HISTORISK METODE & KILDEKRITIK

introduktion til historiefaget 

Introduktion til 

HISTORIE 

2.udg 2003 

Af Otto Leholt

Side 2 


Introduktion til historiefaget 

Fortiden og historisk tid 

Historie er mange ting. Begrebet historie bruges i tre betydninger: For det første om fortidens 

begivenheder. For det andet om det fag - historievidenskaben - som beskæftiger sig 

med fortiden, og endelig om de beskrivelser af fortiden som historikerne udarbejder. 

Fortiden 

Faget 

historie 

Historiske 

fremstillinger 

I den første betydning af begrebet, omfatter historien alt hvad der er sket frem til i dag. Fra 

tidernes morgen, og solsystemets og jordens dannelse - og videre frem med livets opståen 

og udvikling i dets mange former; planter, dyr og menneske. Denne del af historien beskrives 

dog ikke af faget historie. Jordens historie beskrives i geologien, mens det tidlige plante- 

og dyrelivs behandles af palæontologien. Man kan sige af dette er naturens historie, 

som strækker sig over de sidste godt 5 mia. år. 

Menneskets historie er i den store sammenhæng forsvindende kort. For kun 3-4 mio. år 

siden trådte mennesket ind i denne verden og dermed historien. Menneskeracernes udvikling 

gennem de sidste par mio. år beskrives bl.a. af antropologer og efterladenskaberne 

efter fortidens mennesker udforskes af arkæologerne. Faget historie - i den anden betydning 

af begrebet historie - omhandler kun de allerseneste år af menneskets historie, nemlig 

tiden efter skriftsprogets anvendelse. Med indførslen af skriftsproget taler vi om historisk 

tid, mens tiden forud kaldes forhistorisk tid eller oldtiden. 

Dette kan illustreres på flg. måde : 

Årstal 5 mia. 3 mia. 4 mio. 2 mio. 1 mio. 50.000 3.000 f.kr 

Udvikling Jorden Organisk liv Første Ældste Brug Homo Første 

dannes Opstår mennesker stenredskaber af ild Sapiens skrifttegn 

Fag- Geologi Palæonto- 

Antropologi Arkæologi Historie 

Område 

logi 

Periode Oldtiden (forhistorisk tid) 

Historisk 

………………….. 

tid 

Mens historisk tid tager sin begyndelse omkring år 3.000 f.Kr. i Mellemøsten, så skal vi 

frem til ca. år 900 e. kr. før vi finder de første skriftlige spor efter danskerne, nemlig runestenene. 

Historisk tid er altså et relativt begreb - alt efter hvor i verden vi befinder os. Dette 

kan illustreres således : 

Historisk tid begynder ca. år: 

3000 f.Kr. 2700 f.Kr. 1400 f.Kr. 650 f.Kr. 500 f.Kr. 900 1500 

Egypten Irak Kina Hellas Rom Danmark Amerika

Historiefaget . 



Side 3 

Alt hvad der er sket siden tidernes morgen er historie. Man kan tale om jordens historie, 

livets historie, menneskets historie osv.. Men faget historie begrænser sig som sagt til de 

menneskelige kultursamfund som har efterladt sig skriftlige kilder. 

Historikerens mål er at beskrive og redegøre for de menneskelige kultursamfunds udvikling 

og forandring over tid. Herunder de mangfoldige begivenheder som mennesket har oplevet, 

menneskets handlinger og gerninger, deres livsvilkår og menneskets tanker og forestillinger 

om sig selv og omverdnen. 

Historikernes første opgave bliver at fastslå følgende: Hvad er der sket, hvor og hvornår? 

Allerede her melder det første problem sig. Historieskrivningens emne eller genstand - 

nemlig tidligere tiders begivenheder og handlinger, eksisterer ikke længere. Historien er så 

at sige adskilt fra os i tid, og i mange tilfælde også i rum, idet de har fundet sted i andre 

dele af verdnen. Historien beskæftiger sig altså med noget som ikke længere 'eksisterer', 

og således ikke kan observeres eller iagttages direkte. 

Det eneste som forbinder os med historien eller fortiden er hvad denne har efterladt sig i 

form af spor og efterladenskaber til nutiden. Disse spor kalder vi for historiske kilder. Dette 

kan illustreres således : 

Fortiden Historiske kil- 

Historikernes fremderstilling 

af 

historien 

Det historiske kilde materiale vil i princippet omfatte alt hvad der hører fortiden til. Man 

skelner her mellem de såkaldte talende eller skriftlige kilder - og de stumme eller ikkeskriftlige 

kilder. 

• De skriftlige kilder kan f.eks. være: runeindskrifter, dokumenter, lovsamlinger, retsakter, 

regnskaber, bøger, breve, malerier mv. For samtidshistorien kommer hertil audiovisuelle 

kilder i form af fotos, båndoptagelser, film, radio- og tv-optagelser, digitalt lagrede 

informationer, samt personinterviews. 

• De ikke-skriftlige eller stumme kilder omfatter ting som f.eks.: arkæologiske fund af 

skeletter, grav- og bopladser, redskaber, brugsgenstande, kunst og smykker, bygningsværker 

mv. Vi kalder også disse kilder for materielle levn. 

Når kilderne er det eneste direkte forbindelsesled mellem historikeren og fortiden , bliver to 

forhold derfor helt afgørende for den historiske "virkelighed" som historikerne præsenterer 

for os i deres fremstillinger , nemlig : 

1. Kildernes karakter 

2. Hvordan behandles og tolkes kilderne af historikeren. 

Det første forhold vedrørende kildernes karakter har betydet, at den historiske kildekritik, 

hvor historikeren analyserer kildernes værdi, har indtaget en central plads i historievidenskaben. 

Vi skal senere se på hvad hvilke spørgsmål man i den historiske kildekritik stiller til 

de historiske kilder. 

Det andet forhold vedrører historikernes analyse og tolkning af kildematerialet. Historikernes 

ofte forskellige tolkning kommer til udtryk i forskellige historiesyn - dvs. at historikerne 

- uanset om de har de samme kilder tilrådighed - ofte vil tolke disse kilder forskelligt, og 

derfor give forskellige fremstillinger af fortiden. 

Kildernes centrale rolle for historievidenskaben, betyder således at historieskrivningen kun 

kan beskæftige sig med begivenheder og forhold som kan dokumenters, ved hjælp af kilder.

Side 4 



Den historiske analyse 

Det er klart at en meningsfuld historieskrivning ikke kan omhandle alle menneskelige begivenheder 

eller handlinger, men må begrænses til væsentlige begivenheder. Spørgsmålet 

for historikeren bliver derfor at vælge hvad der er væsentligt og hvad er mindre væsentlig, i 

den tusinde år lange række af begivenheder, som udgør vores historie. 

Et væsentligt kriterium i denne udvælgelse af begivenheder må være: hvilken betydning 

en given handling eller begivenhed kan tillægges i et større perspektiv. At din oldemor i 

1914 skrev et brev til sine forældre var nok vigtigt for hende, men fandt ikke plads i verdenshistorien. 

Men da den Østrig-ungarske kejser samtidigt skrev et brev til den serbiske 

regering - fik det plads verdenshistorien. Brevet indeholdt et ultimatum til serberne, resultatet 

heraf blev udbruddet af 1.verdenskrig. Historikernes anden opgave bliver altså at vurdere 

følgerne af de historiske begivenheder. 

Det er hermed også klart hvorfor kronologien - begivenhedernes rækkefølge - bliver særlig 

vigtig i historieskrivningen. Hvis begivenheden 'A' finder sted før begivenheden 'B', så 

kan 'A' ikke være en følge af 'B'. Derimod kan begivenheden 'B' godt være en følge af 'A'. 

Dette vedrører igen et andet vigtigt formål for historieskrivningen, nemlig at søge at forklare 

årsagerne til de historiske begivenheder, og dermed se de historiske begivenheder som et 

årsags-virknings forhold. Til at illustrere dette kan vi tage nogle af dette århundrede historiske 

'highlights' : 

Begivenhederne under Nazistyret i Tyskland fra 1933-1945 er veldokumenteret i kildema- 

( ) 

terialet 1 , men når det kommer til spørgsmålet om årsagerne til nazismen gennembrud i 

Tyskland, bliver det straks vanskeligere. Der er imidlertid ingen tvivl om at 1. Verdenskrig 

og det tyske nederlag her, er en væsentlig forudsætning for udviklingen af nazismen. Ligeledes 

er det også klart at en væsentlig følge af Nazismen var Holocaust og den 2. Verdenskrig. 

Dette årsag- virkningsforhold kan illustreres således : 

1.Verdenkrig Nazismen Holocaust & 

2. Verdenskrig 

Dette illustrere dog også et problem ved historieskrivningen - nemlig at historien opleves 

bagfra. Sagt på en anden måde - så kender vi resultatet eller følgerne af begivenhederne. 

I dag er det også en almindelig opfattelse, at en af de væsentlig følger af 2.Verdenskrig 

blev den 'Kolde Krig' mellem USA og USSR, en verdensomspændende konflikt som ikke 

endte med en 3. Verdenskrig men derimod med USSR's opløsning, og hvad deraf fulgte. 

For den nyere tids historie gælder det at kildematerialet - i form af dokumenter, øjenvidneberetninger, 

foto og film mv. - er så omfattede, at selve det kronologiske begivenhedsforløb 

kan beskrives meget præcist. Men når det gælder udvælgelsen og vægtningen af begivenhederne, 

vil historikere ofte fortage forskellige valg. Dette betyder også at tolkningen af 

kilderne - og dermed historikernes analyse af årsags-virkningsforhold i den historiske 

udvikling, kan være meget forskellig. 2 Denne forskellige vægtning af begivenheder og dermed 

årsag-virkningsforhold i det historiske forløb, vil afspejle den enkelte historikers historieopfattelse 

og historiesyn. 

1 Trods dette er der i dag såkaldte 'historikere' som englænderen David Irwing, som søger at benægte nazisternes 

jødeudrydelser - man taler her om historisk revisionisme. 

2 Du kender selv dette - hvis du f.eks. sammen med dine venner har oplevet et skænderi til en fest; uenigheden 

kommer hurtig : hvem startede det, hvordan skal de forskellige begivenheder under skænderiet opfattes, 

hvad var det for en bemærkning der fik værten til at smide gæsterne udosv. Osv.



Side 5 

Disse vanskeligheder bliver ikke mindre - tværtimod - jo længere tilbage i tiden vi går. Jo 

større afstand i tid - jo færre kilder, og hertil kommer at kilderne kan være vanskeligere at 

tolke. Tænk f.eks. på de egyptiske hieroglyffer eller de danske runesten. 

Historie fagets formål kan altså opsummeres som følgende : 

• At udvælge væsentlige dokumenterede begivenheder i fortiden og beskrive disse 

• At opstille begivenhederne i kronologisk rækkefølge 

• At vurdere og tolke kilderne til de historiske begivenheder og på baggrund heraf 

• At analysere sammenhænge ( årsag-virkningsforhold) i den historiske udvikling 

Overvej selv følgende : 

• Hvilke forskellige forklaringer kunne du forstille dig at man kunne give på Nazismen 

magtovertagelse i Tyskland, Holocaust eller 2. Verdenskrig. 

Historiske fremstillinger 

Den måde hvorpå vi møder historien på vil oftest være gennem historiske fremstillinger. 

Selvom der i vores egen tid er sket store - og verdenshistoriske begivenheder, vil vi dog 

selv kun sjældent være direkte øjenvidner hertil. Vores viden om begivenhederne bygger 

på de informationer vi får gennem massemedier som aviser, radio, tv og internet. 

Her er der ligeledes sket en udvælgelse af begivenhederne med hensyn til hvad der er 

væsentligt og mindre væsentligt. Ligesom begivenhederne vil blive tolket forskelligt at journalisterne, 

politiske kommentatorer, eksperter mv. 

Til de aktuelle begivenheder vil historikeren måske ofte være den der sidst udtaler sig. Det 

skyldes blandt andet at historikeren også ønsker at kende resultatet eller følgerne af de 

historiske begivenheder på længere sigt 3 . 

I historieundervisningen vil du komme til at arbejde med forskellige former for historiske 

fremstillinger. Det vil først og fremmest være lærebøger og kildesamlinger. Lærebøgerne 

vil oftest være skrevet af historielærer fra Gymnasiet / HF , og er baseret på, dels tidligere 

lærebøger, dels andre historikeres specialfremstillinger om det pågældende emne. 

Udover deciderede lærebøger for Gymn / HF, vil du også komme til at læse speciellitteratur 

som typisk behandler et snævert afgrænset historisk emne, ligesom bredere mere populære 

fremstillinger som f.eks. Politikkens Danmarkshistorie 4 også vil blive inddraget. 

Kildesamlingerne består af udvalgte tekster i form af officielle dokumenter, breve, billedmateriale, 

andre historikeres tolkninger mv. 

I forbindelse med arbejdet med historieopgaven i 1. HF, skal du anvende såvel lærebøger, 

kildesamlinger og speciallitteratur. 

3 Tænk f.eks. på de nuværende begivenheder i Kosovo. Selv begivenhedsforløbet kan her være svært at fastlægge 

- hvem gjorde hvad, hvornår og hvorfor. Hertil kommer at vi endnu ikke kender resultatet at konflikten, og 

dermed hvilken betydning denne fik i forhold til andre samtidige konflikter og hændelser. 

4 Eks : Christian d. IV behandles i de tre typer af fremstillinger med følgende antal sider : - 

specielfremstilling: Benito Scocozza : Christian d. 4 (1987) 200 s. 

-bred fremstilling : Politikens Danmarks Historie, bd. , 8 s. 

-lærebog: E. Kühle : Historie og samfund, 2 s.

Side 6 

Historiske perioder 



Der findes mange måder til at periodisere - dvs. opdele - den historiske tid i forskellige faser 

eller perioder. De mest almindelige tidssystemer skal her kort præsenteres. 

• Periodisering udfra anvendte redskabs materialer: 

Ældre stenalder Mellemstenalder Yngre stenalder Broncealderen Jernalderen 

(Palæolitikum) (Mesolitikum) (Neolitikum) 

Ca. 600.000 f.Kr. Ca.10.000-4000 Ca. 4-5.000 ca.1700-800 f.Kr. Fra ca. 800 f.Kr. 

• Traditionel (europæisk) tidssystem : 

oldtid antikken Middelalder Renæssancen Nyere tid Moderne tid 

Før 500 f.Kr. 500 f.Kr.- 400 e.Kr. 500-1500 1500-1700 1700-1900 1900 

• Efter erhvervskultur : 

Erhvervskultur Samler-og Jæ- Landbrugs- Industri- Informationsgersamfundet 

samfundet samfundet samfund…. 

årstal Ca. 500.000 f.kr. Ca. 8.000 f.kr Ca. 1800 1980'erne 

De her viste historiske tidssystemer er også relative i den forstand , at periodiseringen almindeligvis 

kun vil være dækkende for den europæiske verden 5 . Dette er særlig tydeligt 

når vi ser på tidslinien for erhvervskulturenes udvikling. Endnu i dag lever største delen af 

jorden befolkning i lande som kan betegnes som landbrugssamfund , og enkelte steder i 

verden finder vi fortsat folk der lever som jægere- og samlere. 

Tidslinien udtrykker samtidigt et andet almindelig synspunkt vedrørende den historiske udvikling, 

nemlig ; at udviklingen / tiden / historien er en lineær proces, dvs. at samfundet 

hele tiden udvikler sig fremad / opad , mod stadig mere komplicerede og udviklede samfundsniveauer 

eller - former. Synspunktet er typisk for et moderne industrisamfund, hvor 

udvikling og vækst ( i produktion og forbrug) stort set er eneste målsætninger for samfundsudviklingen. 

Det ligger også i denne "tidsopfattelse" at alle samfund før eller siden vil 

følge den samme udvikling som de mest "moderne" samfund har gennemløbet. 

Heroverfor står den cykliske historieopfattelse. (cyklus = kredsløb) . I følge denne opfattelse 

gå udviklingen i ring ; dvs. samfundet forandres, men vender altid tilbage til udgangspunktet 

. 

Denne opfattelse er typisk for landbrugssamfund, hvor årets gang følger naturens rytme ; 

med forår og såning, sommer og vækst , høst og efterår , vinter , forår ..... osv. 

Vækst og udvikling vil her afløses af nedgang og forfald , som igen senere afløses af fornyet 

vækst og fremgang. 

Under 1960èrnes højkonjunktur var den lineære historie opfattelse dominerende idet man 

her kunne sige : " det går hele tiden fremad ", eller :" gør gode tider bedre" . Under 

5 Det følger heraf, at man andre steder i verden , f.eks. i den arabiske verden, eller Kina 

mv. vil have en helt anden periodisering af historien , men udgangspunkt i de pågældende 

kulturers egen historiske udvikling.



Side 7 

1980èrnes økonomiske krise kunne man opleve den cykliske historieopfattelse udtrykt i 

vendinger som : " det går skidt med økonomien , men det økonomiske opsving er på vej". 

Om historieundervisningen på HF. 

Historie er et toårigt fællesfag, som afsluttes med eksamen efter 2. HF. 

Rammerne for undervisningen er fastlagt i bekendtgørelsen , som dels redegør for formålet 

med undervisningen( § 1) ,og dels opstiller nogle - brede - rammer for undervisningens 

tilrettelæggelse og indhold (§2-3). 

Bekendtgørelsen fastlægger ikke hvilke konkrete historiske emner vi skal arbejde med , 

men blot indenfor hvilke historiske perioder undervisningsforløbene skal ligge, samt hvilke 

forskellig aspekter af den historiske udvikling som skal behandles i undervisningen 

(se§3,stk.9). 

Inden afslutning af 1. HF , skal I skrive en individuel skriftlig opgave , indenfor et af de emner 

vi har arbejdet med i 1. HF. (om Historieopgaven, se §4) 

Nedenfor er angivet periodeopdelingen, og hvor mange emner der skal læses inden for 

disse. Endelig en række forslag til emner som traditionelt indgår i historieundervisningen. 

Perioden før ca.1750 

(min. ét emne) 

Perioden 1750-1945 

(min. to emner) 

Perioden efter 1945 

(min. tre emner) 

DANMARKS HISTORIE DANMARKS HISTORIE DANMARKS HISTORIE 

• Vikingetiden 

• Kongemagt og kirke i 

Højmiddelalderen 

• Margrethe d.1 

• Reformationen 1536 

• Hekseprocesserne 

• Chr. d IV - 1600 tallet 

• Landboreformerne 

• Demokratiet indføres 

1848-1900 

• Industrialiseringen 

• 1930‘erne 

• Besættelsestiden 

• Dansk udenrigspolitik : 

• -NATO 

• -EF /EU 

• Højkonjunkturen i 60erne 

• Ungdomsoprøret 

• Det borgerlige oprør 73 

• Nykonservatismen 

80erne 

VERDENSHISTORIE VERDENSHISTORIE VERDENSHISTORIE 

• Egypten (3500-500 f.kr.) 

• Antikken (500 f.kr.-400) 

• -Grækenland 

• -Romerriget 

• Korstogene (1100-tallet) 

• Oplysningstiden (1700) 

• Slavehandelen 

• Den Franske revolution 

• Liberalismen 

• Socialismen 

• Industrielle revolution 

• Verdenskrig 1914-18 

• Russiske revolution 1917 

• Stalintiden 1928-53 

• Nazismen 1933-45 

• Den kolde krig 

• Hiroshima 

• Europas deling 

• Koreakrigen 

• Vietnamkrigen 

• Palæstinakonflikten 

• Islamisk fundamentalisme 

• Sovjetunionens opløsning 

• Kina ; Mao-tiden 

• Jugoslaviens opløsning

Side 8 



OM HISTORISK METODE & KILDEKRITIK 

I det følgende skal den historiske metode eller arbejdsproces kort beskrives , og herunder vil 

såvel den historiske kildekritik samt forskellige historieopfattelse / historiesyn blive belyst. 

D EN HISTORISKE METODE .6 

Bag alle historiske fremstillinger ligger en undersøgelsesproces eller metode som kort skal 

præsenteres . Den historiske undersøgelse består af fire sammenhængende led : 

1. Emnevalg / problemformulering - opstilling af spørgsmål til et bestemt 

afgrænset historisk emne 

2. Materialeindsamling - indsamling af materiale (kilder) som kan belyse det 

valgte emne og de opstillede spørgsmål. 

3. Analyse af materialet- bearbejdning og vurdering af materialet (kildekritik) 

4. Teoridannelse- på baggrund af pkt.2-3 , søger man at besvare spørgsmålene 

til emnet. 

Denne arbejdsproces eller metode er ikke speciel for historiefaget, men anvendes i mange 

andre former for undersøgelser 7 . Her skal de fire led arbejdsprocessen kort gennemgås. 

Ad. 1 Problemformuleringen: 

Helt afgørende for det billed som histori keren giver os af et givent historisk emne, er hvilke 

spørgsmål som historikeren stiller. Problemformuleringen er altså vigtig del af arbejdsprocessen. 

De spørgsmål som stilles vil være styrende for materialeindsamlingen , analysen og dermed 

de teorier som historikeren giver os vedrørende det valgte historiske emne. 

Her kommer en række forhold ind i den historiske arbejdsproces som ikke er objektive , men 

som vil afspejle historikerens egne subjektive holdninger, interesser og forhåndsopfattelse af 

det givne emne. 

De forhold som kan have indflydelse på historikerens valg af emne og spørgsmål hertil , kan 

være følgende : 

• en virkelighedsopfattelse ; dvs. en opfattelse af hvordan mennesket / samfundet 

/ verden fungerer og hvilke forhold der er væsentlige og uvæsentlige. 

• et værdisystem ; dvs. en opfattelse af hvordan verden burde være , 

• en forhåndsopfattelse ; dvs. en på forhånd given viden eller forestilling om 

forhold med tilknytning til emnet. 

• en historieopfattelse ; en bestemt opfattelse af hvad der er væsentlig i den 

6 Det følgende bygger på fremstillingen hos Ebbe Kühle : Historie, hvorfor , hvordan ? 

(1976). 

7 F.eks. Politiets undersøgelse af et bankrøveri. Spørgsmålet er her : Hvem begik røveriet ? 

Materiale indsamlingen består af spor på geringsstedet, afhøring af vidner. Analysen vil være 

sammenligning af vidneudsagn, af-høring af mistænkte mv. På baggrund heraf opstiller politiet 

en teori om hvem der har begået tyveriet og sigter derefter vedkommende.



historiske udvikling, hvad der er historiens drivkraft, om historien er en cyklisk 

eller linær proces, mv. 

• samtiden ; problemer, spørgsmål og holdninger som præger historikerens 

egen tid, kan være styrende for hvilke spørgsmål som stilles til fortiden. 

Side 9 

Den historiske fremstilling vil således i en eller anden form afspejle hvem der har skrevet 

den. Vi kender dette forhold fra talemåder som : " Det seete afhænger af øjene som ser" , 

eller "enhver generation skriver sin egen historie". Dette betyder bl.a. at historien - forstået 

som historikernes fremstillinger heraf - ikke er objektive fremstillinger af fortidens begivenheder. 

Historikeren er præget af sin egen tid, og det samfund han lever i , og vil ofte bruge sin 

egen tids begreber , forestillinger og værdier til at beskrive fortiden 8 . 

Ad. 2 Materiale indsamlingen : 

Materialet til den historiske undersøgelse kan som sagt bestå af skriftligt og ikke-skriftlig materiale. 

I bibliotekernes databaser vil man kunne finde meget - om ikke alt - tidligere udgivet 

litteratur om det pågældende emne. Det kan dreje sig om opslagsværker , leksikon mv. samt 

andre historikeres fremstillinger af det pågældende emne. I disse fremstillinger vil man i litteraturhenvisninger 

kunne finde den litteratur som den pågældende bog er baseret på - herunder 

henvisninger til egentlig kildemateriale. 

Kilder i form af dokumenter, breve, lovtekster mv. , kan enten findes i særlige kildesamlinger 

( som bl.a. benyttes i historieundervisningen), eller må opsøges i forskellige arkiver. F.eks. 

opbevares alle officielle dokumenter og sagsakter fra Danmark i Rigsarkivet 9 . 

Materialet til den historiske undersøgelse kan endvidere bestå i forskelligt ikke-skriftligt materiale 

, i form af båndoptagelser, billeder , fotos, film og tv-udsendelser, samt af person interviews. 

Hertil kommer evt. arkæologisk materiale, brugsgenstande mv. som kan findes i museer, 

bygningsværker o.lign som må undersøges på stedet. 

Ad. 3 Analyse af materialet - kildekritikken : 

Som sagt står kildekritikken centralt i historikerens arbejdsproces, da det jo kun er kilderne 

som forbinder os med den historiske "virkelighed" som undersøges. 

Centralt i kildekritikken er at undersøge kildens udsagnskraft eller sandhedsværdi. Allerede i 

forrige århundrede blev der opstillet metoder til en kritisk vurdering af de historiske kilders 

værdi. Her skal kort præsenteres de vigtigste retningslinier som anvendes i kildekritikken . 

1. Identifikation : hvad er kilden , hvornår stammer den fra ?. 

For de fleste skriftlige kilder vil dette ikke være et problem da disse oftest er forsynet 

med forfatter navn og dato. For de ikke skriftlige kilder er det derimod helt afgørende 

8 Et eksempel herpå er kvindehistorien. Mens kvinder og kvinders forhold kun havde optr∑dt 

meget perifert i den tidligere historieskrivning, blev der i løbet af 1970èrne og 80'erne forsket 

og skrevet, som aldrig før, om kvindernes forhold i tidligere tider. Denne interesse for 

kvindehistorien afspejler flere forhold. Dels den mere fremtrædende plads som kvinder fik i 

samfundet som følge af 1970èrnes kvindebevægelse, dels at der nu var flere kvindlige 

historikere, og endelig det faktum at emnet ikke tidligere var studeret særlig intensivt. 

9 Mange institutionelle dokumenter er beskyttede, dvs. ikke tilgængelige for offentligheden, for 

en længere eller kortere periode fra 30-80 år, af hensyn til nulevende personer . Dette er pt. 

aktuelt i forhold til undersøgelsen af Danmarks atompolitik på Grønland i efterkrigstiden. 

Rigsarkivet har hemmelige dokumenter vedr. tidligere statsminister H.C.Hansens aftaler med 

USA om a-våben på Thulebasen, og disse dokumenter kræves nu udleverede for at f∑ belyst 

omstændighederne i f.b.m. atom-ulykken på Thulebasen i 1968.

Side 10 



at få fastslået hvad kilden er og fra hvornår den stammer. En flintesten bliver først 

en kilde når den er identificeret som f.eks. et redskab, og må derefter tid- og stedfæstes 

for at kunne oplyse os noget om en bestemt historisk periode. 

2. Ægthedsproblemet : er kilden ægte , eller falsk ? 

Der er mange eksempler på at kilder ikke er hvad de giver sig ud for at være. I så 

fald er kilden uægte, eller forfalsket. Mistanke om at en kilde kan være falsk vil opstå 

hvis der er personer eller andre som kan have en klar interesse i at afgive forkerte 

eller misvisende oplysninger 10 . I f.h.t. de kilder vi bruger i historieundervisningen vil 

det dog kræve betydelige forudsætninger at vurdere kildernes ægthed, og vi vil derfor 

holde os til andres vurderinger heraf.. 

3. Tekstfastsættelsesproblemet: oversættelser og tekstuddrag. 

Mange af de kilder vi benytter er ofte oversat fra andre sprog. Med oversætning af 

en tekst sker der en fortolkning af orginalteksten, som kan være misvisende eller 

direkte fejlagtig. Ligeledes vil vi ofte blive præsenteret for tekster / oplysninger 

som er uddrag af længere tekster. Bag enhver udvælgelse af et tekst uddrag ligger 

der en bevist eller ubevist vurdering af hvad der er væsentligt / uvæsentligt. Det vil 

derfor ofte være vigtig at have den samlede tekst på originalsproget tilrådighed 11 . 

4. Afhængighedsproblemet: Primære og sekundære kilder. 

Når to eller flere kilder har deres oplysninger fra samme kilde(r) betegnes kilderne 

som afhængige. Omvendt hvis der ikke er nogen forbindelse mellem kilderne siger 

vi at de er uafhængige. Et eksempel kan belyse dette : 

I sommeren 1992 besøgte en kameramand fra det britike TV-selvskab ITN 

en serbisk fangelejr i Bosnien. Et billede herfra blev vist på forsiden af 

TIME-magazine d.17.8.92. Billedet viste en stærkt afmagret ung mand stående 

bag et pigtrådshegn. Billedteksten lød : "Must it go on"?. Billedet blev 

udsendt til alle verdens tv-stationer og aviser , og historien hertil var at serberne 

havde oprettet kz-lejre for muslimske fanger . Senere kom det frem 

at manden på billedet ikke var muslim , men serber, at han ikke sultede, 

men havde tuberkulose ! ( hvad der her er rigtigt og forkert er stadigt 

uklart). Men billedet og historien gjorde et stærkt indtryk på verdensoponionens 

holdning til konflikten i ex-jugoslavien. 12 

10 Eksempel : Under Iraks besættelse af Kuwait, forlød det fra et hospital i Kuwait City, at irakiske 

soldater havde dræbt gravide kvinder og børn på hospitalet. Oplysningerne gjorde 

voldsomt indtryk på verdensoponionen, men viste sig siden at være falsk. I det tidligere Sovjetunionen 

var oplysninger om produktion og økonomi ofte overdrevne positive, hvilket tjente 

et politisk / ideologisk formål. 

11 Dette gælder så udpræget for nyhedsformidlingen. Bag den daglige nyhedsstrøm som vi 

modtager er der sket en udvælgelse, sammenfatning og redigering af nyheder , oftest oversat 

fra andre sprog. 

12 Det er sagt at : "I krigen er sandheden det første offer" , og dette gælder også for krigen i 

ex-jugoslavien. Et vigtig element i krigførelsen er her at kunne kontrolere de informationer 

som kommer ud i nyhedsmedierne, og dermed påvirke/ manipulere omverdnens holdning til 

konflikten. Som brugere af nyhedsmedierne har vi ringe mulighed for at kontrollere oplysningerne, 

og har ofte ikke adgang til indbyrdes uafhængige kilder.

Dette kan illustreres således : 



Iagttager 

 

Nyhedsbureau 

 

TV Radio Avis 1 Avis 2 

Side 11 

Historien i de forskellige medier er den samme, men nødvendigvis ikke mere sand 

af den grund , idet alle medierne har deres oplysninger fra en og samme kilde, her 

kameraholdet fra ITN. De forskellige kilder ( TV, Radio, Aviser ) er her indbyrdes afhængige. 

Hvis "avis 2" derimod kunne fortælle den samme historie , med reference 

til andre iagttagere end ITN`s kamerahold, ville kilderne "Avis 1 og avis 2" være 

indbyrdes uafhængige. 

Overensstemmelse mellem indbyrdes uafhængige kilder er en afgørende begrundelse 

for oplysningernes rigtighed og dermed en historisk teoris gyldighed. 

I forbindelse med afhængighedsproblemet anvendes to centrale begreber : primære 

og sekundære kilder. 

• En primær kilde er en kilde som ikke har sine oplysninger fra andre af os kendte 

kilder . F.eks. vil den avis vi læser, ofte være vores primære kilde - hvis vi ikke 

læser andre aviser eller nyhedsmedier. 

• En sekundær kilde er en kilde som har sine oplysninger fra andre af os kendte 

kilder. 

Hvis vi i TV-avisen får refereret nyheder fra vores morgenavis, vil TV-avisens oplysninger 

være vor sekundære kilde . Havde vi ikke læst morgenavisen var TV-avisen 

blevet vores primære kilde. 

Hvis vi har flere primære kilder - altså indbyrdes uafhængige kilder - som giver 

overensstemmende oplysninger så vil dette tale for at oplysninger er sandfærdige. 

5. Levnings- og beretningsanvendelse. 

Alle kilder repræsenter et levn - eller en rest - fra fortiden (stof- og form værdi). 

Mange kilder vil samtidigt med at være levninger, kunne bruges som beretninger. 

Et maleri af Chr. d. IV, er et levn , i den forstand at det fortæller os om datidens malerteknik, 

men repræsenterer samtidig en beretning, nemlig om hvordan Chr. d. IV 

så ud. 

Anvendt som beretning er maleriet således et vidne og siges at have vidneværdi. 

Skriftlige kilder vil - udover at være levninger - ofte blive brugt som beretninger . 

6. Ophavsforhold - om forfatteren til en kilde 

Når en kilde bruges som beretning om en historisk begivenhed , vil det være nødvendigt 

at stille følgende kritiske spørgsmål til forfatteren / beretteren : 

• ophavstidspunktet - er kilden samtidig , eller skrevet senere end den historiske 

situation som beskrives ? 

• hvilke forudsætninger har forfatteren får beskrive det han gør ? 

• hvilke sympatier / antipartier, eller personlige interesser, har forfatteren i 

f.h.t. emnet, som kan have påvirket hans fremstilling ? 

• hvilken hensigt / formål har kilden ?

Side 12 



I forbindelse med besvarelsen af ovennævnte spørgsmål om ophavsforholdene er 

det hensigtsmæssigt at skelne mellem personlige og institutionelle kilder, og fortrolige 

og officielle kilder . Dette kan illustreres således : 

Fortrolige /hemmelige 

(på udstedelsestidspunktet) 

Officielle 

Personlige / private 

breve , dagbøger, optegnelser 

notater 

taler, avisindlæg, artikler 

TV, video, film , foto 

Bøger og erindringer 

lærerbøger 

Institutionelle 

interne notater og referater 

arbejdspapirer, rapporter 

= Aktstykker 

Love , forordninger 

statistik, udtalelser fra 

minist- 

re og politikere, regering, 

os. 

= dokumenter 

7. Iagttagerposition - 1. og 2. Håndsvidner. 

Hvis en kildeforfatter selv har oplevet den historiske begivenhed som han beskriver, 

kaldes han et førstehåndsvidne ( øjenvidne), mens alle andre kilder der er skrevet af 

forfattere som ikke selv har oplevet det beskrevne , kaldes for andenhåndsvidner. 

Førstehåndsvidnet vil altid være vigtigt for historikeren, men her vil det være nødvendigt 

at skelne mellem om vidnet er aktiv deltager eller blot iagttager til begivenheden 

13 . 

I forhold til andenhåndsvidnet bliver historikerens opgave at kontrollere hvorfra vidnet 

har sine oplysninger, for at kunne vurdere oplysningernes rigtighed. 

Forholdet mellem første- og andenhåndsvidner og primær- sekundære kilder kan illustreres 

således : 

Historisk 

begivenhed 

overværes af 

person "x2 

= 1.håndsvidne 

og primær kilde. 

Fortælles videre til 

personen "y" som nu er 

2. håndsvidne og 

sekundær kilde, 

men hvis kilde "x" går tabt, 

bliver "y" vores primære 

kilde, men fortsat 

2.håndsvidne. 

13 Eks. : til gadekampene på Nørrebro d. 18.maj 92 var der mange førstehåndsvidner, men 

skildringen af det som forgik vil i høj grad afhænge af hvorvidt vi spørger de aktive deltagere 

(politi / autonome) eller iagttagerne.



Side 13 

8. Tendensproblemet - forfatterens holdning. 

Et vigtigt kildekritisk problem er tendensproblemet , dvs. hvorvidt en kilde /tekst , er 

præget / farvet af forfatteren. Forfatterens egne holdninger / værdier vil ofte komme 

til udtryk i værdiladene ord og formuleringer, og i den udvælgelse eller vægtning af 

stoffet, som ligger i beretningen. 

Tendensproblemet må ses i f.h.t. de tidligere omtalte ophavsforhold. 

9. Repræsentativitet 

Mens det forgående har handlet om at vurdere kildernes troværdighed, er det sidste 

spørgsmål hvorvidt en kilde er repræsentativ. Problemet omkring repræsentativitet 

gælder ikke kun i historieforskningen men også i hverdagen . Et par eksempler kan 

belyse dette : 

- gadekampene på Nørrebro d. 18.maj 92, efter Unionsafstemningen , kan 

af omverdnens tv-seere tages som udtryk for en meget voldsom reaktion 

fra den danske befolkning på EU-afstmningen, men episoden er næppe 

særlig repræsentativ for danskernes reaktion på EU-afstemningen. 

- hvor viden om verden omkring os består hovedsagelig af korte tv-indslag 

som viser sultende børn, krig og terror, flygtning, korrupte politikere osv. 

men hvor repræsentativ er dette "virkelighedsbilled" af verden ? 

Vi har nu i punkterne 1-9 , gennemgået den metode som ligger bag historikernes vurdering 

af det historiske kildemateriale. Kun sjældent vil en systematisk gennemgang af alle punkterne 

1-9 være nødvendige for at vurdere kildernes karakter. 

I praksis vil vi i den daglige undervisning arbejde med kilderne udfra følgende spørgsmål : 

1. Hvem skriver kilden - karakteristik af forfatteren (1.el.2. håndsvidne 

osv.) 

2. Hvem er den henvendt til ? 

3. Er der tale om en institutionel / privat kilde , hemmelig / officiel kilde ? 

4. Hvad er den aktuelle baggrund for tekstens / kilden tilblivelse ? 

5. Hvad er emnet / indholdet af kilden ? 

6. Hvilke synspunkter og argumenter herfor , fremsættes i kilden / teksten 

? 

7. Hvilke holdninger / interesser udtrykker kilden ? 

8. Vurder kildens troværdighed !

Side 14 



Historieopfattelser og historiesyn: 

Som tidligere nævnt er historikernes fremstilling af fortiden ikke kun et resultat af de eksisterende 

kilder, men i lige så høj grad af de spørgsmål som historikerne stiller til fortiden , samt 

af historikerens egen forhåndsopfattelse. De forskellige tolkninger kan repræsentere forskellige 

historie syn eller historieopfattelser. 

Meget generelt kan man skelne mellem følgende historieopfattelser: 

1. Den idealistiske historieopfattelse: 

Her vil historikeren ofte have fokus på enkelt personers handlinger, deres motiver og ideer. 

Det er derfor ofte i den politiske historieskrivning, hvor netop konger og statsmænd, politikere 

og organisationer, spiller en fremtrædende rolle. 

Historiens 'motor' eller drivkraft kan her fremstilles som de ideer , ideologiske holdninger og 

værdier som aktøren(e) repræsenterer. 

2. Den marxistiske historieopfattelse: 

Her vil historikeren fokusere på samfundets sociale klasser (f.eks proletariatet contra kapitalister) 

og de sociale , politiske og økonomiske modsætninger og konflikter mellem disse. 

Historiens drivkraft vil her ses som en klassekamp mellem samfundets dominerende klasser, 

og resultatet af denne klassekonflikt kan blive revolutionære sociale, politiske og økonomiske 

omvæltninger . 

3. Den materialistiske historieopfattelse 

Udfra en materialistisk historieopfattelse, er det samfundet og menneskets materielle forhold 

der er styrende for den historiske udvikling. De materielle forhold vedrører de grundlæggende 

produktionsmetoder og den fremhærskende teknologi i samfundet. 

Drivkræfterne i den historiske udviklingsproces bliver her den teknologiske udvikling. Hvorimod 

de politiske , kulturelle og ideologiske forhold ses som sekundære i forhold til de materielle 

forhold. 

4 Det pluralistiske historiesyn 

Her er der egentlig tale om en sammenblanding af de tre foregående opfattelser. Idet forskellige 

forhold af økonomisk, social og politisk og ideologisk karakter vil blive inddraget i den 

historiske analyse. Historien opfattes ikke her som styret af bestemte kræfter. Man taler om 

at en sådan bred tolkning er 'ikke-deterministisk', idet der ikke primært lægges vægt på et 

særligt årsags og virkningsforhold. 

Du skal i det følgende se eksempler på de forskellige historieopfattelser.



Eksempler på historieopfattelser og historiesyn. 

Side 15 

• Formål med det følgende er at give dig nogle konkrete eksempler på forskellige opfattelser 

af, hvad formålet med at lære historie kan være. Det er her vigtigt at forstå, at dels 

har man til forskellige tidspunkter set forskelligt herpå, og dels vil formålet med at beskæftige 

sig med historien være afhængigt af hvem der udtaler sig herom. 

• Prøv at placere de tre tekster i forhold til de forskellige historiesyn…. 

• Hvem tror du er ophavsmand til teksterne… 

1. 

…så frembringer historien dog nødvendigt i det hele en højere og ædlere forestilling om den 

menneskelige natur, vi alle deler … med ét ord: den levende historie, der mindes de dådfulde 

og stiller os det forbigangne storværk lyslevende for vores øjne, den vækker og udvikler med 

nødvendighed tanken om det vidunderlige, det udødelige , det guddommelige i menneskenaturen, 

ikke som en tom indbildning, men som en sand virkelighed , der beviser sig 

selv……hvad jeg nu vil forsøge er at overtale især den studerende ungdom til at skænke 

menneskelivet og dets historie spændt opmærksomhed, ikke for en eksamens eller et levebrøds 

skyld, og ej heller for at skrive en bog herom, men for selv til indvortes brug at have 

gavn deraf, for at føle sig æret og hævet ved delagtighed i dette vidunderlige menneskeliv… 

2. 

Alle hidtidige samfunds historie er en klassekampens historie. Fri mand og slave, patricier og 

plebejer, baron og livegen, lavsmester og svend, kort sagt undertrykkere og undertrykte har 

stået i stadig modsætning til hinanden, har - snart skjult , snart åbenlyst - ført en uafbrudt 

kamp., en kamp, der hver gang er endt med en revolutionær omformning af hele samfundet 

eller med de kæmpende klassers fælles undergang…. Det moderne borgerlige samfund har 

ikke ophævet klassemodsætningerne. Hele samfundet spalter sig mere og mere i to store 

fjendtlige lejre, i to store klasser, der står direkte i modsætning til hinanden : Bourgeoisiet og 

Proletariatet … 

De tidligere små middelstandsfolk, de små industridrivende, småhandlende og små rentenydere, 

håndværker e og bønder, alle disse klasser synker ned i proletariatet… 

Med storindustriens udvikling bliver også selve grundlaget for bourgeoisiets måde at producere 

og tilegne sig produkterne på slået bort under det. Det producerer først og fremmest 

sine egne banemænd. Bourgeoisiets undergang og proletariatets sejr er lige uundgåelige. 

3. 

"At lære" historie betyder at søge og finde de kræfter , der som årsager fører til de virkninger, 

vi se for vore øjne som historiske begivenheder. Kunsten ved at læse såvel som at lære er 

også her: At huske det væsentlige , glemme det uvæsentlige… 

Netop ved historieundervisningen må der foretages en forkortelse af stoffet. Hovedværdien 

ligger i erkendelsen af de store udviklingslinier. … man lærer historien for i den at erhverve 

sig en læremester for fremtiden og ens egen nations trivsel. Det er formålet , og historieundervisningen 

er kun et middel hertil …. 

Det er for øvrigt en national stats opgave at drage omsorg for, at der endelig bliver skrevet 

en verdenshistorie, i hvilken racespørgsmålet hæves op til en dominerende stilling …. Historien 

viser med forfærdende tydelighed , at hver gang arierne blander sig med lavere folkeslag 

bliver resultatet kulturbærernes undergang…

Side 16 



Spørgsmål til diskussion i timen : 

1. Hvorfor er skriftsproget anvendt som kriterium for hvilken periode historiefaget 

arbejder med ? Hvad repræsenterer skriften for historikeren ? 

2. Hvad har skriftsproget kunnet bruges til og hvilke muligheder giver det de 

mennesker eller kulturer som behersker dette ? 

3. Hvor i verden finder vi i dag samler- jægerkulturer og landbrugssamfund 

? 

4. Prøv at forklare hvad forskellene er på samler-jæger, landbrugs- og et industrikulturene 

, med hensyn til : 

i. -Teknologi /redskaber… 

ii. -Menneskets forhold til / opfattelse af naturen 

5. Hvorfor tror du at man kalder overgangen fra samler-jæger- til landbrugskulturen 

og siden til industrikulturen for 'revolutioner'. Hvad menes med en 

samfundsmæssig revolution, og hvorfor betegnes disse kulturskift som revolutioner? 

6. Prøv om du kan finde nogle eksempler fra dette århundredes europæiske 

historie som kan bruges som udtryk for at den historiske udvikling er linær 

proces h.h.v. en cyklisk proces. 

a. Eller sagt på en anden måde : 

b. hvad repræsenterer fremskridt i den historiske udvikling i Europa og i 

hvilke 

c. tilfælde er der evt. tale om tilbagefald / tilbagegang. 

7. Hvad forstår I ved begrebet " udvikling" ? 

8. Hvad forstår I ved “historiske begivenheder” ... nævn eksempler på historiske 

begivenheder fra jeres egen levetid ! 

Argumenter for hvorfor disse eksempler kan betegnes som historiske begivenheder 

!



LANDBOREFORMERNE I DANMARK 1790‘ ERNE ; 

Materiale : 

1. M.Carstensen m.fl. : Historiehåndbogen” Scocozza og Vibæk om landboreformerne. 

2. E. Kjærsgaard : ”Danmarkshistorien bd.2. ”, Landboreformerne ( 1 s.) 

3. Kort over Aarslev by 1786 - 1795 (1 s.) 

4. Kilder : forordninger vedr. landbruget kilde: 6.1 , 5.4 , 3.5 

Side 17 

Ligesom der er forskellige opfattelser af hvad man kan bruge historien til , så er der også 

meget forskellige opfattelser af hvordan et givent historisk fænomen eller historisk begivenhed 

skal tolkes. Denne uenighed kan afspejle den enkelte historikers historie-opfattelse. 

Denne uenighed vil oftest vedrøre følgende : 

• hvad er de vigtigste eller væsentligste træk i den historiske udvikling ? 

• hvad er drivkræfterne eller årsagerne bag denne udvikling ? 

• hvad blev følgerne eller konsekvenserne af en given historisk udvikling ? 

De følgende tekster giver eksempler herpå. 

OPGAVER : 

Benito Scocozza - Morgenavisen Jyllandsposten 23/9/81 

1) Hvordan var samtidens (dvs. 1700-tallets) opfattelse af de danske bønder ? og hvad 

er i flg. Benito S., forklaringen på bøndernes adfærd ? 

2) Hvilke faglige begreber/ udtryk bruger Benito til at beskrive landbrugets indretning før 

reformerne - forklar begreberne ! 

3) Hvad er i flg. Benito årsagen til det faldende udbytte i landbruget ? 

4) Hvilke initiativer / reformer iværksættes godsejerne og regering, for at øge produktionen 

? Opstil de enkelte reformer i kronologisk rækkefølge m. årstal - hvis muligt ! 

5) Hvilken fordele havde godsejerne ved at gå med til ophævelse af fæstejorden, og 

lade fæstebønderne købe den jord som de tidligere blot havde lejet af godsejeren ? 

6) Hvilken traditionel/almindelig forklaring på landboreformerne afvises af Benito - og 

hvad er iflg. Benito den egentlige årsag til reformernes gennemførelse ? 

Jens Vibæk , Danmarks historie Bd. 10 Reform og fallit 1734-1830, s.67-71 (Kbh. 1971) 

7) Vibæk nævner tre forudsætninger for landboreformernes gennemførsel - hvilke ? 

I resten af teksten gennemgås de tre forudsætninger mere udførligt. 

8) Hvad er det centrale i Vibæks 1. forudsætning/ årsag til reformerne . 

Prøv at opstille en ”pile-fig” som viser følgerne af industriasliseringen i England , 

f.eks. Industrialiseringen => øget efterspørgsel efter fødevarer => => osv. 

9) Hvilke nye tanker om nationernes økonomi og ”rigdommens kilder” kommer frem i 

midten af 1700-tallet , og hvad har dette med landboreformerne at gøre ? 

10) Af de tre hovedforudsætninger som Vibæk omtaler - hvilken mener han da er den 

vigtigste årsag til reformerne ?

Side 18 



Erik Kjærsgaard - Danmarkshistorie bd. 2 , s. 78-79 

11) Hvad er i flg. Kjærsgaard, den egentlige baggrund for( årsag til reformernes gennem 

førsel ? 

11) Hvilken alternativ forklaring på reformerne afviser Kjærsgaard ? Og med hvilken 

begrundelse ??? - den er temmelig svær at forstå ! 

13) Giv en karakteristik af Kjærsgaards tekst i forhold til de to øvrige - hvordan er den 

anderledes ? 

Kilder til belysning af landbruget før reformerne. 

(Bryld & Haue : det agrare Danmark 1700-1980, s. ) 

En række af de forhold som omtales i historikernes fremstilling af landboreformerne kan genfindes 

i de her udvalgte kilder . 

Gør rede for hvilke ulemper som var forbundet med det eksisterende : 

• Dyrkningssystem ( kilde 3.5) 

• Fæstebondens retsforhold (kilde 5.4) 

• Ejendomsfordelingen / - forholdene ( kilde 6.1) 

SAMMENFATNING : 

• Hvilke af teksterne syntes du var ”bedst” - begrund svaret ! 

• Hvordan adskiller de tre teksters forklaring /analyse af landboreformerne sig fra hinanden 

- hvad var den/de væsentligste årsager til reformerne hos de tre forfattere ? 

• Hvilke historiesyn / historieopfattelser repræsenterer de tre tekster ? 

det idealistiske - , det marxistiske- , det materialistiske- eller det pluralistiske historiesyn ?

HISTORISK METODE & KILDEKRITIK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?