HISTORISK METODE & KILDEKRITIK

More documents

Recommendations

Info

Side 8 introduktion til historiefaget Introduktion til historiefaget OM HISTORISK METODE & KILDEKRITIK I det følgende skal den historiske metode eller arbejdsproces kort beskrives , og herunder vil såvel den historiske kildekritik samt forskellige historieopfattelse / historiesyn blive belyst. D EN HISTORISKE METODE .6 Bag alle historiske fremstillinger ligger en undersøgelsesproces eller metode som kort skal præsenteres . Den historiske undersøgelse består af fire sammenhængende led : 1. Emnevalg / problemformulering - opstilling af spørgsmål til et bestemt afgrænset historisk emne 2. Materialeindsamling - indsamling af materiale (kilder) som kan belyse det valgte emne og de opstillede spørgsmål. 3. Analyse af materialet- bearbejdning og vurdering af materialet (kildekritik) 4. Teoridannelse- på baggrund af pkt.2-3 , søger man at besvare spørgsmålene til emnet. Denne arbejdsproces eller metode er ikke speciel for historiefaget, men anvendes i mange andre former for undersøgelser 7 . Her skal de fire led arbejdsprocessen kort gennemgås. Ad. 1 Problemformuleringen: Helt afgørende for det billed som histori keren giver os af et givent historisk emne, er hvilke spørgsmål som historikeren stiller. Problemformuleringen er altså vigtig del af arbejdsprocessen. De spørgsmål som stilles vil være styrende for materialeindsamlingen , analysen og dermed de teorier som historikeren giver os vedrørende det valgte historiske emne. Her kommer en række forhold ind i den historiske arbejdsproces som ikke er objektive , men som vil afspejle historikerens egne subjektive holdninger, interesser og forhåndsopfattelse af det givne emne. De forhold som kan have indflydelse på historikerens valg af emne og spørgsmål hertil , kan være følgende : • en virkelighedsopfattelse ; dvs. en opfattelse af hvordan mennesket / samfundet / verden fungerer og hvilke forhold der er væsentlige og uvæsentlige. • et værdisystem ; dvs. en opfattelse af hvordan verden burde være , • en forhåndsopfattelse ; dvs. en på forhånd given viden eller forestilling om forhold med tilknytning til emnet. • en historieopfattelse ; en bestemt opfattelse af hvad der er væsentlig i den 6 Det følgende bygger på fremstillingen hos Ebbe Kühle : Historie, hvorfor , hvordan ? (1976). 7 F.eks. Politiets undersøgelse af et bankrøveri. Spørgsmålet er her : Hvem begik røveriet ? Materiale indsamlingen består af spor på geringsstedet, afhøring af vidner. Analysen vil være sammenligning af vidneudsagn, af-høring af mistænkte mv. På baggrund heraf opstiller politiet en teori om hvem der har begået tyveriet og sigter derefter vedkommende.
introduktion til historiefaget Introduktion til historiefaget historiske udvikling, hvad der er historiens drivkraft, om historien er en cyklisk eller linær proces, mv. • samtiden ; problemer, spørgsmål og holdninger som præger historikerens egen tid, kan være styrende for hvilke spørgsmål som stilles til fortiden. Side 9 Den historiske fremstilling vil således i en eller anden form afspejle hvem der har skrevet den. Vi kender dette forhold fra talemåder som : " Det seete afhænger af øjene som ser" , eller "enhver generation skriver sin egen historie". Dette betyder bl.a. at historien - forstået som historikernes fremstillinger heraf - ikke er objektive fremstillinger af fortidens begivenheder. Historikeren er præget af sin egen tid, og det samfund han lever i , og vil ofte bruge sin egen tids begreber , forestillinger og værdier til at beskrive fortiden 8 . Ad. 2 Materiale indsamlingen : Materialet til den historiske undersøgelse kan som sagt bestå af skriftligt og ikke-skriftlig materiale. I bibliotekernes databaser vil man kunne finde meget - om ikke alt - tidligere udgivet litteratur om det pågældende emne. Det kan dreje sig om opslagsværker , leksikon mv. samt andre historikeres fremstillinger af det pågældende emne. I disse fremstillinger vil man i litteraturhenvisninger kunne finde den litteratur som den pågældende bog er baseret på - herunder henvisninger til egentlig kildemateriale. Kilder i form af dokumenter, breve, lovtekster mv. , kan enten findes i særlige kildesamlinger ( som bl.a. benyttes i historieundervisningen), eller må opsøges i forskellige arkiver. F.eks. opbevares alle officielle dokumenter og sagsakter fra Danmark i Rigsarkivet 9 . Materialet til den historiske undersøgelse kan endvidere bestå i forskelligt ikke-skriftligt materiale , i form af båndoptagelser, billeder , fotos, film og tv-udsendelser, samt af person interviews. Hertil kommer evt. arkæologisk materiale, brugsgenstande mv. som kan findes i museer, bygningsværker o.lign som må undersøges på stedet. Ad. 3 Analyse af materialet - kildekritikken : Som sagt står kildekritikken centralt i historikerens arbejdsproces, da det jo kun er kilderne som forbinder os med den historiske "virkelighed" som undersøges. Centralt i kildekritikken er at undersøge kildens udsagnskraft eller sandhedsværdi. Allerede i forrige århundrede blev der opstillet metoder til en kritisk vurdering af de historiske kilders værdi. Her skal kort præsenteres de vigtigste retningslinier som anvendes i kildekritikken . 1. Identifikation : hvad er kilden , hvornår stammer den fra ?. For de fleste skriftlige kilder vil dette ikke være et problem da disse oftest er forsynet med forfatter navn og dato. For de ikke skriftlige kilder er det derimod helt afgørende 8 Et eksempel herpå er kvindehistorien. Mens kvinder og kvinders forhold kun havde optr∑dt meget perifert i den tidligere historieskrivning, blev der i løbet af 1970`erne og 80'erne forsket og skrevet, som aldrig før, om kvindernes forhold i tidligere tider. Denne interesse for kvindehistorien afspejler flere forhold. Dels den mere fremtrædende plads som kvinder fik i samfundet som følge af 1970`ernes kvindebevægelse, dels at der nu var flere kvindlige historikere, og endelig det faktum at emnet ikke tidligere var studeret særlig intensivt. 9 Mange institutionelle dokumenter er beskyttede, dvs. ikke tilgængelige for offentligheden, for en længere eller kortere periode fra 30-80 år, af hensyn til nulevende personer . Dette er pt. aktuelt i forhold til undersøgelsen af Danmarks atompolitik på Grønland i efterkrigstiden. Rigsarkivet har hemmelige dokumenter vedr. tidligere statsminister H.C.Hansens aftaler med USA om a-våben på Thulebasen, og disse dokumenter kræves nu udleverede for at f∑ belyst omstændighederne i f.b.m. atom-ulykken på Thulebasen i 1968.
Page 1 and 2: introduktion til historiefaget Intr
Page 3 and 4: Historiefaget . introduktion til hi
Page 7: introduktion til historiefaget Intr
Page 11 and 12: Dette kan illustreres således : in

HISTORISK METODE & KILDEKRITIK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?