HISTORISK METODE & KILDEKRITIK
HISTORISK METODE & KILDEKRITIK
HISTORISK METODE & KILDEKRITIK
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Side 10<br />
introduktion til historiefaget<br />
Introduktion til historiefaget<br />
at få fastslået hvad kilden er og fra hvornår den stammer. En flintesten bliver først<br />
en kilde når den er identificeret som f.eks. et redskab, og må derefter tid- og stedfæstes<br />
for at kunne oplyse os noget om en bestemt historisk periode.<br />
2. Ægthedsproblemet : er kilden ægte , eller falsk ?<br />
Der er mange eksempler på at kilder ikke er hvad de giver sig ud for at være. I så<br />
fald er kilden uægte, eller forfalsket. Mistanke om at en kilde kan være falsk vil opstå<br />
hvis der er personer eller andre som kan have en klar interesse i at afgive forkerte<br />
eller misvisende oplysninger 10 . I f.h.t. de kilder vi bruger i historieundervisningen vil<br />
det dog kræve betydelige forudsætninger at vurdere kildernes ægthed, og vi vil derfor<br />
holde os til andres vurderinger heraf..<br />
3. Tekstfastsættelsesproblemet: oversættelser og tekstuddrag.<br />
Mange af de kilder vi benytter er ofte oversat fra andre sprog. Med oversætning af<br />
en tekst sker der en fortolkning af orginalteksten, som kan være misvisende eller<br />
direkte fejlagtig. Ligeledes vil vi ofte blive præsenteret for tekster / oplysninger<br />
som er uddrag af længere tekster. Bag enhver udvælgelse af et tekst uddrag ligger<br />
der en bevist eller ubevist vurdering af hvad der er væsentligt / uvæsentligt. Det vil<br />
derfor ofte være vigtig at have den samlede tekst på originalsproget tilrådighed 11 .<br />
4. Afhængighedsproblemet: Primære og sekundære kilder.<br />
Når to eller flere kilder har deres oplysninger fra samme kilde(r) betegnes kilderne<br />
som afhængige. Omvendt hvis der ikke er nogen forbindelse mellem kilderne siger<br />
vi at de er uafhængige. Et eksempel kan belyse dette :<br />
I sommeren 1992 besøgte en kameramand fra det britike TV-selvskab ITN<br />
en serbisk fangelejr i Bosnien. Et billede herfra blev vist på forsiden af<br />
TIME-magazine d.17.8.92. Billedet viste en stærkt afmagret ung mand stående<br />
bag et pigtrådshegn. Billedteksten lød : "Must it go on"?. Billedet blev<br />
udsendt til alle verdens tv-stationer og aviser , og historien hertil var at serberne<br />
havde oprettet kz-lejre for muslimske fanger . Senere kom det frem<br />
at manden på billedet ikke var muslim , men serber, at han ikke sultede,<br />
men havde tuberkulose ! ( hvad der her er rigtigt og forkert er stadigt<br />
uklart). Men billedet og historien gjorde et stærkt indtryk på verdensoponionens<br />
holdning til konflikten i ex-jugoslavien. 12<br />
10 Eksempel : Under Iraks besættelse af Kuwait, forlød det fra et hospital i Kuwait City, at irakiske<br />
soldater havde dræbt gravide kvinder og børn på hospitalet. Oplysningerne gjorde<br />
voldsomt indtryk på verdensoponionen, men viste sig siden at være falsk. I det tidligere Sovjetunionen<br />
var oplysninger om produktion og økonomi ofte overdrevne positive, hvilket tjente<br />
et politisk / ideologisk formål.<br />
11 Dette gælder så udpræget for nyhedsformidlingen. Bag den daglige nyhedsstrøm som vi<br />
modtager er der sket en udvælgelse, sammenfatning og redigering af nyheder , oftest oversat<br />
fra andre sprog.<br />
12 Det er sagt at : "I krigen er sandheden det første offer" , og dette gælder også for krigen i<br />
ex-jugoslavien. Et vigtig element i krigførelsen er her at kunne kontrolere de informationer<br />
som kommer ud i nyhedsmedierne, og dermed påvirke/ manipulere omverdnens holdning til<br />
konflikten. Som brugere af nyhedsmedierne har vi ringe mulighed for at kontrollere oplysningerne,<br />
og har ofte ikke adgang til indbyrdes uafhængige kilder.
Change language