JEG VIL KASTES MOD HAVETS SORTE TUNGER. 80 p ... - Koordinat

op i Trille Spids baerer to. Hun baerer to i sit navn, taenker han. Oppe i hende. Som et
enkeltstaaende tilfaelde fra bil til menneske rammer mennesket bilen før aeg,
taenker han, han taenker meget over hvordan han bedst skal formulere sit brev. Det er sent,
for, for han haenger rippet for liv paa en staalsat virkelig maade, Den Anden
indtager hjem liv kone for øjnene af afskedsbrevet paa bordet i stuen, paa bordet alle fire ben
ser sjovt masende ud. Sammen i ét, vaelter om paa siden i sofaen ved
bordet, uhørt sved paa pande. Kakler er langtfra for alle. Kakler for to tre er en krage. Saadan
er det ment understreget af maerker paa hals man ikke lige taler endsige
vasker sig fra. Jeg ved ikke noget om hvad dette hus indeholder. Nøglen ligger underlig
nøgen i min venstre haand. Nogen maa vaere kommet forbi og har lagt den
der hvor min haand var laengst fra at vaere knyttet. Jeg laa der laenge inden min krop
reagerede paa gaven og fødder og ben sammen blev skridt. Jeg fulgte efter uden at
ane hvorhen, jeg ville blive ført. Nøglen passer ind i nøglehullet i husets hoveddør. Jeg laeser
ikke navneskiltet over brevspraekken i frygt for at se mit eget efternavn
57
efter en kvindes fornavn.