JEG VIL KASTES MOD HAVETS SORTE TUNGER. 80 p ... - Koordinat

FREMTIDENS SKIØNNE / ODE
du ved hvordan regn gør traerne naerved traette piske
naar regn og vind samarbejder
du ved hvordan allikerne sopper løs i pytter.
soppebassin men ingen børn tropper op
du ved hvordan solen skinner andre steder naar vi savner den.
den kommer ikke selvom vi taler om den
du ved hvordan dagene gaar paa halsen og ikke slipper før fingrene starter cigaretten
jeg ved ikke hvordan jeg skal skrive et smukt digt
jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe den fuldendte dag an.
aner det ikke AAnden er vaek har aldrig vaeret her
jeg ved ikke hvordan du er der men ikke her men her og jeg er her med dig saa taet paa
jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det. mangler mod og tøver en dinosaurs levetid
mange millioner aar vaek og aldrig igen
mange millioner km imellem os og jeg har kun denne øde ø arret af aaer
og fjord med kile langt ind i landet
de hvide vidder i øjnene er hav omkring en ø af nat. skoven er vild.
det kraever mig paa benene at skrive.
skoven fryser i blaest saa grenene ryster og suser. hjertebanken.
uglen er klog og laeser bøger. oversaetter dem til at sprog for de døde kravl i maven.
gylper over korrektur.
jeg laeser ikke videre. laener mig i en port, søger lae leen skaerer gennem straa
den første maane over traeerne. ud og se. nej. indendørs.
den første maane over traeerne bliver det sidste lys gennem vinduet.
ingen dage kommer efter maanens lys.
dagene er sorte og forvilder sig ind i den sorte skov og alt er sort.
bare tag ordene og den orden de spraenges af. det sidste lys du ser, ser du gennem mine øjne.
en statue holder tungen i jerngreb. eller hvad fanden den slags laves af.
hundene gør. aenderne fløj vrappende uden skud sendte dem frygteligt ridsende over himlen øjet.
21