JEG VIL KASTES MOD HAVETS SORTE TUNGER. 80 p ... - Koordinat

sorg, saette orden og sovende kistet, men hun gaar bare rundt i det store hjem, hvornaar sov
hun sidst? Han er kistet hun er langtfra. Det er hvad de andre siger
nede ved købmanden. Man faar sladderen hos købmanden. Hvorfor? Hvilken vej? Hvordan
en vej ud af sorgen? Hvorfor ikke saa nye haekke, male havelaagen og fjerne
hans navn for altid paa postkassen? Videre med livet selvom det ikke vil videre, selvom det
er gaaet i staa, og ingen piskning af den hest kan saette gang i maskinen,
livet, opfindelsen livet i en ny retning, ingen tricks kommer paa bordet. Man faar sladderen
hos købmanden. To sorte fugle i fred hopper rundt og nipper til jorden.
Jeg ser dem tit. De maa finde føde paa den maade, leve efter instinkt, vejen frem. Aldrig se
sig tilbage eller braende ud med hvis og hvad nu? Jeg ser dem tit, uden at
vide om det er de samme to eller om to af samme art. Lad det blive ved dette: Nu to sorte
fugle. Pludselige styrter en tredje sort fugl ned over den ene af de to, med
kløer og naeb forrest. ”Skraemt” synes det skingre skrig, fra den mindste fugl under flugt, at
sige. Jeg cykler forbi et taemmet hus. Vinduerne røber ikke meget andet
end mørke – er det døden, at alt lys slukkes? Eller bare søvnens indtog? Man faar sladderen
hos købmanden. Der ventes spaendt i det lille hus paa praerien. Der er
blevet ventet laenge. En kaffemaskine brygger med sine saerlige host og sprut. Kommer far
hjem mor? Han kommer naar han kommer. Selvfølgelig. De venter
spaendt, vil han bringe proviant med sig? En indianer skyder genvej paa et flyvende taeppe,
men han er ikke far, far er vaek, der ventes, men han er over alle bjerge.
Misundelse over lysebrune brystvorter hos naboen er grønnere blev ikke altaedende i ham.
Ikke over alle bjerge, men liggende i svinget. Misvisende reklame
taenker støbejernet kneppende, uden nogen kunne tro det, at det skulle blive sidste gang,
overtrukket med sort gummi, en farlig hammer fra tavs partner i
foretagendet. Skynd dig, at komme hjem, forsøger familien forgaeves. Det sidste ord blev
saed hvad der ellers altid regnes for det første. Løberen havde som barn en
50