Systemanalyse af Compressed Air Energy Storage - Balmorel

Anlægstype Sc 1 Sc 1 Sc 1 Sc 2 Sc 3
(1100°C) (530 °C) (200 °C)
Exergivirkningsgrad 0,63 0,55 0,49 0,60 0,72
El til el ratio 1,78 1,00 0,59 0,53 0,72
tabel 3: Exergivirkningsgrader for de undersøgte anlægstyper.
Økonomien for anlægget i scenarie 1 er meget følsom, idet der er mange priser, der
spiller ind. Herunder er fjernvarmeprisen, elprisen, naturgasprisen og CO2-afgiften.
Der er ved drift af anlægget mulighed for at reducere brændertemperaturen og dermed
er det muligt, at det i visse tilfælde kan svare sig at reducere udgifter til naturgas og
CO2-afgift.
Anlægget i scenarie 2 bruger ikke naturgas og undgår derfor et af de flere afhængige
parametre fra scenarie 1. Det er dog stadig afhængigt af fjernvarmekunder i nærheden
af anlægget. Det udleder som sådan ikke CO2, idet det får el og fjernvarme udefra.
Exergivirkningsgraden af anlægget ligger mellem de to scenarie 1-anlæg med højeste
brændertemperatur.
Anlægget i scenarie 3 er helt uafhængigt af brændsler og det eneste krav til
placeringen er derfor, at der er mulighed for lagring af luften. Da de eneste egentlige
strømme ind og ud af anlægget er elektricitet, er exergivirkningsgraden lig
elvirkningsgraden, som det også kan ses i tabellen. Anlægget kan stadig ikke
producere ligeså meget elektricitet som ved høje brændertemperaturer i scenarie 1.
Anlægget lægger både op til kommerciel drift og til at stabilisere elnettet. For at få en
indtægt ved drift af anlægget skal forholdet mellem købs- og salgsprisen være lig
virkningsgraden.
Det er ikke muligt på basis af exergivirkningsgrader at beslutte hvilket anlæg, der er
bedst økonomisk og hvilket der vil være bedst til at stabilisere elnettet. Det vil være
de svingende priser på naturgas, elektricitet og fjernvarme, der bestemmer dette.
En metode, til at analysere de forskellige anlægs økonomi samt deres påvirkning af
det danske energimarked, er modellen af det nordeuropæiske energimarked Balmorel.
25