HISTORISK METODE & KILDEKRITIK

More documents

Recommendations

Info

Side 2 introduktion til historiefaget Introduktion til historiefaget Fortiden og historisk tid Historie er mange ting. Begrebet historie bruges i tre betydninger: For det første om fortidens begivenheder. For det andet om det fag - historievidenskaben - som beskæftiger sig med fortiden, og endelig om de beskrivelser af fortiden som historikerne udarbejder. Fortiden Faget historie Historiske fremstillinger I den første betydning af begrebet, omfatter historien alt hvad der er sket frem til i dag. Fra tidernes morgen, og solsystemets og jordens dannelse - og videre frem med livets opståen og udvikling i dets mange former; planter, dyr og menneske. Denne del af historien beskrives dog ikke af faget historie. Jordens historie beskrives i geologien, mens det tidlige plante- og dyrelivs behandles af palæontologien. Man kan sige af dette er naturens historie, som strækker sig over de sidste godt 5 mia. år. Menneskets historie er i den store sammenhæng forsvindende kort. For kun 3-4 mio. år siden trådte mennesket ind i denne verden og dermed historien. Menneskeracernes udvikling gennem de sidste par mio. år beskrives bl.a. af antropologer og efterladenskaberne efter fortidens mennesker udforskes af arkæologerne. Faget historie - i den anden betydning af begrebet historie - omhandler kun de allerseneste år af menneskets historie, nemlig tiden efter skriftsprogets anvendelse. Med indførslen af skriftsproget taler vi om historisk tid, mens tiden forud kaldes forhistorisk tid eller oldtiden. Dette kan illustreres på flg. måde : Årstal 5 mia. 3 mia. 4 mio. 2 mio. 1 mio. 50.000 3.000 f.kr Udvikling Jorden Organisk liv Første Ældste Brug Homo Første dannes Opstår mennesker stenredskaber af ild Sapiens skrifttegn Fag- Geologi Palæonto- Antropologi Arkæologi Historie Område logi Periode Oldtiden (forhistorisk tid) Historisk ………………….. tid Mens historisk tid tager sin begyndelse omkring år 3.000 f.Kr. i Mellemøsten, så skal vi frem til ca. år 900 e. kr. før vi finder de første skriftlige spor efter danskerne, nemlig runestenene. Historisk tid er altså et relativt begreb - alt efter hvor i verden vi befinder os. Dette kan illustreres således : Historisk tid begynder ca. år: 3000 f.Kr. 2700 f.Kr. 1400 f.Kr. 650 f.Kr. 500 f.Kr. 900 1500 Egypten Irak Kina Hellas Rom Danmark Amerika
Historiefaget . introduktion til historiefaget Introduktion til historiefaget Side 3 Alt hvad der er sket siden tidernes morgen er historie. Man kan tale om jordens historie, livets historie, menneskets historie osv.. Men faget historie begrænser sig som sagt til de menneskelige kultursamfund som har efterladt sig skriftlige kilder. Historikerens mål er at beskrive og redegøre for de menneskelige kultursamfunds udvikling og forandring over tid. Herunder de mangfoldige begivenheder som mennesket har oplevet, menneskets handlinger og gerninger, deres livsvilkår og menneskets tanker og forestillinger om sig selv og omverdnen. Historikernes første opgave bliver at fastslå følgende: Hvad er der sket, hvor og hvornår? Allerede her melder det første problem sig. Historieskrivningens emne eller genstand - nemlig tidligere tiders begivenheder og handlinger, eksisterer ikke længere. Historien er så at sige adskilt fra os i tid, og i mange tilfælde også i rum, idet de har fundet sted i andre dele af verdnen. Historien beskæftiger sig altså med noget som ikke længere 'eksisterer', og således ikke kan observeres eller iagttages direkte. Det eneste som forbinder os med historien eller fortiden er hvad denne har efterladt sig i form af spor og efterladenskaber til nutiden. Disse spor kalder vi for historiske kilder. Dette kan illustreres således : Fortiden Historiske kil- Historikernes fremderstilling af historien Det historiske kilde materiale vil i princippet omfatte alt hvad der hører fortiden til. Man skelner her mellem de såkaldte talende eller skriftlige kilder - og de stumme eller ikkeskriftlige kilder. • De skriftlige kilder kan f.eks. være: runeindskrifter, dokumenter, lovsamlinger, retsakter, regnskaber, bøger, breve, malerier mv. For samtidshistorien kommer hertil audiovisuelle kilder i form af fotos, båndoptagelser, film, radio- og tv-optagelser, digitalt lagrede informationer, samt personinterviews. • De ikke-skriftlige eller stumme kilder omfatter ting som f.eks.: arkæologiske fund af skeletter, grav- og bopladser, redskaber, brugsgenstande, kunst og smykker, bygningsværker mv. Vi kalder også disse kilder for materielle levn. Når kilderne er det eneste direkte forbindelsesled mellem historikeren og fortiden , bliver to forhold derfor helt afgørende for den historiske "virkelighed" som historikerne præsenterer for os i deres fremstillinger , nemlig : 1. Kildernes karakter 2. Hvordan behandles og tolkes kilderne af historikeren. Det første forhold vedrørende kildernes karakter har betydet, at den historiske kildekritik, hvor historikeren analyserer kildernes værdi, har indtaget en central plads i historievidenskaben. Vi skal senere se på hvad hvilke spørgsmål man i den historiske kildekritik stiller til de historiske kilder. Det andet forhold vedrører historikernes analyse og tolkning af kildematerialet. Historikernes ofte forskellige tolkning kommer til udtryk i forskellige historiesyn - dvs. at historikerne - uanset om de har de samme kilder tilrådighed - ofte vil tolke disse kilder forskelligt, og derfor give forskellige fremstillinger af fortiden. Kildernes centrale rolle for historievidenskaben, betyder således at historieskrivningen kun kan beskæftige sig med begivenheder og forhold som kan dokumenters, ved hjælp af kilder.
Page 1: introduktion til historiefaget Intr
Page 5 and 6: introduktion til historiefaget Intr
Page 11 and 12: Dette kan illustreres således : in

HISTORISK METODE & KILDEKRITIK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?