlens
flangetykkelse til 25 mm.
11.4.2 Svejsesamlinger
Der er undersøgt to svejsesamlinger hhv. samlingen mellem profilet og endepladen
samt samlingen mellem profilets krop og flanger. Der anvendes
kantsømme ved begge samlinger, og snitkræfterne fordeles plastisk. Samlingerne
kan ses på figur 11.10.
(a) Svejsesamling mellem overligger og endeplade.
(b) Svejsesamling mellem profilets
krop og flanger.
Figur 11.10: Svejsesamlingerne, der er detailprojekteret. Mål i mm.
I bilag M.3 er det ud fra belastningen fundet nødvendigt med et a-mål på
3 mm ved kroppen og 13 mm ved de to flanger ved samlingen mellem endepladen
og profilet. Dette giver en udnyttelsesgrad på hhv. 55,5 og 99,6 %.
Den lave udnyttelsesgrad for samlingen mellem profilets krop og endeplade
skyldes, at kantsømme som minimum skal have et a-mål på 3 mm [Bonnerup
& Jensen 2004]. For samlingerne mellem profilets krop og flanger anvendes
et a-mål på 5 mm.

Kapitel 12
Opsummering af
konstruktionsdel
I dette afsnit opsummeres konstruktionsdelen. Der er i rapporten udført skitseprojektering
af administrationsbygningen i murværk og både skitse- og
detailprojektering af produktionshallens bærende konstruktion i stål.
Skitseprojektering af murværk
I skitseprojekteringen af administrationsbygningens murværk blev bæreevnen
bestemt for de mest kritiske vægfelter mht. den vertikale bæreevne og
tværbæreevnen. Den vertikale bæreevne blev undersøgt for et vægfelt i stueetagen,
mens tværbæreevnen blev undersøgt for et vægfelt i overetagen. Det
blev fundet nødvendigt at indsætte stålsøjler for at kunne optage lasterne,
da skillevæggene ikke er bærende, og der er mange vinduer i bygningen. Skitseprojekteringen
sandsynliggjorde, at bygningen kunne udføres som ønsket,
men at det er nødvendigt at anvende en mursten med en større styrke til
bagmuren.
Skitseprojektering af rammesystem
I skitseprojekteringen af rammesystemet blev opbygningen af systemet samt
de omtrentlige dimensioner bestemt. Rammesystemet udføres som et sammenhængende
system af momentstive stålrammer. Lette stålkassetter fører
lasten på facaderne til rammerne via facadesøjler, mens lasten på taget føres
til rammerne via selvbærende trapezplader. Lasten på tværs af rammerne
optages af vindkryds.
99

100 KAPITEL 12. OPSUMMERING AF KONSTRUKTIONSDEL
Rammerne består af udfligede opsvejste I-profiler. Snitkræfterne blev fundet
ud fra profiler med konstant tværsnitshøjde, og ud fra disse blev højden af
profilerne fastlagt. Desuden blev der foretaget skitseprojektering af fire af
rammesystemets boltesamlinger. Skitseprojekteringen sandsynliggjorde, at
rammekonstruktionen kan udføres som ønsket.
Detailprojektering af rammesystem
Rammekonstruktionen bliver belastet af sne-, vind- og egenlast. Der blev
vurderet, at der var tolv lastkombinationer, der kunne være dimensionsgivende
i brudgrænsetilstanden, og to i anvendelsesgrænsetilstanden.
Snitkræfterne blev fundet efter elasticitetsteorien vha. elementmetoden, og
den værste lastkombination blev bestemt ved elastisk spændingsfordeling ud
fra dimensionerne fundet i skitseprojekteringen. Herefter blev tværsnitsklasserne
af profilerne bestemt, og der blev foretaget en plastisk tværsnitsdimensionering
af de elementer, der var i klasse 1 eller 2. Søjlerne blev dimensioneret
efter foreskrivelserne i DS 412 for momentpåvirkede trykstænger, idet
søjlelængden blev bestemt ved at undersøge stabiliteten af en ramme med
Rayleighs metode.
Kipning blev undersøgt for alle hovedelementer efter DS 412. Desuden blev
der for søjle 1 og 4 regnet på bundet kipning med en energimetode, og ved
søjle 2 og 3 blev der regnet på fri kipning med kipningsdifferentialligningen.
For søjle 1 blev det fundet nødvendigt af øge flangetykkelsen, for at undgå
kipning.
I anvendelsesgrænsetilstanden blev udbøjningerne for rammesystemet fundet
acceptable.
I detailprojekteringen blev boltesamlingen i rammehjørnet mellem overligger
1 og søjle 2 dimensioneret. Desuden blev der foretaget dimensionering
af svejsesamlingen mellem I-profil og tværplade, og svejsesamlingen mellem
krop og flanger på de opsvejste I-profiler.
Detailtegninger af rammesystemet og boltesamling kan findes som tegning
nr. (10).2.02 og (10).6.03 i tegningssmappen.

Del III
Fundering
101

Kapitel 13
Geoteknisk
undersøgelsesrapport
Formålet med den geotekniske undersøgelsesrapport er at klarlægge jordbundsforholdene
på lokaliteten med henblik på den senere fundering af konstruktionen.
13.1 Jordbundsforhold
Der er udleveret resultater fra to boringer, der antages at være repræsentative
for jordbundsforholdene på lokaliteten. I de følgende afsnit er de enkelte lags
egenskaber, aflejringsart og alder beskrevet for de to boringer. De to udleverede
boreprofiler kan findes i bilag N. Det følgende vil omhandle de observerede
jordlags generelle karakteristika. Afsnittet er baseret på [Augustesen 2005].
13.1.1 Boring 1
Boring CB602, herefter benævnt boring 1, er foretaget den 29. juli 2005. Ved
boringen er lagene muld, gytje, sand, silt og ler observeret. På figur 13.1 kan
jordlagenes placering ses ud fra dybden under terræn, lagenes tykkelse samt
deres aflejringsart- og alder.
Muld og gytje er organiske jordarter, der oftest indeholder store mængder
vand, og de kan derfor give anledning til store sætninger. Ligeledes er styrken
af lagene oftest ringe.
103

104 KAPITEL 13. GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT
Figur 13.1: Lagdelingen ved boring 1 og 2. I figuren svarer forkortelserne Re, Pg og
Sg til hhv. aflejringer fra nutiden, post- og senglacialtiden. Forkortelserne Ma, Sm, Fy er
forkortelser for hhv. marine-, smeltevands- samt fyld aflejringer

13.1. JORDBUNDSFORHOLD 105
Sand er en friktionsjordart, hvor styrken afhænger af friktionen mellem kornene.
Fundering i sand giver ikke anledning til store sætninger, og grundet en
ringe kapillær stighøjde er sand heller ikke opfrysningsfarlig.
Silt er en jordart, der både er kohæsions- og friktionsjord, hvor friktionen
mellem kornene er dominerende. Det vælges derfor kun at medregne siltens
friktionsvinkel. Silt har en relativ stor kapillær stighøjde og er dermed opfrysningsfarlig.
Lers styrke afhænger af kohæsionen mellem kornene. Ler har en meget stor
kapillær stighøjde, men grundet lav permeabilitet er leret normalt ikke opfrysningsfarligt.
Bærende jordlag siges i henhold til Norm for fundering [DS 415 1998, s.
15] at være at finde i aflejringer fra senglacialtiden eller ældre, med mindre
det er gytje eller andet organisk materiale. De bærende lag ved boring 1
findes fra fire meter under terræn og nedefter, idet der her er silt og sand fra
senglacialtiden.
13.1.2 Boring 2
Boring CB604, herefter benævnt boring 2, er foretaget den 1. august 2005.
Ved boringen er der observeret fyldlag af sand og muld, samt lag af gytje og
sand. På figur 13.1 ses jordlagenes dybde og tykkelse samt deres aflejringsartog
alder.
De første 1,5 m af boring 2 er sand og muld, der er fyldt på i nutiden.
Eftersom disse lag ikke er aflejringer, men istedet fyld fra nutiden, kendes
lagenes styrke ikke, hvorfor styrken ikke medregnes i den videre fundering.
Ligesom ved boring 1 er de bæredygtige lag senglaciale aflejringer, som her
er en sandaflejring i en dybde på 5 m under terræn.
13.1.3 Designprofil
For at kunne foretage en dimensionering af bygningens fundamenter skal
styrke- og deformationsparametrene for de enkelte lag kendes. Dette afsnit
har til formål at klarlægge hvilke værdier, der skal anvendes i den videre
dimensionering. I tabel 13.1 og 13.2 er de karakteristiske styrke- og deformationsparametre
samt rumvægte angivet for hhv. boring 1 og 2. Størrelserne
er fundet på baggrund af udarbejdede forsøg, der beskrives i bilag O, samt
tolkning af boreprofilerne over de to boringer og andre relevante skøn. Alle
rumvægte undtagen sandlagene er skønnet på grundlag af Teknisk Ståbi

106 KAPITEL 13. GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT
[Jensen 1999, s. 357]. Sandets rumvægt i hhv. tør som mættet tilstand er
bestemt ud fra følgende formel:
γ = 1+w
1+e · ds · γw
(13.1)
hvor w er vandindholdet, e er poretallet, ds den relative densitet og γw er
vands rumvægt. Ved brug af klassifikationsforsøg er sandets naturlige poretal
skønnet til 0,7, mens den relative densitet sættes til 2,67 og vands rumvægt
sættes til 10 kN/m3 . Til bestemmelse af den mættede rumvægt er der under
hensyntagen til boreprofil 1 valgt et vandindhold på 30 %. Af boreprofilet
fremgår det, at nogle af sandprøverne har et vandindhold op mod 40 %, men
af sikkerhedsmæssige årsager vælges det at skønne vandindholdet lavt.
I forbindelse med bestemmelsen af sandlagenes styrke i de to boringer er der
udført klassifikationsforsøg og et triaksialforsøg. Resultaterne fra triaksialforsøget
vægtes højest, hvorfor det er den herfra fundne plane friktionsvinkel,
φpl, der anvendes som styrkeparameter. Der blev under forsøget observeret
en lille kohæsion, som der dog vælges at se bort fra i dimensioneringen.
Ved ler- og gytjelagene er der udleveret resultater fra vingeforsøg. Vingestyrken,
cv, kan sættes lig den udrænede forskydningsstyrke, cu, nårprøvenikke
indeholder gytjeholdigt eller sprækket ler. Når dette indgår i lagene, varierer
den udrænede forskydningsstyrke mellem 80 og 100 % af vingestyrken
afhængig af plasticitetsindekset. Idet der ikke foreligger oplysninger om dette,
antages både de lerlag, der indeholder gytje/andre planterester, og selve
gytjelagene at have en udrænet forskydningsstyrke på 80 % af vingestyrken,
hvilket svarer til et plasticitetsindeks på 50 %. [Augustesen 2006a]
Ved ramning af pæle omrøres leret. Under omrøringen sker der en reduktion
af kohæsionsjordartens styrke. Et udtryk for, hvor meget styrken reduceres,
er givet ved sensitiviteten, St, hvori hhv. den intakte, cv, og omrørte, c r v,
vingestyrke indgår:
St = cv
c r v
(13.2)
For at bestemme ler- og gytjefraktionernes deformationsparametre skal det
vurderes, om de enkelte jordlag er normalkonsoliderede eller forkonsoliderede.
Da der ikke er foretaget et konsolideringsforsøg, vil størrelsen af deformationsparametrene
blive vurderet på baggrund af skønsformler. Ud fra de
to boringer på projektlokaliteten kan det observeres, at de sætningsgivende
lag hovedsageligt er af postglaciale eller yngre aflejringer, hvorfor disse kan
forventes at være normalkonsoliderede. Ved disse lag er det derfor tøjningsindekset,
Q, der bestemmes. Et skønsmål for tøjningsindekset er givet ved
følgende formel, hvor w er vandindholdet i procent:
Q =60·
w − 25
w +40
(13.3)

13.1. JORDBUNDSFORHOLD 107
Formel 13.3 er i følge [Jensen 1999] kun gældende ved et vandindhold, w,
på over 30 %. Imidlertid anvendes formlen alligevel til skøn på størrelsen af
tøjningsindekset.
Ved boring 1 er prøve nr. 50 på boreprofilet en fed ler aflejret ved smeltevand
i senglacialtiden. Det vurderes, at denne er forkonsolideret, hvorfor
konsolideringsmodulet, K, skal findes. Konsolideringsmodulet er fundet ved
følgende skønsformel, hvor cv er den målte vingestyrke i den pågældende
prøve:
K =60· 4000
w · cv (13.4)
De i tabel 13.1 og 13.2 anførte værdier for konsolideringsmodulet af sandlagene
er valgt på baggrund af [Jensen 1999], der noterer, at sands konsolideringsmodul
mindst er af størrelsen 30.000 kPa. Det vælges at være på den
sikre side, hvorfor denne værdi vælges.
Grundvandsspejlets (GVS) placering har indflydelse på de effektive spændinger,
hvorfor beliggenheden af dette ønskes fundet. På boreprofilet for
boring 1, der kan ses i bilag N, ses det, at vandindholdet af sandlagene
er noget højere end vandindholdet af de overliggende siltlag. Derfor ligger
GVS sandsynligvis mellem disse lag, dvs. ved 4,4 m. For boring 2 viser boreprofilet
ikke noget om, hvor GVS er placeret, hvorfor 4,4 m benyttes for
begge boringer.
Hermed er de karakteristiske størrelser for styrke- og deformationsparametrene
fundet, så funderingen kan udføres i henhold til DS 415.
Det afgrænses til kun at detailprojektere funderingen af produktionshallen,
idet der kun vil blive givet et løsningsforslag for fundering af administrationsbygningen.
Det vælges at fundere bygningen i normal funderingsklasse,
som omfatter sædvanlige konstruktionstyper og funderinger uden usædvanlige
eller særligt vanskelige belastnings- eller jordbundsforhold.

108 KAPITEL 13. GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT
Boring 1
Nr. γd / γm cu St φpl w K Q
kN/m 3 kPa ◦ % kPa %
Muld 27 10,0 / 12,0 - - - 43,1 - 13,1
Gytje 28 11,0 / 13,0 22,4 3,1 - 33,0 - 6,6
Gytje 29 11,0 / 13,0 18,4 2,3 - 32,0 - 5,8
Gytje 30 11,0 / 13,0 22,4 4,7 - 44,7 - 14,0
Sand 31 15,7 / 20,4 - - 42,0 - 30.000 -
Gytje 32 11,0 / 13,0 20,0 5,0 - 25,0 - 0
Ler 33 16,0 / 19,0 43,2 6,8 - 26,0 - 0,9
Ler 34 16,0 / 19,0 43,2 6,8 - 28,0 - 2,6
Ler 35 16,0 / 19,0 43,2 6,8 - 24,0 - 0
Silt 36 15,0 / 18,0 - - 32,5 15,0 20.000 -
Silt 37 15,0 / 18,0 - - 32,5 16,0 20.000 -
Sand 38 15,7 / 20,4 - - 42,0 - 30.000 -
Sand 39-40 15,7 / 20,4 - - 42,0 - 30.000 -
Sand 41-44 15,7 / 20,4 - - 42,0 - 30.000 -
Sand 45-49 15,7 / 20,4 - - 42,0 - 30.000 -
Ler 50 16,0 / 19,0 140 2 - 34,0 16.000 -
Sand 51-52 15,7 / 20,4 - - 42,0 - 30.000 -
Sand 53 15,7 / 20,4 - - 42,0 - 30.000 -
Tabel 13.1: Rumvægte samt karakteristiske styrke- og deformationsparametre for boring 1. De anførte
numre henviser til prøvenumrene på boreprofilet.

13.1. JORDBUNDSFORHOLD 109
Boring 2
Nr. γd / γm cu St φpl w K Q
kN/m 3 kPa ◦ % kPa %
Fyld (sand) 80 15,0 / 19,0 - - - - - -
Fyld (sand) 81 15,0 / 19,0 - - - - - -
Fyld (muld) 82 10,0 / 12,0 - - - - - -
Gytje 83 11,0 / 13,0 18,0 5,6 - 41,8 - 12,3
Gytje 84 11,0 / 13,0 18,0 5,6 - 46,2 - 14,8
Gytje 85 11,0 / 13,0 18,0 5,6 - 58,0 - 20,2
Gytje 86 11,0 / 13,0 14,0 8,8 - 47,0 - 15,2
Gytje 87 11,0 / 13,0 22,0 6,9 - 37,7 - 9,8
Gytje 88 11,0 / 13,0 22,0 6,9 - 43,9 - 13,5
Sand 89 15,7 / 20,4 - - 42,0 - 30.000 -
Gytje 90 11,0 / 13,0 44,0 7,3 - 21,8 - 0
Sand 91 15,7 / 20,4 - - 42,0 - 30.000 -
Sand 92 15,7 / 20,4 - - 42,0 - 30.000 -
Sand 93 - 96 15,7 / 20,4 - - 42,0 - 30.000 -
Sand 97-103 15,7 / 20,4 - - 42,0 - 30.000 -
Tabel 13.2: Rumvægte samt karakteristiske styrke- og deformationsparametre for boring 2. De anførte
numre henviser til prøvenumrene på boreprofilet. De to gytjelag anført med kursiv er skønnet, da der
ikke foreligger vingeforsøg for det pågældende prøvenummer.

110 KAPITEL 13. GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT

Kapitel 14
Pælefundering
Det vælges at udføre fundamenterne som pælefundamenter, da de bæredygtige
lag jvf. kapitel 13 ligger flere meter under terræn. I dette kapitel bestemmes
først bæreevnen af en enkelt pæl, hvorefter udformningen af pæleværkerne
bestemmes, og pælegrupperne dimensioneres. Dimensioneringen udføres
efter Norm for fundering [DS 415 1998].
14.1 Bæreevne af pæl
Generelt ses der på pæle, der er belastet af enten træk eller tryk i aksialretningen.
Den samlede bæreevne for en pæl er summen af spids- og overflademodstanden
langs pælen. Spidsbæreevnen er dominerende i friktionsjord,
mens bæreevnen langs pælen er størst i kohæsionsjord.
Bæreevnen er i bilag P bestemt ud fra fire forskellige metoder, de geostatiske
formler, Den Danske Rammeformel, og stødbølgemålinger med hhv. CASEog
CAPWAP-analyse.
Geostatisk beregning
Med de geostatiske formler kan tryk og trækbæreevnen for pæle beregnes ud
fra styrkeparametrene i de forskellige jordlag samt de effektive spændinger
i jorden. Normen indeholder formler til bestemmelse af spidsmodstanden i
kohæsionsjord og overflademodstanden i både friktions- og kohæsionsjord,
hvorfor metoden i henhold til DS 415 kun kan benyttes for pæle med spidsen
i kohæsionsjord. Dog findes der en formel for spidsmodstanden i friktionsjord,
som her benyttes, selvom denne ikke indgår i normen.
111

112 KAPITEL 14. PÆLEFUNDERING
Den Danske Rammeformel
Den Danske Rammeformel kan benyttes til at beregne trykbæreevnen af
en pæl, når der er udført en prøveramning. Den dynamiske bæreevne ken
hermed bestemmes ud fra oplysninger om faldhammeren, samt hvor meget
pælen synker ned ved hvert slag. Denne metode giver bedst resultater for
pæle i friktionsjord [Augustesen 2006b].
Stødbølgemålinger
Ved stødbølgemålinger beregnes bæreevnen ved at lave målinger på den bølge,
der løber gennem pælen, når pælen påføres et slag. CASE-analysen er
en simpel metode, der kun bestemmer den samlede trykbæreevne. Ved en
CAPWAP-analyse laves en computermodel, så bæreevnen deles ud på spidsog
overflademodstanden. Desuden kan både tryk- og trækbæreevnen bestemmes.
Endelig bæreevne
Den regningsmæssige bæreevne findes ved at dividere den karakteristiske bæreevne
med en partialkoefficient γb =1,3, idet bygningnen opføres i normal
sikkerheds- og funderingsklasse. Hermed fås værdierne, der kan ses i tabel
14.1, for de forskellige metoder. I tabellen er kun medtaget bæreevnen for
pæl 4 og 9, da disse pæles bæreevne vurderes at være repræsentative for de
to boringer. Dette er fundet på baggrund af udleverede rammejournaler, der
sammenholdes med de udleverede boreprofiler.
Pæl 4 Pæl 9
Tryk Træk Tryk Træk
kN kN kN kN
Geostatisk 823 67 809 55
Rammeformlen 460 - 305 -
Efterramning 567 - 411 -
CASE 733 - 456 -
CAPWAP 728 128 452 110
Tabel 14.1: De regningsmæssige bæreevner fundet ved geostatiske formler, rammeformlen,
CASE og CAPWAP-analysen.
I bilag P.2 vurderes målemetoderne i forhold til hinanden, og det vælges at
anvende resultaterne fra CAPWAP-målingen, da stødbølgemålinger giver de

14.2. FUNDAMENTSOPBYGNING 113
mest pålidelige resultater. Ved pæle i mindre dybde end prøvepælene omregnes
resultaterne fra hhv. rammeformlen ved trykbæreevne og geostatiske
formler ved trækbæreevnen således, at styrken i fuld dybde er lig med styrken
ved CAPWAP-analysen.
Det er ud fra rammeresultaterne vurderet, at pæl 4 er repræsentativ for
boring 1, og at pæl 9 er repræsentativ for boring 2. Ved funderingen af
bygningen antages det, at jorden er opdelt i disse to boringer. På figur 14.1
kan opdelingen af jorden under bygningen ses. Det antages, at boring 2 er
repræsentativ for jorden under koldlageret, mens det antages, at boring 1 er
repræsentativ for resten af jorden under bygningen.
Figur 14.1: Boringernes placering i forhold til bygningen. Mål i m.
14.2 Fundamentsopbygning
Det diskuteres, hvorledes bygningen tænkes funderet for hhv. administrationsbygningen
og produktionshallen.

114 KAPITEL 14. PÆLEFUNDERING
14.2.1 Administrationsbygningen
Administrationsbygningen tænkes funderet ved stribefundamenter, hvorpå
ydervæggene placeres. Da de øvre jordlag er sætningsgivende, placeres der
pæle under stribefundamenterne for at undgå urealistiske dimensioner. Terrændækket
ophænges på stribefundamenterne, hvormed antallet af pæleværker
reduceres. Det vælges at afgrænse fra at projektere administrationsbygningens
fundamenter.
14.2.2 Produktionshallen
Produktionshallen kan funderes ved enten at fundere terrændækket og rammekonstruktionen
som to selvstændige systemer eller som et samlet system.
Hvis de funderes som et samlet system, kan der anvendes færre pæle. Til
gengæld vil dette stille større krav til konstruktionens udførelse, idet en lille
unøjagtighed vil forplante sig i hele konstruktionen og give anledning til
en forøgelse af snitkræfterne. Desuden vil bygningen være mere følsom for
differenssætninger, da disse kan vride terrændækket. For at undgå disse problemer
vælges det at fundere rammekonstruktionen og terrændækket som to
seperate systemer.
For at undgå frosthævninger placeres stribe- og punktfundamenternes underkant
i frostfri dybde svarende til en dybde på 0,9 m under terræn. Konsollerne,
hvorpå rammesystemets søjler placeres, dimensioneres ikke i dette
projekt, hvorfor deres dimensioner er skønnet.
14.3 Dimensionering af pælegrupper
Under hvert af rammesystemets ben placeres en pælegruppe. Ved dimensioneringen
af pælegrupper antages det, at alle rammerne giver ens belastning.
Herudover skal der placeres pælegrupper under terrændækket. Det antages,
at terrændækket kun er understøttet af pælegrupperne, hvormed jorden under
terrændækket ikke virker som understøtning. Terrændækket understøttes
af bjælker, der understøttes af pælegrupper. I bilag Q.1 er det af hensyn til
terrændækkets brud- og anvendelsesgrænsetilstand fundet frem til, at terrændækket
højst må have et spænd på 4, 3m, hvorfor afstanden mellem
bjælkerne højst må have denne størrelse. På figur 14.2 kan en principskitse
af bjælkerne og pæleværkerne under terrændækket ses.

14.3. DIMENSIONERING AF PÆLEGRUPPER 115
Pæleværk
Bjælke
Figur 14.2: Maksimal bjælkeafstand under terrændækket.
14.3.1 Brud- og anvendelsesgrænsetilstanden
Pæleværkerne bliver undersøgt ud fra både brud- og anvendelsesgrænsetilstanden.
I brudgrænsetilstanden skal det opfyldes, at hver enkelt pæls styrke
er større end kraften den udsættes for:
Fcd ≤ Rcd
(14.1)
hvor Fcd er den regningsmæssige last på en pæl, og Rcd er den regningsmæssige
styrke for den pågældende pæl.
I anvendelsesgrænsetilstanden undersøges den negative overflademodstands
indflydelse på pæleværkerne. Negativ overflademodstand opstår, idet de sætningsgivende
lag over de bærende lag sætter sig. Dermed vil overflademodstanden
fra disse påføre pælene et tryk. Den negative overflademodstands
indflydelse undersøges ud fra følgende formel:
Fcd +1, 5 · Fneg ≤ 1, 4 · Rcd
(14.2)
hvor Fneg er lasten stammende fra negativ overflademodstand. Lastpåvirkningen
på pæleværkerne er beskrevet i bilag Q.2.1.
Pæleværkerne udføres som statisk bestemte pæleværker, og pælenes belastning
kan derfor findes ud fra de tre ligevægtsligninger:
Mi =0 Fx,i =0 Fy,i =0 (14.3)
hvor Mi er momentpåvirkningen fra den i’te belastning, Fx,i er kraftkomposanten
i x-retningen for den i’te belastning, og Fy,i er kraftkomposanten
i y-retningen for den i’te belastning. Ved anvendelse af ligevægtsligningerne
kan pælekræfterne i et statisk bestemt pæleværk bestemmes. På figur 14.3
er pælekræfterne påtegnet i en illustrationsskitse af et pæleværk.

116 KAPITEL 14. PÆLEFUNDERING
Figur 14.3: Den vertikale og horisontale belastning, Fv og Fh, optages ved de tre pælekræfter
der er påtegnet.
14.3.2 Fundering af rammeben
Pæleværkerne under rammebenene udføres som bevægelige pæleværker bestående
af to skråpæle med en hældning på 1/3. Et bevægeligt pæleværk
kan ikke optage moment, hvorfor lastresultanten og pælenes centerlinier skal
skære hinanden i et punkt. Da samlingen mellem rammeben og fundament er
udført som et charnier, skal pælenes centerlinier skære denne samling, hvilket
stiller udførselsmæssige krav. Ved rammebenene i de to yderste rammer
placeres desuden en tredje pæl, der har til opgave at optage vindlasten på
gavlen, der føres videre fra vindkrydsene. Denne udføres ligeledes med en
hældning på 1/3. På figur 14.4 kan et af de to yderste pæleværker ses hhv.
fraovenogfrasiden.
Ved dimensionering af pæle skal der tages hensyn til gruppevirkning, idet
en tæt placering kan medføre en ændring af pælenes bæreevne. I sand vil
bæreevnen forøges, idet sandet mellem pælene komprimeres og dermed får
en større styrke, mens bæreevnen reduceres i ler. Da de bærende lag er sand
vil gruppevirkning ikke have en negativ indflydelse, og bæreevnen for pælene
reduceres derfor ikke. Gruppevirkning vil derudover kunne have indvirkning
på den negative overflademodstand. Dette burde dog mindske værdien af den
negative overflademodstand, da ler og gytjes overflademodstand mindskes
ved gruppevirkning. [Augustesen 2006b]
I tabel 14.2 kan pælenes rammedybde ved de fire rammeben ses. De fire rammeben,
der i konstruktionsdelen er benævnt søjler, nummereres som vist på
figur 11.1. Rammedybderne er bestemt ved at kræve en pælestyrke, der er
højere end belastningen. Belastningen findes ved ligevægtsligningerne. Ved
beregning af anvendelsesgrænsetilstanden virker den negative overflademod-

14.3. DIMENSIONERING AF PÆLEGRUPPER 117
(a) Pæleværk under rammeben set
fra siden. Pæl 3 står skråt ud af planet.
(b) Pæleværk under rammeben set
fra oven.
Figur 14.4: Pæleværk under rammeben med vindkryds. Mål i mm.
stand i pælenes aksialretning således, at de belastes med en yderligere trykkraft
svarende til størrelsen af den negative overflademodstand.
Det er valgt at have få forskellige rammedybder af udførselsmæssige hensyn.
For pæle beliggende ved boring 1 sættes rammedybden enten til 6 eller 10 m,
mens rammedybderne ved boring 2 sættes til enten 7 eller 10 m. Dybderne
er valgt således, at pælenes trykstyrke flader ud ved større dybde, hvorfor
det eksempelvis ved boring 1 giver omtrent samme trykstyrke ved en dybde
på 6 og 8 m. Pælenes regningsmæssige styrke ved ovennævnte rammedybder
kan ses i tabel 14.3.
Pæl 1 Pæl 2 Pæl 3
m m m
Rammeben 1 10 10 7
Rammeben 2 6 10 10
Rammeben 3 6 6 10
Rammeben 4 6 6 6
Tabel 14.2: Rammedybder for pælene i pæleværkerne under rammebenene.
Rcd Rtd
kN kN
Boring 1 ved 6 m dybde 360 52
Boring 1 ved 10 m dybde 728 128
Boring 2 ved 7 m dybde 480 32
Boring 2 ved 10 m dybde 494 90
Tabel 14.3: Pælestyrker for pæle beliggende i de to boringer ved de valgte rammedybder.

118 KAPITEL 14. PÆLEFUNDERING
I bilag Q.2.2 bestemmes lastpåvirkningen på hver enkelt pælegruppe. Ud fra
denne kan pælenes udnyttelsesgrad under de fire rammeben med vindkryds
findes, og resultaterne heraf kan ses i tabel 14.4. Beregningerne kan findes
på den vedlagte bilagscd. Af tabellen ses det, at udnyttelsesgraden er lav for
pæl 1 ved rammeben 2, hvilket skyldes en lille horisontal reaktion.
Pæl 1 Pæl 2 Pæl 3
% % %
Rammeben 1 75 87 75
Rammeben 2 22 54 83
Rammeben 3 53 53 66
Rammeben 4 69 55 67
Tabel 14.4: Udnyttelsesgrad for pæleværker under rammeben.
14.3.3 Fundering af terrændæk
Pæleværkerne under terrændækket bliver belastet af en vertikal last fra egenog
nyttelast. Herudover bliver pæleværkerne belastet af vandret masselast
svarende til 1, 5%af den vertikale last. I hvert af pæleværkerne, der understøtter
terrændækket, anvendes fem pæle, da dette findes tilstrækkeligt til
at optage belastningen. Antallet af pæle skyldes, at den vandrette masselast
kan virke i vilkårlig retning.
På figur 14.5 kan et pæleværk ses hhv. fra siden og fra oven. Pæleværket er
statisk bestemt, da der er tre pæle i begge retninger. Desuden har både pæl
3 og 5 en hældning på 1/3. Dermed kan pæleværket både optage momenter
samt horisontale og vertikale laster.
(a) Pæleværk under terrændæk set
fra siden.
(b) Pæleværk under terrændæk set
fra oven.
Figur 14.5: Pæleværk under terrændæk. Mål i mm.

14.3. DIMENSIONERING AF PÆLEGRUPPER 119
Som nævnt antages jorden under koldlageret at svare til boring 2, mens
jorden under resten af bygningen antages at svare til boring 1. Pæleværkerne
beliggende under koldlageret placeres med 6 m mellemrum, og pælene rammes
ned til 7 m dybde. Pæleværkerne under resten af bygningen placeres
med maksimalt 10 m afstand. Pæl 2 rammes her ned i 10 m dybde, mens
resten rammes ned i 6 m dybde.
Pælenes belastning findes ved de tre ligevægtsligninger. Udnyttelsesgraden
for pæleværkerne, der understøtter terrændækket, kan ses i tabel 14.5. Af
tabellen ses det, at udnyttelsesgraden for pæl 1, 3, 4 og 5 er relativ lav,
hvilket skyldes, at det er valgt kun at bruge få forskellige dybder.
Pæl1&4 Pæl3&5 Pæl2
% % %
Boring 1 27 56 89
Boring 2 28 59 88
Tabel 14.5: Udnyttelsesgrad for pæleværkerne under terrændækket.
14.3.4 Fundamentsplan
På figur 14.6 kan pæleværkerne under hhv. terrændækket og rammebenene
ses. En detailtegning, tegning nr. (12).1.04, kan ses i tegningsmappen.
Grundet det valgte funderingsprincip for terrændækket er der placeret et
stort antal pæleværker. I dimensioneringen er der set bort fra bæreevnen af
de sætningsgivende lag. Ved at lave en sætningsberegning af terrændækket,
hvor disse lag medtages, ville antallet af pæleværker evt. kunne reduceres.
Alternativt kunne pæleværkerne laves med en anden opbygning, så hvert
pæleværk kunne optage en større vertikal last, hvormed afstanden mellem
pæleværkerne kunne øges. Afhængig af reduktionens størrelse ved de nævnte
tiltag kunne det alternativt vælges at afrømme de sætningsgivende lag og
erstatte disse med bærende lag.

120 KAPITEL 14. PÆLEFUNDERING
Figur 14.6: Plantegning af pæleværkerne. Pæleværkerne under rammerne er røde, mens
de øvrige understøtter terrændækket

Kapitel 15
Opsummering af funderingsdel
I dette afsnit opsummeres funderingsdelen, der består af en geoteknisk undersøgelsesrapport
og en pælefundering af bygningen.
Geoteknisk undersøgelsesrapport
Der blev udarbejdet en geoteknisk undersøgelsesrapport for at fastlægge jordbundsforholdene
og styrkerne af de forskellige lag. Styrkeparametrene blev
bestemt ud fra to boreprofiler, skøn og forsøg. Sandets styrke blev skønnet
ud fra klassifikationsforsøg og målt ved triaksialforsøg. Triaksialforsøget blev
vægtet højest i forbindelse med fastlæggelse af sandets styrke.
De bæredygtige lag optræder først omkring fire meter under terræn, hvorfor
det blev vurderet, at det ikke er muligt at lave direkte fundering. I stedet
pælefunderes bygningen.
Pælefundering
Bæreevnen af en enkelt pæl blev bestemt ud fra de geostatiske formler, Den
Danske Rammeformel og stødbølgemålinger. Med de geostatiske formler findes
bæreevnen ud fra styrkeparametrene af jorden, mens der i rammeformlen
bruges resultater fra en prøveramning. Det er dog stødbølgemålingerne, der
vurderes at give det bedste resultat for bæreevnen, hvorfor disse resultater
benyttes. Rammeformlen og de geostatiske formler bruges til at omregne
styrken for pæle i en mindre dybde end prøvepælene for hhv. tryk- og trækpåvirkede
pæle.
121

122 KAPITEL 15. OPSUMMERING AF FUNDERINGSDEL
Der blev dimensioneret pæleværker for produktionshallen, idet det blev valgt
at fundere rammerne og terrændækket som to seperate systemer, så det ikke
er følsomt overfor differenssætninger. Der laves et pæleværk under hvert
rammeben, og da lasterne på hvert pæleværk er små, og samlingerne mellem
rammerne og fundamentet udføres som et charnier, er det muligt at lave
disse pæleværk bevægelige. Da dette sparer en del pæle, i forhold til at lave
statisk bestemte pæleværk, laves bevægelige pæleværker. Terrændækket
funderes derimod med statisk bestemte pæleværk, da de vil blive udsat for
momentpåvirkninger.
I anvendelsesgrænsetilstanden blev det undersøgt, om den negative overflademodstand
giver anledning til problemer. Dette viste sig ikke at være
tilfældet.
Fundamentsplanen for produktionshallen samt snittegninger af pæleværker
kan findes i tegningsmappen som tegning nr. (12).1.04, (12).3.05 og (12).3.06.

Kapitel 16
Konklusion
I rapporten er dele af et industribyggeri blevet projekteret. Der er lavet undersøgelser
vedr. indeklimaet samt konstruktion og fundering af byggeriet.
Bygningen består af en produktionshal, der udføres som en stålrammekonstruktion,
og en administrationsbygning i to etager, der opføres i murværk.
Indeklima
I indeklimadelen blev bygningen dimensioneret, så den overholder energirammen,
og der er et tilfredsstillende indeklima. Ved overholdelse af energirammen
blev både produktionshal og administrationsbygning betragtet, mens
indeklimaet kun blev analyseret for administrationsbygningen.
Transmisssions- og ventilationstabet for de enkelte rum blev beregnet, og
der blev dimensioneret et varmeanlæg, der kan levere den nødvendige effekt.
Opvarmningen foregår med radiatorer og konvektorer, og anlægget reguleres
overordnet ved ændring af fremløbstemperaturen, mens vandstrømmen i
anlægget holdes konstant.
Idet der blev taget hensyn til interne og eksterne forurenings- og varmetilskud,
blev den nødvendige ventilationsmængde for rummene bestemt. Der
blev dimensioneret et mekanisk ventilationsanlæg, der kan levere den nødvendige
luftmængde. Anlægget udføres med varmeveksler, befugter og varmeflade,
og der indblæses med konstant volumenstrøm i brugstiden. Luften
fordeles efter fortrængningsprincippet i hall’en, mens den fordeles efter opblandingsprincippet
i de øvrige rum.
Endelig blev der lavet en dynamisk simulering af det termiske indeklima i
et kontor for at undersøge, om der blev for varmt om sommeren. Det blev
123

124 KAPITEL 16. KONKLUSION
fundet nødvendigt med en række tiltag, deriblandt bedre solafskærmning og
øget ventilation, for at overholde kravene.
Konstruktion
Der blev foretaget en skitseprojektering af administrationsbygningens murværkskonstruktion.
Ved at indsætte stålsøjler kunne bygningen opføres, så
både den vertikale bæreevne og tværbæreevnen af murværket var tilstrækkelig.
I skitseprojekteringen af produktionshallen blev det bestemt, at den bærende
konstruktion for denne udføres som et sammenhængende system af stålrammer
opbygget af udfligede I-profiler. Tværsnitsdimensionerne for rammesystemet,
vindkryds og facadesøjler blev bestemt ved skitseberegninger.
I detailprojekteringen blev selve rammesystemet dimensioneret efter det gældende
danske normsystem. Snitkræfterne blev fundet efter elasticitetsteorien,
mens der blev foretaget plastisk tværsnitsdimensionering af de elementer, der
var i tværsnitsklasse 1 eller 2. Der blev undersøgt, at der ikke opstår stabilitetsproblemer
i form af søjlevirkning, flangeindskydning, foldning og kipning.
Ligeledes blev det fundet, at der ikke kan forventes uacceptable deformationer
i anvendelsesgrænsetilstanden. Endelig blev der foretaget dimensionering
af en boltesamling og to svejsesamlinger.
Fundering
Der blev lavet en geoteknisk undersøgelsesrapport for at klarlægge jordbundsforholdene
på lokaliteten. Styrkeparametrene blev fundet ud fra boreprofiler,
forsøg og skøn. Da de bæredygtige lag ligger fire meter under
terræn, blev det valgt at lave pælefundering.
Bæreevnen af pælene blev fundet ved geostatiske formler, Den Danske Rammeformel
og stødbølgemålinger. Stålrammerne og terrændækket funderes
som to selvstændige systemer, så det ikke er følsomt overfor differensætninger.
Der laves et bevægeligt pæleværk under hvert rammeben, mens der
laves statisk bestemte pæleværker under terrændækket.

Litteratur
Arbejdstilsynet [1993], ‘At-bekendtgørelse nr. 801 - støjgrænser på
arbejdspladsen’.
http://www.at.dk/sw4807.asp?bPreview=true&bEdit=true&pre24-02-
2004150148=1
set d. 16.12.06.
Arbejdstilsynet [2001], ‘At-vejledning a.1.2 - vejledning om de hyppigste
årsager til indeklimagener samt mulige løsninger’.
http://www.at.dk/sw4607.asp set d. 16.12.06.
Arbejdstilsynet [2005], ‘At-vejledning a.1.12 - temperatur i arbejdsrum på
faste arbejdssteder’. http://www.at.dk/sw13593.asp set d. 16.12.06.
A/S Ribe Jernindustri [2006]. http://www.rio.dk set d. 16.12.06.
Augustesen, A. H. [2005], ‘Kursus i landskabsgeologi, noter’.
Augustesen, A. H. [2006a], ‘Kursus i grundlæggende geoteknik, noter’.
Augustesen, A. H. [2006b], ‘Kursus i pælefundering, noter’.
Bips [2005], ‘Cad-manual 2005, c202’.
http://tnb.aau.dk/stud_info/intra/kursusmat/fs/C202_CAD_manual_2005.pdf
set d. 16.12.06.
Bonnerup, B. & Jensen, B. C. [2004], Stålkonstruktioner efter DS 412, 2.
udgave, 1. oplag, Nyt Teknisk Forlag. ISBN 87-571-2514-7.
BR95 [2004], Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bilag 7 til Bygningsreglement
1995 - Beregning af bygningers energibehov.
BR95 [2006], Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bygningsreglement for erhvervsog
etagebyggeri.
Brohus, H. [2006], ‘Kursus i ventilationsteknik, noter’.
Danfoss [2006]. http://www.danfoss.com/denmark set d. 16.12.06.
125

126 LITTERATUR
Dansk LECA [2006], ‘Materialedata LECA’.
http://www.leca.dk/leca/we/home.nsf/page/materialedata-leca set d.
16.12.06.
Dell [2006], ‘Dell 1200mp projektor’. www.dell.dk set d. 16.12.06.
DGF [2005], DGF-Bulletin Nr. 18: Funderingshåndbogen, Dansk
Geoteknisk Forening. ISBN 87-89833-16-3.
DS 1752 [2001], Dansk Standard. Ventilation i bygninger -
Projekteringskriterier for indeklimaet.
DS 409 [1998], 2. udgave, Dansk Standard. Norm for
sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner.
DS 410 [1998], 4. udgave, Dansk Standard. Norm for last på konstruktioner.
DS 412 [1998], 3. udgave, Dansk Standard. Norm for stålkonstruktioner.
DS 414 [2005], 6. udgave, Dansk Standard. Norm for
murværkskonstruktioner.
DS 415 [1998], 4. udgave, Dansk Standard. Norm for fundering.
DS 418 [2005], 7. udgave, Dansk Standard. Norm for beregning af
bygningers varmetab.
DS 447 [2005], 2. udgave, Dansk Standard. Norm for mekanisk ventilation.
DS 452 [1984], 1. udgave, Dansk Standard. Norm for termisk isolering af
tekniske installationer.
DS 469 [1991], 1. udgave, Dansk Standard. Norm for varmeanlæg med
vand som varmebærende medium.
DS 474 [1995], 1. udgave, Dansk Standard. Norm for specifikation af
termisk indeklima.
DS 700 [2005], 5. udgave, Dansk Standard. Kunstig belysning i
arbejdslokaler.
E. J. Funch, C. E. Hyldgård, M. S.-T. [1994], Grundlæggende klimateknik
og bygningsfysik, Aalborg Universitet.
Grundfos [2006], ‘Grundfos datahæfte, serie 2000, cirkulationspumper’.
Hansen, H., Kjerulf, P. & Stampe, O. B. [1997], Varme og Klimateknik
Grundbog, 2. udgave, Danvak ApS. ISBN 87-982652-8-8.
Harremoës, Ovesen, K. & Jacobsen, M. [2003], Lærebog i Geoteknik 2, 4.
udgave, Polyteknisk. ISBN 87-502-0768-7.

LITTERATUR 127
Harremoës, Ovesen, K. & Jacobsen, M. [2005], Lærebog i Geoteknik 1, 4.
udgave, Polyteknisk. ISBN 87-502-0577-3.
Hörmann Danmark [2006], ‘Ledhejseporte’.
http://www.hoermann.dk/daten/katalog/dk/dk/pdf_prospekt/industriesectional_20050930_o.neutert.pdf
set d.
16.12.06.
Hørning Fjernvarme [2006]. http://www.hoerningfjernvarme.dk set d.
16.12.06.
Jensen, B. C., ed. [1999], Teknisk Ståbi, 18. udgave, Nyt Teknisk Forlag.
ISBN 78-571-2134-6.
Larsen,K.A.[2006a]. Dataopsamling fra triaksialforsøg.
Larsen,K.A.[2006b], ‘Kursus i jords styrke, noter’.
Lindab [2006]. https://www.lindab.dk set d. 16.12.06.
Lund, W. [1981], Vejledning i udførelse af geotekniske klassifikationsforsøg,
Aalborg Universitet.
Lundgaard Teglværk [2006], ‘Teknisk oversigt’.
http://www.lundgaard-tegl.dk/tekove.htm set d. 16.12.06.
Maxit Group [2006], ‘Deklarationsblad - funktionsmørtel m7 0-4 mm’.
http://www.mur-tag.dk/producenter/optiroc/m7.htm set d. 16.12.06.
Muncholm [2004], ‘Muncholm bæreevnetabeller’.
http://www.muncholm.dk/images/pdf/trapez_tabel/em-200r.pdf set
d. 16.12.06.
Nielsen, S. R. K. [2006], ‘Kursus i statik 4, noter’.
Per Heiselberg, A. U. [2006]. Vejledermøde d. 11-10-06.
Pilkington [2006a], ‘Pilkington glasfakta 2004’.
http://www.pilkington.com/resources/dk1631.pdf set d. 16.12.06.
Pilkington [2006b], ‘Pilkington glassystemer 2004’.
http://www.pilkington.com/resources/dk6264.pdf set d. 16.12.06.
Rockwool [2006a], ‘Konstruktionsguide’.
http://www.rwsc.dk/DK_konguide/frm_indhold/frameset.asp set d.
16.12.06.
Rockwool [2006b], ‘Rock profilsystem, isoleret industri- og halbyggeri’.
http://facade.rockwool.dk/graphics/RW_DK/Systemer/rockprofil_
system/PDF_Files/Rockprofilsystem_brochure.pdf set d. 16.12.06.

128 LITTERATUR
Rockwool [2006c], ‘Rock systemtag’. http://www.rockwool.dk/sw62249.asp
set d. 16.12.06.
Rockwool [2006d], ‘Rockwool a-murbatts’.
http://www.rockwool.dk/sw35688.asp set d. 16.12.06.
SBi 175 [2000], Statens Byggeforskningsinstitut. Varmeanlæg med vand
som medium.
SBi 196 [2000], Statens Byggeforskningsinstitut. Indeklimahåndbogen.
SBi 202 [2002]. Naturlig ventilation i erhvervsbygninger.
SBi 213 [2005]. Bygningers energibehov - Beregningsvejledning.
Stampe, O. B. [2000], Ventilationsteknik, 1. udgave, Danvak ApS. ISBN
87-987995-0-9.
Systemair [2006], ‘Systemair’.
http://www.systemair.dk/sider/pageeditor.asp?side=56 set d.
16.12.06.
Teknologisk Institut, Murværk [2006a], ‘Beregning af vandret- og lodret
belastede murede vægfelter med åbninger’.
http://www.mur-tag.dk/muc/laerebog/intro.htm set d. 16.12.06.
Teknologisk Institut, Murværk [2006b], ‘Materialelære - frostbestandighed’.
http://mur-tag.dk/muc/videndatabase_m.asp set d. 16.12.06.
Teknologisk Institut, Murværk [2006c], ‘Materialer - dilatationsfuger’.
http://mur-tag.dk/muc/materialer/Dilfuger.V.html set d. 16.12.06.
Træ 28 [1993], 2. udgave, Træbranchens Oplysningsråd. ISBN
87-85108-48-0.
Venti A/S [2006]. http://www.venti.dk set d. 16.12.06.
Williams, M. S. & Todd, J. D. [2000], Structures theory and analysis,
Palgrave Macmillan. ISBN 0-333-67760-9.