Rapport - Morten Christiansen

Titel: Kontorbyggeri p˚a Stuhrs Brygge
Tema: Udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner
Projektperiode:
B6, for˚arssemesteret 2007
Projektgruppe:
B118
Deltagere:
Kristian T. Brødbæk
Morten Christiansen
Gitte L. Grønbech
Jannie J. Nielsen
Rikke Poulsen
SørenP.H.Sørensen
Vejleder:
Willy Olsen
Oplagstal: 8
Sidetal: 115
Afsluttet: d. 22.05.07
Tegningsmappe er vedlagt.
Institut for Byggeri og Anlæg
Sohng˚ardsholmsvej 57
9000 Aalborg
Synopsis:
I denne rapport bestemmes, hvordan en
kontorbygning skal udføres. Bygningen er
et betonelementbyggeri p˚a seks etager med
kælder i den ene ende.
Projektet behandler opførelsen af r˚ahuset,
herunder byggepladsindretning og etablering
af byggegrube. Der findes tids- og ressourceforbrug
for aktiviteterne, og ud fra dette
laves en samlet tids- og ressourceplan. Endelig
laves en priskalkulation med tilhørende finansieringsdiagram,
idet der medregnes b˚ade
direkte og indirekte omkostninger.
I rapporten beskrives Det Digitale Byggeri,
herunder brugen af objektmodeller. Der er i
forbindelse med projektet udarbejdet en hjemmeside
til præsentation af projektet. Brugen
af projektweb og databaser i forbindelse med
projektet er ligeledes beskrevet i rapporten.

Forord
Denne rapport er udarbejdet af gruppe B118 på B-sektorens 6. semester ved
Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet. Det overordnede tema
for miniprojektet er Udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner, hvor det er
valgt at arbejde med opførelsen af KMD-domicilet på Stuhrs Brygge.
Projektrapporten består af en hoved- og bilagsdel samt tegningsmappe. Bagerst
i rapporten er vedlagt en programliste og bilagscd. I programlisten kan
navn samt beskrivelse af de anvendte programmer findes. På bilagscd’en
findes de anvendte beregningsprogrammer, udleveret projektmateriale, detailtegninger,
rapporten i pdf-format samt bachelorprojektet omhandlende
projekteringen af KMD-domicilet.
I forbindelse med kurset Informationsteknologi i byggeprocessen er der udarbejdet
en hjemmeside, som indeholder oplysninger om gruppen og projektet.
Hjemmesiden kan findes på:
http://it.civil.aau.dk/it/education/sem6_2007/projects/group_b118/
I rapporten henvises der til kilder på følgende måde:
[’Forfatterens efternavn’ ’årstal’]
Supplerende oplysninger om kilderne findes i litteraturlisten.
Detailtegningerne i tegningsmappen nummereres på følgende måde:
(Bygningsnummer).tegningstype.løbenummer
Eksempelvis har en tegning af byggepladsen nr. (10).1.01, idet (10) angiver
terræn, 1 angiver, at det er en plantegning, og 01 er løbenummeret. [bips
2005]
1

Indhold
1 Indledning 7
1.1 KMD-domicilet.......................... 8
I Anlægsteknik 11
2 Organisationsplan 13
2.1 Diskussionafentrepriseform................... 14
3 Aktiviteter på byggepladsen 17
3.1 Udgravning ............................ 17
3.2 Fundering ............................. 18
3.3 Udstøbningafkælderkonstruktion................ 19
3.4 Tilfyldningafjord ........................ 20
3.5 Elementmontage ......................... 20
4 Byggepladsindretning 23
4.1 Indhegning ............................ 23
4.2 Kørearealer ............................ 24
4.3 Lagerpladsogarbejdssteder ................... 26
4.4 Skurby............................... 26
4.5 Placeringafkran ......................... 27
4.6 El-ogvandforsyning ....................... 28
4.7 Belysning ............................. 28
5 Tids- og ressourceplan 31
6 Priskalkulation 33
6.1 Finansiering............................ 33
II Informationsteknologi 35
7 Digitalisering af byggeprocessen 37
7.1 DetDigitaleByggeri ....................... 37
3

4 INDHOLD
7.1.1 Det Digitale Fundament ................. 38
7.1.2 Bygherrekrav ....................... 38
7.1.3 Bedstibyggeriet ..................... 39
7.2 Objektmodeller.......................... 39
7.2.1 IFC ............................ 41
8 Informationsteknologi i projektet 43
8.1 Hjemmesiden ........................... 43
8.1.1 Grafik ........................... 45
8.2 Projektweb ............................ 47
8.3 Database ............................. 47
9 Konklusion 51
9.1 Anlægsteknik ........................... 51
9.2 Informationsteknologi ...................... 52
Litteratur 53
III Bilag 55
A Udgravning 57
A.1 Mængder ............................. 57
A.1.1 Sandpude ......................... 57
A.1.2 Kælder .......................... 59
A.2 Flytningafjord.......................... 60
A.2.1 Hydrauliskgravemaskine................. 60
A.2.2 Transport......................... 61
A.3 Tidsforbrug ............................ 62
B Fundering 65
B.1 Ramning.............................. 66
B.1.1 Tidsforbrugtilramningafpæle............. 66
B.1.2 Tidsforbrug til ramning af spunsjern . . . ....... 68
B.1.3 Tidsforbrug til optagning af spunsjern . . ....... 68
B.1.4 Samlettidsforbrug .................... 69
C Udstøbning af kælderkonstruktion 71
C.1 Forskallingsarbejde ........................ 72
C.1.1 Støbning1 ........................ 74
C.1.2 Støbning2 ........................ 76
C.1.3 Støbning3 ........................ 77
C.2 Udstøbningafbeton ....................... 77
C.2.1 Støbning1 ........................ 77
C.2.2 Støbning2 ........................ 78

INDHOLD 5
C.2.3 Støbning3 ........................ 79
C.3 Armering ............................. 79
C.3.1 Støbning1 ........................ 80
C.3.2 Støbning2 ........................ 80
C.4 Samlettidsforbrug ........................ 81
D Tilfyldning af jord 83
D.1 Sandpudefyldning ......................... 84
D.2 Tilfyldningvedkældervægge................... 84
D.2.1 Samlettidsforbrug .................... 85
E Elementmontage 87
E.1 Udførelse ............................. 87
E.2 Materiel.............................. 89
E.2.1 Tårnkran ......................... 89
E.3 Tidsforbrug ............................ 90
F Tidsforbrug for øvrige aktiviteter 93
F.1 Filterboringer........................... 93
F.2 Støbning af fundamenter i terræn ................ 93
F.3 Udlægningafisolering ...................... 94
F.4 Udstøbningafslidlag....................... 94
F.5 Indretningafbyggeplads..................... 94
G Tids- og ressourceplan 97
G.1 Arbejdstider............................ 97
G.2 Byggerietsfaser.......................... 97
G.3 Aktiviteter ............................ 98
H Priskalkulation 105
H.1 Direkteomkostninger.......................106
H.2 Indirekteomkostninger......................109
H.2.1 Omkostningsfaktor....................111
H.3 Finansiering............................112
I Programliste 115

6 INDHOLD

Kapitel 1
Indledning
Efter lukningen af industrielle foretagender på Aalborg Havnefront, herunder
AalborgVærft,erderopståetetbehovfornyudvikling,somkanforbinde
havnefronten med den øvrige by. Aalborg Kommune har planer om at udbygge
havnefronten med rekreative områder, boliger, Musikkens Hus, havnebad
samt andre offentligt tilgængelige faciliteter.
Det følgende omhandler det tidligere værftsområde på Østre Havn ved Aalborg
Havnefront, også kaldet Stuhrs Brygge. Afsnittet er baseret på TK Developments
hjemmeside om Stuhrs Brygge [Stuhrs Brygge 2007]. Området,
der kan ses på figur 1.1, ligger centralt placeret i Aalborg ved Limfjorden, kun
1,5 km fra Aalborg Centrum og under 500 m fra Motorvej E45. Områderne
omkring Stuhrs Brygge er primært kontor- og industribyggeri.
Figur 1.1: Stuhrs Brygges placering på Aalborg Havnefront.
7

8 KAPITEL 1. INDLEDNING
Den attraktive placering ved Limfjorden gør Stuhrs Brygge ideel for både
bolig-, kontor- og undervisningsbyggeri, hvorved området opnår liv og aktivitetistoredeleafdøgnet.
På Stuhrs Brygge er der planlagt en moderne business- og boligpark med
mere end 100.000 m 2 lejligheder og kontorlokaler. Første etape omfattede
udviklingen af et 26.000 m 2 byggeri bestående af to seks-etagers kontorblokke,
der skal anvendes af KMD A/S. KMD A/S er en IT-virksomhed,
der på landsbasis beskæftiger ca. 2500 personer, hvoraf de 800 arbejder i
Aalborg fordelt på tre forskellige lokaliteter i byen. KMD A/S ønskede at
samle Aalborg-aktiviteterne i et samlet domicil med plads til 1000 personer
fordelt på de to kontorblokke beliggende langs den eksisterende tørdok.
KMD-domicilet kan ses på figur 1.2.
Figur 1.2: KMD-domicilet, der er et 26.000 m 2 stort kontorbyggeri med plads til 1000
ansatte [Stuhrs Brygge 2007].
På figur 1.3 er bebyggelsesplanen for Stuhrs Brygge vist, hvor KMD-domicilet
kan ses i midten med seks bagvedliggende boligblokke liggende langs Limfjorden.
De øvrige bygninger er kontorbygninger.
1.1 KMD-domicilet
Dette mini-projekt afgrænses til opførelsen af råhuset af KMD-domicilets
østfløj. Desuden beskrives brugen af informationsteknologi i den danske byggebranche.
Østfløjen er en seks-etagers bygning med grundfladedimensionerne 14,5 ×
119,7 m, hvor der i den sydlige ende er en kælder med en længde på 27,7 m.

1.1. KMD-DOMICILET 9
Figur 1.3: Stuhrs Brygge med KMD-domicilet vist centralt i billedet [Stuhrs Brygge 2007].
Kælderkonstruktionen opføres in situ, mens det resterende råhus, herunder
stuedækket, opføres som montagebyggeri. Bygningens totale højde er
30 m, hvilket svarer til det maksimalt tilladte ifølge lokalplanen for området
[Lokalplan 10-066 2003]. I dette projekt betragtes og projekteres østfløjen
som en enkeltstående bygning, hvor ydermål samt vinduer og døres placering
fastholdes.
I anlægsteknikdelen beskrives, hvordan råhuset tænkes opført, tidsforbruget
bestemmes og der udføres en priskalkulation. Endeligt indrettes byggepladsen,
så de enkelte aktiviteter kan forløbe bedst og sikrest muligt i forhold til
hinanden.
I henhold til en udleveret geoteknik undersøgelsesrapport blev det i bachelorprojektet
fundet, at halvdelen af bygningen, herunder kælderkonstruktionen,
skal pælefunderes. Ved den resterende del af bygningen ligger de bæredygtige
lag i en sådan dybde, at en sandpudefyldning er at foretrække.
Idet sandpudefyldningen skal udføres med en hældning til alle sider, vil dette
influere på de tilstødende pæle. Af denne årsag er første etape af byggeriet
at udgrave og erstatte blødbundslagene med en velkomprimeret sandpudefyldning.
Herefter rammes pælene i terræn samt de spunsjern, der afgrænser
byggegruben. Årsagen til at alle pæle ikke rammes på samme tid er, at rammemateriellet
i så fald vil medføre et stort tryk på den nedbragte spunsvæg,
når byggegruben er udgravet, hvilket undgås ved den valgte løsning. Efter
udgravning til kælder, ramning af pæle og støbning af kælderen fyldes der

10 KAPITEL 1. INDLEDNING
jord til nuværende terrænkote. Spunsjernene fjernes og elementmontagen kan
herefter påbegyndes.
De opskrevne faser vil blive belyst mere dybtgående i de følgende kapitler.
DereriforbindelsemedkursetInformationsteknologi i byggeprocessen blevet
udarbejdet en hjemmeside, der kan findes på adressen:
http://it.civil.aau.dk/it/education/sem6_2007/projects/group_b118/
Hjemmesiden har til formål at gøre information tilgængeligt på nettet, herunder
udveksling af arbejdsblade samt at dokumentere det lærte i kurset.
Der er i projektet arbejdet med Det Digitale Byggeri, projektweb, databaser,
grafik og objektorienteret projektering, og dokumentationen kan både findes
i nærværende rapport samt på hjemmesiden.

Del I
Anlægsteknik
11

Kapitel 2
Organisationsplan
Dette kapitel omhandler organisationen bag opførelsen af KMD-domicilet,
herunder en diskussion af den valgte entrepriseform.
TK Development A/S har stået for projektudviklingen af havneområdet
Stuhrs Brygge. Første etape i udviklingen er det i dette projekt betragtede
byggeri, som TK Development A/S har solgt til KMD A/S.
KMD A/S har i samspil med TK development A/S forestået den indledende
programmeringsfase. På den måde har de fået opstillet et bygherreprogram,
der udover at tilfredsstille KMD A/S også får byggeriet til at indgå i det
samspil med det øvrige miljø, som TK Development A/S ønskede.
Efter endt programmering er projektet blevet udbudt i totalentreprise i form
af tidligt udbud, hvor entreprenør- og byggefirmaet A. Enggaard A/S fra
Svenstrup har vundet entreprisen. A. Enggaard A/S har egenproduktion
indenfor jord-, kloak-, murer-, tømrer- og betonarbejde. [A. Enggaard A/S
2007]
Ved tidligt udbud skal totalentreprenøren selv forestå projektering og udførelse
af byggeriet eller hente aktører udefra. A. Enggaard A/S har i forbindelse
med projekteringen af KMD-domicilet tilknyttet sig arkitektfirmaet
Bjørk & Maigaard A/S og ingeniørfirmaet Cowi A/S, der har stået for dimensioneringen
af huset. [KMD A/S 2007] Det må forventes, at både arkitektog
ingeniørfirmaet har været inddraget i programmeringsfasen.
KMD A/S, der i det følgende betragtes som bygherre i sammenspil med
TK Development A/S, har haft firmaet Birch & Krogboe A/S ansat som
bygherrerådgiver. [KMD A/S 2007] En bygherrerådgiver har bl.a. til formål
at yde teknisk assistance og varetage bygherrens interesser under møder med
totalentreprenørens projektleder.
13

14 KAPITEL 2. ORGANISATIONSPLAN
Den styringsmæssige organisationen for KMD-domicilet efter endt programmering
vurderes at være opbygget, som det kan ses på figur 2.1.
Figur 2.1: Styringsmæssig organisation for opførelsen af KMD-domicilet efter endt programmering.
Ved FE menes fagentreprenør.
Organisationsdiagrammet er opført som linie-stab model, hvor staben består
af hhv. bygherrerådgiveren samt et sekretariat, hvor bl.a. regnskabsafdelingen
tilknyttet projektet tænkes placeret.
Totalentreprenøren, A. Enggaard A/S, ansætter en projektleder, der har kontakt
til bygherren samt tre underordnede funktioner, hhv. en projekterings-,
produktions- og entrepriseleder. De tre funktioner kan evt. varetages af samme
medarbejder. Entrepriselederen forestår kommunikationen med de fagentreprenører,
der skal ansættes på projektet.
2.1 Diskussion af entrepriseform
Ved totalentreprise er det muligt at lave projektering og udførelse sideløbende,
idet totalentreprenøren har ansvaret for begge faser. Herved vil byggeriet
komme i gang tidligere, end hvis der havde været valgt en hoved- eller
fagentreprise, da disse entreprenører først går ind i byggeprocessen efter projekteringen
er fuldført. Ved sent udbud er der oftest stor integration mellem

2.1. DISKUSSION AF ENTREPRISEFORM 15
program- og projekteringsfasen, da bygherren og relevante brugere er inddraget
i projektet langt ind i projekteringsfasen, hvorfor der er mulighed for
ændringer i forhold til det udadarbejdede bygherreprogram. Dette forhold
gør sig ikke gældende ved tidligt udbud.
Fordelen for bygherren ved totalentreprise er, at bygherren kun har kontraktlige
forhold til den valgte totalentreprenør, hvilket giver en overskuelig
juridisk organisation. Ved en hovedentreprise skal bygherren udover at
skrive kontrakt med en hovedentreprenør også skrive kontakt med en rådgivergruppe
til projekteringen. Ved en fagentreprise skal bygherren skrive
kontrakt med alle aktører i byggeprocessen, hvilket giver et stort koordineringsarbejde.
Fordelen er, at bygherren vil få større indblik i byggeprojektet,
men koordineringen kan blive et problem, hvis bygherren ikke har erfaring
inden for områderne. Det kan i så fald være relevant også at ansætte en
bygherrerådgiver til koordinering mellem de enkelte aktører.
Det vurderes, at udbud i totalentreprise er et godt valg for pågældende projekt.
Dette begrundes med, at der ved ansættelse af en bygherrerådgiver,
der har teknisk indsigt, bør være muligt at få inddraget ønskede ændringer i
forhold til bygherreprogrammet, samtidigt med at mange af de større entreprenører
foretrækker udbud i totalentreprise. Dette skyldes, at de selv kan
stå for styringen og ikke skal gå i dialog med bygherren, før de kontakter en
anden aktør.

16 KAPITEL 2. ORGANISATIONSPLAN

Kapitel 3
Aktiviteter på byggepladsen
Dette kapitel omhandler de aktiviteter der tænkes udført i forbindelse med
etablering af råhuset. Undervejs redegøres for de forudsætninger, der foretages,
samt udførelsen af aktiviteten.
3.1 Udgravning
Udgravningsarbejdet til etablering af byggegruben til kælderen samt udgravningen
til efterfølgende sandpudefyldning er i bilag A bestemt til at omfatte
hhv. 2720 og 5100 m3 F , hvor index F refererer til, at det er fastlejret jord.
Dette udgraves i to etaper, som det er beskrevet i indledningen, kapitel 1,
hhv. ved sandpuden samt i byggegruben ved kælderen.
Den udgravede jord køres til depotet ved Affalds- og Genbrugscenter Rørdal,
der ligger ca. seks kilometer fra byggepladsen. Jorden på lokaliteten er vurderet
forurenet som forureningsklasse 2 pga. olielugt ved boring 13 og 15,
hvorfor den skal deponeres i et specialdepot.
Til udførelsen af udgravningsarbejdet anvendes en hydraulisk gravemaskine
på larvebånd af typen O&K RH6 PMS-LC, der som standard har monteret
en 1,3 m3 skovl. Som transportmiddel anvendes fem lastbiler af typen Scania
R114CB 6×4NZ 380, der har et rumindhold på 18 m 3 L
, hvor index L refererer
til løs jord. [Anlægsteknikforeningen i Danmark 2004] På grund af jordens
store densitet på lokaliteten er det fundet, at lastbilerne kun må fyldes til et
rumindhold på 12,2 m 3 L .
17

18 KAPITEL 3. AKTIVITETER PÅ BYGGEPLADSEN
3.2 Fundering
På baggrund af den udleverede geotekniske undersøgelsesrapport er det vurderet,
at halvdelen af bygningen skal pælefunderes, mens den resterende del
funderes direkte på en sandpudefyldning. I den sydlige del af bygningen, hvor
der skal etableres en kælder, skal en byggegrube udgraves. Af pladsmæssige
hensyn afstives byggegruben med spunsvægge, som det kan ses på figur 3.1.
Figur 3.1: Markering af hvor der skal hhv. pælefunderes og direkte funderes, samt placering
af spunsvæggen. Mål i m.
Til ramning af både pæle og spunsvægge benyttes en mellemstor Junttan
PM 18 rammemaskine, der kan ramme pæle i en dybde ned til 18 m. I bilag
B er det anslået, at der skal anvendes 125 lodpæle. Pælene skal placeres,
som vist på figur 3.2, hvor rækkefølgen for ramning af pæle også kan ses.
Terrændækket tænkes ophængt på fundamenterne, hvorfor der ikke er pæle
under dækket.
Figur 3.2: Rækkefølgen hvormed pælene skal rammes.
Rammemaskinen skal stå på samme side som nummeringen, der kan ses
på figur 3.2. Dette er specielt vigtigt ved de sidste pæle, nummer 11, hvor
rampen befinder sig. Rammemaskinen skal her placeres sådan, at den kan
komme op af byggegruben efter endt ramning.

3.3. UDSTØBNING AF KÆLDERKONSTRUKTION 19
3.3 Udstøbning af kælderkonstruktion
Kælderkonstruktionen under bygningen udføres som en in situ-støbt armeret
betonkonstruktion, hvorfor forskallings-, armerings- og støbningsarbejde er
nødvendigt. Kælderkonstruktionen, der kan ses på figur 3.3, består af et
terrændæk, der udføres som et dobbeltgulv samt en række kældervægge.
Den viste figur er snittet i undersiden af en stabiliserende kerne, der findes
ved bygningens trappeskakter, som er gennemgående i bygningens højde.
Der laves et dobbeltgulv for at vandindtrængen hindres.
Figur 3.3: Kælderkonstruktion under den stabiliserende kerne. Mål i mm.
Støbningen af kælderen udføres ad tre omgange, hvor først det nederste dæk
støbes, herefter kældervæggene og til sidst det øverste dæk.
Til forskalling anvendes systemforskalling, idet det i bilag C.1 er vurderet, at
denne løsning er mere økonomisk rentabel end traditionel forskalling. Som
systemforskalling anvendes typen LOGO-ALU fra producenten Paschal A/S.
Den valgte forskalling er en håndform, der kan klare et maksimalt støbetryk
på 60 kN/m 2 . Det er valgt at bruge en forskalling, der kan sættes op uden
brug af kranmateriel, da kranen ellers skulle være på byggepladsen noget tid
inden elementmontagen påbegyndes, og det er vurderet, at denne meromkostning
ikke kan finansieres ved kortere forskallingstid. Til baggrund for
vurderingen er leje af kran holdt op mod mindre arbejdstid.
Der anvendes rotervogne med transportbånd som materiel under udstøbningen.
Disse vogne har en horisontal rækkevidde på op mod 16,5 m, og idet
der kan stå en vogn på begge sider af byggegruben, kan alle punkter i kælderen
nås. Med det anførte materiel findes det, at det maksimale støbetryk
på forskallingen er mindre end det tilladelige.
Idet kælderkonstruktionen ikke dimensioneres, er en armeringsmængde på 1
VOL% antaget. Der anvendes præfabrikerede svejste armeringsnet i væggene,

20 KAPITEL 3. AKTIVITETER PÅ BYGGEPLADSEN
mens der klippes og bindes armering til kælderdækket. Til dette formål skal
der indrettes en armeringsplads på byggepladsen.
3.4 Tilfyldning af jord
I bilag D er materiellet til komprimering af sandpuden og tilfyldningen omkring
den udstøbte kælder bestemt. Det er vurderet, at en vibrationstromle
med en valsebredde på 1,68 m er anvendelig ved komprimering af sandpuden
samt ved rampen. Denne tromle er der dog ikke plads til ved komprimering
omkring kælderen, hvorfor der her vælges en toakslet stålvalsetromle med en
valsebredde på én meter som materiel.
3.5 Elementmontage
I bilag E er der ved beregning af opførelsen af råhuset taget udgangspunkt i
tredje etage, da denne vurderes at være repræsentativ for de resterende etager
i byggeriet ved mængder og tidsforbrug. Etagen, der tages udgangspunkt i,
kan ses på figur 3.4.
Opførelsen af selve råhuset, der består af elementer og murværk, påbegyndes,
når støbning af kælder og terrængulv er færdiggjort, og betonen har opnået
en tilstrækkelig styrke til at bære den pågældende belastning fra overbygningen.
Elementerne monteres én etage ad gangen, idet alle vægelementer
først monteres og afstives, efterfulgt af dækelementerne i etageadskillelsen
herover. Dette gøres af stabilitets- og samlingsmæssige grunde.
På tegning (21).9.03 i tegningsmappen kan der findes en montageplan for
tredje etage. Den tilhørende læsseplan findes som tegning (21).9.02.
Efter elementmontagen påbegyndes opstilling af stillads samt murerarbejde,
der udføres sideløbende med hinanden.
Til opførelsen skal der anvendes en tårnkran af typen K-180, der er nærmere
beskrevet i bilag E. Til fugearbejdet ved elementmontagen anvendes en
kranspand.

3.5. ELEMENTMONTAGE 21
Figur 3.4: Opbygning af tredje etage.

22 KAPITEL 3. AKTIVITETER PÅ BYGGEPLADSEN

Kapitel 4
Byggepladsindretning
I det følgende beskrives indretningen af byggepladsen i forbindelse med opførelse
af KMD-domicilets østfløj. Afsnittet er baseret på Anlægsteknik 1
[Anlægsteknikforeningen i Danmark 2004]. Entreprisegrænsen, der afgrænser
byggepladsen, kan ses på figur 4.1. Det skraverede område mod øst ligger
reelt udenfor entreprisegrænsen, men området er ubebygget og inddrages
derfor som indkørsel til byggepladsen efter aftale med områdets ejer. Da
østfløjen ses som en enkeltstående bygning, benyttes arealet på vestsiden af
tørdokken ikke. Det område, der står til rådighed for byggepladsindretningen,
har en størrelse på ca. 17.700 m 2 , hvoraf det skraverede område udgør
ca. en tredjedel.
Byggepladsindretningen adskiller sig ved byggeriets to etaper. I den første
etape skal der udgraves til fundamenter og kælder, rammes pæle samt støbes
fundamenter og kælder. I denne periode er tårnkranen ikke opstillet, hvormed
det er muligt for materiel at komme helt tæt på udgravningen. Anden
etape indebærer montagearbejdet, hvorfor kranen skal sættes op. Ved byggepladsindretningen
skal der tages hensyn til kranen, hvorfor byggepladsvejene
anlægges udenfor kransporet.
4.1 Indhegning
For at sikre byggepladsen mod uvedkommende og tyveri skal der etableres
et hegn om byggepladsen. Hegnet skal placeres med en sikkerhedsafstand til
råhuset, så forbipasserende undgår evt. nedfaldende konstruktionsdele. Råhuset
opføres ca. 80 m fra det eksisterende vejnet, hvormed støv og nedfaldende
konstruktionsdele ikke bør forekomme udenfor indhegningen. Kravet
23

24 KAPITEL 4. BYGGEPLADSINDRETNING
Figur 4.1: Entreprisegrænse for byggepladsen. Mål i m.
om en minimal sikkerhedsafstand på 8 m, der er kravet for bygninger, som
ermellem20og50mhøje,overholdessåledes.
Byggepladsen vælges indhegnet med trådhegn. Der vælges et trådhegn udført
med maskinfletværk og med stålrør som mellemstolper. Trådhegnet fastgøres
til betonklodser, hvor der er huller til stolperne. Der placeres ikke hegn ud
mod Limfjorden, da denne virker som en naturlig barriere. I alt placeres
450 m hegn om byggepladsen, og hegnets placering kan ses på figur 4.2.
Byggepladsen sikres derudover mod tyveri ved at anvende aflåste redskabsvogne,
hvor entreprenørerne kan låse deres værktøj inde udenfor arbejdstiden.
Tyveri af materialer kan undgås ved, at de først ankommer til byggepladsen,
når de skal bruges. Dette kræver dog en større planlægning, men
reducerer behovet for lagerplads.
4.2 Kørearealer
Materialer og materiel til byggepladsen skal transporteres til byggepladsen
via det offentlige vejnet. Da byggepladsen er placeret mindre end 500 m
fra Motorvej E45, vurderes det, at der ikke er problemer med transporten
på de offentlige veje. Derudover skal der anlægges veje og vendepladser på
byggepladsen, så det er muligt at transportere materialer og materiel helt
ind til, hvor råhuset skal opføres. Vejene skal kunne holde til tung trafik og

4.2. KØREAREALER 25
skal hæves over det øvrige terræn, så vejene er mulige at afvande.
Alt materiel og materialer skal transporteres fra det offentlige vejnet og til
byggepladsen via det skraverede område på figur 4.1. Der anlægges en vej,
som skal have plads til trafik i begge retninger, hvormed bredden skal være
7 m. I det skraverede område anlægges der desuden en parkeringsplads til
medarbejderne. For at levere materialer så tæt som muligt på råhuset fortsættes
den 7 m brede vej videre op lige øst for bygningen og ender til sidst
ud i en vendeplads helt mod nord.
For at det er muligt for rotervogne at støbe kælderen samt fundament ved
råhusets vestside, skal der anlægges en vej mellem tørdokken og råhuset.
Denne vej udføres med en bredde på 4 m og bliver derfor ensrettet. Rotervognen
skal dermed enten bakke op eller tilbage. For at vejen ikke skal fjernes
igen, når der skal opstilles stillads, placeres den længst ude mod tørdokken,
hvormed vejen ikke kan nå helt op til nordsiden af bygningen. Rotervognens
transportbånd kan række det sidste stykke, hvis blot den bakker op ad vejen.
Ved den sydlige ende af vejen anlægges en vendeplads, så det er muligt for
rotervognen at vende.
Der anlægges ligeledes en vej ned til skurbyen, der placeres på den sydligste
del af byggepladsen, så det er muligt at transportere skurvogne m.m. til
skurbyen. Denne vej udføres med en bredde på 4 m, hvormed vendepladsen
syd for bygningen igen skal anvendes, så det er muligt for lastbilen enten at
bakke til eller fra skurbyen. Vejenes placering på byggepladsen kan ses på
figur 4.2.
Figur 4.2: Vejenes placering på byggepladsen.

26 KAPITEL 4. BYGGEPLADSINDRETNING
Vejene på byggepladsen opbygges af mekanisk stabilt grus. Da jordlagene på
byggepladsen hovedsagelig består af ler og gytje, udlægges der en filterdug
mellem råjorden og gruslaget. Denne filterdug virker trykfordelende samtidig
med, at den forhindrer råjordsmaterialet i at arbejde sig op i gruslaget. På
grund af den bløde bund vælges det at udlægge 600 mm stabilgrus over
filterdugen, hvorefter stabilgruset komprimeres.
4.3 Lagerplads og arbejdssteder
I forbindelse med indretning af byggepladsen skal der tages stilling til lagerplads
til materialer, der ikke benyttes direkte efter aflæsning.
Da den afgravede jord borttransporteres, skal der ikke placeres et jorddepot
på byggepladsen. Derudover antages det, at der først transporteres nyt jord
til byggepladsen, når dette skal bruges til tilfyldning.
Til støbning af kælderen skal der anvendes armering, hvorfor det er nødvendigt
med en armeringsplads. På denne armeringsplads skal der både være
et rålager, hvor armeringsjernene placeres ved levering, et klippebord, en
bukkemaskine samt et område til den færdigbearbejdede armering. Hele armeringspladsen
antages at skulle have et areal på 9 × 30 m.
Udover armeringsplads skal der også være plads til oplagring af forskalling,
hvilket antages at fylde 7 × 7 m. Efter endt støbning af kælderen kan oplagringspladsen
til forskalling fjernes og evt. benyttes til andet formål.
I forbindelse med jordarbejdet på byggepladsen skal det kørende materiel
have et sted at parkere. Dette areal befæstes med ca. 250 mm stabilgrus og
antages at fylde 10 × 7 m.
Der placeres yderligere tre affaldscontainere, så det er muligt at sortere affaldet
i hhv. jern og metal, tegl og beton, samt brændbart materiale.
4.4 Skurby
Skurbyen til medarbejderne placeres, hvor der er mindst risiko for nedstyrtende
materialer, støj, støv m.m. Derudover skal den placeres tæt ved parkeringspladserne,
så det er muligt for arbejderne at gå tørskoet og uden at
krydse hjelmpåbudszonen fra parkeringspladsen til skurbyen. Skurbyen placeres
derfor på den sydligste del af byggepladsen.

4.5. PLACERING AF KRAN 27
Da der maksimalt befinder sig 14 mand på byggepladsen ad gangen, vælges
det at placere 2 stk. 10 personers mandskabsvogne med grundfladedimensionerne
5,1 × 3,1 m.[V&S Byggedata A/S 2003]
Derudover placeres der en sanitetsvogn med grundfladedimensionen 6,5 ×
3,1 m, en kontorvogn indeholdende mødelokale med grundfladedimensionen
6,1 × 2,6 m, samt to aflåselige redskabsvogne med indvendige grundfladedimensioner
på 6,1 × 2,6 m [V&S Byggedata A/S 2003]. Sanitetsvognen er den
af skurvognene, der placeres tættest mod råhuset, så afstanden fra arbejdspladserne
til toiletfaciliteterne er kortest. For at arbejderne skal kunne færdes
i skurbyen i let fodtøj uanset vejret, udlægges grus omkring skurvognene.
4.5 Placering af kran
Som beskrevet i bilag E.2.1 placeres tårnkranen i en afstand af 6 m fra
bygningens facade. Kranen opsættes først efter endt støbning af fundamenter
og kælder samt tilfyldning omkring denne. Kransporet kan reduceres med 7 m
i hver ende af bygningen, da kranens bæreevne og rækkevidde er tilstrækkelig
til elementmontagen i dette punkt.
Tårnkranens udligger har en længde på 31 m, hvormed kranen har rækkevidden,
der kan ses på figur 4.3.
Figur 4.3: Tårnkranens spor og rækkevidde på byggepladsen.

28 KAPITEL 4. BYGGEPLADSINDRETNING
Inden for tårnkranens rækkevidde, som kan ses på 4.3, er der hjelmpåbudszone,
hvilket på byggepladsen markeres med skilte.
4.6 El- og vandforsyning
Eltilslutningen kobles på det lokale net, hvortil der tilsluttes en hovedtavle,
som forsynes med en elmåler. Fra hovedtavlen trækkes ledninger til undertavler,
som ikke bør placeres med en indbyrdes afstand på mere end 25 m.
Hovedtavlen placeres i skurbyen, mens undertavlerne hovedsageligt placeres
ved arbejdsstederne. Enkelte steder er der op mod 32 m mellem undertavlerne,
hvilket der dog ikke tillægges videre betydning. Hoved- og undertavlernes
placering kan ses på figur 4.4.
Vandforsyningen til byggepladsen tilsluttes ligeledes til det lokale ledningssystem.
Der skal være adgang til vand i skurbyen, da denne har brug for vand
til toiletter, bade, håndvaske m.m. Derudover skal der etableres tappesteder
til rengøring af entreprenørernes materiel og værktøj. Placeringen af disse
ligger dog udenfor omfanget af dette projekt.
4.7 Belysning
I vinterperioden er det nødvendigt med belysning på byggepladsen for, at
arbejdet kan udføres korrekt og i samme tempo som under dagslys. Da lysmaster
skal placeres udenfor kranens rækkevidde, placeres et lysarmatur med
en belysningsstyrke på 300 lux på kranen. Der placeres lysmaster med en belysningsstyrke
på 100 lux udenfor kranens rækkevidde samt ved skurbyen.
Lysmasternes placering kan ses på figur 4.4. For at sikre belysning til fugearbejdet
m.m. placeres der lysstofrør på råhusets inder- og yderside.
Byggepladsindretningen kan findes som tegning (10).1.01 i tegningsmappen.

4.7. BELYSNING 29
Figur 4.4: Hoved- og undertavlernes samt lysmasternes placering på byggepladsen.

30 KAPITEL 4. BYGGEPLADSINDRETNING

Kapitel 5
Tids- og ressourceplan
For at kunne lave en god styring på projektet skal der udarbejdes en tidsog
ressourceplan. Dette kan med fordel gøres i MS Projekt, hvor aktiviteterne,
ressourcerne og deres indbyrdes relationer indtastes i en database. Ud
fra dette genereres et stav- og procesdiagram over aktiviteterne og deres
ressourcebehov.
I dette projekt udarbejdes kun tidsplan for udførelsen af råhuset og hjælpeaktiviteter
til dette. Aktiviteterne kan inddeles i følgende faser:
1. Indretning af byggeplads
2. Etablering af sandpude og ramning af pæle i terræn
3. Etablering af byggegrube
4. Støbning af kælder
5. Sløjfning af byggegrube
6. Støbning af fundamenter i terræn
7. Elementmontage
8. Opførelse af murværk
9. Filtsning af murværk
De enkelte aktiviteter og deres ressourceforbrug kan findes i bilag G, hvor
udarbejdelsen af tids- og ressourceplanen er omtalt nærmere. Stav- og procesdiagramet
kan findes i tegningsmappen som tegning (99).7.04 og (99).7.05.
31

32 KAPITEL 5. TIDS- OG RESSOURCEPLAN
Der er desuden udarbejdet en bemandings- og materielplan. Af økonomiske
årsager ønskes det at udjævne bemandingskurven, så der ikke er for store
variationer i bemandingen. Dette er gjort ved at rykke aktiviteterne indenfor
deres slæk. Flere af aktiviteterne er placeret efter princippet just in time, så
de udføres senest muligt, uden det har indflydelse på den samlede tidsplan.
Det er i projektet undladt at tage hensyn til arbejdseffektivitetsfaktoren, der
afhænger af vejrets indflydelse.
Det vælges at påbegynde byggeriet d. 3/5-2007, og det forventes at stå opført
d. 11/7-2008.

Kapitel 6
Priskalkulation
Det ønskes at finde en tilbudspris fra totalentreprenøren til bygherren samt
at undersøge, om totalentrenøren har god likviditet i hele byggeperioden.
Til beregning af totalentreprenørens omkostninger er der anvendt V&S prisbøger
[V&S Byggedata A/S 2005], [V&S Byggedata A/S 2003], samt Overslagspriser
november 2005 fra Betonelement-Foreningen [Betonelement-Foreningen
2005].
For alle lønninger er der tillagt et bidrag på 39,87% til dækning af sociale
ydelser. Priser, med undtagelse af montagearbejdet, er indekseret til 0,85,
idet byggeriet skal opføres i Nordjylland. Ved montagearbejdet anvendes erfaringsdata
til bestemmelse af priserne for elementerne, der vurderes gældende
for hele landet, hvorfor dette indekseres til 1.
Lønninger til rådgivere er bestemt som en procentsats af totalentreprenørens
direkte omkostninger og omkostninger i forbindelse med drift af byggepladsen.
Lønnen til landinspektøren sættes til 1%, mens arkitekt og ingeniør hver
får 4%.
Det beregnes i bilag H, at tilbudsprisen for totalentreprisen er 31.456.521,35
kr. ekskl. moms. Denne pris indeholder totalentreprenørens samlede omkostninger
samt en fortjeneste på 4%.
6.1 Finansiering
For at sikre god likviditet i hele byggeperioden er finansieringen i byggeperioden
væsentlig at betragte, idet udbetalinger til leverandører og fagen-
33

34 KAPITEL 6. PRISKALKULATION
treprenører kan falde før indbetalinger fra bygherren. På figur 6.1 kan et
finansieringsdiagram for totalentreprenøren ses.
Figur 6.1: Finansieringsdiagram for projektet.
Ved opstilling af finansieringsdiagrammet er det forudsat, at totalentreprenøren
har 30 dages kredit i forhold til leverandører og fagentreprenører, og
at bygherren har tilsvarende kredit til totalentreprenøren. Normaltvis udbetales
lønninger hver 14. dag, men da eksempelvis feriepenge har en kredittid
på ca. et år, vurderes det, at en gennemsnitlig kredittid på 30 dage er en
rimelig antagelse [Anlægsteknikforeningen i Danmark 2005, s. 397]. Bygherren
betaler efter en betalingsplan, hvor der betales for det udførte arbejde
til den givne milepæl.
Af diagrammet kan det betragtes, at der først ved dag 364 efter projektets
start opnås overskud på entreprenørens betalingsbalance. Ved projektets afslutning
er overskuddet på 2.097.000 kr.

Del II
Informationsteknologi
35

Kapitel 7
Digitalisering af
byggeprocessen
Dette kapitel omhandler Det Digitale Byggeri herunder objektorienterede
bygningsmodeller og er baseret på Det Digitale Byggeris hjemmeside [Det
Digitale Byggeri 2007] og undervisningsslides fra kurset Informationsteknologi
i byggeprocessen [Svidt 2007].
7.1 Det Digitale Byggeri
Det Digitale Byggeri er et samarbejde, der er indgået mellem Erhvervs- og
Byggestyrelsen, de statslige bygherrer og byggeriets organisationer. Samarbejdet
har til formål at effektivisere byggeprocessen ved at digitalisere denne.
Dette har bl.a. til formål at skabe bedre orden i byggedataene, således at informationshåndteringen
bliver billigere for de enkelte parter i byggeprocessen
samtidig med, at antallet af fejl mindskes.
Det Digitale Byggeri startede som et udviklingsprojekt på initiativ fra regeringen
i konkurrencepakken Vækst og miljø. I perioden 2003-2006 er seks
indsatsområder vedrørende digitale løsninger i byggeriet blevet undersøgt i
seks tilhørende konsortier:
• Det Digitale Fundament
• Bygherrekrav vedr. digitalt udbud
• Bygherrekrav vedr. 3D-modeller
• Bygherrekrav vedr. projektweb
37

38 KAPITEL 7. DIGITALISERING AF BYGGEPROCESSEN
• Bygherrekrav vedr. digital aflevering
• Bedst i Byggeriet
7.1.1 Det Digitale Fundament
Formålet med det digitale fundament er at få alle parter af et byggeri til at
tale samme digitale sprog, hvilket bl.a. indbefatter fælles 3D-arbejdsmetoder.
På denne måde kan 3D-modeldata skabes, udveksles og genanvendes i alle
byggeriets faser. Dette vil bl.a. medføre bedre muligheder for samarbejde,
bedre kvalitet, hurtigere formidling af informationer samt mulighed for genbrug
af digitale data.
7.1.2 Bygherrekrav
Fire af konsortierne har behandlet bygherrekrav. Disse konsortier er hver
især kommet frem til en række bygherrekrav, der er gældende fra januar
2007. Bygherrekravene gælder for statslige bygherrer ved nybyggerier med en
byggesum på over 3 mio. kr., dog gælder kravet vedrørende digital aflevering
kun byggerier over 15 mio. kr.
Digitalt udbud
Et af de bygherrekrav, der stilles, er kravet om digitalt udbud. Udbuddet
skal indeholde mængdefortegnelser udarbejdet på grundlag af digitale tegninger
og standardiserede beskrivelser, således at det er muligt for bydende
entreprenører at prissætte opgaven og uploade deres tilbud til bygherren via
internettet. Der er krav til, at de standardiserede beskrivelser skal baseres
på bips B 100 standarden, samt at digitale udtræk af mængdeberegninger
skal kunne foregå fra 3D-CAD-programmer.
3D-modeller
I byggeriets indledende faser skal bygherrerne stille krav om anvendelse af
3D-modeller. Både arkitekter og rådgivende ingeniører skal ved bl.a. projektkonkurrencer
udføre 3D-modeller som basis for visualiseringer og simuleringer.
Modellernes data kan dermed i de efterfølgende faser genbruges,
da der også i selve projekteringsfasen anvendes 3D-modeller. Modellerne
skal udveksles i det internationale IFC-format, der understøttes af CADprogrammer.
Både modeller og CAD-filer skal stilles til rådighed for entreprenøren.

7.2. OBJEKTMODELLER 39
Projektweb
Projektdata, dokumenter, tegninger og beskrivelser skal samles og kunne
udveksles via en projektweb på internettet, som alle byggesagens parter har
adgang til. På denne måde vil projektweb blive et bindeled mellem de forskellige
bygherrekrav. De forskellige aktører til byggeprojektet skal dog overholde
nogle fælles regler for projektwebben, bl.a. med hensyn til samarbejde og ansvar.
Projektweb giver bygherren mulighed for at følge med i projektet, og
det er også dennes ansvar at fastlægge reglerne for projektweb. Derudover
skal bygherren sørge for, at der på byggepladsen er adgang til projektweb
f.eks. via en digital skurvogn, hvor der også skal være mulighed for at udprinte
tegninger i A3-format.
Digital aflevering
Digital aflevering er det sidste af de fire bygherrekrav, som omfatter digital
aflevering af alle de data, der kan have relevans for den efterfølgende drift
og vedligeholdelse. Det er bygherren, der på forhånd beslutter, hvilke parter
digital aflevering omfatter samt hvilke typer af data, der ønskes afleveret.
Det er samtidig bygherren, som skal angive, hvilken datamodel og format
projektet ønskes afleveret i.
7.1.3 Bedst i byggeriet
Bedst i byggeriet er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at give
inspiration og information om implementering og anvendelse af digitale redskaber
i byggeprocessen. Der er udvalgt og behandlet 15 cases, hvor det bl.a.
udførligt er beskrevet, hvad det har kostet, hvilke vanskeligheder der kunne
opstå samt hvilke erfaringer, der blev opnået ved anvendelse af digitale
redskaber, hvilket har ført til en række gode råd.
7.2 Objektmodeller
For rådgiveren er objektmodellen den helt centrale ting i Det Digitale Byggeri.
3D-modellen kan laves i et objektorienteret program, såsom Autodesk
Architectural Desktop, Autodesk Revit og ArchiCAD, hvordeenkeltebygningskomponenter
på forhånd er defineret i en designmenu. Hvor en klassisk
3D-tegning udelukkende indeholder oplysninger om geometri, kan en

40 KAPITEL 7. DIGITALISERING AF BYGGEPROCESSEN
objektmodel også indeholde oplysninger om egenskaberne for bygningskomponenterne
som f.eks. producent samt styrke-, deformations- og termiske
egenskaber.
I forbindelse med kurset Informationsteknologi i byggeprocessen er der i
CAD-programmet Autodesk Architectural Desktop 2006 udarbejdet en objektorienteret
bygningsmodel for tredje etage af KMD-domicilets østfløj, der
kan ses på figur 7.1. De enkelte bygningskomponenter er tilføjet bygningsmodellen
med de aktuelle mål for bredde, højde og tykkelse. Modellen kan
desuden findes på hjemmesiden, der omtales i kapitel 8.
Figur 7.1: Objektorienteret 3D-model af tredje etage for KMD-domicilets østfløj.
Det er tilstrækkeligt at lave denne type 3D-model for at opfylde statens bygherrekrav.
Men ønsker rådgiveren også at overføre modellen til beregningsprogrammer,
og dermed undgå at lave samme model igen, når de statiske
beregninger skal udføres, er det en fordel at lave en Structural Building Information
Model. Dette er en betegnelse for modeller, som også kan tilknyttes
statiske informationer om f.eks. understøtninger og laster.
Dette kan udnyttes ved at lave objektmodellen i et program som Tekla Structures
eller Autodesk Revit Structures, mens arkitektprogrammer som Autodesk
Architectural Desktop ikke giver mulighed for dette.

7.2. OBJEKTMODELLER 41
7.2.1 IFC
Den objektorienterede bygningsmodel skal udveksles mellem samarbejdspartnerne
gennem filformatet IFC. IFC-formatet understøttes af de forskellige
objektorienterede programmer, hvorfor samarbejdspartnerne kan arbejde
med den samme bygningsmodel uden nødvendigvis at have samme software.
Derudover kan IFC-formatet bruges til at importere modellen til analyseprogrammer
til behandling af f.eks. lys, lyd og energi.
IFC-formatet kan indeholde både geometri, egenskaber, leverandør og lignende
informationer for komponenterne i byggeriet. Idet filformatet benyttes af
alle fagområderne, er det muligt at have en fælles modelserver, som alle parterne
udveksler oplysninger med. Dermed er det også nemmere at finde fejl
i projektet. Dette kan gøres med programmer, der kan lave en kollisionskontrol,
så det kan sikres, at der f.eks. ikke går et rør gennem en væg, medmindre
der er hul i væggen. Dermed er der grundlag for at optimere byggeriet og allerede
i projekteringsfasen finde fejl, som ellers ville blive overset fagområderne
imellem og først ville blive opdaget under udførelsesfasen.

42 KAPITEL 7. DIGITALISERING AF BYGGEPROCESSEN

Kapitel 8
Informationsteknologi i
projektet
I det følgende beskrives de løsninger, der er lavet for de stillede opgaver i
kurset Informationsteknologi i byggeprocessen. Dette indebærer udarbejdelsen
af gruppens hjemmeside med tilhørende grafik, anvendte projektwebs og
en database.
8.1 Hjemmesiden
I forbindelse med projektet er der udarbejdet en hjemmeside, der kan findes
på:
http://it.civil.aau.dk/it/education/sem6_2007/projects/group_b118/
Hjemmesiden indeholder oplysninger om gruppen og projektet. Desuden er
der udarbejdet sider i forbindelse med kurset Informationsteknologi i byggeprocessen,
og der er løbende blevet uploadet arbejdsblade om resten af
projektet.
Hjemmesiden er kodet i sprogene html, css og php. Groft sagt er strukturen
bestemt vha. html, layoutet i css, mens de dynamiske elementer er skrevet i
php.
Som det kan ses på figur 8.1, består hjemmesiden af et banner med navigationsmenu
øverst. Herunder er selve indholdet, der er opdelt i to spalter og
placeret i bokse. Nederst er der en tynd bjælke, der afslutter siden nedadtil.
Der er brugt farver i forskellige blå nuancer samt hvid, grå og sort, hvilket
giveretroligtogstiletlook.
43

44 KAPITEL 8. INFORMATIONSTEKNOLOGI I PROJEKTET
Figur 8.1: Screendump af hjemmesiden.

8.1. HJEMMESIDEN 45
Udseendet af boksene samt den indbyrdes placering er bestemt vha. css,
idet de er lavet som floats grupperet i blok-elementer. Banneret og menuen
i toppen samt bjælken i bunden er ens for alle sider. Derfor er disse oprettet
i selvstændige php-filer, hvor også stylesheetsene indlæses. Hver af
siderne begynder og slutter med indlæsning af disse fælles elementer vha.
php-kommandoen include, hvormed det kun er nødvendigt at ændre i én
fil, hvis der eksempelvis skal tilføjes et menupunkt. Alternativt kunne siden
være lavet med frames, hvilket er fravalgt, da frames bl.a. har den ulempe,
at der ikke kan linkes direkte til undersider.
Navigationen mellem siderne foregår primært vha. drop-down menuen lavet
i css. Stylesheetet for menuen er fundet på http://www.webdesign101.dk,
idet dog bl.a. farverne er ændret. For at lave siden så overskuelig som muligt
er det valgt at lave links til alle undersider i menuen. Et sitemap over
hjemmesiden kan ses på diagrammet på figur 8.2.
På hjemmesiden er der også en kalender, hvor det er muligt for gruppemedlemmerne
at skrive events, dvs. vejledermøder, deadlines m.m., ind. Kalenderen
er skrevet i php, mens events’ene lagres i en mysql database. Da
universitetet ikke har stillet en mysql konto til rådighed, er der oprettet en
gratis konto hos http://www.freemysql.net. Desværre er denne langsom,
hvorfor kalendersiden er lang tid om at blive indlæst. Oprindelig var det meningen,
at der skulle være en lille udgave af kalenderen på alle sider, men
pga. indlæsningstiden er der i stedet placeret en lille kalender uden events.
Begge kalendere er fundet på http://www.hotscripts.com, idet der dog er
lavet ændringer i udseendet.
Da det ikke ønskes, at arbejdsbladene skal være tilgængelige for offentligheden,
er der lavet passwordbeskyttelse af filerne. Der er flere måder at lave
password-beskyttelsen, men da hjemmesiden ligger på en Apache-server,
kunne det gøres simpelt med filen .htaccess. Hvis en bruger af hjemmesiden
forsøger at tilgå en beskyttet side, spørger den selv efter password.
Til udarbejdelsen af hjemmesiden er der benyttet simple teksteditorer som
Notepad og Notepad++, hvor sidstnævnte er mest overskuelig at arbejde i,
da den markerer koderne med farver.
8.1.1 Grafik
Grafikken på hjemmesiden er primært af formaterne .jpg og .gif, der egner sig
til hhv. raster data og vektorgrafik. Derfor er det ikke valgt at benytte samme
filformat på hele hjemmesiden, idet det bedst egnede format afhænger af det
enkelte billede. Grafikken på hjemmesiden er udført i programmet Photoshop

46 KAPITEL 8. INFORMATIONSTEKNOLOGI I PROJEKTET
Figur 8.2: Sitemap.

8.2. PROJEKTWEB 47
CS2, hvor enkelte filers størrelse og kvalitet er bearbejdet således, at det er
muligt at hente siden relativt hurtigt afhængig af internetforbindelse.
I projektet arbejdes hovedsageligt med Autocad 2007 til tegninger og illustrationer,
der eksporteres til filformatet .eps – Encapsulated PostScript.
EPS-formatet er den mest almindelige måde at inkludere figurer i et L ATEXdokument,
idet de bliver væsentlig komprimeret ved en efterfølgende konvertering
til PDF samtidig med, at figurerne i Postscript-formatet kan skaleres i
L ATEX-dokumentet uden, at det ændrer på kvaliteten, da formatet kan håndtere
vektorgrafik.
8.2 Projektweb
I forbindelse med projektarbejdet har der været adgang til et projektweb
gennem udbyderen Byggeweb, der er en af Danmarks største projektwebudbydere,
som har stor ekspertise indenfor digitalt projektsamarbejde. Byggeweb
er et digitalt arkivsystem, som alle byggesagens parter kan få adgang
til via et login. Hermed har sagens parter altid adgang til de nyeste dokumenter
og tegninger via en pc med internetforbindelse samtidig med, at de
hurtigt kan opdatere og videreformidle evt. rettelser i materialet. Dette betyder,
at misforståelser gennem manglende opdateringer af dokumenter og
tegningsmateriale oftest kan undgås.
Projektgruppen har dog ikke anvendt Byggeweb til fildeling, men i stedet
er der anvendt et lokalt fællesdrev. Gennem det lokale fællesdrev har der,
samtidig med fildelingen, været mulighed for oprettelsen af projektgruppens
hjemmeside.
I forbindelse med udarbejdelsen af projektrapporterne er fildelingen sket vha.
Subversion med programmet TortoiseSVN, hvormed alle gruppemedlemmer
altid har de nyeste versioner af alle filer.
8.3 Database
I forbindelse med projektet er der lavet en database til at holde styr på detailtegningerne.
Denne database indeholder oplysninger om tegningsnummer,
navn, filnavn, type, område, filnavn, niveau, målestoksforhold, oprettelsesdato
samt revideringsdato. Tegningsnummeret består af tre tal, der angiver
hhv. område, tegningstype og løbenummer, mens niveauet både ønskes angivet
med symbol og beskrivelse. Databasen kan findes som program 2a. Da det

48 KAPITEL 8. INFORMATIONSTEKNOLOGI I PROJEKTET
ønskes at lave en database, der opfylder første, anden og tredje normalform,
er det nødvendigt at lave nogle opdelinger af dataene.
For at opfylde første normalform opdeles tegningsnummeret i tre felter, da
det indeholder tre forskellige oplysninger. Løbenummeret genereres ved automatisk
nummerering og er unikt for hver tegning, hvorfor det bruges som
primær nøgle. Da alle de øvrige felter er afhængige af den primære nøgle,
opfylder databasen anden normalform.
Felterne, der angiver nummer for type og område, er afhængige af felterne,
der angiver hhv. type og område. Da felterne kun må være afhængige af den
primære nøgle for at opfylde tredje normalform, laves der en selvstændig
tabel med sammenhængen mellem tegningstype og nummer for tegningstype,
og tilsvarende gøres for område og niveau. Herefter oprettes en-til-mange
relationer mellem tabellerne, som vist på figur 8.3.
Figur 8.3: Relationer.
For at gøre det nemt at tilføje tegninger til databasen er der oprettet en formular,
der kan ses på figur 8.4. Ved tegningstype, område og niveaunummer
er der oprettet rullemenuer med de mulige valg, så det ikke er nødvendigt at
skrive dem selv.
Databasen er lavet i MS Access 2003 og kan findes på hjemmesiden.

8.3. DATABASE 49
Figur 8.4: Formular til indtastning af poster i tabellen.

50 KAPITEL 8. INFORMATIONSTEKNOLOGI I PROJEKTET

Kapitel 9
Konklusion
I dette projekt er det bestemt, hvordan råhuset af et kontorbyggeri på Stuhrs
Brygge i Aalborg skal udføres. Der er taget udgangspunkt i østfløjen af
KMD’s nybyggede domicil, der er et elementbyggeri på seks etager. Desuden
er brugen af informationsteknologi i byggebranchen behandlet.
9.1 Anlægsteknik
Det er vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at udføre projektet som en
totalentreprise, så totalentreprenøren har kontrakt med fagentreprenører og
rådgivere.
Der er fundet mængder samt mand-, materiel- og tidsforbrug for de aktiviteter,
der skal udføres i forbindelse med opførelsen af råhuset. Der er medtaget
aktiviteter i forbindelse med udgravning, ramning af pæle, etablering af byggegrube,
støbning af kælder og fundamenter, tilfyldning, elementmontage
samt opførelse og filtsning af ydermur i murværk. Elementbyggeriet opføres
vha. en tårnkran, og der er udarbejdet en læsse- og montageplan for
vægelementerne på 3. etage.
Byggepladsen er indrettet, således at kørearealer, kranbane, arbejdspladser
og skurvogne er placeret hensigtsmæssigt i forhold til hinanden og bygningen.
Der er udarbejdet en tidsplan over opførelsen af råhuset, idet de fundne
tids- og ressourceforbrug er benyttet. Tidsplanen er lavet som stav- og netværksdiagram
og er tilpasset, så der er opnået bedst mulig bemandings- og
materielkurve. Byggeriet påbegyndes ifølge planen d. 3/5-2007 og forventes
at stå færdigt d. 11/7-2008.
51

52 KAPITEL 9. KONKLUSION
Der er desuden lavet en priskalkulation for opførelsen af råhuset, hvor de
direkte omkostninger er fundet vha. nettoprisbøger og de indirekte omkostninger
til rådgivere m.m. er fundet som procentsatser af de direkte omkostninger.
Den samlede tilbudspris for byggeriet er fundet til 31.456.521,35 kr.
ekskl. moms. For at sikre god likviditet i hele byggeperioden er der lavet et
finansieringsdiagram for totalentreprenøren.
9.2 Informationsteknologi
I projektet er der beskrevet de vigtigste dele af Det Digitale Byggeri, herunder
bygherrekravene. En af de helt centrale dele er objektmodellen, som med
fordel kan udveksles med filformatet IFC. Der er udarbejdet en objektmodel
af 3. etage af bygningen.
Der er i forbindelse med projektet lavet en hjemmeside, der præsenterer
projektet og er blevet brugt til udveksling af arbejdsblade med vejledere. Til
dataudveksling mellem gruppemedlemmerne er der oprettet et projektweb
på universitets server, hvor fildeling sker vha. subversion.
Derudover er der udarbejdet en database til at holde styr på de tegninger,
der er lavet i forbindelse med projektet.

Litteratur
A. Enggaard A/S [2007], ‘Egenproduktion’.
http://www.enggaard.dk/page28.aspx set d. 07.05.07.
Anlægsteknikforeningen i Danmark [2004], Anlægsteknik 1 Materiel og
udførelsesmetoder, 2. udgave, 1. oplag, Polyteknisk Forlag. ISBN:
87-502-0955-8.
Anlægsteknikforeningen i Danmark [2005], Anlægsteknik 2 Styring af
byggeprocessen, 2. udgave, 1. oplag, Polyteknisk Forlag. ISBN:
87-502-0966-3.
Arbejdstilsynet [2005], ‘Gravearbejde, at-vejledning d.2.13’.
http://www.at.dk/sw13205.asp set d. 24.04.07.
Bar-BA [2005], ‘Branchearbejdsmiljørådet for byggeri og anlæg -
branchevejledning om montage af betonelementer og
letbetonelementer’. http://www.barba.dk/Kraner/Kraner/Materialer/Montage%20af%20betonelementer-
%20og%20letbetonelementer.aspx set d.
27.04.07.
Betonelement-Foreningen [2005], ‘Overslagspriser november 2005’.
http://betonfr.inforce.dk/graphics/betonelementforeningen/html-
_pdf_xls_lign_docs/Overslagspriser%2C%20november-
%202005%2C%20v1.doc set d.
10.05.07.
bips [2005], ‘Cad-manual 2005 c202’.
http://www.bips.dk/Bips/Main/Mainpage.htm set d. 14.05.07.
Det Digitale Byggeri [2007], Erhvervs- og Byggestyrelsen.
http://www.detdigitalebyggeri.dk set d. 14.02.07.
DGF [2005], DGF-Bulletin Nr. 18: Funderingshåndbogen, Dansk
Geoteknisk Forening. ISBN 87-89833-16-3.
53

54 LITTERATUR
Grønbech & Sønner A/S [2007], ‘Larssen U-jern’. http://www.g-s.dk/736
set d. 27.04.07.
Junttan Oy [2007], ‘Datablad for junttan pm 18’.
http://www.junttan.fi/kuvat/datasheets/Junttan_PM18_datasheet.pdf
set d. 28.04.07.
KMD A/S [2007], ‘TK bygger nyt domicil til KMD i Aalborg’.
http://www.kmd.dk/6D19D049-C77B-4F94-9FF6-
5C368ED42EA3.W5Doc?id=DF353979-1048-4D84-B038-
72A9C6B126A9 set d.
07.05.07.
Krøll Cranes A/S [2007], ‘Datablad - k180 - tårnkran’.
http://www.krollcranes.dk/Pdf/K180-M16-SI.pdf set d. 27.04.07.
Lokalplan 10-066 [2003], Aalborg Kommune. Erhvervs- og boligområde ved
Østre Havn – Ø-gadekvarteret.
Paschal - Danmark A/S [2007a], ‘Håndform - logo-alu’.
http://www.paschal.dk/ set d. 27.04.07.
Paschal - Danmark A/S [2007b], ‘Stilladser, stationære - p6 murer- og
reparationsstillads’. http://www.paschal.dk/ set d. 27.04.07.
Spæncom [2007], ‘Vægge fra spæncom’.
http://www.spaencom.dk/show.asp?id=2925 set d. 17.05.07.
Stuhrs Brygge [2007], TK Development. http://www.stuhrsbrygge.dk set d.
18.02.07.
Svidt, K. [2007], ‘Kursus i informationsteknologi i byggeprocessen, slides’.
V&S Byggedata A/S [2003], V&S Prisbog Husbygning - Netto 2003, V&S
Byggedata A/S. ISSN: 1601-7285.
V&S Byggedata A/S [2005], V&S Prisbog Anlæg - Netto 2005, V&S
Byggedata A/S. ISSN: 1601-7269.

Del III
Bilag
55

Bilag A
Udgravning
Dette bilag beskriver hvilket materiel og hvilke ressourcer, der skal anvendes
ved udgravning af byggegruben i den sydlige ende af bygningen, hvori der
skal etableres en kælder, samt udgravning til etablering af sandpudefyldning
i den nordlige ende af bygningen. De to udgravninger foretages forskudt af
hinanden, som beskrevet i indledningen, kapitel 1.
Boreprofilet, der kan ses på figur A.1, vurderes repræsentativ for jordbundsforholdene
på lokaliteten. Eksisterende terræn er ud fra den udleverede geotekniske
undersøgelsesrapport bestemt til kote +1,6 DNN.
A.1 Mængder
I det følgende bestemmes de jordmængder, der skal udgraves og flyttes.
A.1.1 Sandpude
Udgravningen til efterfølgende sandpudefyldning kan ses på figur A.2. Sandpuden
etableres på oversiden af det bæredygtige lag, der findes i kote −0,1
DNN i den nordligste ende og kote −2,0 DNN i den modsatte ende. Denne
udgravning antages at skulle laves med anlæg 1:1 på alle sider, idet der
graves i gytje og tørv.
Jordmængden, der skal fjernes til etablering af sandpuden, er ud fra figur
A.2 estimeret til 5100 m 3 F .
57

58 BILAG A. UDGRAVNING
Figur A.1: Boreprofil for udgravning og pæleramning.

A.1. MÆNGDER 59
A.1.2 Kælder
Kælderen har en maksimal bredde på 16,0 m. Arbejdstilsynet foreskriver, at
byggegruben skal udformes på en sådan måde, at der mindst er et arbejdsareal
på en meters bredde [Arbejdstilsynet 2005]. For at sikre dette vælges
der en afstand fra spunsvæggene til fundamentets yderkant på 1,3 m fra alle
byggegrubens fire sider, da der samtidigt også skal være plads til forskalling.
Arbejdstilsynet kræver ligeledes etablering af adgangs- og flugtveje i form af
en trappe med gelænder. Disse trapper placeres i byggegrubens hjørner. Byggegrubens
dimension bliver derfor 18,6 × 30,3 m, som det kan ses på figur
A.2. Dybden af byggegruben er bestemt til 4,3 m i forhold til eksisterende
terræn, idet byggegrubens bund skal være i kote −2,7 DNN.
(a) Vertikalt snit.
(b) Set fra oven.
Figur A.2: Sandpudeopfyldning og byggegrube til kælder. Mål i m.
Det ønskes, at rammemateriel kan køre til og fra byggegruben, hvorfor der
laves en rampe. Rampen anlægges med anlæg 1:5 og afgrænses på begge
sider af nedbragte spunsvægge.
Med de pågældende forudsætninger for byggegruben er der givet et overslag
på 2720 m3 F , der skal udgraves.

60 BILAG A. UDGRAVNING
A.2 Flytning af jord
I det følgende bestemmes det materiel, der skal anvendes til udgravning og
transport af de bestemte jordmængder.
A.2.1 Hydraulisk gravemaskine
Til udførelse af gravearbejdet anvendes en hydraulisk gravemaskine på larvebånd,
der som standard har monteret en dybdeske (skovl) med et rumvolumen
på 1,3 m 3 . Idet der antages, at jorden kan kategoriseres som lermuld og
sandblandet ler, kan gravemaskinens teoretiske ydeevne aflæses til 240 m 3 F /h
[Anlægsteknikforeningen i Danmark 2004, tab. 2.49]. Gravemaskinen antages
at kunne stå i samme niveau som transportvognene.
Gravemaskinens praktiske ydeevne bestemmes ved produktet af den teoretiske
ydeevne og en effektivitetsfaktor, der er sammensat som produktet af
de faktorer, der kan ses i tabel A.1.
Faktor Værdi Bemærkning
kp 0,83 10 minutters personpauser pr. time
kf 1,1 Maskinførerne er antaget at være ”gode”
ks 1,0 Ingen forventning om sigtbarhedsproblemer
kk 0,9 Samarbejde ml. gravemaskine og transportvogne
ka 0,8 Arbejdet udføres i en mindre byggegrube
kms 1,0 Det antages, at der ikke sker maskinstop
i udgravningsperioden
kle 0,9 Gravemaskine og transportvogne står i samme niveau
Tabel A.1: Faktorer, der indgår i bestemmelse af effektivitetsfaktoren. [Anlægsteknikforeningen
i Danmark 2004, s.150]
Derudover korrigeres ydeevnen med faktorerne f0 og fs. Faktoren f0 tager
højde for gravedybden og aflæses til 0,91, idet gravedybden er 3,7 m og skovlbredden
er 1,3 m. Faktoren fs tager højde for gravemaskinens svingningsvinkel
og aflæses til 0,93, idet der antages en gennemsnitlig svingningsvinkel
på 150 ◦ . [Anlægsteknikforeningen i Danmark 2004, fig. 2.49]
Dermed bliver den praktiske ydeevne, PG, for den hydrauliske gravemaskine
120,2 m 3 F /h.

A.2. FLYTNING AF JORD 61
A.2.2 Transport
Jorden skal transporteres ad offentlig vej til Affalds- og Genbrugscenter Rørdal,
der ligger ca. seks kilometer fra byggepladsen. Ved centret i Rørdal skal
jorden afleveres i et specialdepot, der modtager lettere forurenet jord i forureningsklasse
2.
Til transporten er det valgt at anvende 3-akslede lastbiler med et 3-vejs tippelad,
der har en ladkapacitet, V0, på18m3 L jord eller en maksimal nyttelast,
GT , på 18 tons. [Anlægsteknikforeningen i Danmark 2004, tab. 2.30]
Den mængde løst lejret jord, VT , fra lokaliteten, der kan transporteres pr.
tur, bestemmes ved:
⎧
⎨ GT
VT = min
⎩
(A.1)
γL
V0 · fc
hvor γL er jordens løse rumvægt, der bestemmes ved produktet af den faste
rumvægt, γF , der er antaget gennemsnitlig til 1,8 ton/m3 F , og en læssefaktor,
kl, der er 0,81 for lermuld. Fyldningsfaktoren fc sættes til 1, idet der øns-
kes kørsel med strøgne læs. Ud fra disse forudsætninger må der maksimalt
transporteres 12,3 m3 L jord pr. lad.
Omløbstid
Den praktiske omløbstid for én lastbil bestemmes som summen af læsse-,
transport-, aflæsnings- og manøvretiderne. Læssetiden, tg, bestemmes ved:
tg = VT
· 60 min/h+tko
PG
(A.2)
hvor tko er tiden, det tager lastbilerne at koble sig til gravemaskine ved skift.
Denne tid sættes til 0,2 minutter, idet der laves mulighed for ringkørsel.
Gravemaskinens praktiske ydeevne, PG, omregnes til løst lejret jord, hvorfor
den multipliceres med læssefaktoren, kl. Dermed bliver læssetiden, tg, 5,2
min/lad.
De øvrige tider kan ses i tabel A.2 og er bestemt ud fra [Anlægsteknikforeningen
i Danmark 2005].
Dermed bliver den samlede praktiske omløbstid, T , på 25,4 minutter.

62 BILAG A. UDGRAVNING
Betegnelse Tid Bemærkning
min
tk 18 Transporttid, idet gennemsnitshastigheden
er 40 km/h og afstanden til depotet er 6 km
ta 1,4 Aflæsningtid ved bagudtømning af ler
tm 0,8 Manøvretid ved kørsel under aflæsning
Antal lastbiler
Tabel A.2: Tider til bestemmelse af lastbilernes omløbstid.
Det praktiske antal lastbiler, nt, der skal til for at holde den hydrauliske
gravemaskine beskæftiget, bestemmes ved:
nt = T
tg
(A.3)
Ved indsættelse findes det, at der skal anvendes fem lastbiler til at transportere
jord væk fra byggepladsen.
Den samlede ydeevne for gravemaskinen og lastbilerne, i så fald der er rundet
op til nærmeste hele antal lastbiler, kan findes ved:
Psamlet = VT
tg
· 60 min/h (A.4)
/h jord. Omregnes dette til fast lejret
/h ved samme
omregningsfaktor som før anvendt.
hvormed ydeevnen bliver 141,9 m3 L
jord, som der er på byggepladsen, bliver ydeevnen 115,5 m3 F
A.3 Tidsforbrug
Tidsforbruget til udgravning og transport til depot for de to etaper bestemmes
ud fra mængden, V , og den samlede ydeevne:
t = V
Psamlet
(A.5)
Tidsforbruget for byggegrube- og sandpudeudgravning kan ses i tabel A.3.
Idet der er afsat fem lastbilchauffører og én gravemaskineføre, svarer tidsforbrugene
til 264 og 144 mh ved udgravning til hhv. sandpude og byggegrube
ved kælderen.

A.3. TIDSFORBRUG 63
Aktivitet Tidsforbrug Mandskab
h Personer
Udgravning til sandpude 44 6
Udgravning til kælder 24 6
Tabel A.3: Tidsforbrug for udgravning til sandpudeopfyldning og byggegrube til kælder.

64 BILAG A. UDGRAVNING

Bilag B
Fundering
Det vælges at pælefundere den sydlige halvdel af bygningen, hvor bl.a. kælderen
findes, jf. figur B.1. Dette er valgt ud fra overvejelser gjort på baggrund
af den geotekniske undersøgelsesrapport, som kan ses på bilagscd’en.
På grund af den bløde jord, der findes på lokaliteten, vil kælderdækket blive
ophængt på fundamentene hele vejen rundt og på den måde blive understøttet
af pælene.
Byggegruben ved kælderen afgrænses af pladsmæssige hensyn af spunsvægge,
som det kan ses på figur B.1.
Figur B.1: Markering af hvor der skal hhv. pælefunderes og direkte funderes, samt placering
af spunsvæggen. Mål i m.
65

66 BILAG B. FUNDERING
B.1 Ramning
Til ramning af pæle og spunsjern er det valgt at benytte en mellemstor
Junttan PM 18 rammemaskine, hvis datablad kan ses på bilagscd’en [Junttan
Oy 2007]. Denne er valgt, da den har tilstrækkelig kapacitet til nedramning
af både pæle og spunsvægge. Dimensionerne på rammemaskinen kan ses på
figur B.2. Rammemaskinen kan monteres med en hydraulisk hammer fra
4 til 9 tons og kan klare pæle op til 18 m. Overvognen kan rotere om et
omdrejningspunkt på undervognen, mens mæleren er placeret på overvognen
og har et horisontalt løberum på 1,2 m.
(a) JunttanPM18setfrasiden.
(b) Junttan PM
18 set forfra.
Figur B.2: Den benyttede rammemaskine. Mål i mm. [Junttan Oy 2007]
I opstillet tilstand har rammemaskinen en maksimal bredde på 4,5 m, hvorfor
rampens bredde ved byggegruben er tilstrækkelig.
B.1.1 Tidsforbrug til ramning af pæle
Til pælefundering af bygningen skal der rammes 125 pæle, som det beregnes
i program 1a. Dette er skønnet ud fra egenlasten af bygningen samt nytteog
snelast. Det antages, at pælene er asfalterede og har pælespidsen i sand,
hvorfor hver pæl kan optage 530 kN, jf. den udleverede geotekniske undersøgelsesrapport.
Til at skønne antallet af pæle er der set bort fra horisontale
laster, hvorfor kun antallet af lodpæle er vurderet.

B.1. RAMNING 67
Der anvendes 30×30 cm 2 jernbetonpæle, som alle antages at være 10 m lange,
hvoraf 5 m er asfalteret. Der vil derfor ikke være behov for kobling af pæle
på byggepladsen.
Tidsforbruget til nedramning af jernbetonpæle afhænger af hårdheden af
jorden. Da jordlagene primært er gytje og tørv, antages det at være alm. til
let jord, og at der derfor kan rammes 25 m/h for to mand inkl. maskinfører.
Da en Junttan PM 18 regnes som værende en mellemstor rammemaskine,
er tidsforbruget til anstilling af denne tre timer [Anlægsteknikforeningen i
Danmark 2005, s. 469]. I tidsforbruget er det antaget, at der ikke skal forbores
for at hindre rystelser i jorden. Det antages, at det tager samme tid at pakke
maskinen ned igen ved endt brug.
Med 125 pæle á 10 m bliver der i alt 1250 lbm, hvorfor det vil tage 50 timer
for ramning af alle pæle. Denne tid er driftstiden, dvs. der er taget højde for
den tid, det tager at ramme pælene, driftsteknisk tillægstid samt personlig
tillægstid. Fordeles tidsforbruget på pælene i og uden for byggegruben er det
fundet, at det tager 29 timer for de 73 pæle i byggegruben og 21 timer for
de resterende 52 pæle.
Pælene skal ligeledes kappes efter endt ramning, hvilket tager 20 min/pæl for
1 mand [Anlægsteknikforeningen i Danmark 2005, s. 471]. Kapning af pælene
i byggegruben tager 24 timer, mens det tager 18 timer for de resterende.
Da der kun regnes på lodpæle, antages det, at pælene fordeles jævnt langs
de bærende vægge. Den antagne placering af pælene kan ses på figur B.3.
Figur B.3: Placeringen af pælene under den del af bygningen, som skal pælefunderes.
Mål i m.

68 BILAG B. FUNDERING
B.1.2 Tidsforbrug til ramning af spunsjern
Spunsvæggen omkring byggegruben har en længde på 135,3 m og antages i
dette afsnit at have en højde på 8 m. Ved let til alm. jord kan der rammes
19 m 2 /h for tre mand incl. maskinfører. Med et samlet overfladeareal på
1082 m 2 vil ramningen tage 57 timer.
Det antages, at der benyttes Larssens U-jern model L703, der har en bredde
på 0,7 m [Grønbech & Sønner A/S 2007]. Ydermere antages det, at spunsvæggen
skal forankres med et anker pr. tredje spunsjern, dvs. for hver 2,1
meter, som det kan ses på figur B.4. Derfor skal der i alt bruges 57 ankre.
Etableringen af afstivning med ankre tager ca. 2 h/anker for to mand,
hvorfor etableringen af ankrene tager 114 timer. Ankrene skal etableres, når
halvdelen af jorden i byggegruben er gravet væk. Materiellet til etablering af
ankrene bliver ikke undersøgt i dette projekt.
Figur B.4: Placering af ankerblokke på spunsvæggen. Mål i mm.
B.1.3 Tidsforbrug til optagning af spunsjern
Efter støbning af kælder og tilfyldning af jord skal spunsvæggene fjernes
igen. Til dette formål benyttes samme maskine, som der blev anvendt ved
ramningen. Optagning af spunsjern i let til alm. jord kan gøres med en hastighed
på ca. 25 m 2 /h for tre mand. Optagning af de 1082 m 2 spunsjern vil
derfor tage 43 timer. Ankrene skal løsnes, inden der fyldes helt til omkring
kælderen. Det skal sikres, at der er så meget stabiliserende jord, at væggen
kan holde uden forankring. Tidsforbruget til løsning af ankre antages at være
negligeabel.

B.1. RAMNING 69
B.1.4 Samlet tidsforbrug
Tidsforbruget for de enkelte aktiviteter og det mandskab, der skal sættes på
de enkelte aktiviteter ved ramning af pæle og spunsvægge, kan ses i tabel B.1.
Aktivitet Tidsforbrug Mandskab
h Personer
Ramning af spunsjern 57 3
Tilrigning af rammemaskine 3 2
Ramning af pæle ovenfor byggegruben 21 2
Kapning af pæle ovenfor byggegruben 18 1
Etablering af ankre 114 2
Ramning af pæle i byggegrube 29 2
Kapning af pæle i byggegrube 24 1
Optagning af spunsjern 43 3
Afmontere rammemaskine 3 2
Tabel B.1: Tidsforbrug til funderingsarbejdet.

70 BILAG B. FUNDERING

Bilag C
Udstøbning af
kælderkonstruktion
Det følgende omhandler udstøbningen af kælderkonstruktionen, herunder
forskallings-, armerings- og udstøbningsarbejde. Det vælges at støbe in situ
på pladsen, da grundvandsspejlet ifølge den geotekniske undersøgelsesrapport
kan stå højt, og vandindtrængning derfor er en risiko. Ved elementmontage
vil samlingerne være vanskelige at gøre vandtætte.
Vertikale snit af kælderkonstruktionen under østfløjen kan ses på figur C.1 og
C.2, hvor figur C.1 er ved de stabiliserende kerner, mens figur C.2 er for den
resterende del af kælderen. De stabiliserende kerner er gennemgående i hele
bygningens højde og anvendes til trappeskakte. Kælderens samlede længde
er 27,7 m, hvoraf fundamentet under den stabiliserende kerne udgør 16,7 m.
Figur C.1: Vertikalt snit af kælderkonstruktionen under den stabiliserende kerne. Mål i mm.
Terrændækket udføres ved begge snit som et dobbeltgulv. Årsagen til dette
er det højtbeliggende grundvandsspejl, hvor vandindtrængen gennem det
71

72 BILAG C. UDSTØBNING AF KÆLDERKONSTRUKTION
Figur C.2: Vertikalt snit af kælderkonstruktionen under den resterende del. Mål i mm.
nederste dæk kan være en risiko. Ved at lave det nederste dæk med et fald
kan der via en pumpe fjernes det vand, der evt. måtte komme mellem de
to dæk. Der udlægges skærver eller andet letgennemstrømmeligt materiale,
hvorpå der lægges 0,12 m trykfast isolering, og det øverste dæk støbes.
Grundet grundvandsspejlets beliggenhed fastgøres ligeledes et vandafvisende
isoleringslag på ydersiden af kældervæggene.
Kælderkonstruktionen støbes ad tre omgange med et støbeskel mellem terrændæk
og -vægge, hvor noget armering fra terrændækket skal være gennemgående
til væggene. Den sidste støbning er det øverste dæk. De tre støbninger
benævnes i de følgende; støbning 1, støbning 2 og støbning 3. Støbning 1 er
udstøbning af fundamenter og det nederste dæk, støbning 2 er støbning af
kældervæggene, og støbning 3 er støbning af det øverste dæk af dobbeltgulvet.
Det antages, at betonen skal hærde en mellemliggende arbejdsdag, inden
afforskalling kan påbegyndes.
Kældervæggenes placering og tykkelse ser ud, som vist på figur C.3. Som
det fremgår af tegningen, har kældervæggene varierende tykkelser, hvilket er
bestemt på baggrund af det udleverede tegningsmateriale for bygningen.
C.1 Forskallingsarbejde
Forskallingsarbejde er normaltvis en væsentlig udgift ved armeret in situstøbt
beton, idet bl.a. tiden til opstilling af forskalling ofte er længere end
både udstøbningstiden og tiden for bearbejdningen af armeringen.
Forskallingen kan enten laves som traditionel forskalling eller systemforskalling.
Traditionel forskalling, der bygges op på lokaliteten, er billig at anskaffe

C.1. FORSKALLINGSARBEJDE 73
Figur C.3: Kældervæggene, der skal støbes under støbning 2. Mål i mm.
og har sine fordele ved kompliceret forskallingsarbejde og ved mindre udstøbninger.
Systemforskalling er industrielt fremstillede forme, der kan genanvendes
væsentligt flere gange end almindelige forskallingsbrædder. Systemforskalling
kan enten lejes eller købes, og anskaffelsesprisen er noget højere
end traditionel forskalling, men idet opstillings- og nedtagningsperioden er
væsentlig mindre end traditionelle forme, har systemforskalling især vundet
indpas ved større støbninger.
Da der ved udstøbning af kælderen skal anvendes en væsentlig mængde
forskalling, vurderes det, at systemforskalling er den mest økonomiske ordning.
Der anvendes forskalling fra Paschal A/S af typen LOGO-ALU, der er
en forskalling, som kan sættes op uden brug af maskiner grundet dets lave
vægt. Den største enhed vejer 59,9 kg, hvorfor to mand kan håndtere denne.
Forskallingen er opbygget af et 12 cm dybt aluminiumsprofil, hvorpå 15 mm
finérplader fastgøres. [Paschal - Danmark A/S 2007a] Paschal A/S udlejer
også forskalling, hvor kranmateriel skal være til stede. Dette ville kræve at
kranen, der skal anvendes under montagen af betonelementerne, eller en mindre
mobilkran skal være på byggepladsen under forskallingsarbejdet. Ifølge
Anlægsteknik 2 [Anlægsteknikforeningen i Danmark 2005, s. 477] vil tidsforbruget
til forskalling næsten kunne halveres, hvis der i stedet blev anvendt
systemforskalling med en størrelse på 5 m 2 . I dette afsnit findes det, at der til

74 BILAG C. UDSTØBNING AF KÆLDERKONSTRUKTION
opsætning og nedtagning af den valgte forskalling vil skulle bruges 622 mh.
Der vil således blive sparet ca. 300 mh. En mindre mobilkran eller en større
lastbilkran, der kan klare opgaven, vurderes at koste ca. 1000 kr i leje pr.
time inkl. fører. Anvendes der udover kranføreren to mand, vil der til forskallingen
skulle anvendes ca. 100 timer. Dette vil således koste omkring 100.000
kr i leje af kran, hvilket vurderes at være dyrere end den valgte løsning med
håndforme.
Den valgte forskalling fås i to standardhøjder, hhv. 135 og 270 cm, og i bredder
fra 30 til 90 cm. De enkelte forskallingselementer samles både vertikalt og
horisontalt med kilelåse, hvor producenten angiver den nødvendige mængde
af kilelåse afhængig af stødets udformning. [Paschal - Danmark A/S 2007a]
Forskallingen kan ifølge producenten modstå et støbetryk på 60 kN/m 2 .
Til vurdering af tidsforbruget til forskallingsarbejdet medtages smøring, opsætning,
nedtagning og efterfølgende rensning. Under de enkelte faser gives
et bud på tidsforbruget til hhv. opsætning og nedtagning inklusiv bearbejdning.
C.1.1 Støbning 1
Idet fundamentsbjælkerne og terrændækket har varierende støbehøjde, kan
forskallingsarbejdet være komplekst. Der udgraves til kote −2,73 DNN, der
er det laveste punkt i byggegruben. Pælene under fundamentsbjælkerne rammes
og kappes indledningsvist. Herefter skal der laves en form for forskalling,
der udfylder hulrummet, så der ikke bruges mere beton end nødvendigt. Da
forskallingen ikke kan fjernes efter udstøbningen og i øvrigt er tidskrævende,
vurderes det at være uøkonomisk med forskalling. Ligeledes er det tidskrævende
og vanskeligt at lave jordforskalling ved at udlægge tilfyldningsmateriale,
komprimere det og udgrave vertikale render tæt på pælene.
Som løsning vælges det at nedlægge polystyren i hulrummet, hvor polystyrenen
vil virke både som kapillarbrydende lag og isolering. Denne løsning er
mulig, idet terrændækket ophænges på fundamentsbjælkerne, hvorfor polystyrenen
kun skal kunne klare trykket fra betonen. Udadtil begrænses fundamentsbjælkerne
af den valgte systemforskalling.
Inden udstøbningen laves et renselag, der udover at skabe en fast arbejdsplads
også har til formål til udjævne unøjagtigheder, der er kommet ved
udgravningen.
Med en maksimal støbehøjde på 1 m kan en forskallingshøjde på 1,35 m
anvendes. Idet der anvendes en ensidig forskalling, er det nødvendigt med
skråafstivninger, som det kan ses på figur C.4.

C.1. FORSKALLINGSARBEJDE 75
Figur C.4: Ensidig forskalling ved støbning 1. Mål i mm.
Ud fra terrændækkets omkreds, under hensyntagen til de to forskellige snit,
findes det, at der skal anvendes ca. 118 m 2 forskalling under støbning 1.
Der anvendes ydelsesdata for kassette- og rasterforskalling, hvor der for
400 m 2 i gennemsnit anvendes 0,7 mh/m 2 og for 3000 m 2 i gennemsnit anvendes
0,6 mh/m 2 . Som det kan betragtes af ydelsesdataene, er tidsforbruget
afhængig af antallet af enheder. Til vurdering af tidsforbruget for et bestemt
antal enheder anvendes Wrights formel:
tx = T1 · x −k
(C.1)
hvor tx er den gennemsnitlige tid pr. enhed, x er antallet af enheder, T1 er
det teoretiske tal for styktiden for første enhed og k er en konstant, der tager
højde for gentagelseseffekten. [Anlægsteknikforeningen i Danmark 2005, s.
290]
Idet tx og x kendes for to situationer, kan T1 og k bestemmes ved to ligninger
med to ubekendte. Ud fra disse faktorer og de ønskede antal enheder kan det
gennemsnitlige tidsforbrug, tx, bestemmes.
Ud fra formel C.1 er det fundet, at tidsforbruget for forskallingsarbejdet ved
støbning 1 er 0,77 mh/m 2 . På baggrund af Anlægsteknik 2 [Anlægsteknikforeningen
i Danmark 2005, s. 278] sættes opstillingen af forskalling til 80%
af den samlede tid, mens nedtagningen og den efterfølgende rengøring tager
20% af den samlede tid. Ved opstillingen af forskallingen inkl. smøring skal
der således i alt anvendes ca. 73 mh. Inden nedtagning af forskallingen, der
tager 18 timer, skal det sikres, at betonen har tilstrækkelig modenhed.

76 BILAG C. UDSTØBNING AF KÆLDERKONSTRUKTION
Maksimalt formtryk
Til bestemmelse af det maksimale formtryk på forskallingen, Pmax, kan der
konservativt anvendes følgende udtryk:
Pmax = D · C1 · √
H
v + C2 · K · C1 · √
v
(C.2)
hvor D er betonens specifikke tyngde, v er den vertikale støbehastighed, K
2 36
er en temperaturkoefficient givet ved T +16 afhængig af betontemperaturen,
T i ◦C, H er støbehøjden i m og C1 og C2 er faktorer, der tager hensyn
til hhv. formen og materialet, der udstøbes. Faktoren C1 kan for vægge sættes
til 1,0, mens materialeformfaktoren, C2, sættes til 0,3, da det antages,
at der anvendes Rapid-cement uden tilsætning af retarderende stoffer eller
puzzolan. [Anlægsteknikforeningen i Danmark 2004, s. 420]
Kælderkonstruktionen støbes i sommerhalvåret, hvorfor den anvendte beton
ikke skal opvarmes. Der vælges en beton med en udstøbningstemperatur, T ,
på 10 ◦ C og med en specifik tyngde, D, på24kN/m 3 . Idet det er kendt, hvad
den valgte forskalling kan klare i formtryk, kan den vertikale støbehastighed,
v, isoleres under hensyntagen til støbehøjden, H. Med en maksimal støbehøjde
på 1 m under støbning 1 kan støbehastigheden findes at være 3,03 m/h
ved brug af formel C.2. For at dette ikke overskrides, skal udstøbningsmetoden
tilpasses dette.
C.1.2 Støbning 2
Kældervæggene, der skal støbes under fase 2, er 3,74 m høje. For at opnå
denne støbehøjde laves et vertikalt stød mellem systemforskallingen af højden
1,35 og 2,7 m. Den anvendte systemforskalling til støbning 1 kan genbruges
under støbning 2.
Ud fra figur C.3 samt en forskallingshøjde på 4,05 m kan det findes, at der skal
anvendes ca. 800 m 2 forskalling. Ud fra formel C.1 kan et mandtimeforbrug
på 0,66 mh/m 2 regnes som gældende. Forskallingsarbejdet til støbning 2 vil
dermed antage størrelsen 531 mh, hvoraf opstilling og smøring udgør 425
mh.
Idet der ikke foreligger nærmere oplysninger om kældervinduernes placering
og størrelse, vil dette ikke blive belyst nærmere. Der skal dog laves udsparringskasser
til vinduerne.

C.2. UDSTØBNING AF BETON 77
Maksimalt formtryk
Vedenstøbehøjde,H, på 3,74 m kan det beregnes ved brug af formel C.2,
at støbehastigheden skal holde sig under 1,57 m/h, for at det tilladelige
formtrykpå60kN/m 2 overholdes.
C.1.3 Støbning 3
Der skal ikke anvendes forskalling til støbning 3, idet dækket afgrænses af
væggene og støbes direkte ovenpå den udlagte trykfaste isolering.
C.2 Udstøbning af beton
I dette afsnit redegøres for de nødvendige betonmængder, tidsforbruget samt
det materiel, der ønskes anvendt under udstøbningen af kælderen.
Der skal ved støbning 1 anvendes 232 m 3 beton fordelt på 169 m 3 under den
stabiliserende kerne og 63 m 3 under den resterende del. Ved støbning 2 skal
der anvendes 166 m 3 beton, idet der ud fra figur C.3 er fundet et horisontalt
betonareal på ca. 44 m 2 . Ved støbning af det øverste dæk ved dobbeltgulvet
skal der anvendes 37 m 3 beton ud fra en støbehøjde på 0,12 m.
Ved større byggerier kan det være økonomisk fordelagtigt at opstille et blandingsanlæg
på byggepladsen, men idet der både skal afsættes bemanding til
opsætning, produktion og betonkontrol, vurderes denne løsning at være uøkonomisk
med den mængde beton, der skal anvendes. I stedet vælges det at
få betonen leveret direkte fra fabrikken til den opstillede forskalling.
Som transportmateriel vælges rotervogne, der kan have et rumindhold op til
9m 3 . Rotervognene er 2,4-2,5 m brede og kan leveres med et transportbånd,
hvor båndet kan have et udlæg på maksimalt 16,5 m og en maksimal udlægningshøjde
på 5,0 m [Anlægsteknikforeningen i Danmark 2004, s. 382].
Disse vogne er velegnede til dette byggeri, idet det er muligt at stille rotervognene
på begge sider af byggegruben, da der er tilstrækkelig plads mellem
byggegruben og den eksisterende tørdok.
C.2.1 Støbning 1
Det antages, at hver rotervogn kan indeholde 9 m 3 , hvorfor der til støbning
1 skal anvendes 26 vogne i alt. Ved horisontal udlægning kan der udstøbes
ca. 40 m 3 /h [Anlægsteknikforeningen i Danmark 2004, s. 382]. Da der for

78 BILAG C. UDSTØBNING AF KÆLDERKONSTRUKTION
enden af båndet skal placeres en udløbstragt, så udstøbningen kan kontrolleres,
vurderes de 40 m 3 /h ikke at kunne opretholdes. Det antages i stedet,
at der kan udlægges 30 m 3 /h, hvorfor det vil tage 18 minutter at tømme
den enkelte vogn. Denne tid inddrager ikke tilrigning af rotervognen samt
ventetid ved behandling af betonen. I det følgende regnes det derfor med,
at det i gennemsnit tager hver rotervogn 30 minutter at udlægge de 9 m 3 .
Det vurderes muligt at placere en rotervogn på begge sider af byggegruben
og afsætte bemanding til, at begge vogne kan udlægge samtidigt. Hvis der
indsættes rotervogne, så der ikke bliver et fordyrende mellemled i form af
ventetid, kan det findes, at det tager 6,5 timer at udstøbe de 232 m 3 beton.
Den maksimale støbehastighed, v, bliver 0,15 m/h ud fra den maksimale
støbehøjde på 1 m, jf. figur C.1. Denne støbehastighed overholder den valgte
forskallings maksimalt tilladelige formtryk.
Det skønnes, at der kan anvendes ydelsesdata fra grovudstøbning af dæk. Ved
en arbejdsmængde på 2000 m 3 kan det findes, at der skal anvendes 0,3 mh/m 3
for udstøbning af et dæk med en tykkelse på 250 mm, når udstøbningen
foregår med bånd [Anlægsteknikforeningen i Danmark 2005, s. 473]. Ved
en udstøbningsmængde på 250 m 3 skal der til tiden tillægges 17%, hvorfor
der regnes med et mandtimeforbrug på 0,35 mh/m 3 . Det tager således ca.
81 mh at udstøbe den nederste del af terrændækket. I ydelsen er inkluderet
klargøring, rengøring og vibrering. Vibrering udføres for at fjerne indesluttet
luft i den udstøbte beton samt at sikre, at betonen omslutter armeringen og
når alle hjørner af støbeformen.
Sammenholdes de 6,5 timer, det tager at udstøbe de 232 m 3 beton, med de
81 mh, skal der således afsættes 12 mand til opgaven, fordelt med 6 mand
tilknyttet hver af de to rotervogne. Dette passer med 1 person til at styre
båndet, 2 personer til at afrette og 3 personer til vibrering.
Inden støbning 1 skal der udstøbes et renselag. Renselaget, der udstøbes
for at oprette unøjagtigheder fra udgravningen og sikre en fast støbeplads,
er skønnet at have et tidsforbrug svarende til 0,1 mh/m 2 [Anlægsteknikforeningen
i Danmark 2005, s. 472]. Renselaget udstøbes i hele byggegrubens
bund, hvorfor der skal udstøbes ca. 560 m 2 , hvormed der må forventes et
tidsforbrug på 56 mh for udstøbning af renselaget.
C.2.2 Støbning 2
Ved støbning 2 anvendes samme type materiel som under støbning 1, hvorfor
der skal anvendes 19 rotervogne til udstøbning af de 166 m 3 beton. Regnes
med samme udlægningstid og ventetid kan det findes, at det tager 4,8 timer,
hvis der konstant er to rotervogne på byggepladsen. Ud fra tidsforbruget og

C.3. ARMERING 79
en støbehøjde på 3,74 m er det fundet, at den maksimale støbehastighed,
v, bliver 0,78 m/s. Denne støbehastighed holder sig ligeledes inden for det
tilladelige mht. til støbetryk på forskallingen.
Ved en vægbredde på 250 mm vil udstøbningen tage 0,3 mh/m 3 ,hvorarbejdsmængden
er forudsat til 1500 m 3 [Anlægsteknikforeningen i Danmark
2005, s. 472]. Idet kældervæggene hovedsageligt er bredere, jf. figur C.3, må
mandtimeforbruget forventes at være mindre, da bearbejdningen er nemmere
ved større dimensioner. Imidlertid skal der tillægges 17% til tiden, hvis
der kun udstøbes 200 m 3 . Den nemmere bearbejdning og den mindre mængde
antages at udjævne hinanden, hvorfor der regnes med en ydelse på 0,3
mh/m 3 ved udstøbning af kældervæggene. I alt skal der derfor anvendes 50
mh under støbning 2.
Ønskes det at udstøbe på de 4,8 timer, findes det, at der skal afsættes 10
mand fordelt på de to rotervogne. Det vurderes, at den bedste fordeling er
1 mand til styring af båndet samt 2 mand til hhv. udlægning og vibrering.
C.2.3 Støbning 3
Til udstøbning af de 37 m 3 beton skal der anvendes 5 rotervogne. Det findes
ikke nødvendigt at have to vogne på pladsen samtidigt, hvorfor udstøbningen
vil tage ca. 2,5 time.
Det vurderes, at det tager 0,4 mh/m 3 at støbe det øverste dæk samt at
bearbejde dette. Der skal derfor afsættes 15 mh til denne aktivitet.
Dette svarer til 6 mand, hvorfor der afsættes 1 mand til styring af båndet, 2
mand til udlægning og 3 mand til vibrering.
C.3 Armering
Idet kælderkonstruktionen ikke dimensioneres i dette projekt, skønnes armeringsmængden
at svare til 1 VOL% af den udstøbte beton. Armeringen
kan bearbejdes på pladsen, hvor armeringsjern klippes, bukkes og bindes.
Processen er omkostningsfuld, og det kan derfor oftest anbefales at købe
præfabrikerede svejste armeringsnet, der udover at spare tid på pladsen også
sikrer en præcis afstand mellem de enkelte armeringsjern, hvormed risikoen
for fejlarmering mindskes. Det vælges at bruge standardnet, der fremstilles
med længden 5000 og bredden 2350 mm i kældervæggene, mens der i kælderdækket,
herunder fundamentsbjælkerne klippes og bindes armeringsjern
på pladsen.

80 BILAG C. UDSTØBNING AF KÆLDERKONSTRUKTION
Årsagen til, at der ikke vælges præfabrikerede net i kælderdækket, er, at
armeringsnettene har en vægt op mod 150 kg. Det eksisterende materiel
på pladsen, såsom en gravemaskine eller lignende kan montere nettene i
væggene, men har ikke tilstrækkelig udlæg til at nå til midten af kælderen,
hvorfor der alternativt skulle findes kranmateriel til denne opgave. Idet der
i forvejen skal laves en klippe- og bukkeplads til elementmontagen, vurderes
det rimeligt at armeringen klippes og bindes på stedet. Dette skal ligeledes
ses i lyset af, at der kun skal bruges længdearmering i dækket.
Under støbning 1 skal der ved en armeringsgrad på 1 VOL% og en densitet
af armeringen på 7700 kg/m 3 anvendes 17,9 tons armeringsstål, mens der for
støbning 2 skal anvendes 12,8 tons præfabrikerede svejste armeringsnet. Idet
støbning 3, det øverste dæk, antages at have en fast støbeplads, vurderes
det, at der ikke skal anvendes armering her.
C.3.1 Støbning 1
Ved en armeringsdiameter på 12 mm tager det ved en mængde på 200 tons 4,5
timer at klippe 4,5 tons armering. Ved 25 tons tillægges tiden 25% [Anlægsteknikforeningen
i Danmark 2005, s. 481]. Ud fra disse data og ved brug af
formel C.1 findes det, at der skal afsættes 104 mh for klipning af de 12,8 tons
armering.
Terrændækket har et overfladeareal på 437 m 2 , svarende til 41 kg/m 2 .Bruges
ydelsesdata for dæk, der skal sammenbindes på stedet i både over- og
underside, kan der ved en armeringsmængde på 35 kg/m 2 regnes med et
tidsforbrug på 9 mh/t, ved en forudsat mængde på 13.000 m 2 . Ved 1500 m 2
skal der til tidsforbruget tillægges 25%. Ud fra dataene findes det, at binding
af armeringsnettet vil tage ca. 233 mh.
C.3.2 Støbning 2
Ved væggene bruges der som nævnt præfabrikerede net. I de tilfælde nettene
ikke passer i dimension, tilpasses nettene med en vinkelsliber eller en
boltesaks, hvis de enkelte armeringsjerns dimension er lille. Stød imellem
nettene klares ved, at nettene overlapper hinanden.
Ud fra en horisontal centeromkreds på 101 m har væggene et overfladeareal
på 379 m 2 , svarende til en armeringsmængde på 34 kg/m 2 . Anvendes ydelsesdata
for dæk, der er svejste i bunden og skal sammenbindes i toppen,
skal der ved en armeringsmængde på 20 kg/m 2 afsættes 10 mh/t armering
[Anlægsteknikforeningen i Danmark 2005, s. 482]. Igen skal der til tiden

C.4. SAMLET TIDSFORBRUG 81
tillægges 25%, hvis overfladearealet kun udgør 1500 m 2 i forhold til de forudsatte
13.000 m 2 . Det antages, at tiden, det går hurtigere for den større
armeringsmængde pr. overfladeareal, udjævner den tid, der skal tillægges for
en mindre mængde end forudsat, hvorfor de 10 mh/t regnes repræsentative.
Det vil således tage 128 mh at bearbejde armering ved støbning 2.
C.4 Samlet tidsforbrug
Tidsforbruget for de enkelte aktiviteter og det mandskab, der vurderes rimeligt
under udstøbning af kælderkonstruktionen, er opstillet i tabel C.1.
Aktivitet Tidsforbrug Anbefalet mandskab
mh Personer
Udstøbning af renselag 56 8
Opsætning af forskalling (støbning 1) 73 4-6
Klipning af armering (støbning 1) 104 2-3
Binding af armering (støbning 1) 233 4-6
Udstøbning (støbning 1) 81 12
Nedtagning af forskalling (støbning 1) 18 2-6
Opsætning af forskalling (støbning 2) 425 4-6
Armeringsarbejde (støbning 2) 128 4-6
Udstøbning (støbning 2) 50 10
Nedtagning af forskalling (støbning 2) 106 4-6
Udstøbning (støbning 3) 15 6
Tabel C.1: Tidsforbrug til udstøbning af kælderkonstruktion.

82 BILAG C. UDSTØBNING AF KÆLDERKONSTRUKTION

Bilag D
Tilfyldning af jord
I anlægsfasen er der tre etaper, hvor der skal tilfyldes og bearbejdes jord, hhv.
sandpudefyldning, tilfyldning ved kældervægge samt opfyldning til fremtidig
terrænkote, kote +2,1 DNN. Der afgrænses til kun at lave en mængdeberegning
på sandpudefyldningen samt tilfyldningen omkring kælderen, idet den
generelle opfyldning gøres i forbindelse med indretning af byggepladsen og
bl.a. afhænger af hvilken type belægning, der vælges.
Den tilfyldte jord skal komprimeres for at forbedre jordens styrke- og deformationsparametre.
Imidlertid er det vanskeligt at måle disse parametre, da
de både afhænger af vandindholdet, kompaktheden samt af tiden. Som et
udtryk for jordens komprimering anvendes i stedet metodekrav eller krav til
den opnåede densitet i jorden. Metodekrav indeholder krav til materieltypen,
maksimal udlægningstykkelse samt det mindste antal tromlepassager,
der skal benyttes for at opnå en tilstrækkelig komprimering. Metodekrav kan
regnes som værende konservative mht. tidsforbrug. Ved densitetskrav stilles
entreprenøren mere frit med materiel. Efter udførelsen kan arbejdets kvalitet
kontrolleres ud fra den opnåede densitet. Densitetskravene anbefales ved
større byggerier, men idet der ikke foreligger oplysninger herom, vil der i det
følgende blive brugt metodekrav. [Anlægsteknikforeningen i Danmark 2004,
s. 208]
Som tilfyldsmateriale anvendes ved både sandpudefyldningen og kælderkonstruktionen
sand eller fint grus, da deformation af jordbundsmaterialerne
ville kunne give anledning til en ekstra last på kældervæggene i form af
negativ overflademodstand.
Sandet fordeles med en bobcat, mens der ses bort fra transport af sandet til
byggepladsen.
83

84 BILAG D. TILFYLDNING AF JORD
D.1 Sandpudefyldning
Sandpudefyldningen, der laves under en stor del af bygningen, er i bachelorprojektet
fundet at have en udbredelse, som vist på figur A.2. Ud fra denne
udbredelse er der skønnet et komprimeret volumen på 4000 m3 .Detkomprimerede
volumen, Vkomp, svarer til 90 % af det faste volumen i naturen. Jorden
vil på byggepladsen komme som løst materiale, idet jorden under gravearbejde
udvider sig. Udvidelsesfaktoren kan sættes til 1,2 [Anlægsteknikforeningen
i Danmark 2004, s. 108]. Det løse volumen, Vløst, der skal komprimeres, kan
dermed bestemmes ved:
Vløst = Vkomp
· 1,2 (D.1)
0,9
hvoraf det beregnes, at der skal bruges ca. 5300 m3 L sand til sandpudefyld-
ningen.
Det er valgt at bruge en vibrationstromle som komprimeringsmateriel, idet
den kan vibrere en høj lagtykkelse, har brug for et minimalt antal passager
og er velegnet til friktionsjord. Materielydelsen, P ,kanbestemmesudfra
følgende udtryk:
W · v · d
P = (D.2)
n
hvor W er valsebredden, v er arbejdshastigheden, d er den komprimerede
lagtykkelse og n er antallet af nødvendige passager. Som vibrationstromle
vælges en 1-valset tromle med en valsebredde på 1,68 m [Anlægsteknikforeningen
i Danmark 2004, s. 220]. En vibrationstromle kan normaltvis klare
en lagtykkelse på 600 mm for friktionsjordarter, har en arbejdshastighed på
3-6 km/h og et nødvendigt passageantal på 1-2. Denne komprimering er tilstrækkelig
ved rampen til byggegruben, mens der ved sandpudefyldningen
kræves en komprimering, hvor lagtykkelsen skal være ca. 0,3 m og et nødvendigt
passageantal på 3-4 [DGF 2005, s. 20]. Vælges det nødvendige antal
passager ved sandpudefyldningen til 4, lagtykkelsen til 0,3 m og arbejdshastigheden
til 3 km/h, kan materielydelsen findes at være mindst 380 m3 /h.
Det vil derfor tage ca. 14 timer at komprimere de 5300 m 3 L
pudefyldningen.
D.2 Tilfyldning ved kældervægge
sand ved sand-
Efter udstøbning af kælderen er der en bredde på minimum 1,3 m, der skal
tilfyldes ved alle kælderens fire sider. Denne bredde sætter krav til det materiel,
der skal foretage komprimeringen. Som maskinel vælges en glathjuls
stålvalsetromle, toakslet, med en valsebredde på 1 m. Typen er velegnet

D.2. TILFYLDNING VED KÆLDERVÆGGE 85
til friktionsjordarter og kan fås med en større valsebredde på eksempelvis
1,25 m, hvilket der dog fravælges af udførelsesmæssige hensyn. Det valgte
maskinel kan for friktionsjordarter komprimere lagtykkelser, d, på 0,2 m, har
en arbejdshastighed, v, på 5-10 km/h og har et nødvendigt antal passager,
n, på 4-10 for at opnå tilstrækkelig komprimering. Vælges en hastighed på
5km/h og et nødvendigt antal passager på 4, kan det ved brug af formel D.2
findes, at der kan komprimeres 250 m 3 /h. Det nødvendige antal passager er
skønnet til 4, eftersom jorden ikke skal bære tungt maskinel.
Der tilfyldes til nuværende terræn under byggeperioden, der ud fra den udleverede
geotekniske undersøgelsesrapport er i kote +1,6 DNN. De resterende
0,5 m op til fremtidig terrænkote tilfyldes samtidigt med den resterende byggeplads
under hensyntagen til valg af belægning og lignende. Der skal således
komprimeres sand fra byggegrubens bund, kote −2,7 DNN, og til kote +1,6
DNN. I alt skal der komprimeres ca. 940 m3 , hvoraf tilfyldningen på rampen
udgør 281 m3 . Omregnes disse tal til løst volumen, kan det ved brug af formel
D.1 findes, at der skal bruges 375 m3 L sandvedrampenog883m3 L rundt om
kælderen.
Idet der ved rampen anvendes samme vibrationstromle, som der blev brugt til
komprimering af sandpudefyldningen, med en arbejdshastighed på 3 km/h og
et nødvendigt passageantal til 2, vil tilfyldningen tage ca. 0,3 timer. Omkring
den udstøbte kælder skal der anvendes knap 9 timer ved brug af den valgte
stålvalsetromle.
D.2.1 Samlet tidsforbrug
Det samlede tidsforbrug ved tilfyldning af hhv. sandpuden, omkring kælderen
og rampen er angivet i tabel D.1.
Aktivitet Tidsforbrug Mandskab
h Personer
Sandpude 14,0 2
Kælder 3,5 2
Rampe 0,3 2
Tabel D.1: Tidsforbrug og mandskab til komprimering af sandpuden, omkring kælderen
og rampen. Den ene person fordeler sandet med en bobcat, mens den anden komprimerer
det.

86 BILAG D. TILFYLDNING AF JORD

Bilag E
Elementmontage
I dette bilag beskrives nogle af de overvejelser, der skal gøres, inden elementmontagen
og murerarbejdet af råhuset påbegyndes.
E.1 Udførelse
For at elementmontagen skal foregå uden problemer, skal der tages stilling
til visse foranstaltninger. I det følgende beskrives nogle af de vigtigste faktorer
ved elementmontagen for, at bygningen holdes stabil samtidig med, at
sikkerheden under montagen overholdes. Derudover udarbejdes en montageog
læsseplan for vægelementerne på bygningens tredje etage, der regnes som
repræsentativ for den øvrige bygning.
Elementbyggeriet består hovedsageligt af dæk- og vægelementer. Dækelementerne
har dimensionerne l × b × t på 13,7 × 1,2 × 0,32 m, dog har elementerne
en længde på 9,6 m ved de stabiliserende trappeskakter. Det tungeste
dækelement vejer 6,7 tons. Vægelementerne har en højde på 3,7 m og en bredde,
der varierer mellem 2,0 og 2,7 m, og en vægtykkelse varierende mellem
200 og 500 mm. Det tungeste vægelement vejer 8,9 tons.
Stabilitet
Under opførelsen af råhuset skal bygningens stabilitet sikres med elementstøtter.
Som hovedregel skal der anvendes to elementstøtter i 2/3-punktet
på hvert element, der skal fastgøres til inserts i elementerne og med ekspansionsbolte
til dækket, som det er vist på figur E.1. Elementstøtterne må
87

88 BILAG E. ELEMENTMONTAGE
først fjernes, når bygningsafsnittet har opnået tilstrækkelig stabilitet og udstøbningerne
er afhærdet. Idet vægelementerne på den efterfølgende etage
først kan monteres, når dækelementerne er på plads, skal vægelementerne
monteres og afstives én etage ad gangen. [Bar-BA 2005]
Rækværk
Inserts
Elementstøtter
Figur E.1: Montage af vægelementer med elementstøttere som midlertidig afstivning
[Bar-BA 2005].
Sikkerhed
I forbindelse med opførelsen af bygningen er det nødvendigt med en række
sikkerhedsforanstaltninger for at undgå personskader. Under elementmontagen
skal der etableres et rækværk langs facadekanterne, så der er færrest
mulige åbninger under montagen. Rækværket skal mindst være én meter højt
og bestå af hånd-, knæ- og fodliste. Derudover skal døre, skakte og huller i
vægelementer og etagedæk afdækkes eller forsynes med rækværk, så snart
hullerne opstår i byggeriet.
Montage- og læsseplan
For at reducere tidsforbruget ved elementmontagen på byggepladsen er det
nødvendigt med logistisk planlægning. I denne forbindelse udarbejdes en
montage- og læsseplan for det pågældende byggeri. Derudover skal der laves
en tidsplan således, at elementerne produceres og ankommer til byggepladsen
til det rette tidspunkt, hvor elementerne skal anvendes. I dette projekt laves
et overslag på tidsforbruget for elementmontagen. Der ses dog ikke nærmere
på elementernes ankomsttider til byggepladsen.

E.2. MATERIEL 89
Projektet afgrænses til kun at betragte tredje etage, der vurderes som repræsentativ
for de øvrige etager. På montageplanen, der kan findes som tegning
(21).9.03 i tegningsmappen, kan elementinddelingen ses, og i program 1b kan
de forskellige elementer samt deres betegnelser findes.
Reolvognene skal læsses således, at den ikke bliver belastet skævt ved aflæsningen
på byggepladsen. Ud fra montageplanen for vægelementerne på tredje
etage opstilles en læsseplan, der kan findes som tegning (21).9.02 i tegningsmappen.
Da vægelementerne har en højde på 3,7 m, skal de læsses på siden,
hvormed det er nødvendigt at vende dem på byggepladsen [Spæncom 2007].
Problematikken beskrives nærmere i følgende afsnit.
E.2 Materiel
I det følgende beskrives det materiel, der skal anvendes ved elementmontagen.
E.2.1 Tårnkran
Til elementmontagen er det valgt at opstille en tårnkran på byggepladsen.
Dette valg begrundes med, at lejen pr. time er billigere ved tårnkranen end
en mobilkran. Dog kommer der ekstra omkostninger ved tårnkranen til opstilling
og nedtagning, men da montagetiden, der bestemmes i afsnit E.3, er
omkring et halvt år for elementmontagen, vurderes tårnkranen at være mere
rentabel frem for leje af en dyrere mobilkran. Opstillingen og nedtagning af
kranen forventes at tage hhv. fem og fire dage med tilhørende mobilkran.
Derudover skal der placeres et kranspor med en sporvidde på seks meter,
hvor det skal sikres, at der i bunden under kransporet ikke sker differenssætninger,
der kan medføre, at tårnkranen bliver ustabil. Der afgrænses fra
at se nærmere på kransporet, hvorfor dette ikke medtages i tidsforbruget og
priskalkulationen.
Ved placering af tårnkranen skal der tages højde for, at der skal opstilles
stillads mellem kranen og bygningen til opmuring og filtsning af skalmuren.
Bredden af det valgte stillads er 1,65 m [Paschal - Danmark A/S 2007b].
Tårnkranen kan ikke forventes at løfte byrder nærmere end 3,5 m fra midten
af kransporet, hvorfor det vælges at placere kransporet i en afstand af seks
meter fra bygningens facade. Hermed er der også plads til stilladset.
Kranen placeres ved den østlige facade af bygningen, hvorfor den skal kunne
bære en byrde på 8,9 tons i en afstand af 20,0 m, svarende til et vægelement
med en tykkelse på 500 mm. På bilagscd’en er der vedlagt datablade for den

90 BILAG E. ELEMENTMONTAGE
valgte tårnkran af typen K-180 [Krøll Cranes A/S 2007]. For det pågældende
byggeri er det kun nødvendigt at opstille kranen med en højde op til hønen på
35 m samt en længde af udliggeren på 31 m. Derudover er der et hjørnetryk
på 710 kN ved fodelementet, idet dette er kvadratisk med en sidelængde på
seks meter. Tårnkranens placering i forhold til bygningen kan ses på figur
E.2.
Figur E.2: Tårnkranens placering i forhold til bygningen. Mål i m.
På grund af byrdens størrelse skal der anvendes et 4-parts løft svarende til, at
der anvendes fire hejsewirer til at bære hønen samt byrden. Derudover skal
der anvendes et specielt løfteudstyr, idet vægelementerne skal vendes, før de
kan monteres på bygningen. Da vægelementerne skal vendes, er der behov
for et ekstra beslag på siden af elementerne således, at de kan løftes i tre
punkter. Af denne grund skal der ligeledes sættes to anhuggere på opgaven.
Mørtlen, der anvendes til udstøbning af fugerne mellem elementerne, løftes
op på byggeriet af tårnkranen ved anvendelse af en kranspand.
E.3 Tidsforbrug
Tidsforbruget til elementmontagen og det efterfølgende murerarbejde bestemmes
ud fra Wrights formel, formelC.1.

E.3. TIDSFORBRUG 91
Ved elementmontagen findes tidsforbruget for fuge og montage for hhv. dækog
vægelementerne, idet der ses bort fra trappeelementer. Da der anvendes
dækelementer med en længde på hhv. 9,6 og 13,7 m, er ydelsesdataene
hhv. 0,89 og 1,16 mh/m 2 . For vægelementerne er ydelsesdataen 2,27 mh/m 2 .
[Anlægsteknikforeningen i Danmark 2005, s. 484]
Udover elementerne består råhuset også af en formur i murværk. I denne
forbindelse skal der opsættes stillads omkring hele bygningen, for at murerarbejdet
kan foregå forsvarligt. Selve murerarbejdet indebærer hulmursisolering,
opføring og filtsning af murværket, hvor filtsning først igangsættes, når
murværket er færdiggjort.
Stillads- og murerarbejdet påbegyndes først, når elementmontagen er færdiggjort.
Dette begrundes med, at der ikke må udføres arbejde under tårnkranen,
når denne er i funktion, hvormed det rent logistisk kan være vanskeligt
at planlægge murerarbejdet. Da arbejdet inde i bygningen ikke er afhængig
af murerarbejdet, vælges det først at påbegynde opmuringen efter elementmontagen.
Tidsforbruget for stilladsarbejdet skal bestemmes for 7200 m 2 facadevæg,
mens murerarbejdet bestemmes for 5570 m 2 pga. fradrag ved vinduer og døre.
Ydelsesdataet for et stålrørsstillads er 0,16 mh/m 2 , der antages repræsentativ
for både opstilling og nedtagning. [Anlægsteknikforeningen i Danmark 2005,
s. 495] For murerarbejdet, der opdeles i hhv. hentning af mursten og mørtel,
murværk samt filtsning, er ydelsesdataene hhv. 0,28, 0,59 og 0,16 mh/m 2 .
[Anlægsteknikforeningen i Danmark 2005, s. 488]
Mandskab
I tabel E.1 kan mandskabet, der anvendes til elementmontage, stillads- og
murerarbejde, ses. Fugearbejdet ved elementmontagen foretages af én mand
ved vægelementerne og af to mand ved dækelementerne. Stilladset opstilles
forskudt af murerarbejdet med én etage ad gangen således, at der ikke
opsættes stillads over murerne.
På grundlag af mandskabet og de aktuelle mængder er der fundet et tidsforbrug
for de forskellige opgaver ved opførelsen af råhuset, der kan ses i tabel
E.2. Beregningerne af tidsforbruget kan findes i program 1c.

92 BILAG E. ELEMENTMONTAGE
Funktion Antal Arbejdsopgave
Kranfører 1 Kranbetjening
Anhugger 1-2 Klargøre elementerne ved udretning af evt.
bøjler samt påsætning af beslag til rækværk,
anhugger elementet til kranen og styrer evt.
vendinger af vægelementer
Montage 2 Styrer elementet på plads, afstiver elementet,
indlægger fugearmering og afhugger elementet
Fuge 1-2 Udstøbning af fuger mellem elementerne
Stillads 4 Opstilling og nedtagning af stillads
Murværk 9 3 sjak á 3 personer: Én mand til
mørteltilberedning og transport, de
øvrige udfører hulmursisolering, opmuring
samt filtsning
Tabel E.1: Mandskab til elementmontage, stillads- og murerarbejde samt tilhørende arbejdsopgaver.
Aktivitet Tidsforbrug Mandskab
h Personer
Montage - væg 110 5
Montage - dæk 22 4
Fuge - væg 79 1
Fuge - dæk 33 2
Stillads 49 4
Transport af mørtel 87 3
Murværk 92 6
Filtsning 25 6
Kran - opstilling 5 3
Kran - nedtagning 4 3
Tabel E.2: Tidsforbrug for de forskellige aktiviteter, der udføres ved opførelsen af råhuset.
Værdierne er angivet for en repræsentativ etage.

Bilag F
Tidsforbrug for øvrige
aktiviteter
Udover de aktiviteter, der er omtalt i bilag A-E, er der andre aktiviteter,
der skal udføres i forbindelse med opførelsen af råhuset. Det ligger udenfor
dette projekt at behandle disse i dybden, men der vil i dette bilag blive
givet et anslag på varigheden og ressourceforbruget for at kunne lave en
sammenhængende tidsplan.
F.1 Filterboringer
For at undgå grundbrud i byggegruben skal der, som beregnet i bachelorprojektet,
udføres sænkning af trykniveauet. Dette gøres med tre filterboringer,
hvoraf to skal ned i en dybde på ca. 9 m, og den sidste skal ned i
ca. 7 m dybde. Anstilling tager 1 time pr. boring, mens der kan bores 4 m i
timen, idet to mand er beskæftiget. Dette giver et samlet tidsforbrug på ca.
9timer.
F.2 Støbning af fundamenter i terræn
Ved støbning af randfundamenterne i terræn skal der ved en udstrækning på
30 m støbes ovenpå pæle, og for de resterende 60 m af bygningens længde støbes
på en sandpudefyldning. Ved pælene skal der udføres forskallingsarbejde,
indlægges armering samt udstøbes. Det vurderes, at det ikke er nødvendigt
med armering i den resterende del af fundamentet, da der her er bærende
93

94 BILAG F. TIDSFORBRUG FOR ØVRIGE AKTIVITETER
lag langs hele udstrækningen. Forskallingen ved sandpuden udføres som jordforskalling
ved at grave render i den komprimerede fyldning, hvor det skal
sikres,atsandeterfugtigt,sådetermuligtatgravemedvertikalesider.
Til støbning af fundamenterne i terræn skal der i alt bruges 100 m 3 beton,
fundet ved en gennemsnitlig højde på 0,9 m og en horisontal udstrækning
på 0,5 m. Antages det at tage 0,5 mh/m 3 , vil det tage 50 mh at udstøbe.
Over pælene skal der anvendes ca. 160 m 2 systemforskalling med en højde
på 1,35 m. Antages ydelsen at være 0,7 mh/m 2 , vil forskallingsarbejdet tage
ca. 110 mh.
Ud fra en armeringsmængde på 1 VOL% findes det, at der skal anvendes ca.
2 tons armering i fundamenterne over pælene. Det vurderes, at der både skal
klippes, bukkes og bindes armering, og at ydelsen samlet kan sættes til 25
mh/t. Der skal derfor afsættes 50 mh til armeringsarbejde.
Der skal udgraves ca. 70 m 3 render i sandpuden til efterfølgende støbning.
Til formålet kunne en minigraver være anvendelig, og tidsforbruget antages
at være 4 timer.
F.3 Udlægning af isolering
Detantages,attomandkanudlægge100 m 2 polystyrenplader på én arbejdsdag.
I kælderen skal der udlægges ca. 400 m 2 , mens der skal udlægges ca.
1200 m 2 i den resterende del af bygningen. Der antages, at der skal udlægges
to lag overalt, hvorfor det forventes at tage hhv. 8 og 24 dage for to mand.
F.4 Udstøbning af slidlag
Det antages, at det tager én dag at udstøbe slidlag for hver etage for fire
mand med en betonpumpe.
F.5 Indretning af byggeplads
I forbindelse med indretningen af byggepladsen er der ligeledes en række
aktiviteter.
Der opsættes i alt 450 m hegn omkring byggepladsen. For et trådgitter på
betonfødder tager det 0,5 mh at sætte en sektion på 3 m op, mens det tager

F.5. INDRETNING AF BYGGEPLADS 95
0,3 mh for nedtagning. Opsætning og nedtagning af de 450 m hegn tager
derfor hhv. 75 mh og 45 mh. Producenten af trådhegnet opsætter det på
byggepladsen, og det antages, at der både til opsætning og nedtagning skal
benyttes seks mand.
På byggepladsen er der ca. 3600 m 2 kørearealer, hvorpå der skal anlægges
stabilgrus. Det tager 0,03 mh at anlægge 1m 2 [V&S Byggedata A/S 2003],
hvormed det i alt tager 108 mh at anlægge alle kørearealerne. Det antages,
at der skal benyttes tre lastbiler, én gravemaskine og én vibrationstromle
med tilhørende chauffør til anlægning af kørearealerne.
Det tager 16 mh at indrette en armeringsplads på 200 m 2 . Da der på byggepladsen
placeres en armeringsplads på 270 m 2 , vil det tage 22 mh at klargøre
denne. Det antages, at der skal fire mand til at indrette armeringspladsen.
De øvrige aktiviteter, der er benævnt i afsnit 4, er ikke medtaget i tidsberegningen,
da disse tidsforbrug er negligeable. I tabel F.1 er de medtagne
aktiviteter for indretning af byggepladsen opstillet.
Aktivitet Tidsforbrug Anbefalet mandskab
h Personer
Opstilling af hegn 12,5 6
Anlæg af kørearealer 21,6 5
Indretning af armeringsplads 5,5 4
Tabel F.1: Tidsforbrug til indretning af byggepladsen.

96 BILAG F. TIDSFORBRUG FOR ØVRIGE AKTIVITETER

Bilag G
Tids- og ressourceplan
I dette bilag beregnes tidsforbruget for opførelsen af råhuset.
Tidsplanen udarbejdes i MS Projekt, som på baggrund af indtastede aktiviteter
og sammenhænge mellem disse genererer et stav- og procesdiagram, der
kan findes i tegningsmappen som tegning (99).7.04 og (99).7.05. Det ønskes
at tilpasse disse, så der opnås en løsning, der er økonomisk mht. materiel og
bemanding. Selve tidsplanen kan findes som program 1d.
G.1 Arbejdstider
Der arbejdes med en 37 timers arbejdsuge, idet der mandag til torsdag arbejdes
7.00-12.30 og 13.30-15.30, og fredag 7.00-12.30 og 13.30-15.00. Der holdes
fri på alle danske helligdage. Byggeriet påbegyndes d. 3/5-2007, og der ses
bort fra, at arbejdet om vinteren kan tage længere tid pga. vejrforholdene.
G.2 Byggeriets faser
Overordnet set kan byggeriet inddeles i følgende faser:
1. Indretning af byggeplads
2. Etablering af sandpude og ramning af pæle i terræn
3. Etablering af byggegrube
4. Støbning af kælder
97

98 BILAG G. TIDS- OG RESSOURCEPLAN
5. Sløjfning af byggegrube
6. Støbning af fundamenter i terræn
7. Elementmontage
8. Opførelse af murværk
9. Filtsning af murværk
Faserne skal udføres i den nævnte rækkefølge, idet der dog forekommer overlap
mellem nogle af faserne. Først skal byggepladsen etableres, så der er
ordnede arbejdsforhold. For at rammemaskinen ikke udøver en stor belastning
på spunsvæggene, når den nedbringer pælene i terræn, ønskes det, at
pælene er nedrammet inden gravearbejdet i byggegruben påbegyndes. Fase
2 og 3 kører derfor sideløbende, mens de øvrige faser kun har lidt eller intet
overlap.
G.3 Aktiviteter
Som beskrevet i bilag A-F er tidsforbruget for nogle af aktiviterne afhængig
af materiellet, mens tidsforbruget ved andre varierer efter bemandingen. Det
ønskes at planlægge aktiviteterne således, at bemandings- og materielkurven
er så jævn som muligt, da dette er mest økonomisk. Desuden ønskes det, at
hele byggeriet ikke tager længere tid end nødvendigt, altså at optimere den
kritiske vej.
De ressourcer, der skal bruges i forbindelse med byggeriet, kan ses i tabel
G.1. Det antages, at jord- og betonarbejderne kan bruge det materiel, hvor
der ikke er inkluderet fører.
Fase 1-6 indeholder alle de aktiviteter, der har at gøre med støbning af fundamenter
og kælder, herunder hjælpeaktiviteter i form af etablering af byggegrube.
I fase 7-9, der er elementmontage og murværk, er der mange aktiviteter,
som skal gentages for hver etage. I tabel G.2 og G.3 kan tidsforbruget
for de forskellige aktiviteter ved den valgte ressourcemængde ses.
For at sikre lave omkostninger skal aktiviteterne koordineres, så de udføres
hensigtsmæssigt i forhold til hinanden. For fase 2 og 3, der kører sideløbende,
koordineres de således, at der kun er brug for én gravemaskine og én
rammemaskine, hvilket kan ses på figur G.1, som viser et udsnit af stavdiagrammet.
Det giver et lidt større tidsforbrug, men da det kun er i korte
perioder, der ellers var brug for to rammemaskiner, vurderes det at være den
mest økonomiske løsning.

G.3. AKTIVITETER 99
Materiel Initialer Antal
Tårnkran inkl. fører TK 1
Rammemaskine inkl. fører RA 1
Gravemaskine inkl. fører GR 1
Minigraver inkl. fører MI 1
Lastbil inkl. fører LA 5
Bobcat BO 1
Vibrationstromle VI 1
Stålvalsetromle ST 1
Betonpumpe BE 1
Arbejdere Initialer Antal
Jord- og betonarbejder JB 12
Murer MU 9
Stilladsarbejder ST 8
Tabel G.1: Ressourcer.
Figur G.1: Udsnit af stavdiagrammet.

100 BILAG G. TIDS- OG RESSOURCEPLAN
Aktivitet Tidsforbrug [h] Ressourcer
1. Indretning af byggeplads 184,0
Opsætning af hegn 12,5
Anlæg af kørearealer 21,6 VI, GR, 3LA, JB
Indretning af armeringsplads 5,5 4JB
2. Udgravning til fundamenter i terræn 111,0
Udgravning til sandpude 44,0 5LA, GR
Udlægning og komprimering af sandpudefyldning 14,0 VI, BO, 2JB
Ramning af pæle, afrigning 24,0 RA, JB
Kapning af pæle 18,0 GR
3. Etablering af byggegrube 191,0
Tilrigning, ramning af spunsjern 60,0 RA, 2JB
Boring af filterboringer 9,0 2JB
Dræning af jorden 37,0
Udgravning til kælder del 1 12,0 GR, 5LA
Etablering af ankre 57,0 4JB
Udgravning til kælder del 2 12,0 GR, 5LA
Tilrigning, ramning af pæle, afrigning 35,0 RA, JB
Kapning af pæle 24,0 GR
4. Støbning af kælder 299,2
Udstøbning af renselag 7,0 4JB
Opsætning af forskalling (støbning 1) 18,3 4JB
Klipning af armering (støbning 1) 52,0 2JB
Binding af armering (støbning 1) 46,6 5JB
Udstøbning (støbning 1) 6,8 12JB
Nedtagning af forskalling (støbning 1) 3,0 6JB
Opsætning af forskalling (støbning 2) 70,8 6JB
Armeringsarbejde (støbning 2) 21,3 6JB
Udstøbning (støbning 2) 5,0 10JB
Nedtagning af forskalling (støbning 2) 17,7 6JB
Kappilarbrydende lag og isolering 30,0 6JB
Udstøbning (støbning 3) 2,5 6JB
5. Sløjfning af byggegrube 49,5
Tilfyldning og komprimering ved kældervægge 3,5 ST, BO, 2JB
Tilfyldning og komprimering ved rampe 0,3 VI, BO, 2JB
Tilrigning, optagning af spunsjern, afrigning 49,0 RA, 2JB
6. Støbning af fundamenter i terræn 129,0
Udgravning 4,0 MI
Forskalling 18,3 6JB
Armering 8,3 6JB
Udstøbning 8,3 6JB
Kappilarbrydende lag og isolering 9,0 4JB
Tabel G.2: Tids- og ressourceforbrug for aktiviteterne i fase 1-6. Forkortelserne for ressourcerne henviser til tabel
G.1, og tallene henviser til antallet af hver ressource. Tilrigning og afrigning henviser til rammemaskinen.

G.3. AKTIVITETER 101
Aktivitet Tidsforbrug [h] Ressourcer
7. Elementmontage 907,5
Opstilling af kran 37,5 TK
Montage af dæk over kælder 22,0 TK, 3JB
Fuge af dæk over kælder 33,0 JB
Montage af væg (hver etage) 110,0 TK, 4JB
Fuge af væg (hver etage) 79,0 JB
Montage af dæk (hver etage) 22,0 TK, 3JB
Fuge af dæk (hver etage) 33,0 2JB
Nedtagning af kran 30,0 TK
Udstøbning af slidlag 45,0 BE, 4BJ
8. Murværk i alt 601,0
Opstilling af stillads (hver etage) 49,0 4ST
Opførelse af murværk (hver etage) 92,0 9MU
9. Filtsning i alt 174,5
Filtsning (hver etage) 25,0 6MU
Nedtagning af stillads (hver etage) 24,5 8ST
Tabel G.3: Aktiviteter i fase 7-9. Forkortelserne for ressourcerne henviser til tabel G.1,
og tallene henviser til antallet af hver ressource.
Ved udstøbningerne i fase 4 og 6 skal hele udstøbningen klares indenfor
samme dag, da der ellers skulle laves et støbeskel. For at betonen har tid til
at hærde, kræves det desuden, at der skal gå en hel dag mellem udstøbning
og afforskalling. Disse krav betyder, at nogle af aktiviteterne påbegyndes lidt
senere, end det ellers var muligt.
Når alle aktiviteterne er plottet ind i stavdiagrammet med deres indbyrdes
relationer, fremkommer den kritiske vej, som er den vej, der er afgørende for,
hvor lang tid det samlede byggeri tager. På figur G.2 kan tidsforbruget for de
forskellige faser ses. Byggeriet påbegyndes d. 3/5-2007, og råhuset forventes
at stå opført d. 11/7-2008.
Figur G.2: Tidsforbrug for de forskellige faser.
Hvis det ønskes, at byggeriet opføres hurtigere, skal varigheden for nogle af

102 BILAG G. TIDS- OG RESSOURCEPLAN
aktiviteterne på den kritiske vej mindskes. De øvrige aktiviteter, der ikke
indgår i den kritiske vej, har et slæk, hvilket er den tid, en aktivitet kan
rykkes, uden det har indflydelse på den samlede tidsplan. Slækket kan opdeles
i frit og totalt slæk. Udnyttelse af det frie slæk har ikke betydning for andre
aktiviteter, mens udnyttelse af det totale slæk medfører, at andre aktiviteter
også bliver rykket.
Bemandingskurven kan udjævnes ved at benytte slækket. I princippet kan en
aktivitet flyttes ubegrænset indenfor rammerne af det frie slæk, men der er
også andre ting at tage hensyn til, når det fastlægges, hvornår en aktivitet
skal udføres. Det kan være fristende at udføre en aktivitet, så snart det
er muligt, da risikoen for forsinkelser så synes at være mindre. Men iht.
princippet just in time bør en aktivitet udføres senest muligt, da der ellers
er risiko for, at det der er lavet bliver ødelagt, inden der arbejdes videre med
det.
Eksempelvis har aktiviteten udgravning i forbindelse med støbning af fundamenter
i terræn et stort frit slæk. Men hvis dette gøres så tidligt som muligt,
er det med risiko for, at renderne styrter sammen inden udstøbningen. Der
afgøres ved den enkelte aktivitet, om det er mest økonomisk at gøre det
tidligst eller senest muligt.
På figur G.3 kan mandtimeforbruget pr. uge for hver type bemanding ses.
Det ses, at kurverne for mandtimeforbruget ikke er specielt jævn. Dette er
et resultat af, at der er taget hensyn til, hvor mange mand det er praktisk
at have på hver aktivitet. Det vurderes, at kurven ikke kan udjævnes mere
under de givne forudsætninger.
Figur G.3: Bemandingskurve.

G.3. AKTIVITETER 103
Figur G.4 viser, hvornår de forskellige typer af materiel skal bruges på pladsen.
Ved hver enkelt maskine skal det vurderes, om det er billigst at have
den stående, når den ikke bruges, eller om den skal lejes på ny hver gang.
Figur G.4: Brug af materiel.

104 BILAG G. TIDS- OG RESSOURCEPLAN

Bilag H
Priskalkulation
I dette bilag beregnes en tilbudspris på totalentreprisen. I den udregnede
tilbudspris indgår de aktiviteter, der er blevet beskrevet i de foregående
bilag.
Til beregning af tilbudsprisen er der taget højde for følgende:
• Direkte omkostninger til materialer, arbejdskraft og materiel
• Omkostninger til indretning og afrigning af byggeplads
• Omkostninger til drift og ledelse af byggeplads
• Lønninger til rådgivere
• Omkostninger til administration og finansiering
• Risikotillæg
• Fortjeneste
Ud fra V&S prisbøgerne findes de direkte omkostninger, entreprenøren forestår,
der vurderes at svare bedst til de fundne aktiviteter. De direkte omkostninger
indeholder materialepris, lønninger og leje af materiel. Af V&S
prisbøger anvendes ”netto”-udgaverne, idet det ønskes at finde totalentreprenørens
omkostninger ved de enkelte aktiviteter. Som litteratur anvendes hhv.
Anlæg - Netto fra 2005 [V&S Byggedata A/S 2005] og Husbygning - Netto fra
2003 [V&S Byggedata A/S 2003]. Det undlades at fremskrive de fundne data
til år 2007 priser. For de præfabrikerede betonelementer indeholder litteraturen
ikke data, der vurderes repræsentative for de valgte elementer, hvorfor
der her bruges Overslagspriser november 2005 fra Betonelement-Foreningen.
[Betonelement-Foreningen 2005].
105

106 BILAG H. PRISKALKULATION
Prisniveauet i V&S prisbøgerne er indekseret til 1 på Sjælland uden for hovedstadsområdet.
For Nordjylland kan der regnes med et prisniveau på 0,85,
hvorfor dette anvendes under udregningen af de direkte omkostninger. For
betonelementerne fastsættes dog et prisniveau på 1, idet de brugte erfaringsdata
er for hele landet.
De anførte lønninger er ligeledes nettopriser og indeholder derfor ikke sociale
ydelser såsom omkostninger til feriepenge, forsikringer og sygedagpenge.
Omkostninger til de sociale ydelser kan sættes til en merydelse på 39,87% i
forhold til nettolønningerne. [V&S Byggedata A/S 2003]
Ved de enkelte aktiviteter regnes med de mængder, der hidtil er blevet fundet,
hvorfor der ikke tages højde for yderligere spild og merforbrug end, hvad der
er indregnet i nettomaterialeprisen. Ligeledes tages en evt. mængderabat i
forhold til leverandørerne ikke i regning trods de store mængder materialer,
der skal bruges på projektet.
Der medtages ikke en ekstra omkostning for de fagentreprenører, som skal
hentes udefra. Alternativt kunne der have været indført et risikotillæg, men
da det ikke vides nøjagtigt hvilke aktiviteter, der skal udføres af fagentreprenører,
medtages dette ikke.
H.1 Direkte omkostninger
Der regnes med direkte omkostninger på jordarbejde, rammearbejde, udstøbning,
elementmontage, mur- og stilladsarbejde samt indretning og drift
af byggepladsen. Det er i program 1e fundet, at de direkte omkostninger for
de enkelte aktiviteter er, som det kan ses i tabel H.1 og H.2. I aktiviteterne
er medregnet både materialer, lønninger og materiellet, der skal anvendes til
opgaven.
Der forestås ikke omkostninger til optagning af spunsvæggene, idet scrapværdien
regnes at modsvare disse.
For at vise hvordan omkostningerne er fordelt på hhv. materialer, lønninger
og leje, er den procentuelle udgift opstillet i tabel H.3. Engangsudgifter såsom
opsætning af kran, tilrigning af rammemaskine og lign. medregnes som en
lejeudgift.
I tabel H.3 kan det ses, at materialeomkostningerne til elementmontagen er
meget større end lønudgifterne, hvilket skyldes, at der anvendes præfabrikerede
elementer, hvormed der ikke skal udføres omfattende støbearbejde på
byggepladsen.

H.1. DIREKTE OMKOSTNINGER 107
Aktivitet Direkte omkostninger
kr.
Jordarbejde:
Afgravning og bortkørsel af råjord indtil 1 km 154.276,87
Tillæg for bortkørsel for ekstra 5 km 132.940,00
Sandfyldning ved sandpude 553.286,25
Sandfyldning ved kælder 104.544,59
Sandfyldning ved rampe 35.737,64
Udgravning af fundamentsrender 10.761,82
991.547,17
Rammearbejde:
Ramning af spunsjern 914.935,95
Anstilling og afrigning af rammemaskine 33.150,00
Placering af ankerbolte 163.228,05
Ramning af betonpæle 328.117,00
Asfaltering af betonpæle 26.185,31
Kapning af pæle 12.750,00
Optagning af spunsjern 0,00
1.478.366,32
Udstøbning:
Systemforskalling (støbning 1) 13.315,83
Systemforskalling (støbning 2) 76.960,97
Systemforskalling (terrænstøbning) 11.071,76
Polystyrenplader 539.729,60
Armeringsnet (støbning 2) 25.124,48
Bearbejdning af armering 303.793,40
Udstøbning af dæk, 25 Mpa 292.171,52
Udstøbning af vægge, 25 Mpa 218.535,68
Udstøbning af fundamenter, 25 Mpa 131.648,00
Udstøbning af renselag, 8 Mpa 9.467,34
Tillæg for aflæsning af beton med transportbånd 42.832,35
1.664.650,93
Elementmontage:
Montering af vægelementer 5.376.520,90
Inserts i vægelementer 51.380,00
Strittere i vægelementer 55.050,00
Løftebøjler i vægelementer 66.060,00
Fugearbejde 143.089,77
Montering af dækelementer, PX32 4.422.914,76
Løftebøjler i dækelementer 83.160,00
Fugearbejde 138.467,33
Slidlag, 8 Mpa 901.632,06
11.238.274,81
Tabel H.1: Direkte omkostninger i forbindelse med opførelse af østfløjens råhus. Yderligere
direkte omkostninger kan ses i tabel H.2

108 BILAG H. PRISKALKULATION
Aktivitet Direkte omkostninger
kr.
Mur- og stilladsarbejde:
Opstilling af stillads 342.720,00
Leje af stillads 1.225.224,00
Hulmursisolering, t = 125 mm 465.022,59
Ydervægge af tegl, t = 110 mm skalmur 3.089.024,53
Filtsning af udvendige vægge 406.693,55
Tillæg for farve under filtsning 103.732,90
Nedtagning af stillads 342.720,00
5.975.137,56
Byggepladsindretning:
Etablering af filterboringer 23.290,00
Opstilling og nedtagning af tårnkran 84.235,00
Eltavler, hovedtavle og undertavler 4.556,00
Byggepladsbelysning, opstilling og nedtagning 21.760,00
Vejanlæg 687.225,00
821.066,00
Drift af byggepladsen:
Mandskabsvogne 10 mands skurvogne 26.924,65
Sanitetsvogn, 5 mands 21.224,38
Kontorvogn med mødelokale, 2 rums 14.068,73
Redskabsvogne, uisolerede 10.017,91
Affaldscontainere, leje af 16 m 3 container 20.363,28
Tømning af affaldscontainere 201.813,57
Leje af hegn 107.789,55
Leje af hovedtavle, tilgang 160 A 36.627,22
Leje af undercentral, tilgang 63 A 85.503,95
Byggepladsbelysning, drift og leje 116.410,69
Filterboringer, drift og leje 60.636,45
Lænsepumper, drift og leje 23.703,95
725.084,33
Samlede direkte omkostninger i kr. 22.894.127,12
Tabel H.2: Direkte omkostninger i forbindelse med opførelse af østfløjens råhus.

H.2. INDIREKTE OMKOSTNINGER 109
Aktivitet Materialer Lønninger Leje
% % %
Jordarbejde 26,1 6,4 67,5
Rammearbejde 69,2 6,8 24,0
Udstøbning 66,9 24,7 8,4
Elementmontage 86,2 12,4 1,3
Mur- og stilladsarbejde 25,6 51,9 22,5
Byggepladsindretning 39,3 4,6 56,1
Drift af byggeplads 0,0 0,0 100,0
Total 60,9 22,3 16,8
Tabel H.3: Procentvis fordeling af omkostninger.
De største procentuelle lønudgifter findes ved støbe- og murerarbejdet, hvor
store dele af arbejdet udføres manuelt.
H.2 Indirekte omkostninger
Udover de anførte omkostninger i tabel H.1 og H.2 er der en række andre
omkostninger, som totalentreprenøren skal tage højde for inden tilbudsgivning.
Den samlede direkte omkostning tillægges ekstra omkostninger fra indretning,
afrigning og drift af byggepladsen samt yderligere omkostninger til
rådgivere, administration, finansiering, risiko og den ønskede fortjeneste.
Indretning og afrigning af byggeplads
Ved de direkte omkostninger for byggepladsindretningen er der ikke taget
højde for rømnings- og planeringsarbejder på pladsen, opstilling af kranspor,
jern- og forskallingsplads samt tilkobling af midlertidige installationer for
el, vand, afløb, telefon og trykluft. Aktiviteten kan sættes til mellem 5 og
10% [V&S Byggedata A/S 2003, s. 40]. Da en stor del af indretningen og
afrigningen af byggepladsen er medtaget i de direkte omkostninger, regnes
med et tillæg på 3% af de samlede direkte omkostninger.
Drift af byggeplads
Driftsomkostningerne dækker f.eks. over vedligeholdelse af byggeplads, vejrligsforanstaltninger,
beklædning, kørepenge og tilsyn. Dette tillæg er vurderet
til 5% af de samlede direkte omkostninger [V&S Byggedata A/S 2003, s.
40].

110 BILAG H. PRISKALKULATION
Ledelse af byggeplads
Byggepladsen forudsættes ledet af en byggeleder og en formand, der får en
månedsløn på hhv. 35.000 og 30.000 kr. Hertil tillægges omkostninger til
sociale ydelser på 39,87%.
De direkte omkostninger samt omkostningerne ved indretning, drift, ledelse
og afrigning af byggepladsen summeres sammen til en delsum, der kan
ses i tabel H.4. Denne delsum dækker over entreprenørens omkostninger på
byggepladsen.
Omkostning Beløb
kr.
Direkte 22.894.127,12
Indretning og afrigning 686.823,81
Drift af byggeplads 1.144.706,36
Løn til byggeleder 499.397,26
Løn til formand 428.054,79
Delsum 25.653.109,34
Tabel H.4: Delsum for direkte omkostninger samt omkostninger ved indretning, drift,
ledelse og afrigning af byggeplads.
Delsummen tillægges omkostninger for lønninger til rådgivere, administration,
finansiering, risiko og fortjeneste.
Løn til rådgivere
Lønomkostningerne til ingeniør, arkitekt og landinspektør vurderes til hhv.
4, 4 og 1% af delsummen. Landinspektøren står for afsætning og opmåling
af bygningen, hvilket vurderes som en mindre post end de øvrige.
Administration
Administrationsomkostningerne dækker over omkostningerne på entreprenørens
hovedkontor, hvilket bl.a. indebærer bogholderi, ledelse og marketing.
Tillægget er vurderet til 5% af summen af delsummen og løn til rådgiverne.
[Anlægsteknikforeningen i Danmark 2005, s. 374]

H.2. INDIREKTE OMKOSTNINGER 111
Finansiering
Finansieringsomkostningerne dækker over renterne på driftskapitalen, der
opstår, når entreprenøren foretager udbetalinger til løn og leverandører, før
indbetalingerne fra bygherren falder. Finansieringsomkostningerne dækkes
ved et tillæg på 1% af prisen efter administrationsomkostninger. [Anlægsteknikforeningen
i Danmark 2005, s. 374]
Risikotillæg
Risikotillægget tager højde for ekstra omkostninger ved bl.a. forsinkelser af
arbejdet, vejrlig og usikkerheder ved arbejdsydelser og lønniveauer. Størrelsen
af risikotillægget ligger som regel mellem 2 og 10% af de totale omkostninger,
hvor tillægget er mindst ved store opgaver f.eks. ved elementbyggeri.
I priskalkulationen er risikotillægget vurderet til 2% af omkostningerne til
og med finansiering. [Anlægsteknikforeningen i Danmark 2005, s. 375]
Fortjeneste
Det er antaget, at entreprenøren ønsker en fortjeneste på 4% af de totale
omkostninger.
H.2.1 Omkostningsfaktor
Omkostningsfaktoren bestemmes som tilbudssummen over delsummen for
direkte omkostninger og tillæg ved indretning, drift, ledelse og afrigning af
byggepladsen. Omkostningsfaktoren er dermed den faktor, der skal multipliceres
nettopriserne for at få bruttopriserne. Tilbudssummen er fundet ud
fra delsummen og tillægsomkostningerne til 31.456.521,35 kr. ekskl. moms.
Dermed bliver omkostningsfaktoren 1,23.
Ved at multiplicere omkostningsfaktoren med de direkte omkostninger, kan
bruttopriserne for de enkelte aktiviteter samt bruttoenhedspriserne bestemmes.
Hermed medregnes der i bruttopriserne omkostninger til administration,
finansiering, risiko og fortjeneste, hvilket gør det muligt for entreprenøren at
bestemme de eksakte priser, der kommer ved eventuelle ændringer i mængderne,
som er opstillet i tilbudskalkulationen.

112 BILAG H. PRISKALKULATION
H.3 Finansiering
For at sikre god likviditet i byggeperioden er finansieringen væsentlig at
betragte, idet udbetalinger til leverandører og fagentreprenører kan falde
tidligere end bygherrens indbetalinger. Dette projekt finansieres efter en betalingsplan,
hvor bygherren betaler for det udførte arbejde til den givne
milepæl. Alternativt kunne en månedlig acontobegæring have været en mulighed.
Byggeriet starter d. 3/5-2007 og forventes afsluttet d. 11/7-2008, som det
blev bestemt i afsnit G. De anvendte milepæle samt deres afslutning efter
byggeriets start kan ses i tabel H.5, hvor også betalingerne for de enkelte
milepæle kan ses.
Løn til rådgiverne fordeles ligeligt mellem milepæl 1 og 13. Dette vælges,
da det vurderes, at store dele af omkostningerne er i projekteringsfasen,
mens den resterende del ligger i udførelsesfasen, herunder føring af tilsyn,
og afbetales derfor ved sidste milepæl. Omkostningerne til drift og ledelse af
byggepladsen fordeles på de forskellige milepæle afhængig af den givne varighed.
Udgifter til montagearbejde fordeles ligeligt på de enkelte etager, hvor
opsætning af tårnkranen dog er inkluderet i montagearbejde af stueetagen.
Opsætning og nedtagning af stillads er fordelt ligeligt mellem milepæl 10 og
13.
Det antages, at totalentreprenøren har 30 dages kredit til leverandører og
fagentreprenører, og bygherren har tilsvarende kredittid hos totalentreprenøren.
Finansieringsdiagrammet for totalentreprenøren på det pågældende projekt
kan ses på figur H.1.
Indtægtskurven viser entreprenørens indtægter ud fra værdien af det udførte
arbejde til de pågældende milepæle. Indtægtskurven bestemmes ud fra
bruttopriser, hvorfor entreprenørens ønskede fortjeneste er medregnet.
Indbetalingskurven fra bygherren er forskudt 30 dage i forhold til indtægtskurven,
hvorfor den første indbetaling falder senest 36 dage efter byggeriets
start. Bygherren betaler alle omkostninger for den enkelte milepæl på én
gang, hvorfor kurven er trappeformet.
I omkostningskurven er inkluderet direkte omkostninger, drift og leje af byggeplads,
lønninger til rådgivere samt administrationsomkostninger. Der er
således ikke medregnet finansieringsomkostninger, risikotillæg og fortjeneste,
da disse ikke er deciderede omkostninger for totalentreprenøren. Administrationsomkostningerne
er fordelt på de enkelte milepæle i forhold til
milepælenes varighed.

H.3. FINANSIERING 113
Milepæl Aktivitet Afslutningsdag Pris
kr.
1 Byggepladsindretning
Rådgivning 6 1.793.143,28
2 Udgravning
Sandpudefyldning
Spunsjern
Ramning pæle terræn 40 2.842.816,85
3 Ramning pæle kælder
Kapning pæle
Udstøbninger
Tilfyldning kælder
Optagning spunsjern 119 3.120.173,74
4 Opstilling tårnkran
Montage stueetage 151 2.652.976,64
5 Montage 1. etage 175 2.486.458,67
6 Montage 2. etage 201 2.502.265,37
7 Montage 3. etage 224 2.478.555,32
8 Montage 4. etage 256 2.549.685,45
9 Montage 5. etage 280 2.486.458,67
10 Murerarbejde stue- & 1. etage
+ Stillads 328 2.720.583,07
11 Murerarbejde 2. & 3. etage
+ Stillads 364 2.088.420,27
12 Murerarbejde 4. & 5. etage
+ Stillads 402 2.123.738,68
13 Nedtagning stillads
Filtsning
Rådgivning 434 1.611.245,32
Sum 31.456.521,35
Tabel H.5: Betalingsplan for projektet.

114 BILAG H. PRISKALKULATION
Figur H.1: Finansieringsdiagram for projektet.
Udbetalingskurven er forskudt 30 dage i forhold til omkostningskurven. Ved
den første milepæl starter de første udbetalinger dag 30 og afsluttes dag 36.
Den samlede omkostning for milepælen fordeles lineært i udbetalingsperioden.
Finansieringskurven er differensen mellem udbetalings- og indbetalingskurven,
og ud fra denne kan byggeriets likviditet bestemmes. Af figur H.1 fremgår
det, at der indtil dag 364 skal trækkes på entreprenørens kassekredit,
hvorefter finansieringskurven overgår til et overskud på byggeriet. Det maksimale
underskud på byggeriet opnås efter 70 dage, hvor der er et underskud
på entreprenørens betalingsbalance på ca. −3.350.000 kr. Overskuddet på
projektet ved dag 464 er på 2.097.000 kr., hvilket stemmer overens med
differensen mellem tilbudsprisen og de samlede omkostninger til og med administrationsomkostningerne.

Bilag I
Programliste
1. Anlægsteknik
(a) antalpaele.xls
Skøn på antallet af pæle, der skal bruges til pælefundering af halvdelen
af bygningen.
(b) elementer.xls
Bestemmelse af antallet af elementer til opførelse af bygningens
tredje etage. Herunder kan der også ses, hvilke dimensioner de
enkelte elementer har.
(c) tidsforbrugmontage.xls
Beregning af tidsforbruget til montage af bygningens tredje etage.
(d) tidsplan.mpp
Generering af stav- og netværksdiagram.
(e) tilbudskalk.xls
Beregning af tilbudsprisen for byggeriet ud fra entreprenørens
synsvinkel. Derudover opstilles et finansieringsdiagram.
2. Informationsteknologi
(a) tegningsdatabase.mdb
Database over detailtegningerne.
115