HISTORISK METODE & KILDEKRITIK

Side 12
introduktion til historiefaget
Introduktion til historiefaget
I forbindelse med besvarelsen af ovennævnte spørgsmål om ophavsforholdene er
det hensigtsmæssigt at skelne mellem personlige og institutionelle kilder, og fortrolige
og officielle kilder . Dette kan illustreres således :
Fortrolige /hemmelige
(på udstedelsestidspunktet)
Officielle
Personlige / private
breve , dagbøger, optegnelser
notater
taler, avisindlæg, artikler
TV, video, film , foto
Bøger og erindringer
lærerbøger
Institutionelle
interne notater og referater
arbejdspapirer, rapporter
= Aktstykker
Love , forordninger
statistik, udtalelser fra
minist-
re og politikere, regering,
os.
= dokumenter
7. Iagttagerposition - 1. og 2. Håndsvidner.
Hvis en kildeforfatter selv har oplevet den historiske begivenhed som han beskriver,
kaldes han et førstehåndsvidne ( øjenvidne), mens alle andre kilder der er skrevet af
forfattere som ikke selv har oplevet det beskrevne , kaldes for andenhåndsvidner.
Førstehåndsvidnet vil altid være vigtigt for historikeren, men her vil det være nødvendigt
at skelne mellem om vidnet er aktiv deltager eller blot iagttager til begivenheden
13 .
I forhold til andenhåndsvidnet bliver historikerens opgave at kontrollere hvorfra vidnet
har sine oplysninger, for at kunne vurdere oplysningernes rigtighed.
Forholdet mellem første- og andenhåndsvidner og primær- sekundære kilder kan illustreres
således :
Historisk
begivenhed
overværes af
person "x2
= 1.håndsvidne
og primær kilde.
Fortælles videre til
personen "y" som nu er
2. håndsvidne og
sekundær kilde,
men hvis kilde "x" går tabt,
bliver "y" vores primære
kilde, men fortsat
2.håndsvidne.
13 Eks. : til gadekampene på Nørrebro d. 18.maj 92 var der mange førstehåndsvidner, men
skildringen af det som forgik vil i høj grad afhænge af hvorvidt vi spørger de aktive deltagere
(politi / autonome) eller iagttagerne.