Systemanalyse af Compressed Air Energy Storage - Balmorel

Balmorel kunne få elpriser med lige så stor variation, som de faktisk er, ville
indtægten for drift af anlægget stige og sandsynligvis også samfundsøkonomien.
14.2 Scenarie 2
Til at opvarme luften på ekspansiontrinnet bruges fjernvarme i stedet for naturgas som
i anlægget fra første scenarie. Da anlægget producerer mere varme, end det bruger, er
det en fordel med en høj varmepris i området. En høj varmepris vil dog øge
meromkostningen til varme ift. scenarie 1-anlægget.
14.2.1 Investering
Lageret og kompressionstrinnet er ens for scenarie 1 og 2. Forskellen på de to anlæg
er, at brænderne fra scenarie 1 er blevet skiftet ud med varmevekslere i scenarie 2. Da
kompressions- og ekspansionstrinnet nu består af kompressorer/varmevekslere og
turbiner/varmevekslere, antages det, at omkostningerne til de to trin er lige store. Det
medfører, at standardudgaven af scenarie 2-anlægget kommer til at koste 784 mio. kr,
hvilket afdrages med en årlig tilbagebetaling på 58 mio. kr.
14.2.2 Driftsøkonomi (Balmorel)
Den gennemsnitlige varmepris i området er 281 kr/MWh. Til sammenligning er
naturgasprisen 173 kr/MWh. Merudgiften til opvarmning reducerer den årlige
produktion på anlægget. Indtægt ved drift af anlægget reduceres til 7,25 mio. kr.
Anlægget genererer dermed et tab på omkring 51 mio. kr. årligt.
14.2.3 Samfundsøkonomi
Implementeringen af scenarie 2-anlægget reducerer de samfundsøkonomiske
omkostninger med 12,1 mio. kr årligt. Det vil dog kun reducere underskuddet med
24 % og anlægget er derfor stadig ikke rentabelt.
14.2.4 Driftsøkonomi (Matlabmodellen)
Varmeprisen varierer en smule i dette scenarie, men når den bruges i Matlabmodellen
fastsættes den til at være lig gennemsnitsprisen.
Anlægget vil ikke være rentabelt ligegyldigt om det er den faktiske elpris eller
elprisen fra Balmorel, der bruges. Med de faktiske elpriser fås et årligt tab på 8 mio.
kr. Med elprisen fra Balmorel er tabet oppe på 29 mio. kr.
62