HISTORISK METODE & KILDEKRITIK

Side 4
introduktion til historiefaget
Introduktion til historiefaget
Den historiske analyse
Det er klart at en meningsfuld historieskrivning ikke kan omhandle alle menneskelige begivenheder
eller handlinger, men må begrænses til væsentlige begivenheder. Spørgsmålet
for historikeren bliver derfor at vælge hvad der er væsentligt og hvad er mindre væsentlig, i
den tusinde år lange række af begivenheder, som udgør vores historie.
Et væsentligt kriterium i denne udvælgelse af begivenheder må være: hvilken betydning
en given handling eller begivenhed kan tillægges i et større perspektiv. At din oldemor i
1914 skrev et brev til sine forældre var nok vigtigt for hende, men fandt ikke plads i verdenshistorien.
Men da den Østrig-ungarske kejser samtidigt skrev et brev til den serbiske
regering - fik det plads verdenshistorien. Brevet indeholdt et ultimatum til serberne, resultatet
heraf blev udbruddet af 1.verdenskrig. Historikernes anden opgave bliver altså at vurdere
følgerne af de historiske begivenheder.
Det er hermed også klart hvorfor kronologien - begivenhedernes rækkefølge - bliver særlig
vigtig i historieskrivningen. Hvis begivenheden 'A' finder sted før begivenheden 'B', så
kan 'A' ikke være en følge af 'B'. Derimod kan begivenheden 'B' godt være en følge af 'A'.
Dette vedrører igen et andet vigtigt formål for historieskrivningen, nemlig at søge at forklare
årsagerne til de historiske begivenheder, og dermed se de historiske begivenheder som et
årsags-virknings forhold. Til at illustrere dette kan vi tage nogle af dette århundrede historiske
'highlights' :
Begivenhederne under Nazistyret i Tyskland fra 1933-1945 er veldokumenteret i kildema-
( )
terialet 1 , men når det kommer til spørgsmålet om årsagerne til nazismen gennembrud i
Tyskland, bliver det straks vanskeligere. Der er imidlertid ingen tvivl om at 1. Verdenskrig
og det tyske nederlag her, er en væsentlig forudsætning for udviklingen af nazismen. Ligeledes
er det også klart at en væsentlig følge af Nazismen var Holocaust og den 2. Verdenskrig.
Dette årsag- virkningsforhold kan illustreres således :
1.Verdenkrig Nazismen Holocaust &
2. Verdenskrig
Dette illustrere dog også et problem ved historieskrivningen - nemlig at historien opleves
bagfra. Sagt på en anden måde - så kender vi resultatet eller følgerne af begivenhederne.
I dag er det også en almindelig opfattelse, at en af de væsentlig følger af 2.Verdenskrig
blev den 'Kolde Krig' mellem USA og USSR, en verdensomspændende konflikt som ikke
endte med en 3. Verdenskrig men derimod med USSR's opløsning, og hvad deraf fulgte.
For den nyere tids historie gælder det at kildematerialet - i form af dokumenter, øjenvidneberetninger,
foto og film mv. - er så omfattede, at selve det kronologiske begivenhedsforløb
kan beskrives meget præcist. Men når det gælder udvælgelsen og vægtningen af begivenhederne,
vil historikere ofte fortage forskellige valg. Dette betyder også at tolkningen af
kilderne - og dermed historikernes analyse af årsags-virkningsforhold i den historiske
udvikling, kan være meget forskellig. 2 Denne forskellige vægtning af begivenheder og dermed
årsag-virkningsforhold i det historiske forløb, vil afspejle den enkelte historikers historieopfattelse
og historiesyn.
1 Trods dette er der i dag såkaldte 'historikere' som englænderen David Irwing, som søger at benægte nazisternes
jødeudrydelser - man taler her om historisk revisionisme.
2 Du kender selv dette - hvis du f.eks. sammen med dine venner har oplevet et skænderi til en fest; uenigheden
kommer hurtig : hvem startede det, hvordan skal de forskellige begivenheder under skænderiet opfattes,
hvad var det for en bemærkning der fik værten til at smide gæsterne udosv. Osv.