Drejebog for lokal undervisningsplan, Version 11 (pdf) - EVU

EVU Vvs-branchens uddannelsesnævn
Drejebog for udarbejdelse af lokal undervisningsplan
Version 11
Lokal undervisningsplan for Vvs-energiuddannelsen
22. juni 2012
0

Indhold Side
Hvorfor denne drejebog? 2
Formelle krav til den lokale uddannelsesplan 2
Forenkling i udarbejdelsen af de lokale undervisningsplaner 3
Hovedbekendtgørelsen (udsnit) 5
Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg BEK nr. 340 af 13/04/2012 7
Henvisning 1 VVS uddannelsen (bilag 15) 9
Oversigt over uddannelsen – Praktikophold og skoleophold 12
Oversigt over uddannelsen ved særligt tilrettelagt forløb – Praktikophold og skoleophold 13
Lokal undervisningsplan (LUP) og Elevplan 14
Grundforløbspakker 19
Den røde tråd i den lokale uddannelsesplan
• Didaktiske overvejelser på et grundforløb 22
• Didaktiske overvejelser på et hovedforløb 32
Samlæsningsmuligheder 35
Fagfordeling
Fagfordeling på et hovedforløb for Vvs’er og den røde tråd for Vvs’er 36
Fagfordeling på et hovedforløb for Vvs - og blikkenslager og den røde tråd for Vvs - og blikkenslager 40
Fagfordeling på et hovedforløb for Vvs - og energispecialist og den røde tråd for Vvs - og energispecialist 45
Fagfordeling på et hovedforløb for Ventilationstekniker 50
Fagfordeling på et hovedforløb for Rustfast industrimontør 51
Konstruktion af et grundforløbsprojekt 52
Case 1 54
Case 2 59
Forslag til eksamensreglement 63
Bilag
Bilag 1 Hjælpeværktøj til beskrivelse af tema på grundforløb 64
Bilag 2 Didaktiske brikker for et hovedforløb (et eksempel fra Syddansk Erhvervsskole) 72
1

Hvorfor denne drejebog
Det faglige udvalg og de tekniske skoler der udbyder VVS uddannelsen, har gennem årene samarbejdet med om analyse og tolkning af
undervisningsgrundlaget for VVS uddannelsen, og har mere konkret i samarbejde med Vvs -branchens uddannelsesnævn udarbejdet en
et muligt strukturelt forløb på den lokale undervisningsplan for uddannelsen.
Dette samarbejde bevirker, at undervisningsplanen er beskrevet, så det sikres at de formelle krav til samme er forstået og opfyldt i
forhold til intensionen med lovgivningen, endvidere danner dette arbejde grundlaget for samarbejde mellem skolerne og faglig udvalg
(lokale uddannelses udvalg). Det giver også mulighed for i en sådan proces at sikre opdatering af metoder, udstyr og materialer til VVS
uddannelsens bedste.
Denne drejebog vil derfor over de kommende år være det dynamiske værktøj til sikring af skolerne kan have et opdateret
beskrivelsesgrundlag i forhold til det formelle krav om samme, og giver henvisninger på mere undervisningspraktiske forhold til den
enkelte skoles formelle og reelle undervisningsplanlægning, og nødvendig udvikling i forhold de nye ændringer i
undervisningsgrundlaget.
Drejebogen vil indeholde referencer til det formelle grundlag for beskrivelsen af den lokale undervisningsplan (LUP), men vil også
henvise til relevante hjemmesider. Slutmålet for denne drejebog er, at der kan danne sig et didaktisk overblik for skolerne i arbejdet med
undervisningsplanerne bredt forstået.
Referencer: www.evu.dk (VVS erhvervsskoleservice)
Uddannelsesordning for Vvs-energiuddannelsen (se opdateret udgave via EVU hjemmeside)
Nedenstående det formelle grundlag for beskrivelsesarbejdet og referencer i denne drejebog:
Erhvervsuddannelsesloven LBK nr. 171 af 02/03/2011
Hovedbekendtgørelsen BEK nr. 1514 af 15/12/2010
Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg BEK nr. 340 af 13/04/2012
2

Forenkling i udarbejdelsen af de lokale undervisningsplaner
På baggrund af reformen i 2007 på erhvervsuddannelsesområdet skal erhvervsuddannelserne tilrettelægges på en ny formel baggrund.
Det har endvidere været ministeriets indstilling til det nye grundlag for erhvervsuddannelserne, at det skal lægges op til en mere forenklet
beskrivelsesproces for skolerne, og i sidste ende for brugerne af de beskrevne planer. (elever, mestre og lokale uddannelsesudvalg),
Dette kan illustreres ved følgende figurer:
Fig. 1 I det tidligere beskrivelsesgrundlag var der mange gentagelser i de forskellige formelle dokumenter, og derved meget
overlappende beskrivelser for alle parter i beskrivelsen af uddannelsesgrundlaget.
Bekendtgørelse
Fig. 1
Vejledning
Lokal
undervisnings
plan
= overlappende beskrivelser
3

Fig. 2 Det er intentionen med den nye beskrivelsesstruktur, at der ingen gentagelser skal være på de forskellige beskrivelsesniveauer,
hvilket forenkler skriveprocesserne og vil give grundlag for et mere enkelt informationsgrundlag for brugerne.
Fig. 2
Bekendtgørelse
Uddannelses
ordning
Lokal
undervisnings
plan
4

Hovedbekendtgørelsen BEK nr. 1514 af 15/12/2010
Grundlaget for udarbejdelsen af den lokale undervisningsplan er beskrevet i hovedbekendtgørelsen, hvor det fremgår af nedenstående
udvalgte afsnit af bekendtgørelsen:
Kapitel 6
Lokale undervisningsplaner m.v. og ordensregler
§ 40. Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes undervisningsplaner for henholdsvis grundforløb og
hovedforløb. Undervisningsplanen er skolens dokumentation af undervisningen og skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Eleverne skal gøres bekendt
med undervisningsplanen, og den skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Stk. 2. Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen og foretage fornøden revision.
Stk. 3. Den lokale undervisningsplan skal omfatte skolens eventuelle udbud af eux-forløb, jf. § 1, stk. 6.
§ 41. Den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse af:
1) Den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen.
2) De pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser ved undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer.
3) Indholdet i de læringsaktiviteter, som skolen har opdelt undervisningen i. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke mål eller delmål der indgår i læringsaktiviteten.
4) Skolens tilbud om valgfag og valgfri undervisning, herunder påbygning samt retningslinier for skolens vejledning i forbindelse hermed.
5) Elevens arbejdstid for læringsaktiviteter, herunder projekter m.v. samt elevens hjemmearbejde, så det tydeligt fremgår, at kravet i § 56, stk. 2, er opfyldt.
6) Skolens bedømmelsesplan, herunder hvordan og hvornår den løbende bedømmelse foregår.
7) Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr, hvor reglerne om uddannelsen stiller specifikke krav hertil.
8) Indholdet i skolepraktik samt praktikbedømmelse af elever i skolepraktik.
9) Overgangsordninger ved ændring af den lokale undervisningsplan.
Stk. 2. Den lokale undervisningsplan skal endvidere indeholde eller henvise til:
1) Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger ved udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog.
2) Beskrivelse af skolens fremgangsmåde ved vurdering af elevers egnethed i forbindelse med skolepraktik, jf. § 107.
3) Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning og optagelse til skolepraktik med adgangsbegrænsning.
4) Skolens regler for eksamen, som skolen fastsætter i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.
5) Beskrivelse af tilrettelæggelsen af skolens samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser.
Stk. 3. Den lokale undervisningsplan kan foreligge i fuld udstrækning i ”Elevplan”. Hvis skolen benytter sig af denne mulighed, skal der på skolens hjemmeside være link
hertil, jf. reglerne i lovgivningen om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.
5

Kapitel 9
Elevens uddannelse
Personlig uddannelsesplan m.v.
§ 50. Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed ved begyndelsen af uddannelsesforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Eleven,
skolen og praktikvirksomheden er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende
bedømmelse af eleven. Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev afslutter et fag på et andet niveau end det oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt.
Stk. 2. For elever, der optages i grundforløb uden uddannelsesaftale, kan uddannelsesplanen indskrænke sig til at omfatte grundforløbet. For elever, der ønsker mulighed for
optagelse til skolepraktik, skal planen omfatte mindst 3 uddannelsesønsker.
Stk. 3. Til brug for uddannelsesplanen skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen.
Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den primært ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for supplerende
undervisning. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en
klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Formålet er, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette indgangsniveau uden dobbeltuddannelse, og at
elevens eventuelle behov for supplerende undervisning bliver vurderet. Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om
grundforløbets indhold og varighed, herunder om eventuelt valg af grundforløbspakke og eventuel godskrivning af dele af grundforløbet.
Stk. 4. Som grundlag for uddannelsesplanen skal skolen vejlede om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af
uddannelse, niveauer og valg af undervisning. Skolen skal endvidere vejlede eleven om muligheden for at udskifte et fag eller et niveau i et fag efter regler fastsat i
uddannelsesordningen, jf. § 4, stk. 3.
Stk. 5. Når skolen modtager en uddannelsesaftale til registrering, tager skolen initiativ til udarbejdelse af personlig uddannelsesplan eller ajourføring af den eksisterende
uddannelsesplan. Skolen forelægger forslag til uddannelsesplan eller ajourført uddannelsesplan for parterne.
Stk. 6. Hvis eleven har en aktuel uddannelsesplan i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv, tages der udgangspunkt heri.
Stk. 7. Skoler, der anvender elevadministrationssystemet EASY, skal anvende »Elevplan« til oprettelse og ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan
6

Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg BEK nr. 340 af
13/04/2012
I medfør af § 4, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011, og § 4, stk. 1, og § 7, stk. 3, i lov nr. 578 af 1. juni 2010 om
studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., fastsættes:
§ 1. Den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg omfatter uddannelser med funktions- og kompetencefællesskaber inden for beskæftigelse, der relaterer til design og
fremstilling, udførelse, vedligeholdelse og reparation af konstruktioner, installationer og produkter i bygge- og anlægsbranchen og rådgivning herom.
§ 2. Til denne indgang er henført uddannelserne til:
1) Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger, jf. bilag 1.
2) Boligmontering, jf. bilag 2.
3) Byggemontagetekniker, jf. bilag 3.
4) Bygningsmaler, jf. bilag 4.
5) Glarmester, jf. bilag 5.
6) Maskinsnedker, jf. bilag 6.
7) Murer, jf. bilag 7.
8) Skorstensfejer, jf. bilag 8.
9) Snedker, jf. bilag 9.
10) Stenhugger, jf. bilag 10.
11) Stukkatør, jf. bilag 11.
12) Tagdækker, jf. bilag 12.
13) Teknisk isolatør, jf. bilag 13.
14) Træfagenes byggeuddannelse, jf. bilag 14.
15) Vvs-energiuddannelsen, jf. bilag 15.
Stk. 2. For den i stk. 1, nr. 15, nævnte uddannelse gælder, at grundforløbet ikke kan erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed (ny mesterlære).
§ 3. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 20 uger i de i § 2, stk. 1, nr. 1 – 3, 6, 7, 9 – 11, 14 og 15, nævnte
uddannelser.
Stk. 2. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 10 uger i de i § 2, stk. 1, nr. 4, 5, 8, 12 og 13, nævnte uddannelser.
Stk. 3. For elever med uddannelsesaftale kan skolen opdele grundforløbet i to skoleperioder med mellemliggende praktik, hvis skolen finder, at der tilstrækkeligt elevgrundlag.
7

§ 4. De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen, er, at eleverne kan
1) udvælge de almindeligste materialer inden for indgangens uddannelser ud fra kendskab til deres anvendelse og placering i byggeriet,
2) foretage faglig informationssøgning og kommunikation ved anvendelse af it,
3) udføre en faglig arbejdsopgave og samtidig forstå sammenhængen i den samlede byggeproces, herunder samarbejde med de forskellige faggrupper i bygge- og
anlægsbranchen ud fra en grundlæggende forståelse af samarbejdets værdi og nødvendighed samt kendskab til faggruppernes overordnede arbejdsområder,
4) udføre mindre, faglige arbejdsopgaver ud fra en forståelse af enkle arbejdstegninger,
5) vurdere og kontrollere, om en afleveret faglig arbejdsopgave opfylder fastsatte kvalitetsmæssige krav,
6) planlægge og udføre enkle, faglige arbejdsopgaver inden for indgangens uddannelser med hensigtsmæssig anvendelse af materialer, metoder, værktøjer og maskiner, og
7) tilgodese egen og andres sikkerhed ved planlægning og udførelse af faglige arbejdsopgaver ved iagttagelse af gældende regler på området.
Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag:
1) Matematik F, 1 uge. Faget fortsætter i hovedforløbet.
2) Arbejdsmiljø, modul 1.
3) Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. Faget skal være bestået.
Stk. 3. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen.
(Bilag 15) til bekendtgørelse om uddannelse i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg indeholder de mere konkrete
beskrivelser for Vvs-energiuddannelsen. Se henvisning 1 i denne drejebog.
8

Henvisning 1
1. Uddannelsens formål og opdeling
Vvs-energiuddannelsen
Bilag 15
1.1. Vvs-energiuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende
overordnede kompetenceområder:
1. Opbygning, installation, montage, lægning, og samling af anlæg og distributionssystemer for gas, olie, vedvarende energi, varme, vand, og afløb ved små og store
varmeproducerende og -fordelende anlæg, varmtvands- og brugsvandsproduktionssystemer, rørsystemer i forbindelse med rensningsanlæg mm. samt almindelige tyndplade-
og inddækningsopgaver og almindeligt forekommende svejsninger og lodninger i forbindelse med installationsarbejde.
2. Installations-, service- samt cleantech-/energioptimeringsopgaver på totalsystemer for varmeproduktion, varmefordeling, varmtvandsproduktion, brugsvand samt afløb i
forbindelse med eftersyn, kontrol, reparation og indregulering af gas- og oliefyrede kedelanlæg, brændselsceller samt øvrige varme- og energianlæg efter reglerne på området
samt installation og servicering af programmerbare styrings- og reguleringsautomatikker inden for området.
3. Fremstilling af komponenter, formstykker og brugsgenstande i tyndplade samt montagearbejde ved oplægning af tyndplade og skifersten ved inddækninger på bygninger
og bygningselementer. Arbejdsopgaverne udføres i forbindelse med nybygning og renovation af boliger, ejendomme, virksomheder og institutioner.
4. Montering, installation, idriftsætning, styring, servicering og indregulering af klima- og ventilationsanlæg, udførelse af miljø-, energi-, indeklima- og lydmålinger samt
udarbejdelse af dokumentations- og kvalitetssikringsmateriale.
5. Fremstilling, montering, servicering og vedligehold af konstruktioner, procesanlæg, maskiner, tanke, udstyr og inventar i rustfrie stålmaterialer til fødevarebranchen,
medicinalindustrien, hospitalsbranchen samt til etablering af miljøforanstaltninger, herunder renseanlæg.
1.2. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer.
1.3. Uddannelsen indeholder trin 1 vvs’er, som er trin i specialet vvs og blikkenslager, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
1.4. Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:
1. Vvs- og energispecialist.
2. Vvs og blikkenslager (trin 2).
3. Ventilationstekniker.
4. Rustfast industrimontør.
2. Uddannelsens varighed og struktur mv.
2.1. Uddannelsens trin 1 varer 3 år og 6 måneder inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 30 uger. Uddannelsens trin 2 vvs og blikkenslager varer 6
måneder. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 10 uger. Uddannelsens øvrige specialer vvs- og energispecialist ventilationstekniker og rustfast industrimontør varer 4 år.
Skoleundervisningen i hovedforløbet for disse specialer varer 40 uger.
2.2. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, og mindst 1 skoleperiode for trin 2 vvs og
blikkenslager. Skoleundervisningen i de øvrige specialer opdeles i mindst 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder.
9

2.3. Uddannelsen kan gennemføres som et særligt tilrettelagt forløb for elever med mindst 24 måneders aktuel relevant erhvervserfaring som fuldtidsbeskæftiget eller
tilsvarende deltidsbeskæftiget, eventuelt kombineret med relevante kurser eller uddannelse. Det særligt tilrettelagte forløb varer 2 år og 6 måneder og veksler mellem
skoleundervisning og praktikuddannelse.
3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet
3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, er, at eleverne kan
1. vælge materialer til enkle vand- og afløbssystemer i bygninger samt installere enkle vand- og afløbssystemer og mindre centralvarmeanlæg i bygninger ud fra normer og
regler,
2. efter anvisninger typebestemme varmeanlæg og opstarte mindre varmeanlæg,
3. gøre rede for enkle it-baserede overvågnings- og styringsautomatikker på energiinstallationer,
4. vurdere tyndpladematerialers anvendelighed, samlings- og bearbejdningsmetoder samt beregne, udfolde og fremstille runde og halvrunde emner i tyndplade samt oplægge
og reparere kunstskifer med enkle inddækninger,
5. redegøre for ventilationsanlægs opbygning og virkemåde samt foretage enkle målinger af luftstrømme og indregulere dem efter proportionalmetoden,
6. tilrettelægge og udføre svejsearbejde ud fra regler for et sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø, tildanne rør og studse ved flammeskæring og ophæfte
og autogensvejse stumpsøm i rør og studse på rør i position PA samt vedligeholde autogensvejse- og flammeskæreudstyr,
7. anvende enkle varmetekniske beregninger og måletekniske metoder for strøm, spænding, modstand og effekt ud fra sikkerhedsreglerne,
8. læse tegninger og diagrammer ud fra kendskab til praktisk relateret og grundlæggende tegneteknik og projektionstegning, herunder symboler og illustrationsmetoder,
9. udføre skitser og arbejdstegninger, herunder afbildning og udfoldning i relation til udførelse af praktiske opgaver,
10. udføre en elektronisk arbejdstegning ud fra kendskab til grundlæggende teknik i et CAD-program,
11. foretage opmåling og beregning, samt udarbejde materiale- og styklister med anvendelse af materialebetegnelser, antal, mængde, længde og areal,
12. bruge måletekniske metoder og måleværktøjer i forbindelse med opmærkning, montage, nivellering og afsætning og
13. bruge relevante måletekniske standarder, koter, værdier og tolerancer.
3.2. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne ud over at opfylde de særlige kompetencemål i 3.1. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet
dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav for at kunne arbejde med termisk svejsning og for at kunne opstille rulle- og bukkestillads.
4. Kompetencemål for hovedforløbet
4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2. – 4.7. er, at eleverne kan:
1. planlægge, udføre og foretage kvalitetskontrol af opgaver inden for arbejdsområdet og det valgte speciale i henhold til regler for kvalitetssikring og miljøstyring,
2. udføre arbejdet inden for givne tidsrammer og i henhold til sikkerhedsbestemmelser og arbejdsmiljøregler for materialer, udstyr, arbejdsstedets indretning, værnemidler og
egen person,
3. udarbejde og benytte dokumentation for arbejdsopgavernes udførelse, herunder anvende litteratur, love og regler, informationsteknologi og normsæt for området,
herunder udarbejde rapporter,
4. anvende bruger- og installationsvejledninger på engelsk,
5. handle og vejlede vedrørende miljømæssige forhold i forbindelse med materiale- og komponentvalg og med det udførte arbejdes drift og vedligehold,
6. indtænke betydningen af cleantech- og energioptimering i et globalt perspektiv,
10

7. indtænke innovation og iværksætteri samt rådgive om energioptimering og alternative løsningsmodeller,
8. udføre almindeligt forekommende installationsarbejde i beboelses- og industriejendomme, industrianlæg og institutioner under hensyn til love og bestemmelser,
arbejdsmetoder og teknikker,
9. udføre gasinstallationer og sanitære installationer samt installere, reparere og servicere fyrede-, ufyrede- og vedvarende energiinstallationer under 135 kW,
10. renovere, servicere og udskifte tilhørende mekaniske og eltekniske komponenter og armaturer, herunder udføre enkle energitekniske beregninger,
11. udføre almindelige tyndplade- og inddækningsopgaver og almindeligt forekommende svejsninger og lodninger i forbindelse med installationsarbejde,
12. planlægge, dimensionere, installere og servicere og optimere energianlæg, varmeforsyningsanlæg, anlæg for vedvarende energi, kombinerede energianlæg samt
lavtemperaturanlæg og ekspansionssystemer,
13. installere og servicere programmerbare styrings- og reguleringsautomatikker inden for området,
14. installere, indregulere, fejlfinde og udskifte automatik og mekaniske og eltekniske komponenter samt foretage energitekniske beregninger, målinger og analyser samt
vejlede brugere,
15. udfolde og forarbejde tyndplade samt udføre tag- og facadedækning i tyndplade under hensyn til korrosions- og ekspansionsforhold og udføre tagdækning med skifer
samt tilhørende undertag,
16. udføre inddækninger i forbindelse med tagfladers gennembrydninger og afslutninger, montere tagrender og nedløbsrør og udføre renovering og reparation af tagflader og
bygningsdele, herunder dokumentation og kvalitetssikring,
17. servicere, indregulere, energioptimere og fejlfinde på klima- og ventilationsanlæg samt udarbejde tilhørende dokumentation,
18. montere, tilslutte, programmere og indstille styringer og reguleringsautomatiksystemer i klima- og ventilationsanlæg samt udføre målinger og analyser af klimaforhold,
19. dimensionere mindre klima- og ventilationsanlæg, installere komplette anlæg og foretage ændringer i eksisterende anlæg, herunder montere, tilslutte, udskifte og
forbinde mekaniske og eltekniske komponenter, tildanne rør, profiler og plader samt udføre tilhørende svejsninger og lodninger,
20. udføre almindeligt forekommende arbejde inden for den rustfaste industri, herunder fremstille og servicere installationer i procesanlæg inden for fødevareindustrien,
medicinal- og hospitalsbranchen og miljøforanstaltninger samt udføre pladebearbejdning og svejsetekniske opgaver i forbindelse med arbejde med rustfaste materialer og
21. fremstille, forarbejde og efterbehandle emner i rustfaste materialer og udføre industriel pladebearbejdning og rørmontage ved anvendelse af maskinelle og manuelle
formnings- og svejsetekniske arbejdsmetoder.
4.2. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1-7, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen.
4.3. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 8-11, gælder for uddannelsens trin 1.
4.4. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 8-10 og 12-14, gælder for uddannelsens speciale vvs- og energispecialist.
4.5. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 8-11 og 15-16, gælder for uddannelsens speciale vvs og blikkenslager.
4.6. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 17-19, gælder for uddannelsens speciale ventilationstekniker.
4.7. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 20-21, gælder for uddannelsens speciale rustfast industrimontør.
11

5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen
5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser.
6. Bedømmelse og beviser mv.
6.1. For elever, der skal gennemføre uddannelsens speciale vvs og blikkenslager, afholder skolen, i samråd med det faglige udvalg, en afsluttende prøve i slutningen af 3.
skoleperiode og en svendeprøve i slutningen af 4. skoleperiode.
6.2. For elever, der alene skal gennemføre uddannelsens trin 1 vvs’er og for elever i uddannelsens øvrige specialer, afholder skolen, i samråd med det faglige udvalg, i
slutningen af sidste skoleperiode en svendeprøve.
6.3. Den afsluttende prøve i slutningen af 3. skoleperiode, jf. 6.1., består af et projekt, der varer 0,7 uge og udføres inden for grundfag, områdefag, bundne specialefag og
valgfri specialefag. Der gives en karakter for prøven, som skal bestås med mindst beståkarakter. Denne karakter indgår i den samlede svendeprøve, således at den indregnes i
karakteren for projektet i specialet vvs og blikkenslager i 6.4.4.
6.4. Svendeprøven består af en skriftlig prøve, et projekt og en mundtlig prøve.
6.4.1. Den skriftlige prøve varer to timer og består af opgaver inden for grundfag, områdefag og specialefag fra hele skoleuddannelsen.
6.4.2. Projektet varer 1,7 uge og udføres inden for områdefag, bundne specialefag og valgfri specialefag. Projektet tager udgangspunkt i en opgave, hvorefter eleven skal
planlægge, beregne, tegne, udføre, værdisætte og dokumentere de udførte processer og produkter.
6.4.3. Den mundtlige prøve varer 15 minutter og omfatter elevens redegørelse for planlægning og udførelse af projektet samt for de udførte processers funktion.
6.4.4. Den samlede svendeprøve består af 3 delprøver, der indgår med følgende vægt:
1. Den skriftlige prøve: 20%.
2. Projektet: 70%.
3. Den mundtlige prøve: 10%.
Der gives karakter for hver delprøve. Eleven har bestået, når resultatet af hver delprøve er mindst beståkarakter.
6.5. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter i svendeprøven i den afsluttende prøve i 3. skoleperiode, jf. 6.1., og i samtlige grund- og
områdefag i hovedforløbet. Der skal også være opnået beståkarakter i hvert enkelt specialefag, herunder valgfrie specialefag, medmindre andet er fastsat i reglerne for det
pågældende fag. Eventuelle fag, som ikke skal bestås, eller hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget.
6.5.1. Hvis eleven ikke har opnået beståkarakter i samtlige grundfag men i øvrigt opfylder betingelserne, udstedes skolebevis, når skolen med tilslutning fra det faglige udvalg
ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, opfylder målene for skoleundervisningen eventuelt efter supplerende undervisning.
6.6. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et svendebrev til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået
kompetence inden for uddannelsen.
6.6.1. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne veludført eller særdeles veludført.
12

Oversigt over uddannelsen
13

Særligt tilrettelagt forløb
Uddannelsen kan gennemføres som et særligt tilrettelagt forløb for elever med mindst 24 måneders aktuel relevant erhvervserfaring som
fuldtidsbeskæftiget eller tilsvarende deltidsbeskæftiget, eventuelt kombineret med relevante kurser eller uddannelse.
Afgørelser om adgang til forløbet træffes af det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan give andre med tilsvarende forudsætninger adgang til
forløbet. Det særligt tilrettelagte forløb varer 2,5 år og veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, som anført i skemaet ovenfor.
Den samlede skoleundervisning varer 40 uger, og i den sidste skoleperiode gennemføres den eksamen, der samtidig udgør svendeprøven.
Skoleuddannelsen, der består af grundfag, områdefag og specialefag, gennemføres som individuelle og særligt tilrettelagte forløb på grundlag af
en indledende kompetenceafklaring og den løbende kompetenceafklaring.
14

Lokal undervisningsplan (LUP) (hvilke krav er der med den nye bekendtgørelse?)
I henhold til § 40 i fastsættes den lokale undervisningsplan af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes
undervisningsplaner for henholdsvis grundforløb og hovedforløb.
Undervisningsplanen er skolens dokumentation af undervisningen og skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse.
Eleverne skal gøres bekendt med undervisningsplanen, og den skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen og foretage
fornøden revision.
Den lokale undervisningsplan kan foreligge i fuld udstrækning i ”Elevplan”. Hvis skolen benytter sig af denne mulighed, skal der på
skolens hjemmeside være link hertil, jf. reglerne i lovgivningen om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.
Elevplan (hvilke krav er der i den nye bekendtgørelse?)
I henhold til § 50 skal skolen udarbejde en personlig uddannelsesplan for eleven. Dette skal ske sammen med eleven og en eventuel
praktikvirksomhed ved begyndelsen af uddannelsesforløbet.
Eleven, skolen og praktikvirksomheden er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision,
blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven. Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev afslutter et fag på et
andet niveau end det oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt.
Skoler, der anvender elevadministrationssystemet EASY, skal anvende ”Elevplan” til oprettelse og ajourføring af elevens personlige
uddannelsesplan.
Konklusionen på de rejste spørgsmål er, at skolen kan udarbejde den lokale undervisningsplan i fuld udstrækning i ”Elevplan”,
og skolen skal oprette elevens personlige uddannelsesplan i elevplan.
15

Hvad blev kravet?
Til institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser.
3. marts 2008
Undervisningsministeriet orienterede med brev af 7. februar 2008 om blandt andet udarbejdelse af lokale undervisningsplaner. Af brevet fremgår,
at Undervisningsministeriet i uge 9 2008 vil udsende en skabelon som vejledning til skolernes udarbejdelse af lokale undervisningsplaner. En
skabelon for grundforløbet og et eksempel på udfyldning heraf er vedhæftet denne mail og kan tillige findes på ministeriets hjemmeside under
fornyelse af erhvervsuddannelserne på http://us.uvm.dk/erhverv/fornyelse/index.htm?menuid=200506
Skabelonen for hovedforløb vil snarest være tilgængelig på samme side.
Kravene til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner er regelfastsat i hovedbekendtgørelsens § 40 og 41.
I forlængelse af bestræbelserne på at forenkle skolernes administrative opgaver har Undervisningsministeriet besluttet at udsende en skabelon,
samt en udfyldt skabelon, der konkret angiver hvilken struktur og hvilket beskrivelsesmæssigt niveau ministeriet finder dækkende for skolernes
lokale undervisningsplaner.
Den udfyldte skabelon indeholder eksempler på formulering af de enkelte afsnit. Eksemplerne er beskrivelser, som skoler har stillet til rådighed for
Undervisningsministeriet, og skal således ikke opfattes som normative. Hver enkelt skole beskriver naturligvis sin egen pædagogik og sin egen
praksis.
Den udfyldte skabelon viser et eksempel på en lokal undervisningsplan for indgangen transport og logistik. Det skal for en god ordens skyld
bemærkes, at afsnittet om læringsaktiviteter udgør en central del af beskrivelsen af undervisningen på indgangen.
Den lokale undervisningsplan og Elevplan
Skolerne kan fremover vælge at anvende Elevplan til beskrivelse af lokale undervisningsplaner. Det kan i praksis foregå ved, at skolen i Elevplan
opretter afsnit svarende til den indholdsfortegnelse, som den udsendte skabelon indeholder eller opretter afsnit efter skolens eget valg. De
beskrevne afsnit kopieres derefter og indsættes i Elevplan. Denne fremgangsmåde kan anvendes fra ethvert tekstdokument, hvorfor arbejdet med
den lokale undervisningsplan allerede nu kan påbegyndes.
Elevplan version 8.2.2. skabelonen for lokale undervisningsplaner vil være indeholdt i Elevplan fra denne dato.
Strukturen i skabelonen for de lokale undervisningsplaner indeholder tre niveauer: Generelle forhold på skolen, et indgangs eller
uddannelsesniveau og niveauet med læringsaktiviteter.
I Elevplan vil udbudte grundforløbspakker og andre undervisningsforløb med tilhørende læringsaktiviteter automatisk blive knyttet til den
relevante lokale undervisningsplan. Planlagte men endnu ikke udbudte grundforløbspakker og andre undervisningsforløb kan også tilknyttes en
lokal undervisningsplan.
16

Den lokale undervisningsplan vil kunne vises i Elevplan for en indgang eller for et hovedforløb. Planen vil også kunne udskrives. Ligeledes kan den
lokale undervisningsplan blive synlig på Elevplans offentlige sider efter den 30. april 2008.
Flere nyheder omkring Elevplan kan ses på
http://www.admsys.uni-c.dk/elevplan/dokumenter/Fornyelse_af_erhvervsuddannelserne_2008/index.html
Med venlig hilsen
Søren Hansen
Afdelingschef
Direkte tlf. 3392 5688
Soren.Hansen@uvm.dk
17

Det betyder at skolerne kan opfylde kravene ved at…
..enten at gøre brug af et Word dokument løsning
I forlængelse af bestræbelserne på at forenkle skolernes administrative
opgaver har Undervisningsministeriet besluttet at udsende en skabelon,
samt en udfyldt skabelon, der konkret angiver hvilken struktur og
hvilket beskrivelsesmæssigt niveau ministeriet finder dækkende for
skolernes lokale undervisningsplaner.
Den udfyldte skabelon indeholder eksempler på formulering af de
enkelte afsnit. Eksemplerne er beskrivelser, som skoler har stillet til
rådighed for Undervisningsministeriet, og skal således ikke opfattes
som normative. Hver enkelt skole beskriver naturligvis sin egen
pædagogik og sin egen praksis.
..eller bruge faciliteten i Elevplan
Skolerne kan fremover vælge at anvende Elevplan til beskrivelse af
lokale undervisningsplaner. Det kan i praksis foregå ved, at skolen i
Elevplan opretter afsnit svarende til den indholdsfortegnelse, som den
udsendte skabelon indeholder eller opretter afsnit efter skolens eget
valg. De beskrevne afsnit kopieres derefter og indsættes i Elevplan.
Denne fremgangsmåde kan anvendes fra ethvert tekstdokument,
hvorfor arbejdet med den lokale undervisningsplan allerede nu kan
påbegyndes.
Nedenfor er vist den overordnede struktur for LUP i Elevplan
18

Den udfyldte skabelon viser et eksempel på en lokal undervisningsplan
for indgangen transport og logistik. Det skal for en god ordens skyld
bemærkes, at afsnittet om læringsaktiviteter udgør en central del af
beskrivelsen af undervisningen på indgangen.
Hvordan arbejde med LUP i Elevplan?
Da hele øvelsen med den mere forenklede beskrivelsesstruktur har
været at gøre beskrivelsesarbejdet nemmere for skolerne, er det
tanken at man som skole griber opgaven an efter nedenstående
overordnede fordeling af beskrivelsesarbejdet.
Det betyder også, at vi i denne drejebog vil have fokus på
undervisningsforløb og læringsaktiviteter.
Der kan godt være behov for erfaringsudveksling for sektion 1 og 2 i
LUP, og der vil også kunne formidles kontakt til nøglepersoner med
dette ansvar.
19

Grundforløbspakker
Grundforløbspakker er også et tema der skal ”håndteres” i forbindelse med udviklingen af grundforløbet. Det har imidlertid været et krav
til skolerne fra 1. januar 2008, og skolerne har forventeligt givet deres bud på disse pakker.
Elevplan vil også på dette område give nogle ”automatiske” muligheder når der arbejdes i elevplan. Det vil derfor være et tema vi vender
tilbage til efterfølgende.
Hvordan er strukturen på grundforløbspakkerne?
Nedenstående er det oplæg til arbejdet med grundforløbspakker der kan læses på www.emu.dk, hvor også de mere uddybende
beskrivelser findes.
Det obligatoriske grundforløb
Det obligatoriske grundforløb (blå cirkel) udgør ikke en grundforløbspakke, men danner afsæt for de tre nedenstående grundforløbspakker.
I det obligatoriske grundforløb er målet, at eleverne opnår målene for det valgte grundforløb. Elever med godskrivning kan
gennemføre hurtigere end den vejledende tid. Godskrivning er i grafikken illustreret med det felt, der ligger til venstre for den stiplede
linje, som deler den blå cirkel.
Grundforløbspakkerne
For uddybende beskrivelse samt eksempler se på www.emu.dk
20

Pakke med opkvalificering
I pakken med opkvalificering er målet, at eleverne ved hjælp af den valgfrie undervisning opnår målene for det valgte grundforløb. Der vil
endvidere være fokus på personlige og almene kompetencer i forhold til overgangen mellem grund- og hovedforløb. Den valgfrie
undervisning er således støttefunktion for det obligatoriske forløb.
Pakke med udvidet vejledning
I pakken med udvidet vejledning er målet, at eleverne bliver afklaret i deres uddannelsesvalg sideløbende med, at de opnår målene for
det valgte grundforløb. I vejledningspakkerne indgår obligatoriske mål i de afklarende elementer, således at afklaringen sker samtidig
med, at eleven opnår kompetencer inden for de uddannelser, forløbet omfatter.
21

Pakke med studiekompetence
I pakken med studiekompetence er målet, at eleverne opnår fag med videreuddannelsesperspektiv sideløbende med, at de opnår
målene for det valgte grundforløb.
22

Didaktiske overvejelser på et grundforløb
Aspekter for de pædagogiske,didaktiske og metodiske overvejelser
Som beskrevet i den nye bekendtgørelse for indgangen Bygge- og Anlæg er der flere ændringer for VVS-uddannelsen i forhold til
tidligere beskrivelser, hvor:
Udgangspunktet for denne bekendtgørelse er nu kompetencemål, imodsætning til tidligere hvor der var mere konkrete mål
(fagmål) for alle de beskrevne fag.
Grundforløbets kendte begreber, som fælles områdefag, område og specialefag med tilhørende mål er ikke længere
udgangspunktet for den pædagogiske tænkning for grundforløbet. Af fag genfindes kun grundfaget.
Endvidere er der nu krav om at alle uddannelser afslutter grundforløbet med et projekt, et projekt der skal danne grundlag for en
prøve som skal tilrettelægges som en eksamen med gældende regler for samme. Nedenfor er indsat den formelle tekst fra
(HB)bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
§ 21. Grundforløbet afsluttes med et projekt, der danner grundlag for en prøve, hvor elevens tilegnelse af de kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgang fra
grundforløb til hovedforløb, jf. § 22, stk. 2, bedømmes.
Stk. 2. Prøven følger reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.
Stk. 3. Prøven skal i almindelighed vare 30 minutter inklusiv votering.
Stk. 4. De nærmere rammer for projektet og prøven fastsættes i skolens lokale undervisningsplan.
Stk. 5. Elever, der har gennemført supplerende grundforløbsundervisning efter et afsluttet grundforløb inden for samme indgang, skal ikke gennemføre et nyt projekt.
Stk. 6. Eleven kan, når det er begrundet i særlige forhold, lade sig indstille til prøve i dansk.
Indgangen er defineret ved kompetencemål, og som igen defineres som fælles kompetencemål(1-7mål) og ”faget” definerer sig
ved nogle særlige kompetencemål (1- 13mål)
Endvidere skal alle elever i denne indgang opfylde målene for følgende grundfag:
1) Matematik F, 1 uge. Faget fortsætter i hovedforløbet.
2) Arbejdsmiljø, 1 uge.
3) Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. Faget skal være bestået.
Stk. 3. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen.
Af bilag 15 fremgår det at,
3.2. For at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleverne ud over at opfylde de særlige kompetencemål i 3.1. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet
dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav for at kunne arbejde med termisk svejsning og for at kunne opstille rulle- og bukkestillads.
Et tredje aspekt ved ændringen af denne bekendtgørelse er, det forhold at eleverne umiddelbart efter grundforløbet skal besluttet sig for
hvilket speciale de og virksomheden vælger.
23

Beskrivelse af en model for grundforløbet
Der er i arbejdet med denne drejebog lagt op til samarbejde om udviklingen af ”det nye grundforløb” og ikke mindst den ændrede struktur
der er på grundforløbet med en anden indgang (kompetencemålene) og en anden måde at afslutte grundforløbet på
(grundforløbsprojektet) og tilhørende eksamen. Det tredje aspekt der også skal tilgodeses er opgaven med at ”vise vejen” til
specialevalget umiddelbart efter grundforløbet.
Didaktiske, pædagogiske og metodiske overvejelser
Ud over de mere systemmæssige overvejelser man som skole skal gøre sig (elevplan eller Word skabelon), er der de pædagogiske
overvejelser. Vælger man som skole at definere nogle fag på baggrund af kompetencemålene, eller vælger man som skole at
organiserer undervisningen mere projektorganiseret, er der god inspiration at hente i den pædagogiske litteratur.
Det er selvsagt den enkelte skole der ansvarsmæssigt vælger sin model, men i denne drejebog kan der henvises til en form for
projektorganisering som alle VVS-skolerne er blevet præsenteret for i forbindelse med uge 25 2007 i Ålborg, hvor den Problem - Baseret
Læring blev præsenteret for skolernes lærere der deltog i denne workshop.
Nedenfor bringes uddrag fra publikationen.
Kan findes på http://www.delud.dk/dk/publikationer/PBL/index.htm1
Forfatterne er Ole Dibbern Andersen og Verner Larsen 2004.
Publikationen er skrevet med henblik på KVU og MVU området, men kan med fordel bruges på en erhvervsuddannelse i 2008.
Af publikationen er der vist et par modeller som kan angive, hvad det betyder hvis man vælger enten faget eller projektet som tema for
undervisningen.
24

Den fagbaserede læreplan
Kompetencemål
Fag
Fag
Fag
Fag
Fag
evaluering
evaluering
evaluering
evaluering
evaluering
Note:
Kompetencemålene omsættes i et antal undervisningsfag, der tilsammen skal spejle uddannelsens branchevirkelighed. Det enkelte fag
forstås inden for dets egen indre logik.
Faget har sine egne mål, og det evalueres særskilt.
25

Den problembaserede lærerplan
Kompetencemål
Tema
Tema
Tema
Tema
Tema
stof
stof
stof
stof
stof
PBL-forløb
stof
stof
PBL-forløb
stof
stof
PBL-forløb
PBL-forløb
stof
stof
stof
stof
PBL-forløb
evaluering
evaluering
evaluering
evaluering
evaluering
26

Note:
Kompetencemålene omsættes i en temarække af problemsituationer, som tilsammen repræsenterer et professionsbillede af
uddannelsen. PBL-temarækken lægger op til forskellige PBL-forløb, cases, projekter mv., hvor lærestof, emner og discipliner indgår i
varierende kombinationer, afhængig af problemløsningen. PBL-temarækken udgør derved det eksemplariske princip for
stofudvælgelsen.
Et eksempel på et forløb med inspiration fra den problembaserede læringsmetode
På baggrund af den ovenstående struktur og øvrige beskrevne krav, kunne et grundforløb planlægges på denne måde:
Tema 1
Tema 2 Tema 3 Tema 4 Tema 5 Tema 6 Tema 7
GF
projekt
Grundfag
matematik
Grundkursus
Først & brand
27

Tema 1
introduktion til bygge og anlæg med særligt fokus på Vvs-uddannelsen
Du vil i dette tema blive kompetence afklaret til den uddannelse du har valgt. Det betyder at vi ser på din tidligere uddannelse,
således at du kan få uddannelsesmuligheder der passer til din situation.
Du vil også i dette tema blive præsenteret for de samlede uddannelser på bygge - og anlægsområdet, herunder hvordan vi
generelt bygger et hus.
Du vil i IT-undervisningen blive introduceret til Elevplan og din personlige uddannelsesplan i Elevplan, endvidere vil du blive
introduceret til omfanget af IT-undervisningen i grundforløbet og i Vvs uddannelsen generelt. Du vil også i dette tema lære om
portfolie-metoden.
Du vil også i dette tema få en introdution til den valgte Vvs-uddannelse og du kommer til at få kendskab til de faglige områder
indenfor Vvs- og blikkenslagerfaget, herunder kravet til kvalitet i opgaveløsningen og sikkerhed ved arbejdet på værkstederne.
Varighed?
Bedømmelse af temaet?
Tema 2
Vvs-montøren
• Du vil i dette tema komme til arbejde med de grundlæggende emner inden for installationer i bygninger
Du skal lære om vvs-montørens arbejdsmetoder når der skal udføres en vand- og afløbsinstallation, og du kommer selv til at
udføre en mindre vandinstallation på værkstedet, men du skal forinden i teoriundervisningen lære noget om den lovgivning der er
bestemmende for en vand- og afløbsinstallation og den faglige tilrettelæggelse af en sådan installation
Du får et begyndende kendskab til tegneteknik og tegningsforståelese, således at du kan arbejde efter din egen tegning på
værkstedet
Du vil også i dette tema få begyndende kendskab til materialer i en vand- og afløbsinstallation
De fysiske og kemiske forhold for materialer i en vand- og afløbsinstallation vil også blive introduceret i dette tema
Du vil også i dette tema blive introduceret til sikkerheden på den personlige arbejdsplads i forhold til de forskellige
arbejdssituationer på værkstedet
Du vil ved afslutningen af Vvs-montør temaet blive introduceret til trin1 Vvs´er
Varighed?
Bedømmelse af temaet?
28

Tema 3
Ventilation i huset
Du vil dette tema komme til at arbejde med de problemstillinger der er om ventilation og udluftning i huset, og hvor du
introduceres til begreber og metoder indenfor ventilationsområdet
Du kommer gennem teori og praktik til at arbejde med de opgaver der er knyttet til installation, og vedligeholdelse af et
ventilationsanlæg i huset
Du vil komme på en ekskursion til en virksomhed der producer ventilationsanlæg
Du vil ved afslutningen af ventilationstemaet blive introduceret til specialet ventilationstekniker
Varighed?
Bedømmelse af temaet?
Tema 4
Vvs- og blikkenslageren
Du vil i dette tema komme til at arbejde med blikkenslagerens arbejdsområde på en bygning, og du vil såvel i teori som i praktik
på værkstedet komme til at arbejde med de metoder som blikkenslageren beherske for at løse de blikkenslagermæssige opgaver
på bygningen.
Du skal i teoriundervisningen lære at tegne fagtegning, som er grundlaget for at kunne skitserer og udfolde de faglige emner der
indgår når huset skal have tagrende og nedløbsrør monteret
Du bliver også i dette tema introduceret for arbejdet med inddækning af taget på et hus, hvor det at oplægge skifersten er en af
blikkenslagerens traditionelle arbejdsopgaver
I temaet vil du også skulle kunne kombinerer at oplægge skifersten og inddække et vindue i taget, eller kunne afslutte taget fagligt
korrekt ved udhænget på huset.
Du vil i dette tema blive introduceret til sikkerheden i forhold til de forskellige arbejdssituationer på værkstedet, og på taget.
Du vil ved afslutningen af Vvs-og blikkenslager temaet blive introduceret til specialet Vvs - og blikkenslager
Varighed?
Bedømmelse af temaet?
29

Tema 5
Byggepladsen og dens arbejdsmiljø
• Du vil i dette tema blive introduceret til arbejdspladsen for bygge –og anlægsbranchen, hvor også Vvs-og blikkeslageren har sin
arbejdsplads
Du vil via temaet få kendskab til indretningen af en byggeplads, og hvilke arbejdsmiljøregler der er gældende når du færdes på en
byggeplads
Du vil lære at opstille stilladser og får kendskab til reglerne omkring disse
Du skal i teorien indrette en arbejdsplads der beskriver hvordan Vvs-og blikkeslagerens arbejdsopgave indgår i den samlede
byggeproces
Du får via temaet kendskab til kommunikations- og samarbejdsformer med andre bygge-og anlægsgrupper under bygningen af et
hus
Du skal i teamet introduceres til måletekniske metoder som nivillering og afsætning på en byggeplads
Teamet afsluttes med et praktikophold i Vvs-og bikkenslagerfirma, hvor du får mulighed for at opleve og bruge det indlærte på din
uddannelse til nu
Varighed?
Bedømmelse af temaet iøvrigt?
Du skal ved afslutningen af temaet kunne opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav for at kunne opstille rulle- og
bukkestillads.
Tema 6
Svejsning
• Du vil i dette tema få kendskab til den svejsning som trin og specialeretningerne har her på grundforløbet s, når disse teknikker indgår i en
installation
Du skal arbejde med specifikke svejsetekniske metoder, herunder skal du også lære at arbejde med skærebrænder
Du skal ved begyndelsen af temaet sættes ind i de krav der til arbejde med svejsning, således at du kan tilrettelægge opgaven under hensyn
til regler for sundhed og sikkerhed
Du skal ved afslutningen af temaet kunne opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav for at kunne arbejde med termisk
Du vil ved afslutningen af svejsetemaet blive introduceret til specialet rustfast industrimontør
svejsning
Varighed?
30

Tema 7
Vvs- og Energispecialisten
Du vil i dette tema få et kendskab til energispecialistens arbejdsområder ved bygningen af et hus
Du skal introduceres til varmeområdet, og herunder have kendskab til opbygningen af en centralvarmeinstallation
Du skal via teori og praktik arbejde med de lovmæssige krav til etableringen af en varmeinstallation i et hus, herunder skal du
lære om fysiske og kemiske forhold når vi vil opbygge en varmeinstallation
Du skal lære om hvordan vi kan styre den varmeproduktion der kommer ud af den kedel der er kernen i den centrale
varmeinstallation, herunder muligheden for at styre varmeproduktionen via it-baserede overvågnings-og styringsautomatikker
Du skal under dette tema arbejde med den grundlæggende teknik i en elektronisk arbejdstegning, og udarbejde din
installationstegning i et CAD-program
Du vil ved afslutningen af energitemaet blive introduceret til specialet Vvs - og energispecialist
Varighed?
Bedømmelse af temaet?
Grundfag
matematik
Grundfaget i matematik
Du skal imellem de forskellige temaer der på grundforløbet gennemføre faget matematik
Undervisningen i matematik følger de formelle regler der er for matematik på niveau F
Undervisningen i matematik har en varighed på 1 uge og fortsætter på hovedforløbet på den valgte uddannelse, hvor faget
afsluttes med en prøve
31

Grundkusus
Først & brand
Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse
Du skal imellem de forskellige temaer der er på grundforløbet gennemføre grundkurset i førstehjælp og elementær
brandbekæmpelse
Kurset har en varighed på 0,5 uge og kurset skal bestås inden du kan indstilles til det afsluttende grundforløbsprojekt
GF
projekt
Grundforløbsprojektet
• For at kunne afslutte grundforløbet skal du bestå grundforløbsprojektet
Grundforløbsprojektet bygger på den teori og praktik du har gennemgået på det samlede grundforløb, og flere af dine teoretiske
og praktiske opgaver du har udført i løbet af grundforløbet vil kunne indgå i det afsluttende grundforløbsprojekt
14 dage før du bliver indstillet til at begynde på dit grundforløbsprojekt vil du få udleveret temaet for dit grundforløbsprojekt
Der vil i grundforløbsprojektet kunne indgå faglige emner fra temaerne (Vvs, blikkenslager, eller energispecialist)
Prøve vil indeholde både teori og praktik
Opgaver fra din portfolie vil indgå i bedømmelsen af det samlede grundforløbsprojekt, og hvilket materiale der er valgt til dit
grundforløbsprojekt vil du ligeledes blive præsenteret for 14 dage før du skal i gang med dit projekt
Grundforløbsprojektet har en varighed på 1,5 uge og afsluttes med en mundtlig prøve med en ekstern censor
7 trins-skalaen anvendes
Eksamen i det afsluttende projekt
Som en ny opgave ved den nye bekendtgørelse skal grundforløbet afsluttes med et projekt , hvor eleverne skal til mundtlig prøve. Vi skal
derfor en denne sammenhæng pege på de formelle krav der følger med når der skal afholdes prøve.
Eksamensbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1016 af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (prøvebekendtgørelsen) gælder for
alle erhvervsrettede uddannelser, f.eks. erhvervsuddannelser, social- og sundhedsuddannelser, akademiuddannelser,
professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser. Ud over regler om tilrettelæggelse og afholdelse af prøver
indeholder bekendtgørelsen også regler om kravene til og beskikkelse af censorer og om klager over prøver.
32

Tematisering på et hovedforløb: Et eksempel ”tema for 1. hovedforløb ”
Eksemplet kan bruges for 1. Hovedforløb ved: Vvs’er, Vvs – og blikkenslager, og Vvs – og energispecialist
(Vær opmærksom på forskellen i timefordelingen der er mellem trin1 og specialerne) Se endvidere skema på side 34.
Som en konsekvens af valg af tematisering på grundforløbet vil det være en logisk didaktisk, pædagogisk og metodisk praksis, at
hovedforløbene organiseres som mere sammenhængene problembaserede læringsforløb (PBL). Ved planlægningen organiseres
fagene i forskellige tema, og hvert tema vil kunne danne grundlag for et eller flere mere eller mindre gennemgående projektforløb.
Grundfagene kan integreres i tema og projektforløb, men kan også tilrettelægges som et fag der afvikles parallelt med de forskellige
temaer.
Tema
Fag
Fjernvarme i bygninger
(3,2 uge)
Installation og montage
(1 uge)
Dokumentation og
kvalitetssikring (0,3 uge)
Materialer (0,3 uge)
Miljø. (0,3 uge)
Dansk. (0,8 uge)
Svejsning /lodning
(0,5uge)
stof
stof
stof
Tema PBL - forløb
stof
Tyndpladearbejde på
bygninger
(2,8 uger)
Plade – og tagarbejde
(2 uger) (1uge for Vvs –
og energispecialist)
Dokumentation og
kvalitetssikring (0,2 uge)
Materialer (0,2 uge)
Miljø. (0,2 uge)
Dansk. (0,2 uge)
evaluering
Teknisk databehandling
(1 uge)
Energistyring i bygninger
(1 uge)
(2 uger for Vvs - og
energispecialist)
33

Tema 1
Fjernvarme i bygninger
Tema 2
Tyndpladearbejde på
bygninger
Kun Vvs’er og Vvs – og
blikkenslager
Fjernvarme teori og
praktik.
Drift - og
brugervejledninger
(udformes elektronisk)
Dokumentation af
materiale egenskaber og
virkemåde
CO2 udslips problematik
Hård og blødlodning
Skorstensinddækning
med blyfri materialer
samt detaljer i zink.
Taghætte tegnes
manuelt og fremstilles i
zink.
Afgreninger tegnes,
udfoldes og fremstilles i
zink eller galv. plade.
Der udføres modtagekontrol,
proces-kontrol
samt slutkontrol.
Dokumentation for de
brugte materialers
egenskaber, og
bortskaffelse af
overskydende materialer
Det grønne regnskab
Miljømæssige nye blyfri
materialer
34

Tema 3
Tema 4
Teknisk
databehandling
Energistyring i
bygninger
Kun Vvs – og
energispecialist
Grundfag:
Matematik
1 uge
Valgfag
1 uge
Grundlæggende Auto -
CAD samt afslutte med
isometrisk tegning af
fjernvarmeanlæg.
Udforme drift - og
brugervejledning, samt
materialelister elektronisk
Teoretisk og praktisk ellære
samt målinger af
komponenter
Funktionskontrol,
vedligeholdelse, fejlrette
og udskifte eldrevne
komponenter
35

Mulighederne for at samlæse mellem de forskellige specialer og trin
Grundforløb
Praktikperiode
1.
Hovedforløb
Praktikperiode
2.
Hovedforløb
Praktikperiode
3.
Hovedforløb
Praktikperiode
Samlæsning ikke mulig Samlæsning ikke mulig Samlæsning mulig
4.
Hovedforløb
Praktikperiode
1. Hovedforløb
Generelt kan alle grundfag samlæses Vvs – energispecialist har 2 uger med styring og regulering, Vvs’er og Vvs-blikkenslager har 1 uge med styring og regulering
I alle hovedforløb. Vvs’er og Vvs-blikkenslager 2 uger med plade - og tagarbejde, og Vvs-energispecialist har 1 uge med plade- og tagarbejde
Vvs -
energispecialist
Vvs –
blikkenslager
Vvs ’er
Ventilations –
tekniker
Rustfast
Industrimontør
2. Hovedforløb
Generelt kan alle grundfag samlæses i alle hovedforløb Vvs – energispecialist har 1 uge med styring og regulering og 1 uge med sanitetsautomatik
Vvs’er og Vvs - og blikkenslager han samlæses 100%
3. Hovedforløb
Generelt kan alle grundfag samlæses i alle hovedforløb Mulighed for samlæsning i installation og montage (2 uger)
4. Hovedforløb
Generelt kan alle grundfag samlæses i alle hovedforløb
36

Vvs´er
GF 1. HF 2. HF 3. HF
O* V** O* V** O* V** O* V**
Grundfag
Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge
Arbejdsmiljø 1,0
Førstehjælp og brandbekæmpelse 0,5
Matematik 1,0 1,0
Dansk Rapportskrivning 1,0
Fremmedsprog Installationsvejledning 1,0
Naturfag 2,0
Samfundsfag 1,5
Områdefag og specialefag Vejled.
Installation og montage 3,0 1,0 2,0 2,0
Svejsning og lodning 1,0 0,5 1,0
Dokumentation og kvalitetssikring 0,5 0,5 0,5
Plade- og tagarbejde 3,0 2,0 1,0 0,5 1,0
Materialer 0,5 0,5
Sikkerhed og arbejdsmiljø 0,5 0,5 0,2
Teknisk databehandling 1,0 0,5
Styring og regulering 1,0 0,5
Ventilationsteknik 1,0
Miljø 0,5 0,5
Valgfri specialefag 1,6
Valgfag 1,0 1,0
Svendeprøve 1,7
• Vejledende antal uger
37

Grundforløb
Installation og montage
Niveau: Begynder
3 uger
Varme Centralvarme
Planlægning af
varmesystemer
1. Hovedforløb 2. Hovedforløb 3. Hovedforløb
Installation og
montage
Niveau: Rutine
1 uge
Varme
Installation af
fjernvarme
Installation og
montage
Niveau: Rutine
2 uger
Varme
Gasinstallation i
småhuse
(1 uge)
Vand og aføb Vand og afløb
Planlægning og
montering
Svejsning og lodning
Niveau: Begynder
1 uge
Autogensvejsning og
flammeskæring
Svejsning og lodning
Niveau: Rutine
0,5 uger
(1 uge)
Svejsning og lodning
Niveau: Rutine
Valgbare moduler
1 uge
Lodning af kobberrør Autogensvejsning og
flammeskæring
(1 uge)
TIG- svejsning i stålrør
(1uge)
Elektrodesvejsning af
stumpsømme og
Dokumentation og
kvalitetssikring
Niveau: Rutine
0,5 uge
Dokumentation og
kvalitetssikring
branchespecifik.
studse (1 uge)
Dokumentation og
kvalitetssikring Niveau:
Rutine
0,5 uge
Dokumentation og
kvalitetssikring
branchespecifik.
Installation og montage
Niveau: Avanceret
2uger
Vand og afløb
Planlægning og
dimensionering
(1 uge)
Varme
Funktionsafprøvning og
indregulering af varmeanlæg
(1 uge)
Dokumentation og
kvalitetssikring
Niveau: Avanceret
0,5 uge
Dokumentation. og
kvalitetssikring vvs’er
38

Plade- og tagarbejde
Niveau: Begynder
3 uger
Pladearbejde
- Tagrender og
nedløb
- Knærør
Tagarbejde
- Skiferdækning
Sikkerhed og
arbejdsmiljø. Niveau:
begynder.
0,5 uge
§ 26
Plade- og tagarbejde
Niveau: Rutine
2 uger
Pladearbejde
- Udluftningshætte
- Inddækning
af skorsten
(1 uge)
- Afgreninger
(1 uge)
Materialer Niveau:
Rutine
0,5 uge
Plade- og tagarbejde
Niveau: Rutine
1 uge
Pladearbejde
- Fremstilling og
montering af
geringer og
skotrender
Materialer Niveau:
Rutine
0,5 uge
Valgbare moduler
Materialer 1. Ståltyper og
metaller (0,5 uge)
2. Ikke metalliske
materialer (0,5 uge)
Sikkerhed og
arbejdsmiljø Niveau:
Rutine
0, 5 uge
Valgbare moduler
1. Arbejdsmiljø-
processer og
materialer (0,5uge)
2. Organisering af
arbejdsmiljøet (0,5
uge)
3. Ergonomi (0,5 uge)
Plade- og tagarbejde
Niveau: Avanceret
1,5 uger
Pladearbejde
- Afvanding af tage
(0,5 uge)
Valgbare moduler (1 uge)
- Drueknæ med
svanehals
- Bånddækning
- Falsede rør og
bøjninger
Sikkerhed og arbejdsmiljø
Niveau: Avanceret
0, 2 uge
Sikkerhed og arbejdsmiljø
for vvs’er
39

Ventilationsteknik
Niveau: begynder.
1,0 uge
Teknisk
databehandling
Niveau: Rutine
1uge
Teknisk databehandling
Niveau: Avanceret
0,5 uge
Branchespecifikt IT Branchespecifikt IT
Styring og regulering
Niveau: Rutine 1
uge
Styring og regulering
Niveau: Avanceret
0,5 uge
Ventilationsteknik Ellære 1 uge El-tekniske komponenter i
vvs installationer 0,5 uge
Miljø
Niveau: rutine.
0,5 uge
Branche specifikt
miljø
Valgfag
1 uge
Miljø
Niveau: rutine.
0,5 uge
Valgbare moduler
1. Alternative og nye
materialer 0,5 uge
2. Genbrug og affaldsproblematikker
0,5 uge
3. Energiformer 0,5
uge
Valgfag
1 uge
Valgfri specialefag
(1,6 uger)
Se uddannelsesordning
Svendeprøve
1,7 uge
40

Vvs- og blikkenslager
GF 1. HF 2. HF 3. HF 4. HF
O* V** O* V** O* V** O* V** O* V**
Grundfag
Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge
Arbejdsmiljø 1,0
Førstehjælp og brandbekæmpelse 0,5
Matematik 1,0 1,0
Dansk Rapportskrivning 1,0
Fremmedsprog Installationsvejledning 1,0
Naturfag 2,0
Samfundsfag 1,5
Områdefag og specialefag Vejled.
Installation og montage 3,0 1,0 2,0 2,0
Svejsning og lodning 1,0 0,5 1,0
Dokumentation og kvalitetssikring 0,5 0,5 0,5 0,5
Plade- og tagarbejde 3,0 2,0 1,0 1,7 1,0 2,0 1,0
Materialer 0,5 0,5
Sikkerhed og arbejdsmiljø 0,5 0,5 0,3
Teknisk databehandling 1,0 0,5 0,5
Styring og regulering 1,0 0,3
Ventilationsteknik 1,0
Miljø 0,5 0,5
Valgfri specialefag 1,8 4,0
Valgfag 1,0 1,0
Svendeprøve rørinstallation 0,7
Svendeprøve plade- og tagarbejde 1,7
*Vejledende antal uger
41

Grundforløb
Installation og montage
Niveau: Begynder
3 uger
Vand og afløb
Varme
Centralvarme
Planlægning af
varmesystemer
Svejsning og lodning
Niveau: Begynder
1 uge
Autogensvejsning og
flammeskæring
1. Hovedforløb 2. Hovedforløb 3. Hovedforløb 4. Hovedforløb
Installation og
montage
Niveau: Rutine
1 uge
Varme
Installation af
fjernvarme
Svejsning og lodning
Niveau: Rutine
0,5 uger
Lodning af kobberrør
Installation og
montage
Niveau: Rutine
2 uger
Vand og afløb
Planlægning og
montering
(1 uge)
Varme
Gasinstallation i
småhuse
(1 uge)
Svejsning og lodning
Niveau: Rutine
Valgbare moduler
1 uge
Autogensvejsning og
flammeskæring
(1 uge)
TIG- svejsning i stålrør
1uge
Elektrodesvejsning af
stumpsømme og
studse (1uge)
TIG- svejsning i
kobber tyndplade
(0,5 uge)
Limning og lodning af
aluminium (0,5 uge)
Installation og montage
Niveau: Avanceret
2uger
Vand og afløb
Planlægning og
dimensionering
(1uge)
Varme
Funktionsafprøvning
og indregulering af
varmeanlæg
(1 uge)
42

Plade- og tagarbejde
Niveau: Begynder
3 uger
Pladearbejde
- Tagrender og
nedløb
- Knærør
Tagarbejde
- Skiferdækning
Dokumentation og
kvalitetssikring
Niveau: Rutine
0,5 uge
Dokumentation og
kvalitetssikring
branchespecifik.
Plade- og tagarbejde
Niveau: Rutine
2 uger
Pladearbejde
- Udluftningshætte
- Inddækning
af skorsten
(1 uge)
- Afgreninger
(1 uge)
Dokumentation og
kvalitetssikring
Niveau: Rutine
0,5 uge
Dokumentation og
kvalitetssikring
branchespecifik.
Plade- og tagarbejde
Niveau: Rutine
1 uge
Pladearbejde
- Fremstilling og
montering af
geringer
Dokumentation og
kvalitetssikring
Niveau: Rutine
0,5 uge
Dokumentation og
kvalitetssikring
vvs - og blikkenslager
Plade- og tagarbejde
Niveau: Avanceret
2,7 uger
Bånddækning på tage
og facader
(0,7 uge)
Inddækning og
afslutningsdetaljer på
tage og facader.
(1uge)
Valgbare moduler
(1 uge)
- Falsede rør og
bøjninger
- Dækning med
specialskifer
- Falset svane-hals
samt skranklodning
- Tagrender i kobber
Dokumentation og
kvalitetssikring
Niveau: Avanceret
0,5 uge
Dokumentation og
kvalitetssikring
vvs - og blikkenslager
Plade- og tagarbejde
Niveau: Avanceret
3 uger
Specialfalse og
samlinger i tage og
facader
(1uge)
Skorsten/ovenlys i
metaltage
(1uge)
Valgbare moduler
(1 uge)
- Kviste i metaltage
- Præfab. tag- og
facadeelementer
- Dækning med
specialskifer
- Falset svanehals
samt skranklodning
- Lanterner, lamper og
lygter
- Kedler, potter og
pander
- Udsmykningsdetaljer
på bygninger
- Drueknæ med
43

Sikkerhed og
arbejdsmiljø.
Niveau: begynder.
0,5 uge
Materialer
Niveau: Rutine
0,5 uge
Materialer
Niveau: Rutine
Valgbare moduler
0,5 uge
Materialer 1. Ståltyper og
metaller (0,5 uge)
2. Ikke metalliske
materialer (0,5 uge)
Sikkerhed og
arbejdsmiljø
Niveau: Rutine
Valgbare moduler
0, 5 uge
§ 26 1. Arbejdsmiljø-
processer og
materialer (0,5 uge)
2. Organisering af
arbejdsmiljøet
(0,5 uge)
Teknisk
databehandling
Niveau: Rutine
1uge
3. Ergonomi (0,5 uge)
Teknisk
databehandling
Niveau: Avanceret
Valgbare moduler
Alle på 0,5 uge
Branchespecifikt IT 1. IT til beregning og
dimensionering
Vvs - og blikkenslager
2. IT til 3D - tegning
Vvs - og blikkenslager
3. Informationssøgning
og databehandling
Vvs og blikkenslager
svanehals
- Tagrender i kobber
Sikkerhed og
arbejdsmiljø
Niveau: Avanceret
0, 3 uge
Sikkerhed og
arbejdsmiljø
vvs og blikkenslager
Teknisk databehandling
Niveau: Avanceret
0,5 uge
Branchespecifikt IT
44

Ventilationsteknik
Niveau: begynder.
1,0 uge
Styring og regulering
Niveau: Rutine
1 uge
Styring og regulering
Niveau: Avanceret
0,3 uge
Ventilationsteknik Ellære El-tekniske
komponenter i vvs -
Miljø
Niveau: rutine.
0,5 uge og
Branche specifikt
miljø, og
Valgfag
1 uge
Miljø
Niveau: rutine.
0,5 uge
Valgbare moduler
1. Alternative og nye
materialer (0,5 uge).
Genbrug og affaldsproblematikker
(0,5 uge)
3. Energiformer
(0,5 uge)
Valgfag
1 uge
installationer
Valgfri specialefag
(1,8 uger)
Se
uddannelsesordning
Svendeprøve
0,7 uge
Valgfri specialefag
(4 uger)
Se
Uddannelsesordning
Svendeprøve
1,7 uge
45

Vvs- og energispecialist
GF 1. HF 2. HF 3. HF 4. HF
O* V** O* V** O* V** O* V** O* V**
Grundfag
Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge
Arbejdsmiljø 1,0
Førstehjælp og brandbekæmpelse 0,5
Matematik 1,0 1,0
Dansk Rapportskrivning 1,0
Fremmedsprog Installationsvejledning 1,0
Naturfag 2,0
Samfundsfag 1,5
Områdefag og specialefag Vejled.
Installation og montage 3,0 1,0 2,0 3,0 1,0
Svejsning og lodning 1,0 0,5
Dokumentation og kvalitetssikring 0,5 0,5 0,5 0,5
Plade- og tagarbejde 3,0 1,0
Materialer 0,5 0,5
Sikkerhed og arbejdsmiljø 0,5 0,5 0,3
Teknisk databehandling 1,0 0,5 0,5
Styring og regulering, energioptimering, automation 2,0 1,0 2,5 2,0
Sanitets automatik 1,0
Ventilationsteknik 1,0
Miljø 0,5 0,5
Valgfri specialefag 2,0 4,0
Valgfag 1,0 1,0
Svendeprøve 1,7
*Vejledende antal uger
46

Grundforløb
Installation og montage
Niveau: Begynder
3 uger
Vand og afløb
Planlægning
Varme
Centralvarme
Planlægning af
varmesystemer
Svejsning og lodning
Niveau: Begynder
1 uge
Autogensvejsning og
flammeskæring
1. Hovedforløb 2. Hovedforløb 3. Hovedforløb 4. Hovedforløb
Installation og
montage
Niveau: Rutine
1,0 uge
Varme
Installation af
fjernvarme
Svejsning og lodning
Niveau: Rutine
0,5 uger
Lodning af kobberrør
Dokumentation og
kvalitetssikring
Niveau: Rutine
0,5 uge
Dokumentation og
kvalitetssikring
branchespecifik.
Installation og
montage
Niveau: Rutine
2 uger
Varme
Gasinstallation
(1 uge)
Vand og afløb
Planlægning og
montering
(1 uge)
Dokumentation og
kvalitetssikring
Niveau: Rutine
0,5 uge
Dokumentation og
kvalitetssikring
branchespecifik.
Installation og montage
Niveau: Avanceret
3 uger
Planlægning og
dimensionering af
varmesystemer
(1 uge)
Vand og afløb
Planlægning og
dimensionering
(1 uge)
Varme
Funktionsafprøvning
og indregulering af
varmeanlæg
(1 uge)
Dokumentation og
kvalitetssikring
Niveau: Rutine
0,5 uge
Dok. Og
kvalitetssikring vvs- og
energispecialist
Installation og montage
Niveau: Avanceret
Valgbare moduler
1 uge
Indregulering og
fejlfinding på centralvarmeinstallationer.
(1 uge)
Selvvirkende ventiler
(1uge)
Varmetabsberegning
(0,5 uge)
Bygningers varmetab
(0,5 uge)
Dokumentation og
kvalitetssikring
Niveau: Avanceret
0,5 uge
Dok. Og kvalitetssikring
vvs- og energispecialist
47

Plade- og tagarbejde
Niveau: Begynder
3 uger
Pladearbejde
Tagrender og nedløb
Knærør
Tagarbejde
Skiferdækning
Sikkerhed og
arbejdsmiljø.
Niveau: begynder.
0,5 uge
Plade- og tagarbejde
Niveau: Rutine
1 uge
Pladearbejde
- Udluftningshætte
- Inddækning
af skorsten
Materialer
Niveau: Rutine
0,5 uge
Materialer
Niveau: Rutine
Valgbare moduler
0,5 uge
Materialer 1. Ståltyper og
metaller (0,5 uge)
2. Ikke metalliske
materialer (0,5 uge)
Sikkerhed og
arbejdsmiljø
Niveau: Rutine
Valgbare moduler
0, 5 uge
§ 26 1. Arbejdsmiljø-
processer og
materialer (0,5 uge)
2. Organisering af
arbejdsmiljøet
(0,5 uge)
Teknisk
databehandling
Niveau: Rutine
1uge
3. Ergonomi (0,5 uge)
Teknisk
databehandling
Niveau: Avanceret
Valgbare moduler
Sikkerhed og
arbejdsmiljø
Niveau: Avanceret
0,3 uge
Sikkerhed og
arbejdsmiljø
Vvs- og energispecialist
Teknisk databehandling
Niveau: Avanceret
0,5 uge
48

0,5 uge
Branchespecifikt IT 1. IT til beregning
og
dimensionering
Vvs- og energispecialist
(0,5 uge)
2. IT til 3D – tegning
Vvs- og energispecialist
(0,5 uge)
3. Informationssøgning
og databehandling
Vvs- og energi-
Styring og regulering
Niveau: Rutine
2 uger
Styring og regulering
Ellære
(1 uge)
Reguleringsautomatik
(1 uge)
Styring og regulering
Niveau: Rutine
1 uge
El-tekniske
komponenter i vvs –
installationer
specialist (0,5 uge)
Styring og regulering
Niveau: Avanceret
2,5 uge
Service og
vedligeholdelse af
reguleringsautomatik
(1 uge)
Programmering og
anvendelse af
styrebare elektriske
komponenter
(1 uge)
Elinstallationer i
vådrum (0,2 uge)
Styring
(0,3 uge)
Branchespecifikt IT
Styring og regulering
Niveau: Avanceret
2,0 uge
Montering, fejlfinding og
indregulering af
automatik i Vvs faget
49

Ventilationsteknik
Niveau: begynder.
1,0 uge
Sanitetsautomatik
(1 uge)
Ventilationsteknik Sanitetsautomatik
Miljø
Niveau: rutine.
0,5 uge
Branche specifikt
miljø
Valgfag
1 uge
Miljø
Niveau: rutine.
0,5 uge
Valgbare moduler
1. Alternative og nye
materialer (0,5 uge).
Genbrug og affaldsproblematikker
(0,5 uge)
3. Energiformer
(0,5 uge)
Valgfag
1 uge
Valgfri specialefag
2 uger
Se
uddannelsesordning
Valgfri specialefag
4 uger
Se
uddannelsesordning
Svendeprøve
1,7 uge
50

Ventilationstekniker
GF 1. HF 2. HF 3. HF 4. HF
O* V** O* V** O* V** O* V** O* V**
Grundfag
Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge
Arbejdsmiljø 1,0
Førstehjælp og brandbekæmpelse 0,5
Matematik 1,0 1,0
Dansk Rapportskrivning 1,0
Fremmedsprog Installationsvejledning 1,0
Naturfag 2,0
Samfundsfag 1,5
Områdefag og specialefag Vejled.
Installation og montage 3,0 1,0
Svejsning og lodning 1,0 0,5
Dokumentation og kvalitetssikring 0,5 0,5 0,5 0,5
Plade- og tagarbejde 3,0 1,0
Materialer 0,5 0,5
Sikkerhed og arbejdsmiljø 0,5 0,5 0,3
Teknisk databehandling 1,0 0,5 0,5
Styring og regulering 2,0 2,5 1,0 1,0 1,0
Ventilationsteknik 1,0 1,5 3,5 1,0 1,0
Miljø 0,5 0,5
Valgfri specialefag 2,0 4,0
Valgfag 1,0 1,0
Svendeprøve 1,7
*Vejledende antal uger
51

Rustfast industrimontør
GF 1. HF 2. HF 3. HF 4. HF
O* V** O* V** O* V** O* V** O* V**
Grundfag
Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge
Arbejdsmiljø 1,0
Førstehjælp og brandbekæmpelse 0,5
Matematik 1,0 1,0
Dansk Rapportskrivning 1,0
Fremmedsprog Installationsvejledning 1,0
Naturfag 2,0
Samfundsfag 1,5
Områdefag og specialefag Vejled.
Installation og montage 3,0 1,0
Svejsning og lodning 1,0 0,5 0,5 1,0 1,0 1,0
Dokumentation og kvalitetssikring 0,5 0,5 0,5 0,5
Plade- og tagarbejde 3,0 1,0
Materialer 0,5 0,5
Sikkerhed og arbejdsmiljø 0,5 0,5 0,3
Teknisk databehandling 1,0 0,5 0,5
Rør-, profil- og pladearbejde 1,0 2,0 2,0 1,0 3,0 1,5 0,5
Ventilationsteknik 1,0
Miljø 0,5 0,5
Valgfri specialefag 2,0 4,0
Valgfag 1,0 1,0
Svendeprøve 1,7
*Vejledende antal uger
52

”Konstruktion” af et grundforløbsprojekt og afvikling af den efterfølgende eksamen
Det formelle krav følger:
BEK nr. 901 af 09/07/2010 Gældende
Bekendtgørelse nr. 1016 af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (prøvebekendtgørelsen)
Ved udformningen af opgaver til, og ved gennemførelsen af eksaminationen af grundforløbsprojektet skal vi iagttage de krav der er
beskrevet i ovenstående bekendtgørelser.
Ved udformningen af grundforløbsprojektet skal vi derfor i henhold til: (BEK nr. 901 af 09/07/2010 Gældende)
§ 20. Skolen foretager løbende og afsluttende bedømmelser af elevens udvikling og standpunkt i grundforløbet efter reglerne om
grundfag og reglerne om de enkelte uddannelser. Bedømmelsen i den valgfrie del af undervisningen følger reglerne for de enkelte fag.
§ 21. Grundforløbet afsluttes med et projekt, der danner grundlag for en prøve, hvor elevens tilegnelse af de kompetencemål, som
eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til hovedforløb, jf. § 3, stk. 2, nr. 4, bedømmes.
Stk. 2. Prøven følger reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.
Stk. 3. Eksaminationen skal i almindelighed vare 30 minutter inklusiv votering.
Stk. 4. De nærmere rammer for projektet og prøven fastsættes i skolens lokale undervisningsplan.
Stk. 5. Elever, der har gennemført supplerende grundforløbsundervisning efter et afsluttet grundforløb inden for samme indgang, skal
ikke afslutte undervisningen med et nyt grundforløbsprojekt og -prøve.
Stk. 6. Eleven kan, når det er begrundet i særlige forhold, lade sig indstille til prøve i dansk.
Stk. 7. Bestemmelser om eventuelle prøver ud over den i stk. 1 fastsatte prøve, fastsættes i reglerne om de enkelte uddannelser.
Didaktiske overvejelser ved et grundforløbsprojekt
Grundforløbsprojektet afsluttes på baggrund af det didaktiske forløb som følger af denne drejebog, hvilket betyder at eleverne har fået en
løbende bedømmelse af de indlagte temaer.
Tema 1-7 bedømmes med G(godkendt) eller IG (ikke godkendt).
På baggrund af dette forløb udarbejdes et oplæg til det afsluttende grundforløbsprojekt, hvor der indgår følgende undervisningsmæssige
og kommunikationsmæssige aktiviteter:
53

1. Præsentation af det kommende grundforløbsprojekt med forventet begyndelsestidspunkt, og øvrige krav til eleven for deltagelsen
i samme.
2. Udarbejdelse af det konkrete grundforløbsprojekt, hvor det gennemførte grundforløb danner grundlag for projektet. Det betyder at
det sikres at de krav der er til det samlede forløb er tilvejebragt, og at alle de gennemførte temaer er gennemført med godkendt
resultat, herunder grundfag ifølge krav om disse er bestået. Grundforløbsprojektet skal sammen med de delmål der er nået i de
forskellige temaer være med til at sikre at eleven har tilegnet sig de kompetencemål der skal være opfyldt ved overgangen fra
grundforløb til hovedforløb.
3. Gennemføre prøven i forhold til krav om samme, og med henvisning reglerne i (prøvebekendtgørelsen)
Oplæg til et det konkrete grundforløbsprojekt
For at tilgodese at der planlægningsmæssigt kan være behov for både et blikkenslager- og vvs-orienteret projektindhold vil der
efterfølgende være et fagligt udgangspunkt for at tilgodese samme.
Disponering af projektforløb, og den afsluttende prøve:
• Teorioplæg på den case som danner grundlag for opgaven
• Praktisk forløb, herunder teori og praktik med relevante tegninger for løsningen af opgaven.
• Referencer indtænkes (teoretiske, og praktiske opgaver fra de gennemførte temaer på grundforløbet). Ved teoretiske opgaver er
tænkt på opgaver i arbejdsmapper eller i elevens portfolie.
• Gennemførelse af prøven
54

Case 1: Vvs- og blikkenslageren med vægt på Vvs-området.
I Eksamenskøbing er det besluttet fra de kommunale værker(vandforsyning og fjernvarmeforsyning), at de generelt vil skifte de
nuværende ressourcekrævende gamle og for store varmtvandsbeholdere ud med gennemstrømningsvandvarmere.
Udskiftningen af varmtvandsbeholderne skal også tilgodse de
problemstillinger der med sikringen af risiko for bakterievækst ved
udformningen af anlæg for varmt vand i en beboelse. Endvidere vil
kommunen imødegå de krav der kommer i lyset af den samlede
klimadebat.
På Prøvevej nr. 20 er der beliggende er etageejendom på 3-etager.
Ejendommen er af ældre dato og opført 1930, hvor der er traditionelle
installationsløsninger fra den periode. For at overgangen til de nye
gennemstrømningsvandvarmere ikke skal udgøre ekstra ordinære store
udgifter skal der ikke ændres for grundlæggende i de nuværende
installationer. Det betyder at de nuværende fordelingsledninger i kælder, og
stigeledninger til lejlighederne på de forskellige etager ikke forventes
udskiftet. Beboerne i ejendommen er i forbindelse med udskiftningen blevet
tilbudt en renovering af deres badeværelse, og med mulighed for at få en
skjult rørføring.
Opgaven
Din opgave som Vvs-montør, er at udarbejde et oplæg for Prøvevej 20 og
lejligheden på 2. Sal th. Du skal forberede og udføre opgaven såvel i teori og
praktik.
55

Planlægningen
Du skal begynde på opgaven xxx dag i uge xx. Du har xx timer til at løse opgaven. Din lærer vil være
tilgængelig under hele forløbet i såvel teori som praktik. Opgaven løses som en enkelmands opgave. Du må
bruge alt det materiale du er blevet præsenteret for i løbet af dit grundforløb.
Teori
Du skal på baggrund af tegninger fra ejendommen prøvevej 20 udarbejde en installationsløsning, hvor der
efterfølgende er opstalt-, plan-, og isometriske tegninger af den anbefalede installationsløsning. Der lægges
vægt på at installationen opfylder de krav der er i vandnormen.
Du udarbejde materialelister så du kan bestille materialer ved leverandøren. Endvidere skal du udarbejde de
kvalitetsdokumenter og kvalitetsprocesser der er for en sådan opgave.
Praktik
Du skal i praktikken udføre installationen efter dit teorioplæg og i henhold til vandnormens krav til
installationer
56

Prøven
Til prøven skal du præsentere din løsning for ejeren af ejendommen og en repræsentant fra teknisk udvalg i
kommunen (censor og eksaminator(din lærer)).
Du kan forvente at der spørges ind til hele de samlede kompetencemål fra dit grundforløb.
Bedømmelse
Dit projekt bedømmes efter 7-trinsskalaen.
57

Case1: Vvs- og blikkenslageren med vægt på blikkenslager-området
Beskrivelse
Lige udenfor Eksamenskøbing ligger denne gård med produktionsbygninger. Gårdejeren har
som billedet viser haft et uheld med traktoren, og kørt nedløbsrøret i stykker.
Problemet er, at der har været ødelagt i en for lang periode, så nu haster det med at få
repareret det ødelagte nedløbsrør. Den øverste del af nedløbsrøret fejler ikke noget, og skal
derfor ikke skiftes. Men gården er ved at blive gennemgående renoveret, hvor der skal udføres
flisebelægning omkring på gården, og der skal også anlægges kloakledninger til også at tage
vandet fra tagrenderne, som i dag bare løber ud på jorden.
Derfor skal løsningen på nedløbsrøret også indeholde en faglig korrekt løsning med udløb til
kloakken. Gårdejeren har en forventning om at blikkenslageren kan udarbejde en løsning der
imødegår dette problem.
Opgaven
Din opgave som blikkenslager, bliver derfor at udarbejde et forslag til løsning på dette problem som gårdejeren har skaffet sig ved
påkørselen af det gamle nedløbsrør på sin gård, og ønsket om denne renovering af bygninger og områder omkring bygningen. Du skal
forberede og udføre opgaven såvel i teori og praktik.
Planlægningen
Du skal begynde på opgaven xxx dag i uge xx. Du har xx timer til at løse opgaven. Din lærer vil være
tilgængelig under hele forløbet i såvel teori som praktik. Opgaven løses som en enkelmands opgave. Du må
bruge alt det materiale du er blevet præsenteret for i løbet af dit grundforløb.
58

forslåede alternativ.
Prøven
Teori
Du skal på baggrund af gamle tegninger fra gården udarbejde en arbejdstegning på opgaven, hvor der
efterfølgende er de nødvendige udfoldninger til at kunne udføre opgaven på værkstedet. Der lægges
vægt på at løsningen på opgaven er faglig korrekt udført.
Du skal udarbejde en beskrivelse af det valgte materiale (nuværende nedløbsrør er af zink), og hvorfor
der er valgt netop dette materiale til reparationen. Er der et alternativ til løsningen med reparation af det
gamle nedløbsrør. Du skal forberede mindst én løsning, hvor du opstiller en materialeliste på det
Praktik
Du skal i praktikken udføre den valgte løsning efter dit teorioplæg og monterer løsningen på ”gården”.
Til prøven skal du præsentere din løsning for gårdejeren (censor og eksaminator(din lærer)).
Du kan forvente at der spørges ind til de samlede kompetencemål for dit grundforløb.
Bedømmelse
Dit projekt bedømmes efter 7-trinsskalaen.
59

Case 2: Vvs- og blikkenslageren med vægt på Vvs-området.
Familien Jensen har besluttet at de vil foretage en tilbygning på deres hus, deres hus
er bygget i 1970 erne og de mangler blandt andet 2 børneværelser. Den samlede
udbygning fremgår af det vedlagte tegningsmateriale.
Familien ønsker at opvarmningen skal foregå via radiatorer.
Varme systemet er lavet i sorte jernrør. Familien ønsker at den nye installation skal
laves i kobberrør da de ønsker at installationen skal være synlig.
Opgaven
Din opgave som Vvs-montør, er at udarbejde et oplæg for familien Jensen varmevej
20. Du skal forberede og udføre opgaven såvel i teori og praktik
Planlægningen
Du skal begynde på opgaven xxx dag i uge xx. Du har xx timer til at løse opgaven. Din lærer vil være
tilgængelig under hele forløbet i såvel teori som praktik. Opgaven løses som en enkelmands opgave. Du må
bruge alt det materiale du er blevet præsenteret for i løbet af dit grundforløb.
Teori
Du skal på baggrund af tegninger fra ejendommen Varmevej 20 udarbejde en installationsløsning, hvor der
efterfølgende er opstalt-, plan-, og isometriske tegninger af den anbefalede installationsløsning. Der lægges
60

vægt på at installationen opfylder de krav der er i varmenormen.
Du udarbejde materialelister så du kan bestille materialer ved leverandøren. Endvidere skal du udarbejde de
kvalitetsdokumenter og kvalitetsprocesser der er for en sådan opgave. Jensen skal sende en byggeansøgning
til teknisk forvaltning som ønsker en beskrivelse af samlingsmetoden af de nye kobberrør.
Praktik
Du skal i praktikken udføre installationen efter dit teorioplæg og i henhold til varmenormens krav til installationer
Prøven
Til prøven skal du præsentere din løsning for ejeren af ejendommen og en repræsentant fra teknisk udvalg i
kommunen (censor og eksaminator(din lærer)).
Du kan forvente at der spørges ind til de samlede kompetencemål fra dit grundforløb.
Bedømmelse
Dit projekt bedømmes efter 7-trinsskalaen
61

Case 2: Vvs- og blikkenslageren med vægt på blikkenslager-området
Beskrivelse
På familie Jensens tilbygning ønsker de, at de eksisterende tagrender i zink skal
bibeholdes og at der kun på tilbygningen opsættes nye.
Kloakken flyttes hen på tilbygningen så der skal derfor etableres et nedløb på
tilbygningen. (Tud i tagrende, samt fremstilling af et bajonetknæ.)
Jensen har målt med sin tommestok at der fra forkant af vulsten og til bagkanten af
vulsten kan måles 140 mm. Samt at bajonetknæet har en diameter på 88 mm, og
en udladning på 250 mm. Jensen har målt at tuden skal sidde 120 mm målt fra
endebunden til midten af tuden.
Opgaven
Din opgave som blikkenslager, bliver derfor at udarbejde et forslag til løsning af
Jensens tagrende og nedløbsopgave. Du skal forberede og udføre opgaven såvel i
teori og praktik.
Planlægningen
Du skal begynde på opgaven xxx dag i uge xx. Du har xx timer til at løse opgaven. Din lærer vil være
tilgængelig under hele forløbet i såvel teori som praktik. Opgaven løses som en enkelmands opgave. Du må
bruge alt det materiale du er blevet præsenteret for i løbet af dit grundforløb.
62

Prøven
Teori
Du skal på baggrund af Jensens oplysninger udarbejde en arbejdstegning på opgaven, hvor der
efterfølgende er de nødvendige udfoldninger til at kunne udføre opgaven på værkstedet. Der lægges
vægt på at løsningen på opgaven er faglig korrekt udført.
Du skal udarbejde en beskrivelse af det valgte materiale.
Praktik
Du skal i praktikken udføre den valgte løsning efter dit teorioplæg og monterer løsningen på
tilbygningen. Du skal fremstille 1,2 meter tagrende med tud og endebund, samt bajonetknæ.
Til prøven skal du præsentere din løsning for gårdejeren (censor og eksaminator(din lærer)).
Du kan forvente at der spørges ind til de samlede kompetencemål fra dit grundforløb.
Bedømmelse
Dit projekt bedømmes efter 7-trinsskalaen.
63

§ Eksamensreglement
for grundforløbsprojektet (forslag til eksamensreglement).
Kan eventuelt udleveres i forbindelse med begyndelse af et grundforløbsprojekt, men vær opmærksom på kravet om, at også dette
reglement skal kunne findes på skolens hjemmeside :
Prøven
Formålet med eksamen er at bedømme om dine kvalifikationer modsvarer de mål, der er opstillet i uddannelsesbekendtgørelsen.
Eksamen giver grundlag for udstedelse af grundforløbsbevis.
Afvikling af prøven
En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden,
eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende.
En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis
institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet.
Regler for afvikling af prøven
En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller
benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af institutionen bortvises fra prøven.
Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet
en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver
formodningen bekræftet, bortviser institutionen eksaminanden fra prøven.
Stk. 3. Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver
institutionen først en advarsel.
Stk. 4. Institutionen kan i de i stk. 1 - 3 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra
institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig
bortvisning.
Stk. 5. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en
prøveindstilling.
Sygeeksamen
En elev, der på grund af sygdom eller anden måde uforskyldt bliver forhindret i at deltage i eksamen, har ret til at deltage i sygeeksamen.
Sygdom skal normalt være dokumenteret med en erklæring fra en læge. Andre omstændigheder kan sidestilles efter vurdering fra
institutionen med sygdom.
64

Klage over prøven
En elev kan indgive klage til institutionen over opnået karakter ved eksamen inden 2 uger efter, at karakteren på sædvanlig måde er
meddelt den pågældende. Klagen skal være skriftlig og begrundet og kan vedrøre:
- Prøveforløbet
- De stillede spørgsmål eller opgaver i forhold til fagets mål
- Bedømmelsen
65

”Procedure” som skolen skal iagttage ved afholdelse af prøver.
(Ikke en ”autoriseret” oplistning) se det formelle grundlag i ”prøvebekendtgørelsen”
Bekendtgørelse nr. 1016 af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (prøvebekendtgørelsen)
Tilrettelæggelse og planlægning
Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav.
Opgaverne til en prøve stilles af institutionen, medmindre andet er bestemt i reglerne for den enkelte uddannelse. Institutioner, der
udbyder samme uddannelse, kan stille opgaver, der er fælles for institutionerne.
§ 4. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at gøre eksaminanderne bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for denne bekendtgørelses rammer og i overensstemmelse med bekendtgørelsen for
den enkelte uddannelse nærmere i studieordningen eller den lokale undervisningsplan om følgende:
1) Planlægning:
a) Hvilke prøver og andre bedømmelser der indgår i uddannelsen.
b) Antallet af prøver, herunder delprøver og udtræk af prøvefag, og vægtningen af de karakterer, der gives i de enkelte prøver, jf. §
2, stk. 3.
c) Indstilling og eventuel afmelding til prøver, herunder ved sygdom, jf. §§ 5 - 9.
d) Prøveformer, herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer, jf. § 11.
e) Opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for deltagelse i en prøve.
2) Et eksamensreglement om afholdelse af prøver:
a) Anvendelse af hjælpemidler, jf. § 15.
b) Det anvendte sprog ved prøven, jf. § 17.
c) Særlige prøvevilkår, jf. § 18.
d) Brug af egne og andres arbejder, jf. § 19.
e) Uregelmæssigheder, jf. § 16, stk. 2 – 3, og §§ 19 og 41.
f) Klager, jf. kapitel. 10.
g) Identifikation af eksaminanderne.
§ 6. Beståede prøver kan ikke tages om. Indgår der flere delprøver i en prøve, kan delprøver, hvor der ikke er opnået bestået karakter,
ikke tages om, når den samlede prøve er bestået, medmindre andet er bestemt i bekendtgørelsen, studieordningen eller den lokale
undervisningsplan for uddannelsen.
Stk. 2. Er en prøve ikke bestået efter bekendtgørelsen, studieordningen eller den lokale undervisningsplan for uddannelsen, er
eksaminanden fortsat tilmeldt prøven, jf. dog stk. 3 og 4, og § 9.
Stk. 3. Ved grundlæggende erhvervsrettede uddannelser kan eksaminanden deltage i samme prøve 2 gange.
66

Uddannelsesinstitutionen kan tillade deltagelse i 1 prøvegang mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Ved prøver omfattet af
§ 12 træffer uddannelsesinstitutionen afgørelse efter samråd med det faglige udvalg.
Stk. 4. Ved videregående uddannelser kan eksaminanden deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade
yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold.
Stk. 5. Ny prøve skal afholdes snarest muligt og så vidt muligt senest, når den pågældende prøve igen afholdes ved
uddannelsesinstitutionen, eventuelt som sygeprøve, jf. § 7, stk. 1.
Stk. 6. En eksaminands modtagelse af et tilbud om omprøve i henhold til § 41, stk. 2, § 47, stk. 1, nr. 2, eller § 52, stk. 2, nr. 2,
betragtes ikke som brug af en prøvegang.
§ 7. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig
grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin,
skal eksaminanden have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. For eksamen
som svendeprøve eller en del af en svendeprøve tilrettelægges prøven efter samråd med det faglige udvalg.
Stk. 2. Indgår der flere dele i en prøve, hvor der gives karakter for hver del, kan eksaminanden kun aflægge prøve i den eller de dele,
der ikke er gennemført, med mindre andet følger af reglerne om uddannelsen. Dette gælder også, hvor de enkelte karakterer regnes
sammen til én karakter for den samlede prøve.
Stk. 3. Andre særlige omstændigheder, hvorved en eksaminand praktisk forhindres i at møde til prøve, kan efter
uddannelsesinstitutionens konkrete vurdering behandles efter stk. 1 og 2.
§ 8. I de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, jf. § 1, aflægger eleven prøve i et uddannelseselement, når eleven har fulgt
undervisningen i det pågældende element eller har opnået godskrivning herfor, medmindre andet følger af bekendtgørelsen eller den
lokale undervisningsplan for den enkelte uddannelse. Uddannelsesinstitutionen afgør, om eleven har opfyldt betingelsen.
§ 29. Eksaminator ved den enkelte prøve er den eller de lærere, der har undervist eksaminanden.
Stk. 2. Foreligger der særlige omstændigheder, herunder eksaminators forfald på grund af sygdom, kan uddannelsesinstitutionen
udpege en anden til eksaminator.
Stk. 3. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden.
Bedømmelse
§ 37. Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt,
medmindre andet er bestemt af Undervisningsministeriet. Bedømmelsen sker i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og
anden bedømmelse. (karakterskalabekendtgørelsen).
67

Bilag 1
Fælles kompetence mål
F-mål
1) udvælge de almindeligste materialer inden for indgangens uddannelser ud fra kendskab til deres anvendelse og placering i byggeriet,
2) foretage faglig informationssøgning og kommunikation ved anvendelse af it,
3) udføre en faglig arbejdsopgave og samtidig forstå sammenhængen i den samlede byggeproces, herunder samarbejde med de forskellige faggrupper
i bygge- og anlægsbranchen ud fra en grundlæggende forståelse af samarbejdets værdi og nødvendighed samt kendskab til faggruppernes
overordnede arbejdsområder,
4) udføre mindre, faglige arbejdsopgaver ud fra en forståelse af enkle arbejdstegninger,
5) vurdere og kontrollere, om en afleveret faglig arbejdsopgave opfylder fastsatte kvalitetsmæssige krav,
6) planlægge og udføre enkle, faglige arbejdsopgaver inden for indgangens uddannelser med hensigtsmæssig anvendelse af materialer, metoder,
værktøjer og maskiner, og
7) tilgodese egen og andres sikkerhed ved planlægning og udførelse af faglige arbejdsopgaver ved iagttagelse af gældende regler på området.
1) Matematik F, 1 uge. Faget fortsætter i hovedforløbet.
2) Arbejdsmiljø, 1 uge.
3) Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. Faget skal være bestået.
Særlige kompetencemål
S-mål
1. vælge materialer til enkle vand- og afløbssystemer i bygninger samt installere enkle vand- og afløbssystemer og mindre centralvarmeanlæg i
bygninger ud fra normer og regler,
2. efter anvisninger typebestemme varmeanlæg og opstarte mindre varmeanlæg,
3. gøre rede for enkle it-baserede overvågnings- og styringsautomatikker på energiinstallationer,
4. vurdere tyndpladematerialers anvendelighed, samlings- og bearbejdningsmetoder samt beregne, udfolde og fremstille runde og halvrunde emner i
tyndplade samt oplægge og reparere kunstskifer med enkle inddækninger,
5. redegøre for ventilationsanlægs opbygning og virkemåde samt foretage enkle målinger af luftstrømme og indregulere dem efter proportionalmetoden,
6. tilrettelægge og udføre svejsearbejde ud fra regler for et sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø, tildanne rør og studse ved
flammeskæring og ophæfte og autogensvejse stumpsøm i rør og studse på rør i position PA samt vedligeholde autogensvejse- og flammeskæreudstyr,
7. anvende enkle varmetekniske beregninger og måletekniske metoder for strøm, spænding, modstand og effekt ud fra sikkerhedsreglerne,
8. læse tegninger og diagrammer ud fra kendskab til praktisk relateret og grundlæggende tegneteknik og projektionstegning, herunder symboler og
illustrationsmetoder,
9. udføre skitser og arbejdstegninger, herunder afbildning og udfoldning i relation til udførelse af praktiske opgaver,
10. udføre en elektronisk arbejdstegning ud fra kendskab til grundlæggende teknik i et CAD-program,
11. foretage opmåling og beregning, samt udarbejde materiale- og styklister med anvendelse af materialebetegnelser, antal, mængde, længde og areal,
12. bruge måletekniske metoder og måleværktøjer i forbindelse med opmærkning, montage, nivellering og afsætning og
13. bruge relevante måletekniske standarder, koter, værdier og tolerancer.
68

Tema 1
Mål nr.
Mål nr.
Tema 2
Indhold eleven skal arbejde med i dette tema?
Hvor længe varer temaet?
Indhold eleven skal arbejde med i dette tema?
Hvor længe varer temaet?
69

Mål nr.
Mål nr.
Tema 3
Tema 4
Indhold eleven skal arbejde med i dette tema?
Hvor længe varer temaet?
Indhold eleven skal arbejde med i dette tema?
Hvor længe varer temaet?
70

Mål nr.
Mål nr.
Tema 5
Tema 6
Indhold eleven skal arbejde med i dette tema?
Hvor længe varer temaet?
Indhold eleven skal arbejde med i dette tema?
Hvor længe varer temaet?
71

Mål nr.
Tema 7
Indhold eleven skal arbejde med i dette tema?
Hvor længe varer temaet?
72

Bilag 2
Didaktiske
brikker
for en
undervisningsplan
Time og fagfordeling
Elevplans
beskrivelse
GF
1. HF
?
Tema
4. HF
3. HF
2. HF
§ Bekendtgørelse
BEK nr. 144 af
29/02/2008
Oplæg til projektforløb
Case for projektforløb
Læreranvisning
Plan for lærer og team
Skema for elever
Kompetencemål
Fag og deres mål
Niveau
Varighed
Evaluering
Bedømmelsesplan
for forløbet
73

Bekendtgørelse BEK
nr.144 af 29/02/2008
Uddannelsesordning
Fagfordeling
for specialer
Fag og deres mål
Pædagogisk metode
Temaorganiseret(PBL)
Kursusfag
Bedømmelsesplan
1.
hovedforløb
Kompetencemål for VVS uddannelsen
2.hovedforløb
3. hovedforløb
4. hovedforløb
Valg af temaer på 1. hovedforløb
(læringselementer)
Bedømmelses oversigt
Publikation af det
valgte(LUP)
www.elevplan.dk
74

Kompetencemål for vvs-uddannelsen
4. Kompetencemål for hovedforløbet
4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2. – 4.7. er, at eleverne kan:
1. planlægge, udføre og foretage kvalitetskontrol af opgaver inden for arbejdsområdet og det valgte speciale i henhold til regler for
kvalitetssikring og miljøstyring,
2. udføre arbejdet inden for givne tidsrammer og i henhold til sikkerhedsbestemmelser og arbejdsmiljøregler for materialer, udstyr,
arbejdsstedets indretning, værnemidler og egen person,
3. udarbejde og benytte dokumentation for arbejdsopgavernes udførelse, herunder anvende litteratur, love og regler,
informationsteknologi og normsæt for området, herunder udarbejde rapporter,
4. anvende bruger- og installationsvejledninger på engelsk,
5. handle og vejlede vedrørende miljømæssige forhold i forbindelse med materiale- og komponentvalg og med det udførte
arbejdes drift og vedligehold,
6. indtænke betydningen af energioptimering i et globalt perspektiv,
7. indtænke innovation og iværksætteri og foreslå alternative løsningsmodeller,
8. udføre almindeligt forekommende installationsarbejde i beboelses- og industriejendomme, industrianlæg og institutioner under
hensyn til love og bestemmelser, arbejdsmetoder og teknikker,
9. udføre gasinstallationer og sanitære installationer samt installere, reparere og servicere fyrede og ufyrede energiinstallationer
under 135 kW,
10. renovere, servicere og udskifte tilhørende mekaniske og eltekniske komponenter og armaturer, herunder udføre enkle
energitekniske beregninger,
11. udføre almindelige tyndplade- og inddækningsopgaver og almindeligt forekommende svejsninger og lodninger i forbindelse
med installationsarbejde,
12. planlægge, dimensionere, installere og servicere energianlæg, varmeforsyningsanlæg, kombinerede energianlæg og
lavtemperaturanlæg og ekspansionssystemer,
13. installere og servicere programmerbare styrings- og reguleringsautomatikker inden for området,
14.installere, indregulere, fejlfinde og udskifte automatik og mekaniske og eltekniske komponenter samt foretage energitekniske
beregninger, målinger og analyser samt vejlede brugere,
15. udfolde og forarbejde tyndplade samt udføre tag- og facadedækning i tyndplade under hensyn til korrosions- og
ekspansionsforhold og udføre tagdækning med skifer samt tilhørende undertag,
16. udføre inddækninger i forbindelse med tagfladers gennembrydninger og afslutninger, montere tagrender og nedløbsrør og
udføre renovering og reparation af tagflader og bygningsdele, herunder dokumentation og kvalitetssikring,
75

Fag, niveau og varighed og fagets mål(1.Hovedforløb)
Installation & Montage Rutineret
Vvsér,
Vvs- og blikkenslager
Vvs- og energispecialist
Varighed: 3 uger
Målpind
1. Eleven kan installere og opstarte fjernvameanlæg, herunder fastsætte anlægstype, samt
vælge komponenter og udstyr for fjernvarmeanlæg. Eleven
introduceres til innovationsredskaber og - processer indenfor fagets installation og
montage.
2. Eleven kan montere, opstarte, indregulere og servicere gasforbrugene apparater efter
myndighedskrav (gasforbrugende apparater der ikke er omfattet af
A-certifikatet) Eleven kan udføre gasinstallationer efter gældende regler.
3. Eleven kan planlægge og installere systemer inden for brugsvands og afløbsområdet.
Tekstfarve: Blå 1. Hovedforløb, rød 2. hovedforløb
Elevrettet beskrivelse (til elevplan om undervisningsforløbet) Se konkret udfoldning på www.elevplan.dk
Som en konsekvens af valg af tematisering på grundforløbet er en logisk praksis, at hovedforløbene også organiseres som mere
sammenhængene projekt-forløb. Ved planlægningen af dit hovedforløb på vvs-uddannelsen organiseres fagene derfor i forskellige tema.
76

Undervisningen består af grundfag, specialefag og valgfag i på dette skoleophold. Grundfag og specialefag vil indgå i tema og
projektforløb, men tilrettelægges også til som et fag (kursusfag) der afvikles før eller parallelt med de forskellige temaer.
PÅ 1. Hovedforløb vil der være 2 tema som grundlag for de gennemgående projektforløb.
Tema 1 (læringselement)
Kursusfag
Tema 1
fag
fag
fag
Tema Projekt - forløb
Fjernvarmeinstallation i et enfamiliehus
På dette tema skal du arbejde med grundlaget for
at udføre fjernvarme i et enfamiliehus.
Du bliver introduceret til det lovgivningsmæssige
grundlag for fjernvarme, og det teoretiske grundlag
for at kunne udføre installationen i praktik på
værkstedet.
Det samlede tema er løst, når installationen er
udført, og du i temaet har udført tegninger og
dokumentation for den valgte installation.
Bedømmelsen af temaet fremgår af
bedømmelsesplan for det samlede skoleophold.
evaluering
77

Tema 2 (læringselement)
Tema 2
Blikkenslagerarbejde på et
enfamiliehus
På dette tema skal du arbejde med
grundlaget for at udføre
blikkenslagerarbejde på et
enfamiliehus, nærmere bestemt
inddækningen af husets skorsten og
udluftningshætte.
Du bliver introduceret til det
lovgivningsmæssige grundlag for
blikkenslagerarbejde ved en sådan
opgave, og det teoretiske grundlag for
at kunne udføre opgaven i praktik på
værkstedet.
Det samlede tema er løst, når
inddækningen er udført, og du i temaet
har udført tegninger og dokumentation
for opgaven.
Bedømmelsen af temaet fremgår af
bedømmelsesplan for det samlede
skoleophold.
78

Grundfag
Arbejdsmiljø
Læreranvisning
Hvordan tilrettelægges undervisningen konkret på 1.hovedforløb?
Førstehjælp og brand
Time og fagfordeling
VVS´er
VVS og
blikkenslager
VVS og
energispecialist
O V O V O V
Matematik 36 36 36
Dansk rapportskrivning 36 36 36
Fremmedsprog inst.vejl.
Naturfag
Samfundsfag
Områdefag og specialefag
Installation og montage 36 36 36
Svejsning og lodning 19 18 18
Dokumentation og kvalitetssikring 18 18 18
Plade og tagarbejde 74 74 36
Materialer 18 18 18
Sikkerhed og arbejdsmiljø
Teknisk databehandling 36 36 36
Styring og regulering 36 36 74
Ventilationsteknik
miljø 18 18 18
Valgfag 36
36
36
79

Læreranvisning
Fordeling af lektioner på de valgte tema og kursusfag
Tema 1 Installationsteknik Tema 2 Plade bearbejdning
Fag Undervisningsindhold Lek. Fag Undervisningsindhold Lek.
Installation og montage Fjernvarme installation 36 Plade og tagarbejde Inddækning af skorsten
Udluftningshætte
Svejsning og lodning Lodning af kobberrør 18 Dokumentation og
kvalitetssikring
Dansk rapportskrivning Drift og brugervejledning 12 Matematik 12
Teknisk databehandling Autocad 14 Materialer 18
Matematik 12 Plade og tag (speciale) 36
Styring og regulering(speciale) Grundlæggende EL 36
Tema 1 total Lektioner 164 Tema 2 total: Lektioner 130
Kursusfag Lek.
Miljø 18
Matematik 12
Valgfag 36
Ialt 66
23
23
18
80

Kursus fag på 1. HF
Introduktion til tema om fjernvarme
Introduktion til fjernvarme
Teknisk databehandling
Matematik Introduktion
Dansk rapportskrivning
Introduktion hård- og blødlodning
Styring og regulering (Ellære)
Læreranvisning
Hvilket tema og indhold:
Indholdet på tema 1 på 1. HF
(Fjernvarme i en bolig/1 plans hus)
Installation af fjernvarmeanlæg i 1plans
hus.
Installation af fjernvarmeanlæg i 1plans hus.
Fjernvarmeanlægget udføres som et to
strengs direkte anlæg med
varmtvandsbeholder. Anlægget udføres
med en radiatorkreds udført i sort stålrør, en
gulvvarmekreds med blandesløjfe udført i
18 mm kobberrør samt en afgrening til
planlagt 1 sal og varmegenvindingsanlæg
udført i 15 mm kobberrør.
Installationen skal bestykkes med div.
Ventiler og nødvendige komponenter ifølge
Fjernvarme Fyns regler og retningslinjer
Gulvvarmekreds samt afgrening til første sal
og genvindingsanlæg hård og blødloddes
efter tegningsanvisning.
Der skal udfærdiges en
funktionsbeskrivelse og brugervejledning
Hvordan bedømmes tema og
kursusfag:
Installation montage bedømmes i projekt
Teknisk databehandling bedømmes i
projekt
Matematik bedømmes delvist i projekt
Lodning bedømmes i projekt
Dansk rapportskrivning bedømmes i projekt
Styring og regulering bedømmes i projekt
og i faget El-lære
81

Projektet omfatter:
Eksempel på et konkret fjernvarme projekt oktober 2009
Peter Petersen og hans kone Pia og deres to børn Per og Pernille, bor i et
etplans hus på 120 m² på Fantasivej 12, 1010 Fantasiløse. Peter er 52 år og er
Registreret Revisor. Pia er 48 år og Social og sundheds assistent. Børnene Per
og Pernille på henholdsvis 16 og 12 år går i folkeskolen.
Huset er bygget i 1972 og har el varme. Huset skal renoveres og der
konverteres fra el-varme til Fjernvarme.
Peter Petersen har bedt dit firma om at projektere og installere det nye
varmeanlæg ud fra de udleverede plantegninger.
Fjernvarmeanlægget udføres som et to strengs direkte anlæg med varmtvandsbeholder. Anlægget udføres med en radiatorkreds udført i
sort stålrør, en gulvvarmekreds med blandesløjfe udført i 18 mm kobberrør samt en afgrening til planlagt 1 sal og varmegenvindingsanlæg
udført i 15 mm kobberrør.
Tilslutningen skal ske i overensstemmelse med Fjernvarme Fyns Regler og vilkår (www.fjernvarmefyn.dk)Tegning af plantegning, med
alle nødvendige ventiler og komponenter i Autocad. Angiv mål, rør størrelser, rør materiale og signaturforklaring på tegningen. Ud fra
udleveret grundskitse tegnes en plantegning i tre plan i målestoksforhold 1: 25.
Din opgave er:
• Ud fra plantegning skal der udarbejdes en materialeliste.
• Udarbejdes en brugervejledning.
• Udarbejde en funktionsbeskrivelse og dokumentation.
• Udfører en installationen efter egen arbejdstegning og vedlagt anlægsbeskrivelse.
• Til slut indregulering af varmeanlæg.
82

Plade og tag arbejde
Kursus fag på 1. HF
Dokumentation og kvalitetssikring
Matematik
Materialer
Plade og tag - arbejde (speciale)
Læreranvisning
Hvilket tema og indhold:
Indholdet på tema 2 på 1. HF
Skorstensinddækning &
Udluftningshætte
Kvalitetssikring
Udfoldning af udluftningshætte
Arealberegning af tag og kvist
Materiale rapport
Afgrening
Hvordan bedømmes tema & kursus fag:
Eleven bedømmes på opgavernes udførelse efter
følgende kriterier:
Udfoldning af arbejdstegning, lodning, mål, lod og
vage, samt montering og bearbejdning af
Sabetoflex. (Bedømmes i projekt)
Eleven bedømmes på udfærdigelse af
kvalitetssikringsdokumenterne:
Modtage-kontrol, proces-kontrol & slut-kontrol.
(Bedømmes i projekt)
Matematik bedømmes delvist i projekt
Eleven bedømmes på materialerapport, samt
redegørelse for forskellige tagdæknings
materialer.(Bedømmes i projekt)
Eleven bedømmes på:
Udfoldning af tegningerne til 60° afgrening.
Lodning af afgrening, mål, grader, og visuel
fremtoning. (Bedømmes i projekt)
83

Eksempel på et konkret blikkenslager projekt oktober 2009
Peter Petersen og hans familie har et etplanshus, der ligger på Fantasivej 12,
1010 Fantasiløse. Huset er på 120 m² og er bygget i 1972.
Huset skal renoveres, og det skal gøres i to etaper.
Første etape: Der skal foretages efterisolering af gulve, monteres nye vinduer
og der skal konverteres fra el-varme til fjernvarme. Ud over disse forbedringer
skal der også udføres en ny inddækning af den eksisterende skorsten.
Anden etape: Der skal udarbejdes et projekt for beboelse af 1. sal med kvist, og
den nuværende udluftningshætte på familiens tag er defekt, så der skal
fremstilles en ny. (firkantet model)
Peter Petersen har anmodet dit firma om at udføre skorstensinddækningen og udluftningshætten. Samt om at, rådgive omkring materiale
valg til tagdækning, tagrender, og nødvendig inddækning af kvisten. I forbindelse med inddækningen af nuværende skorsten og
fremstilling af udluftningshætten ønsker han at arbejdet bliver kvalitetssikret for at undgå fejl og misforståelser.
Projektet omfatter:
• Beregning og bestilling af materialer til skorstens inddækning & til fremstilling af udluftningshætten.
• Tegning for fremstilling af udluftningshætten.
• Fortage kvalitetskontrol på begge arbejder.
• Udfører skorstensinddækning og udluftningshætten i praktik.
• Skriftlig rådgivning omkring materialevalg til tagdækning - med hensyntagen til tagkonstruktionens opbygning, tagrender og
inddækning af den nye kvist.
84

Vvs- og blikkenslager
Hvordan bedømmelse?
1. HF 2. HF 3. HF 4. HF
O* V** O* V** O* V** O* V**
Grundfag
Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge
Matematik 1,0
Dansk Rapportskrivning 1,0
Fremmedsprog Installationsvejledning 1,0
Naturfag 2,0
Samfundsfag
Områdefag og specialefag
1,5
Installation og montage 1,0 2,0 2,0
Svejsning og lodning 0,5 1,0
Dokumentation og kvalitetssikring 0,5 0,5 0,5 0,5
Plade- og tagarbejde 2,0 1,0 1,7 1,0 2,0 1,0
Materialer 0,5 0,5
Sikkerhed og arbejdsmiljø 0,5 0,3
Teknisk databehandling 1,0 0,3 0,5
Styring og regulering 1,0 0,5
Miljø 0,5 0,5
Valgfri specialefag 1,8 4,0
Valgfag 1,0 1,0
Svendeprøve rørinstallation 0,7
Svendeprøve plade- og tagarbejde 1,7
85

Bedømmelsesplan
Vvs- og blikkenslager
Hvordan bedømmelse?
1. HF 2. HF 3. HF 4. HF
O* V** O* O* O* V** O* V**
Grundfag
Matematik E
Dansk Rapportskrivning S
Fremmedsprog Installationsvejledning S
Naturfag E
Samfundsfag
Områdefag og specialefag
S
Installation og montage D S S
Svejsning og lodning S S*
Dokumentation og kvalitetssikring D D D S
Plade- og tagarbejde D S S S* S S*
Materialer S S*
Sikkerhed og arbejdsmiljø S* S S
Teknisk databehandling S S* S
Styring og regulering S S S*
Miljø S S*
Valgfri specialefag S* S*
Valgfag S* S*
Svendeprøve rørinstallation E
Svendeprøve plade- og tagarbejde
Niveau: Rutine = R
Niveau: Avanceret = A
D = Delkarakter
S= Standpunktskarakter
E = Eksamen
S*= Standpunktskarakter
*Følger det valgte fags beståkrav
E
86