Fængselsstyrelsens Aarbog 1901 - 1902, Meddelelser om det ...

166
De lokale Fængsler. Fangebehandlingen.
fængslede tilbageholdes af Fængslets Bestyrelse eller, indtil dens Bestemmelse
kan indhentes, af Vagtmesteren, saafremt der er Grund til at frygte for, at
Forfølgningen paa utilbørlig Maade vil blive søgt modvirket, eller naar man
ikke ved, hvem Afsenderen er. Underretning om Tilbageholdelsen skal straks
gives den fængslede (jfr. Cirk. 10 Januar 1890).
Om Fangers L æ sning bestemmer Reglementets § 26, at det er Strafarrestfanger
og Varetægtsfanger tilladt at skaffe sig og at være i Besiddelse af de
Bøger, Tidsskrifter og Aviser, som de Ønsker, forsaavidt Misbrug eller utilladt
Kommunikation ikke derved bliver afstedkommet. Fanger, der har at udholde
Fængsel paa Vand og Brød eller paa sædvanlig Fangekost, maa foruden de
Bøger, der skal findes i ethvert Fangerum, ikke være i Besiddelse af andre
Bøger end dem, som de faar udlaant af Fængslets Bogsamling, eller som Bestyreren,
Præsten eller Læreren tillader dem at have. Aviser maa ikke gives
saadanne Fanger iheende.
Re v se is e overensstemmende med Fængselslovens § 6 maatte alene ilægges
af Bestyreren og kun, naar en Irettesættelse ikke ansaaes tilstrækkelig. Almindelig
Hustugt og — i Tilfælde — Fangens Belæggelse med Jern eller andet
Tvangsredskab kunde foruden af Bestyreren ogsaa anvendes af Vagtmesteren
eller den i hans Fravær befalende Fængselsbetjent, men af disse kun som Middel
til at forskaffe sig øieblikkelig Lydighed, naar dette var nødvendigt, eller
af Sikkerhedshensyn, og saavidt muligt i Vidners Overvær. Opstod der Tvil
om, hvorvidt Fangen efter sin Helbredsforfatning taalte Revselso eller Hustugt,
maatte den ikke anvendes, medmindre Lægen erklærede, at det kunde
ske. Om enhver betydeligere Uorden og ethvert betydeligere Brud paa Fzengselsdisciplinen
saavelsom Anvendelse af Jern eller Tvangsredskab skulde der
straks gjøres Anmeldelse til Bestyreren (§ 27). Da der efter Straffeproceslovens
§ 242 ikke maa anvendes legemlig Revselse paa Varetægtsfanger og
saadan Revselse efter Lov om Indskrænkning i Anvendelse af legemlig Revselse
af 20 Juni 1891 heller ikke maa anvendes paa kvindelige Straffanger,
blev Fangebehandlingsreglementets § 27 overensstemmende hermed givet en
forandret og fyldigere Affatning ved kgl. Res. af 23 Januar 1893.
Naar en Fange har udstaaet sin Straf, skal han uopholdelig 10 sl a d e s.
Hvis Løsladelsen skal foregaa om Aftenen, bør det dog ikke nægtes Fangen at
forblive i Fængslet Natten over. Skal en Varetægtsfange overføres til Strafudsoning
i samme Fængsel, bør han — forsaavidt ikke særegne Omstændigheder
derfor er til Hinder — efter behørig Visitation og under Iagttagelse af
de for Straffanger gjældende Regler hensættes i et andet Fangerum end det,
hvori han har hensiddet som Varetægtsfange. Mangler Straf- eller Varetægtsfange,
naar han skal forlade Fængslet, fornødne Klædningsstykker, kan han i
Trangstilfælde af Vagtmesteren for det Offentliges Regning forsynes med saadanne
af tarveligt og billigt Slags, helst indkjøbte brugte. Ligeledes kan i
Trangstilfælde Fange, der ved Løsladelsen befinder sig i en hjælpeløs Forfat-
Ding, efter Bestyrerens nærmere Bestemmelse at det Offentlige tilstaaes en efter