15:00 Fax 3965 5022 Mail - Vidar Skolen

Vidar Skolen 

Rudolf Steinerskolen i Gentofte 

Brogårdsvej 61 

2820 Gentofte 

Tlf 3965 7118 kl. 8:30 - 15:00 

Fax 3965 5022 

Mail kontor@vidarskolen.dk 

www.vidarskolen.dk 

Legestue 1. og 2. klasse 3965 3854 

Legestue 3. og 4. klasse 3965 7139 

Lærerværelse 3965 1062 

Skoleforening 

Michael Brinch 3956 2760 

Skolebestyrelse 

Jakob Laursen 48 24 99 23 

Tillidsråd 

Ulla Engelbrecht 3582 3420 

Ole Petersen 3616 6070 

Michael Tækker Brinch 3956 2760 

Eddie Jalving 4916 1418

042 : ANMELDELSE AF 12. KLASSES SKUESPIL 

”Også her spilles der fremragende, 

men igen er manuskriptet ikke det 

mest underholdende.” 

Anmeldelse af 12. kl. skuespil 

Af Sune Bisted Pedersen, 9. klasse 

12 klasse opførte i år 3 skuespil: Kongen 

Skal Dø, Gris På Gafl en og Den Skaldede 

Sangerinde. 

Kongen Skal Dø handler om kong Bérenger 

der langsomt og meget mod sin vilje 

må indse, at han skal dø, når stykket ender. 

Hans 2 dronninger har meget forskellige 

holdninger til det, den ene hvisker 

ham i øret, at han skal dø, mens den anden 

græder for ham og prøver at få ham 

til at kæmpe imod. Skuespillerne spiller 

med god indlevelse og lægger humoristisk 

ud, men som stykket skrider frem begynder 

manuskriptet at gå i ring, og da kongen 

bliver ladt alene, er det en lettelse at 

komme ud og strække benene igen. 

Gris På Gafl en handler om en lille baby, 

der bliver født, og hvad skal den nu blive 

Please allow us to introduce the 

www.waldorf-student-boarding.org 

Our mission for the Waldorf Student Boarding 

Agency is to help make it easy for 

parents seeking a Waldorf High School 

education for their children by screening 

boarding opportunities, helping with paperwork, 

visas, insurance, etc. We’ve 

gone through it all in several countries, so 

til? Det har folk forskellige mange forskellige 

meninger om. Senere ser man 

så hvordan det vil gå i skolen, og til sidst 

hvordan han dør. 

Også Gris På Gafl en er velspillet, og her 

kører manuskriptet hele vejen, stykket er 

dog svært forståeligt pga. de pludselige 

sceneskift mellem barndom, ungdom og 

død. 

Den Skaldede Sangerinde handler om ægteparret 

Smith, der får besøg af ægteparret 

Martin, der knap nok kender hinanden, 

det bliver et kedeligt selskab, hvor ingen 

kan fi nde på noget at sige indtil brandmanden 

kommer på besøg så bliver det til 

kedelige historier. 

Også her spilles der fremragende, men 

igen er manuskriptet ikke det mest underholdende. 

■ 

we have a very good idea of what needs 

to happen. If you know potential candidates 

who may be interested in a boarding 

opportunity of 3+ months in Saratoga 

Springs, please don’t hesitate to refer 

them, either via email or our website. 

Abby & David Brill, 

Waldorf Student Boarding Agency 

abbybril@nycap.rr.com 

Vidar Nyt og skolens 

hjem meside www.vidarskolen.dk 

har fået sin 

egen fotograf, nemlig 

Natalie Jensen, 11. kl. 

Natalie har som årsopgave valgt emnet 

fotografering og vil i det kommende 

Indhold & leder 

003 : Leder 

004 : Et kærlighedsdigt af Goethe 

005 : Kærlighedens Væsen – ifølge 

Platons SYMPOSION 

008 : Essay over skældud 

014 : Interview med Liselotte Bundgaard 

Andersen 

018 : Interview med Bo Madsen 

022 : Advarsel: dette er en reklame 

025 : Morgenvandring om Gentofte Sø 

027 : Efterårsstævne 

029 : En hilsen fra skolelægen 

030 : ’Ciao Bella’, 12. klasse i Italien 

031 : Hvor er vi på vej hen? 

032 : Den gyldne cykelhjelm 

033 : Hvordan har det været at komme i 

overskolen? 

035 : Social tregrening og selvforvaltning 

040 : Opslagstavlen 

042 : Anmeldelse af 12. klasses skuespil 

Leder 

INDHOLD : : 003 03 

år dække begivenheder på skolen. Hun 

har allerede kastet sig ud i fotoportrætter 

og gruppebilleder, som man kan se i 

dette organs overrubrikker. Ønsker man 

fotografi sk illustration til et Vidar Nytindlæg 

kan man kontakte Natalie på 

nataliejensen88@hotmail.com ■ 

En ung Rudolf tegner sommerens forside, 

ligesom vidunderligt mange af vores unge 

mennesker kommer kry til orde og blomstrende 

til syne inde i spalterne. Naturligvis 

skuer vi også mod den modne Steiners 

antroposofi ske tanker, som vi hører dem 

udlagt af tre erfarne lærere med hver sit 

fokus. Fælles er de om at mene: ”Vi skal 

værne om pædagogikken. Det er jo opdragelses-kunst. 

Vi skal ikke lade os begrænse 

af det udefra kommende.” Men 

den seneste lovgivning presser nu vores 

skoleform op i en krog og kræver prøver 

for 9. klasser - eller øget ministerielt tilsyn! 

Verden har travlt, men kærligheden 

er tålmodig! Vores skole hviler på principper, 

som er så inderligt anderledes end de 

styrende normer ”ude i samfundet”. Også 

vi forældre må nu stille op – gå i medierne 

og åbent vedkende os en skole, hvor kærligheden 

til det enkelte barns egenart er 

det væsentligste. Eksaminer, karakterer 

og overvågning er kunstgødning for indlæringen 

– substans, evnen til huske og 

originalitet tager tid. Det er stadig værd at 

vente på og kæmpe for! 

Lad agurketiden blive steinermærket! 

Redaktionen

04 : ET KÆRLIGHEDSDIGT 

FUNDET 

En blomst i skyggen 

stod, hvor jeg gik, 

med glans som stjerner, 

som kvindeblik. 

(Goethe) 

Et kærlighedsdigt af Goethe 

Udvalgt og kommenteret af Eva Maria Hauge Nørreskov, elev i 11. kl. Af Daniel Saví, 11. kl 

I skoven monne 

jeg ensomt gå, 

intet i verden 

jeg tænkte på. 

En blomst i skyggen 

stod, hvor jeg gik, 

med glans som stjerner, 

som kvindeblik. 

Jeg tog om stilken, 

da tyst det lød: 

“Du véd, jeg visned, 

hvis du mig brød.” 

Jeg roden løsned 

med muld og jord 

og bar den hjem, 

hvor selv jeg bor. 

Forsigtig planted 

jeg den igen, 

så sødt den dufter 

nu for sin ven. 

Fra 100 Kærlighedsdigte fra mange lande. 

I udvalg ved Tove Ditlevsen 

Johann Wolfgang von Goethe: 

Oversat af Hans S. Vodskov 

Jeg har valgt dette digt af Goethe, fordi 

jeg synes, at det på en meget fi n måde 

beskriver det, som er en særligt god ting 

ved Vidarskolen; der er plads til alle som 

vi er, og vi får lov at vokse og blomstre 

i lige de farver, som vi vil, og som passer 

os bedst. Man må tage hele blomsten 

med som den er, og ikke bryde den ved at 

plukke den og lade roden visne i den mørke 

jord, så bliver kærligheden blot stærkere. 

■ 

”Platon bruger sin vante form, hvor han 

fralægger sig ansvaret for den ”rette” 

holdning eller sandhed, men lader det 

være op til læseren at danne sin egen.” 

Kærlighedens Væsen 

– ifølge Platons SYMPOSION 

Hermed et eksempel på historieundervisningen 

i 10.klasse, hvor vi alle udover det 

daglige stof i hovedfagstimerne skulle lave 

en selvstændig opgave om et valgfrit emne. 

Jeg valgte at skrive om Platons værk 

Symposion, der er en fi losofi sk diskussion 

af Eros, Erotikken, Kærligheden. 

Symposion 

Platons Symposion indtager en helt særlig 

plads i hans forfatterskab. Det er på dansk 

oversat fl ere gange og er også Platons mest 

læste værk. Den oversættelse jeg bygger 

mit referat og min analyse på er af Niels 

Henningsen og udgivet på Det Lille Forlag. 

Titlen ’Symposion (græsk syn- ‘sammen’ 

posis ‘drik’) hentyder til de drikkegilder, 

som fandt sted i mændenes rum andron i 

aristokratiske kredse i antikkens Grækenland 

Der var normalt 10-20 deltagere, som 

lå henslængt på venstre albue på løjbænke 

som var stillet op langs væggene. Man 

drak vin blandet med vand i en stor krater, 

opstillet midt i rummet. I dannede kredse 

var symposiet rammen om fremførelse af 

poesi og retorik, og det blev et forum for 

fi losofi ske diskussioner. Disse diskussioner 

er temaet for Platons dialog af samme 

navn. Dionysos (beruselse) og Afrodite 

(viden) var de tilbedte guder, som man i 

forbindelse med diskussionen og berusel- 

sen brugte i sin retorik, idet der blandt 

gæsterne foregik en heftig homoseksuel 

bestræbelse, hvor den gamle “elskende” 

bestræbte sig efter den unge “elskede” 

(som ikke havde fået skæg endnu). 

Fortællingen Symposion udspiller sig i 

dramatikeren Agathons hjem i Athen omkring 

år 416 f.v.t. 

Denne Agathon har vundet en pris for et 

stykke. han har skrevet. 

PLATON : 05 

Platon bruger sin vante form, hvor han 

fralægger sig ansvaret for den ”rette” 

holdning eller sandhed, men lader det være 

op til læseren at danne sin egen. Fortælleformen 

er en smule kringlet, da hele 

denne samtale bliver refereret fra den unge 

Apollodoron til sin ven Glaukon, Apollodoron 

var dog ikke til stede ved selve 

symposiet men har fået den genfortalt af 

vennen Aristodemos som var til stede. 

Platon bruger desuden Sokrates som sin 

”fi losofi ske helt” til at klargøre sine egne 

holdninger, eller er det Sokrates holdninger? 

Dette er der udbredt uenighed om i 

de faggrupper, der beskæftiger sig med 

Platons værker, da der aldrig blev nedfældet 

et ord på papir (så vidt vi ved) af Sokrates, 

men at det var Platon der stod for 

nedfældningerne af Sokrates visdom, såvel 

som sin egen, dog stadig med Sokra-

06 : KÆRLIGHEDENS VÆSEN KÆRLIGHEDENS VÆSEN : 07 

’Eros er ikke skønhed, men stræben efter skønhed.’ ”Erotik bliver således til ”kærlighed til visdom”... hvis første 

stadie er fysisk tiltrækning til en smuk krop, og sidste stadie 

er en visionær forening med det guddommelige.” 

tes som hovedperson, er det klart for mig 

hvorfor denne ”problematik” er svær at 

gennemskue. 

Tilstede ved symposiet er 7 mænd og en 

referent, der ikke taler. 

Dog er der kun ført referat af de fem talere, 

samt en sjette mand der kommer til 

stedet i slutningen af fortællingen. 

Disse mænd har besluttet sig for at holde 

igen med vinen og derimod bestræbe sig 

på at give deres hyldest til Eros, elskovens 

gud, i form af taler, der på typisk græsk 

vis holdes som agon, en dyst hvori deltagerne 

prøver at overgå hinanden i hvert 

deres bud på det valgte emne. 

Første taler er den unge Faidros, som var en 

god retoriker. Han indleder med at fremsætte, 

at Eros er den ældste gud, som 

fremkalder ærekærhed samt ærgerrighed. 

Og siger at elske er stræben efter det 

skønne, ædelhed. 

Ydermere påviser Faidros vha. sagnhistoriske 

eksempler, at Eros er nødvendig for 

ethvert sammenhold både venskaber og 

samfund generelt, fordi den fremkalder et 

stærk æresbegreb og derved offervilje i 

mennesket. Den næste taler var Pausanias, 

som fortæller om to former for Eros, den 

højere Urania og lavere Pandemos. Urania 

er den himmelske kærlighed mellem mænd 

og stræben efter sjælelig og udødelig kærlighed. 

Pandemos er den dødelige kærlighed 

mellem mand og kvinde, og ifølge Pausanias, 

kun stræben efter legemlig kærlighed. 

Pausanias skildring af en himmelsk Eros 

(stræben efter skønhed og sjælens perfektion) 

og en almindelig Eros (vulgær kønsdrift) 

er en fremhævelse af den himmelske 

kærlighed med sit fokus på, at det åndelige 

praktiseres i de homoseksuelle forhold, 

der yderligere legitimeres af betragtninger 

over homoseksualitet i forskellige græske 

miljøer. 

Lægen Eryksimachos bidrager med sit bud, 

det naturvidenskabelige syn på sagen: 

Kærligheden vokser og gror, og dens opgave 

er at skabe harmoni mellem ting, der 

før var modsat virkende. Eryksimachos 

opfatter altså den himmelske eros som en 

universel harmoniserende kraft, der virker 

i naturen, i menneskekroppen og i kulturen 

som en sund balance. 

Komediedigteren Aristofanes bidrager derpå 

med sit mere eller mindre ironiske bud. 

Han giver en sagnberetning om menneskets 

søgen efter en livs partner; Menneskene 

var oprindelig cirkelformede dobbeltvæsner 

med 2 køn, som Zeus spaltede 

i 2 dele for at dæmpe deres overmod og 

forsøg på at overtage gudeverdenen; derfor 

går vi nu rundt og søger vores tabte 

halvdel. Således som Aristofanes fremstiller 

sagen, kan Eros tolkes som stræben 

efter at fi nde sin anden halvdel. 

Agathon, tragedie digter og vært ved symposiet, 

starter ud med en meget veldisponeret 

præsentation i bedste sofi stiske stil 

og en kritik af de tidligere talere. Ifl or omvundne 

vendinger skildrer han Eros som den 

lykkeligste, skønneste og bedste gud, der 

besidder alle dyder: retfærdighed, mådehold, 

tapperhed og visdom. Herefter klappede 

selskabet begejstret ad værtens tale. 

Derefter er det Sokrates tur til at tale, Sokrates 

plejer at sige, at han ikke dur til at 

holde tale. Her klarer han situationen ved 

først at få Agathon til at indse, at hans 

poetiske retorik er det rene vrøvl og derefter 

ved at referere 2 samtaler, han engang 

havde haft med en klog kvinde ved 

navn Diotima (det var nu mest hende, der 

første ordet). Nedsablingen af Agathon er 

nødvendig, fordi man kun kan forstå Diotimas 

fremstilling af Eros, hvis ens hoved 

er renset for misforståelser. Agathon (og 

mange af de andre) tror fejlagtigt, at det 

gælder om at vinde i kraft af smukke ord, 

men Sokrates vil have alle til at forstå, at 

det gælder om at fi nde sandheden i kraft 

af præcise begrebsdefi nitioner; Eros er ikke 

skønhed, men stræben efter skønhed. Det 

indser Agathon nu. Endelig kan Sokrates 

referere hvad Diotima har lært ham: Eros 

er et søgende væsen, et symbol på menneskehedens 

evige stræben efter udødelighed 

i kraft af åndelige ”børn” (tanker). 

Erotik bliver således til ”kærlighed til visdom” 

(fi lo-sofi ; fi lo - kærlighed, sofi a – visdom), 

Hvis første stadie er fysisk tiltrækning til 

en smuk krop og sidste stadie er en visionær 

forening med det guddommelige. 

’Lige da Sokrates har afsluttet sit mageløse 

oplæg , braser den unge berusede aristokrat 

og politiker Alkibades ind sammen 

med et par ind sammen med sine drukkammerater 

for at fejre Agathon. Da han 

omsider opdager Sokrates, holder han i 

stedet en lovtale for ham: Sokrates er den 

sande erotiker, dvs. den sande fi losof. Abstraktionen 

’eros’ konkretiseres i Sokrates. 

Drikkegildet ender efterhånden i almindelig 

opløsning, larm og druk, så nogle går 

deres vej og andre falder i søvn. Kun Agathon, 

Aristofanes og Sokrates pimper videre 

og diskuterer litteratur til den lyse morgen, 

dvs. Sokrates snakker og de 2 andre 

nikker, indtil de også falder omkuld. Så 

putter Sokrates dem og går ud i byen for 

at fi nde nye og friske samtalepartnere. ■

08 : SKÆLDUD SKÆLDUD : 09 

”... uanset hvor meget vi voksne 

vil bestræbe os på at blive “bedre 

mennesker,” så vil forholdet børn 

og forældre/pædagoger være 

konfliktfyldt. Børn vil noget, og 

voksne vil noget andet ...” 

Essay om skældud dud 

Af Claudia Ulrike Wolters 

Det er ligesom at slå - bare med 

stemmen. (Italiensk børnehavebarn) 

Den som har Magt, men intet ondt vil 

gøre....Med rette han besidder Himlens 

Gave. (William Shakespeare) 

I disse snakkesalige tider er der meget 

opmærksomhed på, hvordan vi er på talefod 

sammen. Der er med rette fokus på 

mobning. Det er mest for børn. Vi voksne 

prøver til gengæld at blive bedre til at 

håndtere vores indbyrdes konfl ikter med 

blandt andet girafsprog. Kort sagt er mobning 

og konfl ikthåndtering debatemner, 

der er inde i varmen. Fint. 

Men hvad med skældud, der mest foregår 

mellem voksne og børn? Her er den 

voksnes adfærd uvægerligt i centrum. 

Skældud er ubehageligt at tænke tilbage 

på. Eller er udskældning af børn så naturlig 

en del af vores måde at være på, nærmest 

en dybt indgroet vane, at vi slet ikke 

skænker det en tanke? 

Skældud er ikke en del af den pædagogiske 

begrebsverden. Ligesom stimulere 

eller motivere. Til gengæld er fænomenet 

kendt af alle... Og så er det et meget 

gammelt begreb. 

Ordet skæld kan føres tilbage til oldnordisk 

“skellr”, som betød slag eller smæld. 

“Skielde” eller “skelle”, som det hed på 

ældre nydansk, betød smælde, smække, 

slå ud af stilling eller skænde på. Ordet 

har altså henvist til noget fysisk. I dag 

er skældud tømt for dets “slagskraftige” 

kropslige indhold. I Ordbog over det danske 

sprog kan man læse følgende nutidige 

defi ntion: 

”.....at give sin vrede, modvilje, utilfredshed 

med hensyn til person eller forhold 

udtryk i voldsomme (ofte ubeherskede), 

bebrejdende eller nedsættende ord; bruge 

stærkt bebrejdende eller nedsættende, 

fornærmende ord om en eller noget; 

især: tiltale en person med sådanne ord.” 

Igennem de sidste hundrede år er det i 

Danmark blevet forbudt at slå konen (afskaffet 

i 1920!), tyende (i 1921) og til 

sidst børnene (først i 1997, vedtaget med 

snævert fl ertal mod de borgerlige partier). 

I øvrigt er det i guds eget land USA 

fortsat tilladt at slå sine børn.... 

Faktisk skal vi over 200 hundrede år tilbage i 

tiden for at fi nde et sted, hvor det faktisk 

var forbudt at skælde børn ud. I sammenhæng 

med landboreformerne i 1780’erne 

fandtes en række progressive godsejere, 

som oprettede skoler til landbobørnene. 

En af de fremmeste var greve Reventlov 

fra det fynske gods Brahetrolleborg. Således 

hed det i hans skoleinstruks fra 1784: 

“....at de små skolebørn altiid beholder 

deres Munterhed og Skolen ikke falder 

dem til Last ... Korperlig Straf og grove 

Skieldsord er ikke det som Skoleholderen 

skal holde sine Børn i Orden med.” 

I 1814 indførtes så folkeskolen. I lærerinstruksen 

hed det dengang: 

“Da Forældrene betroe Lærerne de Børn, 

de sende til Skolen, det Kjæreste, de have, 

kunde de og med Føie vente, at disse blive 

godt behandlede. Af denne som af fl ere 

Aarsager maa ingen Lærer tillade sig, hvor 

megen Anledning han end dertil maatte 

synes at have, at tiltale noget Barn i en 

Haanende,spottende Tone, med Skjeldsord 

og uanstændige Benævnelser.” 

Disse bestemmelser fra enevældens tid er 

langsomt gået i glemmebogen. Idag betragtes 

det som en selvfølge at pædagoger 

og lærere - og naturligvis vi forældre 

- har ret til at skælde børnene ud, hvornår 

og så meget vi ønsker. At tonen under 

demokratiet er blevet en anden skyldes 

ifølge børneforsker og pædagog Erik Sigsgaard 

ikke et resultat af bevidste politiske 

beslutninger men et udtryk for institutionaliseringens 

dynamik. 

Det er ikke længere borgernes skole, som 

skal behandle borgernes børn ordentligt 

som i 1814, nu er det den offentlige magts 

skole som eleverne skylder respekt. Dette 

skift kommer også sprogligt til udtryk: således 

forbindes skældud og irettesættelser 

ofte med skolen såsom i “at stå skoleret” 

eller “at blive taget i skole.” 

Betyder pryglestraffens afskaffelse at der 

straffes mindre nu end før? Eller er lussinger 

og endefuld’er og andre korporlige 

overgreb blevet erstattet med mere raffi - 

nerede sanktionsformer? Såsom øget psykologisk 

og organisatorisk kontrol, disciplinering 

og nogle gange medicinering? 

Ifølge Sigsgaard skønner man, at for hver 

ét barn, der er udsat for fysisk straf, er op 

imod 100, der er udsat for “verbal vold.” 

Kort sagt er der en klar bevægelse væk 

fra fysisk straf og hen mod skældud. Først 

og fremmest i forbindelse med at barndommen 

leves i overvejende grad i institutionerne. 

Når man så tænker på at det 

typiske danske barn tilbringer hen imod 

25.000 timer i forskellige institutioner 

samt skole, så bliver man klar over, hvor 

meget skældud efterhånden fylder i vores 

børns liv.

010 : SKÆLDUD 

”Ifølge Sigsgaards undersøgelse påvirker skældud 

... børnenes fundamentale livskræfter ...” 

Under alle omstændigheder spiller fænomenet 

skældud overhovedet ingen rolle i 

nogen nutidig lovgivning. Det har nok noget 

at gøre med at skældud er en helt naturlig 

del af vores kultur. Næsten ligesom 

at pille næse. En vane - som noget, vi 

bare gør uden at tænke over hvorfor eller 

på, om det virker og hvordan. 

Samtidig er ingen stolt af skældud. Det 

er sandelig ikke noget man praler med. 

Hverken i de små hjem eller i institutionerne....sådan 

en bemærkning fra børnehaven 

i deres meddelsesblad til forældrene 

vil man næppe fi nde: 

“Kære Forældre. Vi har skældt alt for meget 

ud i de sidste uger, men vi har sat os 

for at sætte mængden ned i den kommende 

tid!” 

Kort sagt er skældud en naturlig del af 

vores hverdagsvirkelighed, som samtidig 

kun dårligt tåler dagens lys. 

Derfor er det bemærkelsesværdigt at en 

børneforsker af Erik Sigsgaards format 

har gennemført den første omfattende 

danske undersøgelse af “hverdagsfænomenet” 

skældud, og har trukket børnenes 

og de voksnes oplevelser af det frem i lyset. 

I et stort forskningsprojekt som har resulteret 

i en bog, naturligvis med titlen 

SKÆLDUD og er blevet noget så sjældent 

som en faglitterær bestseller. Helt sikkert 

en bog som sætter mange tanker i gang. 

Og følelser. 

Især kapitlerne 7 og 8 som handler om 

såvel børns oplevelse af skældud og ikke 

mindst hvordan skældud virker på børn er 

læsning som sikkert vil gøre store indtryk 

hos alle voksne - fordi vi alle sammen er 

blevet skældt ud - og alle skælder nogen 

ud! Spørger man lærere og forældre, om 

de har skældt deres børn ud de sidste par 

uger, svarer næsten 85-95% ja. 

Men lige så sikre voksne er på, at de skal 

skælde børnene ud - lige så usikre er de 

på, om det nu også hjælper. Med Sigsgaards 

ord: “Skælder vi voksne ud i mangel 

af bedre? Fordi vi selv er blevet skældt ud 

- og fordi vi har en opfattelse af, at børnene 

skal opdrages.” 

Efter fl ere års forskning ser han spørgsmålet 

om skældud som langt bredere 

end “skideballe eller ikke skideballe.” Det 

handler om menneskesyn, forholdet børn 

og voksne imellem, ligeværdighed - og om 

at børn kan komme til at føle sig uelskede, 

hvis de bliver skældt for meget ud. 

” Men det at blive ydmyget er ikke bare svært at 

bære for barnet som bliver skældt ud - det er ligeså 

hårdt for de “hosstående børn.” 

Ifølge Sigsgaards undersøgelse påvirker 

skældud - især naturligvis den hyppige og 

voldsomme skældud - børnenes fundamentale 

livskræfter, dvs. alle de evner som et 

menneske har brug for at være et handlekraftig, 

tænkende og selvrefl ekternde 

væsen. Et menneske som er i stand til at 

gribe forandrende ind i livsvilkårene. 

Men ikke kun viljeskræfterne svækkes 

også børnenes følelsesliv påvirkes. Hvor 

stærkt afhænger naturligvis af det enkelte 

barns væsen, dens familierelationer og 

andre livsomstændigheder. 

De skadelige konsekvenser af skældud 

koncentrerer sig om begreberne ydmygelse, 

skam og skyld, angst, adfærdsstivnen 

og stress. Ved adfærdsstivnen 

forstår man at et barn, der har særlig 

svært ved at få skældud eller som ofte 

får skældud, vil komme til at føle sig som 

syndebuk og kan så efterhånden stivne 

i en bestemt adfærd, der igen kan medføre, 

at det får endnu mere skældud. Et 

barn der langsomt stivner overfor voksenverdenen 

eller institutionsverdenen 

lukker efterhånden af. Lukker ørerne for 

det der bliver sagt. Trækker sig tilbage. 

Får negative forventninger til sine medmennesker. 

SKÆLDUD : 011 

Noget af det mest væsentlige ved skældud 

er ydmygelse. En krænkelse af barnets 

urørlighedszone. Særlig grænseoverskridende 

virker skældud på barnet når den 

voksne tvinger barnet samtidig til at se i 

dens øjne. Og holder det fast i armen. 

Men det at blive ydmyget er ikke bare 

svært at bære for barnet som bliver 

skældt ud - det er ligeså hårdt for de 

“hosstående børn.” Faktisk mener man, at 

de tavse betragtere bliver i ligeså høj grad 

ramt af skældud - nogle forskere mener 

at virkningen er størst netop på dem! Og 

så stresser skældud- det er ikke kun den 

høje stemme, men hele tonen, vredens 

forskellige ansigter, bebrejdelserne og 

stemningen som kan øge adrenalinproduktionen 

og fremkalde en kropslig uro, 

en stresstilstand. 

Alt det kan vi ikke ville! Men samtidig skal 

vi jo opdrage børnene. Hvordan gør vi så? 

Hvad er så alternativerne til skældud? 

Erik Sigsgaards idéer til, hvad man skal 

gøre i stedet for at skælde ud, handler 

mere om menneskesyn og bevidsthed 

end håndfaste anvisninger. Alternativet til 

skældud er i den gennemsnitlige hverdagstænkning 

oftest belønning eller ros. Men 

ros er ikke et alternativ- tværtimod har

Naturmaling og Farver fra Striim & Pensel 

ApS 

STRIIM 

& PENSEL 

Striim & Pensel har siden 1986 arbejdet med alternative 

behandlinger af vægge, gulve, mure, døre og paneler. 

Det er lagt særlig vægt på farvekvalitet og det har vist 

sig at denne kvalitet bedre opnås, når man prioriterer 

naturens egne produkter. 

Striim & Pensel's naturprodukter: 

Vægmaling, Lasurbinder, Chitolak, Chitovoks, Bivoks, 

Linolie, Silikat, 52 forskellige pigmenter m.m. 

Farum: farvesalg og forsendelser til hele landet 

Suhrs Allé 4, 3520 Farum, tlf. 44 95 89 07 

Striim & Pensel ApS, Orevej 37, 4760 Vordingborg 

tlf. 55 99 17 03 / fax 55 99 17 96 / www.striim.dk / striim@striim.dk 

Vandprisme 180,-- Kr. 

ros mange lighedstegn med skældud. 

Sigsgaards begrunder med disse ord: 

“Både hvad angår ros og straf er det en 

ydre instans der bedømmer og karaktersætter 

barnet. I begge tilfælde erfarer 

barnet at dets selvvurdering intet betyder 

og i begge tilfælde kan langtidsvirkningen 

blive personlig usikkerhed og afhængighed 

af ros eller straf...” 

Men hvad går så ind, når skældud’en går 

ud? Hvis det altså ikke er rosen?! 

“Ét svar er at skældud’ens modsætning 

er anerkendelsen. Anerkendelsen af 

den anden, barnet, netop som “den anden”, 

ikke blot som “min” elev eller “mit” 

barn....”Den anden” i sin egen ret til at 

være sig med egne tanker, følelser og 

vurderinger...Hvor bedømmelsespædagogikken 

bringer barnet til tavshed, er det 

netop barnets udtrykte selv, der anerkendes 

i “anerkendelseskulturen.” 

Sigsgaards erfaringer fra forskningsprojektet 

er, hvis man begynder at lægge 

mærke til skældud, hvordan det virker, og 

hvornår man skælder ud, bliver det mere 

synligt for en og kan komme til diskussion. 

Man fi nder måske ud af, at skældud 

fylder for meget i hverdagen, og at man 

godt kunne skrue ned for det. Den kritiske 

“Hvorfor kan de voksne ikke 

sige det helt almindeligt?” 

SKÆLDUD : 013 

tænkning omkring verbal afstraffelse af 

børnene skal frem. 

Kort sagt at kaste bevidsthedens klare 

lys på vores handlinger. Vores ord. Vores 

skældud. 

Eller med andre ord fra Steinerpædagogikken 

- enhver opdragelse er selvopdragelse. 

Men uanset hvor meget vi voksne vil bestræbe 

os på at blive “bedre mennesker”, 

så vil forholdet børn og forældre/pædagoger 

være konfl iktfyldt. Børn vil noget, og 

voksne vil noget andet og selvfølgelig er 

det udfordrende at dele liv sammen. Derfor 

er det naturligvis helt OK at sige NEj. 

Det at sige NEJ er ifølge Sigsgaard ikke 

det samme som at SKÆLDE UD. 

Men betingelsen for at det er OK, er, at 

ens grundlæggende holdning til barnet er 

et JA - og at der generelt er fl ere JA’er i 

et barns liv end NEJ’ er. Så vil barnet osse 

respektere et NEJ. 

Og så er det en god regel at lytte til børnenes 

højeste ønske: 

“Hvorfor kan de voksne ikke sige det helt 

almindeligt?” ■ 

Litt: Erik Sigsgaard: Skældud. Hans Reitzels 

Forlag 2003. 249 kr.

014 : EN PORT IND TIL SKOLENS ÅND 

Vi skal værne om pædagogikken. 

Det er jo opdragelses-kunst. 

Vi skal ikke lade os begrænse af 

det udefra kommende. 

Interview med 

Liselotte Bundgaard Andersen 

Af Gerd Rasmussen 

Der dufter af syrener. Og der står døvnælder 

med smukke, hvide blomster på bordet 

i Børnehaveklassens lyse, ferskenfarvede 

lokale. Det er næsten et under, siger 

Liselotte. Man plukker bare døvnælderne, 

lægger dem i et fad med vand, og kommer 

en sten henover deres stængler. Så rejser 

de sig af sig selv, og står som ranke lys i 

fadet... 

Jeg beundrer fadet og den helt særlige 

stemning, der er i Børnehaveklassen. 

Til august fylder Liselotte 60 år. Og så 

sætter hun punktum for mange års arbejde 

på Vidarskolen. Vi har stillet et par 

spørgsmål, inden Liselotte holder op. 

Hvorfor blev du Steiner-lærer? 

Det var lidt af en tilfældighed. Oprindelig 

er jeg uddannet på Kunsthåndværkerskolen 

og havde arbejdet med kunst og teaterscenografi 

i mange år. Men da Rasmus, 

vores største dreng, skulle i skole, så begyndte 

jeg at interessere mig for antroposofi 

en. Og det endte med, at jeg begyndte 

på Steiner-seminariet i Århus. Efter jeg 

blev færdig som lærer fl yttede vi til København, 

og både jeg og min mand Milton 

blev lærere her på Vidarskolen i 1978. 

Har dine egne børn gået her? 

Ja, alle mine 4 børn, Rasmus, Caroline, 

Mathias og Ionas har gået her. Lige fra 

1.- 12. klasse. Det er jeg meget glad for. 

Antroposofi en er mit livsgrundlag. Den vil 

jeg aldrig slippe. 

Fortæl lidt om dit arbejde med børnene i 

børnehaveklassen? 

Børnehaveklassen kan betragtes som en 

port ind til den ånd, der hersker på skolen. 

Den var oprindeligt for de børn, som 

ikke gik i en Rudolf Steiner Børnehave. 

Men på grund af ydre omstændigheder, så 

kommer der nu en del børn også fra disse 

børnehaver. Og det såkaldte ”Kongeår” 

må udleves i Børnehaveklassen. 

Pædagogisk skiller udfordringen sig ikke 

synderligt ud fra andre klassetrin. 

Som lærer, ”opdrager,” må du jo møde 

børnene, hvor de er og i det rum, der opstår 

- og virke skabende ind. Her er virkemidlerne 

selvfølgelig forskellige på de forskellige 

bevidsthedstrin. 

Hvilke erfaringer har du gjort med børnene? 

Den daglige rytme - og ugerytmen – har 

jeg kørt meget stramt i Børnehaveklassen. 

Det gør, at børnene hviler i rytmen 

og bliver trygge. Og i trygheden dannes et 

harmonisk socialt liv. Den daglige rytme 

rummer både ind – og udånding. 

Vi starter med morgensamling med sange, 

sanglege og rim og remser - og masser 

af bevægelse. 

Så følger ugedagens ”gøremål,”, for eksempel 

torsdag, som er maledag, hvor vi 

går fra fysisk bevægelse til en mere inderlig 

bevægelse. Efter et malereventyr 

med stille, malende aktivitet, hvor der 

ikke høres en lyd, så siver børnene lidt efter 

lidt ud til deres ”frikvarter” med fri leg 

i vores lille gård. Efter den fri leg kommer 

”Eventyret,”som jo nok er dagens højdepunkt. 

Så er der ”dækket op” - måske til et lille 

bordspil, hvor alle børnene sætter sig helt 

stille ind og danner kreds. Eventyr-lyset 

tændes. Musikken klinger. Og eventyret 

kan begynde... 

Ved bordspillet overtager børnene så lidt 

efter lidt. De både fortæller og agerer 

med dukkerne. Bagefter kan bordspillet 

forvandle sig til et lille skuespil, hvor det 

er børnene selv, der er aktørerne... 

Børnene tager aktiviteterne med ind i den 

frie leg om eftermiddagen. 

De fi re år, hvor jeg har arbejdet med børnene 

i Børnehaveklassen har givet mig en 

fantastisk indsigt i netop denne aldersgruppe. 

Er børnene anderledes i dag end tidligere? 

Verden er blevet lille, og alting går meget 

hurtigt. Men i bund og grund. så tror jeg 

ikke at børnene er ”anderledes.” 

Forudsigeligheden og rytmen skaber fundamentet. 

Og et godt fundament giver et 

sikkert ståsted. 

Hvordan trives børnene? 

I starten skal vi lige se hinanden an. Men 

efterhånden som dagligdagen tegner sig, 

og alle har fundet sin plads, både i og med 

hinanden, så kan det være helt svært at 

miste en dag i samværet. Så ingen bliver 

hjemme på grund af en lille skavank. Alle 

er blevet en del af den helhed, vi har dannet 

i klassen. 

Lærer de noget? 

Nej, da. 

Men det er jo ikke sandt. Vi lærer rigtig 

: 015

016 : EN PORT IND TIL SKOLENS ÅND 

”Mor, alle børnene elsker jo Liselotte!” 

(Elev i anden klasse) 

meget. Men det er måske lidt andre ting, 

vi tager med os. Igennem eventyrerne 

får vi styr på rigtigt meget. Lad mig give 

et eksempel: Hans går ud nytårsnat - og 

møder de 12 måneder. Hver måned har 

sin farve og sit rim, som børnene meget 

hurtigt tager til sig. Børnene oplever så, 

at månederne også er at fi nde derude i 

naturen - igennem rimene. Vores sanglege 

og eventyrerne afstemmes også efter 

årstiderne, som en hel elementær viden. 

Og i farverne, når vi maler, så oplever de 

hvordan farverne forvandler sig undervejs 

ved kompagniskab med hinanden - og de 

lærer at være sammen på godt og ondt. 

Hvad har været din bedste oplevelse her 

på skolen? 

At give børnene det, jeg nu kan give. Og 

så opleve at få det tusindfold tilbage. 

Og så den tillid, der bliver vist en, både fra 

forældre og kollegaer. 

Hvis du skal give et godt råd til skolen i 

fremtiden. Hvad skal det så være ? 

Vi skal værne om pædagogikken. Det er 

jo opdragelses-kunst. Vi skal ikke lade os 

begrænse af det udefra kommende. 

Og så er det vigtigt, at vi giver os tid til en 

åben og ærlig kommunikation - forældre 

og lærere imellem. 

Hvad skal du så lave nu? 

Min fremtid er planer - og helt ny ”egentid.” 

Først skal jeg gå en laaaang vandretur i 

Pyrenæerne. Og ideer til en børnevenlig 

bog presser sig på. Mit maleri har ligget 

i dvale. Så det vækker jeg sammen 

med min malerkollega. Vi åbner galleri på 

Østerbro. Lokaler haves allerede. 

Og så er det noget med meget mere børn 

- og børnebørn. 

Og så alt det, der endnu ikke er. Det uforudsigelige... 

--------- 

Uha, det lyder spændende. 

Men en ting er sikkert. Vi kommer allesammen 

til at savne Liselotte rigtigt, rigtigt 

meget. 

For som min datter så sandt sagde, inden 

jeg skulle ned og snakke med Liselotte: 

Mor, alle børnene elsker jo Liselotte! 

Tja, det siger jo alt. ■ 

Digital kamera 

Vidar Nyt og vidarskolen.dk mangler 

et digitalkamera, må vi låne/få dit? 

Kontakt jan@vidarskolen.dk 

DINE 

PENGE 

SKAL 

GIVE 

MERE 

END 

RENTE 

www.merkurbank.dk

018 : INTERVIEW MED BO MADSEN INTERVIEW MED BO MADSEN : 019 

”... personligt har jeg ikke den 

store hang til karmaovervejelser 

og fordybelse i englehierarkier ... 

det er ved det sanseiagttagende, 

at jeg spontant griber fat.” 

Interview med Bo Madsen, 

klasselærer for 8. kl. 

Af Helle Wilsted Goll 

Bo Madsen og 8. klasse står for at skulle 

tage afsked med hinanden - overskolen 

kalder på de unge, og Bo går klasselærertraditionen 

tro på et års orlov for at lade 

op til et nyt kapitel i sin lange lærergerning, 

der begyndte i 1986. 

Allerede nu kan Vidar Nyt afsløre, at 1. 

klasse anno 2007 ikke skal bookmake på 

at få sindige, erfarne og fagligt stærke Bo 

som harmonisk og humoristisk ankermand, 

for da begynder sønnen Anders sin skolegang. 

Datteren Asla går for øvrigt i dette 

års 1. kl., en bonusdatter Pernille er snart 

færdig med 12.klasse – og hustru Lene er 

leder af Vidar Skolens børnehave. Så med 

de rødder skal der nok blive lejlighed til at 

møde Bo i skolegården også i året fremover! 

Hvad bragte dig i kontakt med antroposofi 

en? 

Det var faktisk en ven, Tommy Rasmussen, 

som jeg var i bofællesskab med. Han gik 

på lærersemninariet Audonicon i Skanderborg, 

og fortalte os ordret om alt det han 

havde hørt og oplevet i ugens løb. Det var 

spændende – og helt uforståeligt. Jeg var 

interesseret i yoga allerede som 19-20 årig 

og søgte min åndelige vej. I ’82-’83 rejste 

jeg rundt Indien i et helt år for ”at se på 

guruer” – alle var spændende, men det var 

ikke rigtigt noget. 

Da jeg kom hjem var jeg arbejdsløs, men 

havde fuldt op at gøre alle ugens syv dage 

som svømmetræner for et elitehold på 

konkurrenceniveau. Tommy blev færdig på 

som lærer – og i maj vi var en 3-4 stykker 

der tog ned til Audonicon til hospitation. 

Der fortalte Knud Sandberg om meditation 

– og samme dag blev jeg optaget på 

steinerlæreruddannelsen. Der var i øvrigt 

otte fra dét bofællesskab, som blev inspireret 

af Tommy til at gå den vej! 

September ’84 begyndte jeg så på læreruddannelsen 

og i ’86 var jeg færdig. I min 

seminarietid ville faktisk jeg slet ikke være 

lærer, selvom jeg altid beskæftiget mig 

med undervisning og har undervist i svømning 

siden mit 12. år og dér haft alle aldersgrupper 

som elever - også pensionister. 

Det var den åndelige skoling som havde 

min interesse. Jeg var meget optaget af 

eurytmi og sprogformning - også i fritiden. 

Vores hold satte en forestilling op! Men Vidar 

Skolen havde sendt spejdere ud for at 

se efter nye lærerkræfter og én af skolens 

gamle lærer Jørgen Nielsen talte med Holger 

Mellerup - man henvendte sig til mig 

med tilbuddet om at blive 1.klasses lærer. 1 

Jeg havde mange betænkeligheder – og 

svarede ikke straks. Ved samtalen fortalte 

jeg om alt det, jeg ikke kunne; jeg kunne 

ikke synge, ikke tysk, ikke spille noget instrument. 

Det var de ligeglade med. Så 

fl yttede jeg til Sjælland, blev klasselærer 

og måtte på ren potentiale fi nde min vej. 

Jeg gav mig til at øve på alt dét, jeg ikke 

var god til. Gik på sprogkurser, tog sangundervisning 

i 7 år. Som ungkarl lavede 

jeg stort set ikke andet at fordybe mig i 

lærergerningen. Det har været fantastisk 

udfordrende at skulle sætte sig ind i så 

mange områder. Jeg har altid været glad 

for alle fag – hele denne bredde, og de alle 

sammenhænge man derved komme til 

at se. 

Har du yndlingsfag? 

Neeej. Men historie og geografi – det er 

nu rigtig gode fag! 

Bliver du stadig inspireret af Rudolf 

Steiners tanker? 

Jeg har læst Steiners foredrag – også de 

pædagogiske – et hav af gange. 

Hver gang ser jeg hans tanker på en anden 

måde. Steiner talte til inspiration. 

Hans foredrag er ikke skrevet ned for at 

antroposofi en skal være dogmatisk lagt 

fast. Men derimod være en kontinuerlig, 

evig inspirationskilde. 

Hvilket af de syv væsensled forbinder du 

dig personligt med? 

Jeg er ret iagttagende og læser bøger i 

denne retning. Men jeg har også både 

trangen til at søge indsigt i de højere åndelige 

verdener. 

Jeg ser mig som aktivt handlende. Jeg har 

med interesse læst om Steiners menneskebillede 

bl.a. for at kunne relatere mine 

iagttagelser til dette. Men personligt har 

jeg ikke den store hang til karmaovervejelser 

og fordybelse i englehierarkier. De 

dimensioner – er jeg klar over eksisterer. 

Men det er ved det sanseiagttagende jeg 

spontant griber fat. 

Giver Steinerskolen noget særligt til vores 

børn? 

Vi tager udgangspunktet i, hvad man kan 

iagttage hos det enkelte barn og udvikler 

det potentiale som vi ser ligger i dem 

hver især. Vi prøver at ”se” børnene allerede 

i 1. klasse. Prøver at forstå, hvem de 

er, og hvad de indeholder, holder øje med 

”det”, vi ser i dem, og lader dem udvikle 

sig i deres retning. På et tidspunkt (måske 

i 10. Måske i 12. Eller, når de fylder 23) så 

forstår man det man så i 1. kl. Og måske 

ikke rigtig forstod. 

Vi respekterer den enkelte og presser 

dem ikke ned i en skabelon, så de skal 

kunne noget bestemt på samme tid alle 

sammen. De får mulighed for at udvikle 

sig på deres egne præmisser og udvikle 

dét talent de har fået åbenlyse evner for i 

et roligt og adstadigt tempo. 

Børnene bliver ikke konforme, men sig selv. 

Dét vi giver i undervisningen har altså 

mere dybde end dét, man ser på overfl aden 

som almindelig faglighed og opgaver. 

Hvad kan man bruge et sabbatår til? 

Efter mit første klasselærerforløb var min 

holdning, at jeg sagde farvel til skolelivet. 

Jeg tog til Bonn og tog en uddannelse som 

massør ved Margrethe Hauschka Skolen, 

en massageform som var udviklet af Ita 

Wegman, der var en del af Steiners inderkreds. 

Hun var da urgammel, langt oppe 

i 80’erne. Det er en oliemassage som har 

udgangspunkt i det antroposofi ske menneskebillede. 

Modsat andre former for 

massage bruger man levitationskræfterne 

– æterkræfterne, der løfter op i modsætning 

til andre massagerformer hvor det er 

tyngdekraften, jordiske kræfter der bruges. 

Ved hjælp af rytmiske strygninger og 

sugende greb bevæges væskelegemet i 

kroppen, der jo er bærer af æterlegemet. 

Dette sætter gang i vædskelegemet, det er 

væsentligt, da. vi jo består af 75% væske. 

Her fandt jeg ny antroposofi sk inspiration 

i det handlende. Man er desuden meget 

fokuseret på det enkelte individ – hvor 

man som lærer til daglig skal være meget 

all round og bred i forhold til hele klassen. 

Selvfølgelig tager sig af hver enkelt, men 

ikke i detaljen. 

Som klasselærer skal man ikke være terapeutisk 

behandlende, dét kræver sin egen 

uddannelse og dét har vi fagligt kyndige 

folk til på skolen, heileurytmist Aksel 

Bloch og skolepsykologen. 

Nu har jeg er blevet optaget på en diplomuddannelse 

i ledelse ved CVU.

020 : INTERVIEW MED BO MADSEN 

Der er behov for, at vi som lærere uddanner 

os i alle mulige ting, da vi er en selvforvaltende 

skole. 

Der er stadigt fl ere ting, vi skal tage stilling 

til offi cielt, i forhold til forældre, den 

pædagogiske ledelse og kollegialt. Så færdighederne 

som leder er der behov for. 

Jeg selv været med i skolens konference- 

og ledelsesgruppe de sidste 10 år 

Hvad giver dig personlig sindsro og vækst? 

Meditation og mentale, sjælelige øvelser. 

Det er jo individuelt, hvad der skal til – 

man skal fi nde sin egen måde at gøre det 

på. En gammel norsk kæmpe og åndelig 

vejleder, Jørgen Schmidt, har inspireret 

mig og selvfølgelig Steiners Hvordan man 

opnår viden om de højere verdener. 2 

Naturen er også en kilde til ro. Jeg kan 

fi nde en ro i at luge ukrudt. Bare et lille 

hjørne ad gangen. Hver dag hele året går 

jeg ud i haven, når jeg kommet hjem fra 

skole. Det er en stor have med blomster 

og frugttræer. Jeg er også begyndt at lytte 

til fuglestemmer – der er mange fl ere 

fuglearter i vores egn, end jeg troede. Jeg 

forsøger at lære skille dem fra hinanden 

ud far en cd med fuglestemmer. Jeg har 

hold på det endnu. Det kommer - bare rolig! 

Så er der selvfølgelig også familielivet! 

Det er en stor ting! 

Er det hårdt at være klasselærer? 

Ja, det er forholdsvis hårdt . 

I 1. klasse skal man forme det rytmiske, 

æterkræfterne og gøre ting. Ved at gøre 

”taler” vi til deres børnenes vilje, for netop 

på dette alderstrin er vi viljesmennesker. 

Det er en hård proces, som kræver 

mange viljeskræfter af læreren. Man går 

som lærer og klasse også ind i en proces; 

man skal kunne blandes, og læreren skal 

blive ét med sin klasse. Det er hårdt at 

komme ind i den strøm. Men det faglige er 

jo ikke vanskeligt de første år. 

I 1. klasse vægter man altså det gørende 

for at tilfredsstille den udvikling. Senere 

fra 6. kl. begynder man at ”tale ” mere til 

hovedet, for på dette alderstrin begynder 

de så småt bevidst at kunne danne begreber. 

I mellemskolen ligger indsatsen i 

at gøre stoffet skal gøres vedkommende. 

Der meget forberedelse, når børnenes udvikling 

kræver forøget faglighed. Man har 

længe været eet med klassen, men nu begynder 

puberteten og da skal man gå ind 

og forstå børnene på ny for at undgå selv 

at gå ned med fl aget. 

Kan du beskrive dine glæder som lærer? 

Det er at være sammen med børn, unge, 

forældre og kolleger. Det er et meget in- 

spirerende arbejdsfællesskab, der også 

giver mulighed for personlig udvikling – 

for ens arbejde bliver aldrig monotomt. 

Der sker noget nyt hver dag, og det er interessant, 

om ens forberedelse fungerer 

sådan som klassen nu måtte have det 

denne dag. På dén måde kan man nå hinanden, 

lærer og elever. Det er en alvorlig 

sag at være klasselærer – og en STOR 

glæde. Der er nye udfordringer at tage fat 

på hele tiden – også fagligt. Man skal bare 

tage en dag ad gangen. Man forsøger 

selvfølgelig at danne sig et overblik over, 

hvor vi skal hen – når man bliver mere erfaren 

er det lettere. 

Vidar Skolen har været et godt sted at 

være – jeg har haft mulighed for at gøre, 

hvad jeg gerne ville. 

Frem til 5. og 6. brugte jeg selv at have 

mindre opdeling mellem fagtimerne – jeg 

fulgte klassens rytme – ikke skemaplanens. 

Vi holdt pauser, når klassen havde 

brug det og undgik desuden al den spiltid 

med at vente på, at alle kommer ind fra 

frikvarter og fi nde pladser o.s.v. Til gengæld 

havde vi en times middagspause. 

Det pilotprojekt projekt, som man også 

kender fra andre skoler, har jeg gerne ville 

sprede ud til hele skolen – så vi har indført 

længere middagspause, og alle har nu 

INTERVIEW MED BO MADSEN : 021 

3/4 time, så børnene kan nå både at spise 

stille og roligt, få tøj på og få leget. 

Kan du nævne nogle gode ord i citat, som 

har betydet noget for dig? 

• Læreren skal være et initiativrigt menneske 

i det helt store og i det allermindste. 

• Læreren skal være et menneske, som 

har interesse for alt i verden og alt menneskeligt. 

• Læreren skal være et menneske, som aldrig 

slutter et kompromis med det usande 

i sit indre. 

• Læreren må ikke tørre ind og ikke blive 

sur. 

(Citat af Rudolf Steiner Metodisk-didaktiske 

foredrag 1919.) ■ 

1 Hovednavn i dansk steinerpædagogik bl.a. 

forfatter til en letlæst indføring i Steiners 

pædagogik Forår i skolen, Falk Magnussens 

Forlag. 

2 Jørgen Smit har skrevet Skoleringsvei og 

livspraksis, Veien til en ny bevissthet, Meditasjon 

og Kristus-erfaring

022 : WALDORF WIDE WALDORF WIDE : 023 

Advarsel: Dette er en reklame! 

Af Elias Lundstrøm, 12. klasse 

Her til sommer hopper alle os 12. 

klasse”børn” ud fra reden og ud i det virkelige 

liv, som man næsten fristes til at 

kalde det. Efter tolv lærerige, kreative, 

kedelige, lange, sjove, hårde, glade og 

knap så glade år, er vi (forhåbentlig) klar 

til at fi nde ud af, hvad vi vil, og komme 

ud på arbejdsmarkedet i en vis fart. Ellers 

når vi jo ikke at udnytte vores kreativitet, 

inden vi glemmer den – det allerbedste 

ville faktisk næsten være hvis vi alle startede 

på universitetet her efter sommerferien. 

Så ville Fogh blive glad og samfundet 

rigere på... alt muligt. 

Men det er egentlig ikke det jeg har tænkt 

mig at gøre, og slet ikke det jeg har tænkt 

mig at skrive om nu. I stedet vil jeg skrive 

lidt om min årsopgave. 

Mit årsopgaveemne var ”At skabe en virksomhed.” 

Jeg valgte at fokusere på hele 

den proces, der ligger i at få en idé og 

udvikle den til en forretningsidé, der gerne 

skulle danne et sundt grundlag for en 

virksomhed. I det følgende fortælle om, 

hvordan det er gået med min virksomhed 

hidtil, og hvordan jeg har planlagt, at den 

skal se ud i fremtiden. Sådan lidt reklame 

om man vil. 

Som jeg så godt kan lide at pointere, så 

handler min virksomhed, WaldorfWide, 

mest af alt om det mit slogan siger: Woollies 

are dull. Get out in the world! Altså, 

Uldtøj er kedeligt, smut ud i verden! Det 

handler altså i bund og grund om at give 

(Steiner-) mennesker mulighed for at 

komme mere rundt i verden på nye måder 

- uden at bruge en herregård på det. 

Til dette fi ne formål har jeg to projekter: 

husudveksling og studenterudveksling, og 

hvad det handler om kommer her. 

Husudveksling 

Her er et lille, mere eller mindre, autentisk 

eventyr: Eigil Andersen og hans skønne 

danske familie bor i udkanten af Klampenborg, 

ikke særlig langt fra vandet. Børnene 

sover og nu sidder Eigil og hans kone 

Sonja og nyder et glas rødvin til solen, der 

i blodrøde og violette stråler kæmper sig 

ned ude i horisonten, mens de glæder sig 

over stilheden og bølgernes sagte skvulpen. 

Alting ånder stilhed, og for et øjeblik 

virkede det rigtig godt. 

For Eigil og Sonja ville hele denne situation 

være perfekt, havde det ikke været 

for én enkelt uoverset detalje – og det 

var Danmark! Bølgernes skvulpen blev afbrudt 

af en stadig våd, men langt mere 

silende og velkendt lyd, efterfulgt af en 

”mindre” forbandelse. Dette blad er nok 

for pænt, så vi nøjes med et: ”det var sørens!”. 

Nu er det snart sommer, men tag det roligt 

ik’? Indtil videre drejer det sig jo om 

den danske sommer. Nu er jeg til gengæld 

så heldig at kunne afsløre at der fi ndes 

andre muligheder. Muligheder som hverken 

involverer særligt mange penge, sommerhus 

i Sydsverige, tilstoppede turistbusser, 

”hyggelige” hoteller, åndssvage 

danske turister eller andet i den dur. 

I stedet kunne du forestille dig, kvit og 

frit og helt ligefremt, at bytte hus med en 

anden Steiner- familie i ferien? Du og din 

familie bor i deres hus, mens de bor i jeres. 

Det koster kun rejsen og en smule respekt 

for andres hjem, selvom man ellers 

bare kan føle sig hjemme – det gør den 

anden familie jo også. 

Husudveksling (House Exchange) for Steiner-familier, 

kan fi ndes på www.Waldorf- 

Wide.com. 

I skrivende stund er der tilmeldt 12 huse 

over hele verden (og der kommer hele tiden 

fl ere), så hvis I er løbet tør for idéer 

til sommerferien, så er der ingen undskyldning, 

men skriv jeres hus op med det 

samme og fi nd en familie at bytte med! 

Og så er det endda stadig gratis! 

Studenterudveksling 

Mens husudveksling er det oprindelige 

grundlag for WaldorfWide, så er studenterudvekslingen 

dog mit største projekt, 

og det med størst potentiale. Det er ikke 

for at lyde selvfed, men jeg har modtaget 

meget positiv respons på initiativet fra fl ere 

skoler rundt om i verden. 

Studenterudveksling handler om at du, 

som Steiner elev kan få mulighed for at bo 

i et andet land og gå i en anden skole i ... 

måske _ år. Måske et helt år? Jeg kan selv 

huske at jeg var skidetræt af skolen i 10. 

klasse og var tæt på at gå ud, og jeg ved 

at fl ere andre fra min klasse havde det på 

samme måde. Jeg er ret sikker på, at et 

ophold i udlandet på en helt ny skole og 

mødet med nogle helt nye mennesker ville 

have betydet pænt meget dengang, og 

det er så hvad jeg forsøger at give alle jer 

andre elever muligheden for. 

I øjeblikket er der 12 (samme tal igen, 

det må næsten være skæbnen), skoler 

der har tilmeldt sig udvekslingsordningen, 

bl.a. fra USA, Canada, Tjekkiet, England, 

Israel og Ungarn og der kommer fl ere til, 

måske går det endda så vidt at selve Vidar 

Skolen engang melder sig til? Det er 

måske en lige lovlig stor beslutning, der 

kræves, men med tilbageblik på sidste 

nummer af Vidar Nyt og den nye ledelsesform 

burde det da ikke være helt ude i 

hampen? 

Tilbage til muligheden for at rejse til et 

nyt land og studere, så er igen det eneste

der kræves: penge til rejsen (og måske 

også lidt mere hvis skolen koster mere 

end Vidar Skolen) og lidt gå-på-mod. Men 

helt ærligt, hvordan kan det være andet 

end vildt spændende? 

Jeg er lige nu i gang med at tilrettelægge 

hvordan studenterudvekslingen kommer 

til at fungere i fremtiden sammen med en 

amerikansk ex-Steiner elev. Dette betyder, 

at der kommer masser af information 

omkring udvekslingsskolerne ind på hjemmesiden, 

der bliver nogle formularer som 

elever der vil på udveksling skal udfylde 

for at gøre det hele lidt lettere, vi vil arbejde 

på at der bliver oprettet et netværk 

af elever på de forskellige Steinerskoler 

som kan varetage udvekslingen på den 

enkelte skole (hvis der er nogen fra over- 

 

 

 

 

skolen der har lyst til dette, må de meget 

gerne sige det til mig!), samt til sidst en 

fond. Denne fond vil på sigt give økonomisk 

støtte til de elever der vil på udveksling, 

der hvor den nye skole koster mere 

end den oprindelige skole (de amerikanske 

Steiner skoler er meget dyre!). 

Jeg kan kun håbe at der er andre som også 

kan se en idé i det jeg laver, og også 

har lyst til at bruge det til noget?! For det 

er jo i sidste ende det det kommer an på. 

Go’ sommerferie fra Elias og resten af en 

snart udgået 12. klasse. ■ 

Find WaldorfWide på 

www.WaldorfWide.com 

Morgenvandring ved Gentofte Sø 

Af overskolelærer Ingrid Sørensen 

For engangs skyld er der helt stille i skolegården. 

Ingen børn spiller bold op ad 

væggene til eurytmisalen, ingen mellemskoledrenge 

dyster på boldbanen og ingen 

gårdvagt vogter over om kampene 

på broen bliver for voldsomme. Der lyder 

ganske vist en række skrig, men det er 

lyde på over 20.000 Hz som vi mennesker 

ikke kan høre – det er fl agremusene som 

udsender deres signaler, kun for at få dem 

tilbage, så de fl yvende mus på den måde 

kan orientere sig og fi nde vej. 

Nede i hjørnet af skolegården står en 

skikkelse i tusmørket, to – tre andre kommer 

til, vandrende med kraven op om 

ørerne. Så kommer endnu et par skikkelser 

til syne. De mødes ved kilden, hilser 

på hinanden og præsenterer sig. Om 

halsen har de alle en kikkert. Ved nærmere 

eftersyn viser det sig at være gamle 

kendinge: Frank Jensen, Bo Madsen, Ann 

Christine Gyllenberg, Lisa Høeg Nielsen, 

Anker Meyer og Ingrid Sørensen. Kun den 

sidste af de syv er fremmed – og dog. Det 

viser sig, at han er gammel elev på skolen. 

Han gik ud i 1976, dengang skolen 

knækkede over på midten. Siden har han 

uddannet sig til biolog og arbejder i dag 

på DOF (Dansk Ornitologisk Forening). Alligevel 

kommer han tit og ofte i området 

omkring Vidar Skolen, fordi han holder 

MORGENVANDRING VED GENTOFTE SØ : 025 

”Gentofte sø er en af de 10 reneste 

søer i Danmark – på trods af 

at søen ligger tæt ved en storby 

og klods op ad en motorvej.” 

meget af stedet. Det begyndte, da han gik 

i de små klasser her på skolen, siger han. 

Hans navn er Thomas Vikstrøm, og han er 

leder af den caretaker-gruppe, der passer 

på Gentofte Sø og Brobæk Mose. I 2003 

besluttede DOF at søsætte et overvågningsprojekt 

for at passe på de 200 vigtigste 

fuglelokaliteter, som man overvåger 

ved at danne små lokale grupper, der 

holder øje med det pågældende område. 

Thomas Vikstrøm er altså formand for sådan 

en lokalgruppe. 

Stedet her ved vores skole er også et EUbeskyttelsesområde, 

altså et af de områder 

som EU betragter som vigtige at passe 

godt på. Det skyldes bl.a. at Gentofte 

sø er en af de 10 reneste søer i Danmark 

– på trods af at søen ligger tæt ved en 

storby og klods op ad en motorvej. 

Vi synes, det er på tide, at også vi som 

naboer lærer noget mere om søen, og 

måske kunne vi, vores elever og vores 

forældre være med? 

Kl. er 04.45. Vi vandrer hen ad stien langs 

Brobæk kilde for at se det sted, hvor kilden 

kommer til syne. På vejen får vi i 

dæmringen øje på gule engkabbelejer, der 

danner stærkt gule klynger i skovbunden. 

De høje træer på vores venstre side er 

rødel. Navnet har de fået fordi saften fra 

dem er rød. Og da vi har gået lidt, ser vi

026 : MORGENVANDRING VED GENTOFTE SØ 

”... her er sumpet, men man kan 

godt gå her i gummistøvler. Og det 

er her man kan finde de sjældne 

orkideer i løbet af sommeren.” 

en række frugttræer i blomst, måske en 

gammel frugthave. Stedet har haft forskellige 

ejere gennem tiderne, og ejerne 

har brugt det til lidt af hvert. Oplagring af 

affald, gemmested for våben, og således 

har navnene gennem årene også ændret 

sig. Insulinmosen, blev det kaldt da Novo/ 

Nordisk ejede stedet. 

Vi vandrer ind ad en sti langs med villakvarteret, 

og lidt efter ad en anden sti 

ind i et område med lave træer, buske og 

en meget fugtig jordbund. Her blomstrer 

engnellikerod og løvefod. Pludselig bliver 

Thomas opmærksom, bøjer sig ned og undersøger 

en fi n grøn plante – det er en orkidé 

på vej op, fastslår han. Her er altså 

én af de syv forskellige orkididéarter, som 

vokser i vores nærområde. På en eng et 

stykke vej herfra går vi ind. Her er græsset 

slået, her er sumpet, men man kan 

godt gå her i gummistøvler. Og det er her 

man kan fi nde de sjældne orkideer i løbet 

af sommeren. 

Lidt senere ser vi en fi n rørhøne der 

svømmer mellem rørene, og svaner møder 

vi selvfølgelig også. Inden længe er vi 

kommet ned på arealerne ved motorvejen. 

Her vokser såmænd bare en masse 

græs, men engang var her også orkideer 

– lige indtil en dag, hvor man skulle af 

med en masse jord fra bygningen af mo- 

torvejen. Den spredte man ud over engarealet 

og bestemte, at her skulle ligge en 

boldbane. Jorden blev jævnet, og der blev 

sået græs. Borte var orkideerne, men det 

viste sig at være til ingen nytte, for der 

var aldrig nogen der kom til at spille bold 

her. Nu har Thomas Vikstrøm bedt kommunen 

om at slå græsset omkring nogle 

af vådområderne, så der kan komme lys 

til og dermed liv. 

Vi kender jo alle de mange siv og rør der 

vokser omkring søen, især den vestlige 

del. Her yngler mange fugle, men for at 

have et godt og varieret fugle- og dyreliv 

skal der også være steder med lys. Det 

er derfor kommunen kommer ud og slår 

græsset en gang eller to om året. Egentlig 

skulle de også slå sivene og græsset på 

de små holme ude i søen. Det står i den 

handlingsplan, som er aftalt med Gentofte 

kommune, men det sker desværre ikke så 

ofte, som det burde. Nu overvejer vi, om 

vi måske med nogle store elever kunne 

være med til at slå græsset? 

På vejen tilbage ad pontonbroen ser vi de 

første blade af den farlige gifttyde. En 

professor fra den Kongelige Danske Veterinærhøjskole 

kom engang på hospitalet 

fordi han havde brugt sin kniv til at skære 

et æble over med! Kniven havde tidligere 

” ... vi vil nu hver især tænke 

over, hvordan vi og Vidar Skolens 

elever kan være med til at værne 

om Gentofte Sø.” 

på dagen været brugt til at skære en gifttyde 

over med, og så havde han kun fået 

tørret den af – ikke vasket af. Så farlig er 

den altså selvom man ikke kan se det på den! 

Vi er ved at komme tilbage til skolen. Det er 

blevet lyst – vi er blevet sultne, men heldigvis 

har Lisa som sædvanligt sørget for 

god mad til os. På bordet i lærerværelset 

står dækket det dejligste morgenbord med 

frugter, blødkogte æg, brød og dejlig ost og 

marmelade, og så selvfølgelig kaffe og te. 

Det er Lisas søde datter Line der har arbej 

det i køkkenet mens vi har vandret. Klokken er 

halv otte, kollegerne begynder at dukke op, 

og inden længe ringer klokken. Vi har haft 

en dejlig tur, og vi vil nu hver især tænke 

over hvordan vi og Vidar Skolens elever 

kan være med til at værne om Gentofte Sø. 

■ 

Efterårsstævne 

Antroposofisk Selskab indbyder til åbent 

efterårsstævne d. 22-24 september 2006 på 

Vidar Skolen. 

DARWINISME - INTELLIGENT DESIGN - 

DEN LEVENDE TYPE 

Hvad styrer organismen? Hvad betyder 

evolutionen? 

Der er lagt op til en spændende og berigende 

weekend med Trond Skaftnesmo, 

Troels Ussing og Erik Frydenlund som kursusholdere 

- altså en perle bragt lige til 

døren ! 

Hvorfor blev darwinismen så vigtig i det 

videnskabelige univers, og hvordan er det, 

om overhovedet muligt, at Intelligent Design-fortalere 

får skabt en gyldig skelnen 

mellem, hvad der er designet, og hvad der 

ikke er? 

Og hør om hvordan en helt tredje retning, 

rækkende tilbage til Goethe, hviler på ideen 

om alt levendes slægtskab, om naturen 

som en samvirkende helhed, hvor evolutionen 

kan ses som en differentiering af 

selvsamme helhed ind i de forskellige organformer, 

- for nu bare at nævne lidt. 

I Daniel Håkansons oplæg til kurset på 

www.antroposofi sk-kalender.dk kan interesserede 

gå ind og læse mere om selve 

programmet samt praktiske detaljer vedrørende 

priser, tilmelding med mere. 

: 027

I disse dage arbejder jeg som skolens læge 

med indskolingsundersøgelse af alle 

børnene i 1. klasse. Dette arbejde tager 3 

dage, hvorefter jeg har såkaldt medicinskpædagogisk 

konference med klasselæreren 

Christine Malone. Her forsøger vi at 

sammenstille voresbilleder af børnene, så 

man derudfra bedst kan se, hvorfra børnene 

kan hjælpes pædagogisk. I den kommende 

tid tilbydes eleverne i 9. klasse også 

et møde med skolelægen. 

Da den antroposofi ske pædagogiske impuls 

begyndte i Waldorf 1920 var skolelægens 

opgaver mere omfattende. Den indebar 

dengang også, at der opstod et nyt 

medicinsk embede: skolelægen som medlem 

af lærerkollegiet. Lægen skulle kende 

til hvert eneste barn i skolen og til dets 

livsbetingelser. Lægen skulle ses som formidleren 

mellem barnet på den ene side 

og lærer og forælder på den anden side. 

Lægen skulle sikre, at lærerens store opgave 

nemlig ikke kun er at lære barnet 

noget fagligt, men i den pædagogiske ånd 

også bibringe barnet det, som kan få dem 

til at vokse og modne organisk. Målet for 

Waldorfpædagogikken var at børnene gennem 

skolegangen skulle blive raskere - 

mere sunde! At vokse er ikke blot at blive 

større, men at vokse til en “perfekt” ge- 

Doktor Jalving udskriver medicin til 

en Mor, hvis store datter har mistet 

stemmen få dage før hun skal stå på 

scenen i 12. klasses skuespil. 

En hilsen fra skolelægen 

Af antroposofisk læge Eddie Jalving 

stalt og i sit væsen i bestemte tidsforløb. 

I barnet sudvikling indgår også den sjælelige 

udvikling, også i den dynamik, som 

gruppen indebærer. 

Arbejdet som skolelæge i skolen, som det 

i dag er muligt, ser ikke helt så omfattende 

ud. Inden for kommunens rammer indgår 

indskolningsundersøgelse 1.klasse og 

udskolningsundersøgelse i 9.klasse. 

Uden for kommunens interesseområde varetager 

skolelægen på Vidar Skolen også 

områderne foredrag, lærerstøtte – pædagogisk/medicinsk 

samarbejde, konsultation 

ved heileurytmist samt medlemskab i 

skolens bestyrelse/præsidium. 

Ved behov er man naturligvis velkommen 

til at kontakte mig for råd og vejledning 

på den adressen nedenfor eller på telefonnummeret 

eller email angivet nedenfor. 

Gl. Strandvej 67 

3050 Humlebæk 

Tlf. 49161418 kl 8.00-8.30. 

E-mail: Jalving@dadlnet.dk 

■ 

EN HILSEN FRA SKOLELÆGEN : 029

030 : ”CIAO BELLA” 

”En fantastisk tur der handler om livets 

mest grundlæggende spørgsmål.” 

Johanna 

”Gammel kunst er kedelig, men nødvendig. 

Ny kunst er flot og spændende, 

men kun noget af det!” Peter 

Af Bo Madsen 

Klasselærer i 8. Kl. og medlem af skolens 

Pædagogiske Ledelses Gruppe 

”Ciao Bella”, 12. klasse i Italien Hvor er vi på vej hen? 

Alle elever i 12. klasse ville gerne have deres demokratiske ret og ytre sig frit fra leveren, så 

her følger en række citater om indtrykkene fra vores eskapader i det italienske. Nyd dem friske 

fra ovnen med en croissant og en café latte. 

”Italiensturen var virkelig fantastisk. Så 

mange oplevelser og erfaringer på så kort tid 

(19 dage). Fra markeder, mad, historien og 

kunsten til gåture i bjerge og den gyngende 

fornemmelse af Venedig! Dejligt gadeliv 

og skønne caféer.” Natasha 

”Trist vi ikke måtte nyde et italiensk glas 

vin til maden!!” Bue 

”Hørt i mødet med den lokale stamme-befolkning: 

‘It’s a Rolex! Very nice... Special 

prize. It’s fully automati.! Here look! - How 

much you pay?! Elias 

”Man kan mærke vi er på lige fod med lærerne 

da vi fi k meget frihed, så vi fi k fak- 

tisk nydt et glas vin til maden :)” Maja 

”Firenze, Assisi, Rom og Venedig er fantastisk, 

kunsten er fantastisk og ufattelig!” Ida 

”Hvem der bare boede i Italien. Skønne 

byer, lækker mad, hyggelige små caféer & 

en masse grimme ‘fake’ mærkevarer. ‘Bella 

Italia’. Og kunsten er meget spændende 

og smuk. Men udmattende. Glæder mig til 

at komme tilbage dertil engang!” Fia 

”Super god tur – men vi ville godt have haft 

lidt mere tid til selv at går rundt, Firenze er 

jo helt fantastisk. - Glæd jer børn!” Astrid 

”Italien er dejlig, maden er delikat, kunsten 

skøn, vejret fantastisk – en god dessert 

efter 12 års skolegang. Jeg gir kunst-rejsen 

2006 5 ud af 5 stjerner.” Emil 

”Jeg skal helt klart til Venedig igen. Der 

var lækre gøglere på torvet hver dag :)” 

Pernille 

”Maden holder!” Christian 

”Lækre små markeder med jordens bedste 

skinke. Italien er det eneste sted muligt at 

købe lækker frokost for 2 euro.” Jakob 

”En fantastisk rejse, en oplevelse for livet. 

Vi kunne godt have brugt lidt mere fritid 

til os selv.” Thea 

”Skønne byer, lækker mad, lækre fyre, sol 

og sommer!” Silje 

”Firenze – byen over alle byer. Firenze 

rummer det hele: Liv og stemning i form 

af markedsplads kunst og kultur.” Sigrun 

”I Rom er næsten alt bevaret i et virvar af 

bygninger, indtryk, kunst og kultur.” 

Kirstine 

”Det var sgu en dejlig tur. Med dejlige lærere. 

Tak til italienerne!” Marie 

Tirsdag d. 30. maj blev lov nr. L185 vedtaget 

i folketinget efter at den blev sendt 

til høring d. 26. marts og altså kun har 

været sølle 3 mdr. undervejs fra fremsættelse 

og til blive en vedtaget lov. 

Hvad er L185? 

L185 fastsætter, at alle frie skoler som har 

9. klasse, fremover skal have obligatoriske 

eksamensprøver i 7 fag ved afslutningen 

af 9. klasse eller have et skærpet tilsyn 

med skærpende krav til del- og slutmål, 

fagplaner, evaluering og opfølgning af disse. 

Denne opfølgning skal udføres af regeringens 

embedsmænd. Hertil kommer, 

at optagelse til gymnasiet fremover skal 

ske ved obligatoriske prøver og ikke efter 

de enkelte rektorers vurderinger. 

Hvad vil det betyde for Vidar? 

Ja, hvad er der egentligt galt med det? 

Kan man jo spørge sig selv om, vi skal jo 

allerede nu leve op til ”hvad der almindeligvis 

kræves i folkeskolen”. Selvom der er 

frihed til at vælge prøverne fra er det en 

enorm indskrænkning af undervisningsfriheden 

og tilliden til skolernes egne evalueringer 

og til forældrenes lovfæstede tilsyn. 

Hvorfor? 

Alene af den grund, at succeskriterierne 

for en fri skole – og for eleverne – er en 

HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? : 031 

størst mulig lighed med folkeskolen! Andet 

kan man ikke læse ud af loven, og de 

øvrige love der er gennemført i de seneste 

år med samme hensigt. Disse skal naturligvis 

ses som en helhed med deres fastlagte 

faglige indhold, hertil knyttes nu obligatoriske 

tests, opgjort i talsystemer og 

bundet til snævre adgangsrettigheder og 

samtidig udelukkende alt andet og alle andre 

muligheder. 

Indsnævring af adgangsvejene til gymnasiet 

påvirker selvfølgelig elevernes valg. 

De vil i det lange løb opleve, at når optagelserne 

til gymnasiet alene kan ske gennem 

en obligatorisk prøve, vil der kun være 

mulighed for at følge Folkeskolens prøver 

og bestemmelser. 

Loven ødelægger det gode lokale tillidsforhold 

der har eksisteret mellem Friskolerne 

i mere end 30 år, hvor de enkelte rektorer 

og gymnasier har været selvbestemmende 

i at vurdere, beslutte og tage ansvar 

for optagelsen. 

Det er ensretning at undervisningsfriheden 

så det batter! Det er en underminering 

af tilliden til forældrenes lovfæstede 

tilsyn. Sammenslutningen af Rudolf Steiner 

Skoler har haft foretræde for uddannelsesudvalget 

d. 16. Maj (Ingrid Søren-

032 : HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? 

”Hvor er jeres røst, kære forældre? 

I må se at komme ud af busken, hvis 

vi skal beholde vor skoles egenart 

og ikke blot blive til en økologisk 

folkeskole!” 

Bo Madsen 

sen fra Vidar deltog). Her forelagde Sammenslutningen 

steinerskolernes syn loven. 

Vore forslag til lovkravet var at der i cirkulæret 

til loven kommer til at stå, at tilsynet 

skal respektere den enkelte skoles 

værdigrundlag og se mål og delmål i relation 

hertil. Vi tilbød desuden at samarbejde 

med tilsynet om at afprøve evalueringsformer 

der kan resultere en dokumentation, 

som så kan anvendes ved optagelse 

i gymnasiet eller i anden ungdomsuddannelse. 

Men de talte for døve øre, og det fornemmedes, 

at indholdet af loven var besluttet 

på forhånd og ikke stod til at ændre. 

Politikerne lytter åbenbart ikke til lærerne 

og deres organisationer, men hvem lytter 

de så til? De lytter vel til vælgerne! 

Og hvem er vælgerne? 

Det er jer kære forældre. Hvor er jeres 

røst? I må se at komme frem af busken, 

hvis vi skal beholde vor skoles egenart og 

ikke blot blive til en økologisk folkeskole! 

Ikke for at sige et ondt ord om folkeskolen, 

men nu hvor i har valgt en anden skoleform 

så.... ■ 

Den Gyldne 

Cykelhjelm 

Af Caroline Wolters Petersen, 5.klasse 

Som de fl este nok har lagt mærke til, er 

der hængt en fl ot plakat op på skolens 

store opslagstavle. Det er femte klasse 

som har vundet. Selvfølgelig... I en af de 

mange konkurrencer som vi har deltaget i. 

Præmien har været en tur i biografen, og 

totusind kroner til klassekassen! I Gentofte 

bio så vi en formiddag fi lmen ”Zentura 

– et rumeventyr” – og så fi k vi hver en 

pose med slik og en sodavand. Yes. 

Konkurrencen gik ud på at lave en plakat. 

Med billeder af enten farlige eller sikre situationer 

som cyklist. Da alle billederne 

var blevet fremkaldt, skulle plakaten laves. 

Lisbeth Spurr hentede et stort stykke 

pap, hvorpå der blev lavet collage. Alle fra 

klassen skulle fi nde på noget der rimede 

på 112, der blev lavet en masse, der blev 

også skrevet en passende tekst til. Så var 

den færdig, og den blev stilet om bagerst i 

vores klasselokale. 

Men oh skræk - en morgen var den 

væk....! På tavlen stod der pænt tak fra 

politiet. De havde taget den med til politistationen 

for at udpege vinderen. Og det 

blev os! En morgen til morgensang læste 

Lisbeth Spurr brevet fra politiet op for hele 

skolen, om at vi, i femte klasse, havde 

vundet DEN GYLDNE CYKELHJELM og TO- 

TUSIND KRONER til klassekassen. ■ 

... AT KOMME I OVERSKOLEN : 033 

Hvordan har det været 

at komme i overskolen? 

Et udvalg af kommentarer og gode råd fra den nuværende 9. klasses elever til den snart 

oprykkende 8. klasse. 

Det har været spændende både socialt og 

fagligt. Lærerne er dygtige og det er et 

helt andet sammenhold mellem klasserne, 

end man oplevede i underskolen. Leeala 

Det har været rigtig rart og lærerigt og vi 

er blevet modtaget rigtig godt! Anonym 

Hvad er godt ved at være i overskolen? 

Socialt får man mere kontakt med de andre 

klasser. Og man føles på nogle punkter 

som én klasse i stedet for fi re forskellige. 

Anja 

Lærerne, det sociale mellem eleverne. 

Benedichte 

Mere sammenhold med de andre klasser. 

Josephine 

Undervisningen! Den er blevet meget bedre. 

Man er en smule mere selvstændig og 

det er godt! Og så lærer man en smule fl ere 

at kende, super godt. Anonym 

At man bliver social med de andre overskoleklasser 

og at undervisningen bliver 

bedre. Man er blevet mere selvstændig. 

Anna 

Der er mere sammenhold. Maria 

Der er sofaer. Og man har ikke EN lærer 

har hele tiden. Johanne 

Folk er meget imødekommende og man 

får et godt opholdsted (sofaerne). Kristina 

Lidt mere ”frihed”. Ninna 

Kunne der være noget der skulle ændres? 

Der skal ikke være orkesterweekender på 

skolen. Josephine 

Flere gardiner (som passer i farven) Ninna 

Computerrummet kunne være tilgængeligt 

for elever i frikvarterene uden at man 

skal tigge og bede en lærer først. Rebecca 

Hvilke gode råd har du til den nye 9. kl.? 

Vær jer selv, så går det hele. Anja 

Vær åbne, men hav respekt for de andre. 

Anonym 

Pas på I ikke falder. Sune 

Tre timers lektier dagligt. Anonym 

Forbered jeres nummer til musikcafeen i 

GOD tid. Kristina

Biodynamisk kvalitet... 

Ja tak, send mig: 

Weleda Image katalog 

Naturtekstil katalog 

Helios opskriftspostkort 

Helios folder om alternative sødemidler 

Navn: 

Adresse: 

Postnr.: 

By: 

Send kuponen i en lukket kuvert til: 

Dansk Helios, Østerskovvej 2, 7000 Fredericia 

eller kontakt os pr. mail eller telefon 

DIV06 

www.biodynamisk-kvalitet.dk 

... i en nøddeskal 

Helios – mer’ end mad 

Dansk Helios • Østerskovvej 2 • 7000 Fredericia 

tlf. 7595 4088 • helios@helios.dk • www.helios.dk 

Interview med overskolelærer Ole Petersen 

Af Helle Wilsted Goll 

Ole Petersen har en majmorgen taget 

sæde i 10. klasses elevtomme rum og er 

med sit venlige lune rede til at tage tråden 

op fra skolebladets vårnummer, hvor 

han beskrev Vidar Skolens nye ledelsesstruktur. 

For dér antydede han et par væsentlige 

par begreber, der kræver sit helt 

eget indlæg. 

Begreberne er social tregrening og selvforvaltning. 

Det kan lyde tanketungt, men 

er også levende skolehverdag. 

Den sociale tregrening 

Menneskets tre overordnede væsensled: 

tanke, følelse og vilje svarer til en social 

tregrening i vor fælles organisme, samfundet, 

og udfolder sig i denne skala som 

åndsliv (tanke), retsliv (følelse) og næringsliv 

(vilje). Udfoldelsen af den social 

tregrening ses oftest meget i kulturinstitutioner 

som vores skole for eksempel 

– i erhvervslivet stræber man inden for 

antroposofi ske socioøkonomi også efter 

at indarbejde en bevidsthed om denne 

struktur. 

Den sociale tregrening er et begrebsapparat, 

som Steiner har givet menneskeheden 

som en tankeøvelse, da han mente, 

at mennesket bør kende til tregreningen, 

før det står foran tærsklens vogter. *) 

For det er nødvendigt, at menneskeheden 

har et synligt udtryk for idéen om tregre- 

DEN SOCIALE TREGRENING : 035 

Den sociale tregrening – 

og begrebet selvforvaltning 

ning for bedre at kunne forstå, hvorfor 

mennesket selv er et treleddet væsen, 

altså tanke følelse og vilje. 

Meningen med skolen som socialt projekt 

kommer ind her – det er en øvelse at se 

denne organisme som en treleddet organisation, 

hvor alle grene tilgodeses og 

samordner sig til hinandens bedste. 

Tanken – Kulturlivet – Åndslivet 

Vi får hver især - i bedste fald - vores tilskyndelser 

og visioner fra tanken. Tanken 

er tættest på det individuelle i os alle. Her 

har menneskets individualitet mulighed for 

at udtrykke sig. 

Tanken svarer i større skala til kulturlivets 

og åndslivets område. 

I åndslivet skulle der ideelt set gerne herske 

den samme frihed, som individet har 

med sin tanke. 

Historien viser os, hvilke fatale følger en 

begrænsning af åndslivet har for enkeltpersoner 

og samfundets udvikling som 

helhed. Det er rart at få prædikatet frihed 

ind over dette område! 

Lærerens metodefrihed ligger også inden 

for åndslivet – når han står inde i klassen 

er han eneansvarlige for undervisningen. 

Men når den enkelte lærer træder ud af 

klassen, skal han over for det samlede læ

036 : DEN SOCIALE TREGRENING DEN SOCIALE TREGRENING : 037 

rerkollegium være rede til stå til ansvar 

over for den måde, han har udfoldet sin 

frihed på. 

Den foretrukne og selvfølgelige måde at 

arbejde på som lærer er som ene lærer. 

Det er naturligvis straks sværere når to 

lærere skal arbejde sammen og begge 

agerer individuelt, i frihed ud fra sig selv. 

Det kræver gensidig respekt. Ligesom de 

ideer, en lærer måtte have, men som han 

ikke selv kan realisere alene, er han/hun 

af at andre vil udføre. Hvis ikke - så falder 

de. 

At kunne virke frit ud fra sin frie tanke 

er princippet for at impulsen kan komme 

gennem individet. 

Kvaliteten heraf ligger også i lærerens 

egen skolingsvej – man må forudsætte en 

fortløbende esoterisk skolingsvej – men 

der er en frihed til vor langt, man vil gå ad 

denne vej. 

På det store skoleplan – friskolen – har 

der hidtil hersket forståelse af for dette 

åndslivets frihedsområde. Med ved den 

seneste lovgivning indsnævrer lovgiverne 

dette og kræver både prøver ved gymnasieansøgning 

og skærpet ministerielt tilsyn, 

fordi vi har valgt eksamen fra som 

pædagogisk evalueringsmiddel. Man har 

ikke villet vurderet skolens resultater i 

form af udgåede elevers færdigheder i vi- 

dereuddannelsessystemet – ikke ladet læreren 

stå til ansvar for sin undervisning– 

men postuleret på centralistisk vis at afprøvning 

er det eneste acceptable evalueringssystem. 

Exit undervisningsfrihed. 

Vilje – Behov - Næringslivet 

Næringslivet er modpolen til åndslivets individualisme 

– næringslivets område repræsenterer 

økonomien og den udveksling 

af behov – man kan sige, at her udleves 

egoisme på en anden måde. 

Her der tale om vores behovsopfyldelse. 

I næringslivet skal der ideelt set herske 

broderlighed, altså alle har hver sine behov, 

som man kan hjælpe hinanden med 

at få opfyldt. Pænere kan kapitalisme vel 

ikke udtrykkes. Har man ophobet penge 

skal de bruges til åndslivet. 

Det gode næringsliv kan medvirke til at 

give en fed kultur. 

Næringslivet springer ikke i øjnene på en 

skole. Men man kan sige, at som skoleorganisme 

er man næringsliv for forældrene, 

der har behov for at få undervist og 

opdraget deres børn. Lærerne har behov 

for at realisere et socialt og kreativt engagement 

– og et behov for at ernære sig – 

her kommer økonomien ind i Der er altså 

et udvekslingsforhold. Vi har et produkt, 

som det ikke er uvæsentligt at forældrene 

kender - så sandt som dette produkt kan 

beskrives. Hvis man ikke kender produktet 

som andet end ”det er en kreativ skole”, 

så må lærernes opgave være at få det 

beskrevet. Det ministerielle krav om, at vi 

nedskriver lærerplaner kan vi derfor nikker 

vi ja til som en nødvendig opgave at 

få gjort indadtil. Næringslivet i en skoleorganisme 

kan ses som lærere i forhold til 

forældre, skolen i forhold til friskoleloven. 

Spørgsmål om begrænsningen i at opfylde 

dette behov. 

Følelse – Retsliv 

Retslivets område afspejler fuldstændigheden. 

Hvis vi opfatter frihed og broderlighed 

som polariteter, som skal harmonisere 

på den ene side åndslivets individuelle 

egenart og næringslivet i dets ultimative 

yderlighed som selvsøgende egoistiske, 

da kan retslivets søgen mod lighed afveje 

de to yderpunkter. 

På retslivets område er den ideale fordring 

altså, at der hersker lighed. Lighed 

for loven kan man mærke, at de fl este 

mennesker helt naturligt føler er et sandt 

ideal. Men hvem laver loven? 

Til skoleorganismens restliv hører alle aftale 

og regler – inklusive brud på skrevne 

som uskrevne love. Konfl ikter og konfl ikt- 

håndteringskurser hører ligeledes hjemme 

i denne del af den sociale organisme. Vi 

kan blive inspireret af et konfl iktkursus og 

lære bearbejde en optakt til konfl ikt ved 

at indarbejde et socialt kodex, som for 

eksempel girafsprog eller indsigt i konfl 

ikttrappens trin. 

Før lærerne går ind i deres klasser har 

man i fællesskab fastlagt linier af pædagogisk 

art og har aftaler indbyrdes om frikvarterers 

længde og andet skemamæssigt. 

Vores skole har ikke nedfældet så 

mange regler – det er vanskeligt at blive 

enige om formuleringer. Hvor rigid skal 

man være på en skole? Vi har ikke engang 

et fælles nedskrevet ordensreglement for 

eleverne. Men vi har mundtligt formulerede 

regler, som man kan tolke på bedste 

måde i situationen.Vi har uddelegeret 

regler til lærerne i deres egne klasser. 

Men der kan være situationer, som kræver 

klarhed i øjeblikket – hvis en elev gentagne 

gange optræder ekstremt eller f.eks. 

klatrer på salens tag. Af hensyn til overskridelser 

af denne karakter har vi dog 

formuleret regler for hjemsendelse. 

Skolens ledelsesstruktur er også en del 

af organismens hører også hjemme inden 

for retslivets område. Alle lærerne 

kommer jo med hver deres gode ideer til,

038 : DEN SOCIALE TREGRENING DEN SOCIALE TREGRENING : 039 

hvad der skal ske her på skolen og ønsker 

at få dem realiseret – men det må jo foregå 

i et samarbejde. Og dét kræver jo alt 

dét, som samarbejde forudsætter. Og her 

kommer ledelse ind: 

Hvor meget kan vi samarbejde uden at 

blive ledet af os selv først. 

Selvforvaltning 

Ordet selvforvaltning er jo en generel 

betegnelse og kan bruges af hvem som 

helst, men i de antroposofi ske institutioner 

anvendes ordet med en særlig accent. 

Jeg kender ikke de historiske omstændigheder 

ved begrebets udvikling, men det 

hænger sammen med friheden i åndslivet, 

og at Rudolf Steiner på et tidspunkt (hvor 

han selv var ”rektor”) har ytret, at en skole 

ikke bør ledes af personer, der ikke er 

pædagoger. 

Man kan igen opleve tre niveauer. Der er 

selvforvaltning for: Lærer, kollegium og 

skole. 

Det første selvforvaltningsniveau hviler på 

den enkelte lærer, som har sin suveræne 

idé om sit arbejde i en time og sit bidrag i 

kollegiesammenhæng ud fra sig selv. 

Det er det republikanske princip, at han/ 

hun er enerådende, når vedkommende 

står i klassen, men når han/hun går ud ad 

døren, må han/hun stå til ansvar. Det er 

en slags selvforvaltning – ansvar for egen 

undervisning. 

Det kræver en stor indsats at beskrive, 

hvordan man har forvaltet dette ansvar 

over for forældrene. Men den er selvfølgelig 

nødvendig. 

Andet niveau af selvforvaltningsprincippet 

udspiller sig i lærerkollegiet og er i princippet 

vor fælles anstrengelse hen imod at 

realisere pædagogikken - og vores behov 

for at udvikle den uden at blive forstyrret 

eller afl edt. Det er ligesom, hvis man står 

og underviser, og man bliver afbrudt af en 

indtrædende: ”Øh, jeg har glemt at klassen 

skal ud at cykle med politiet i dag!” 

Når man vælger at lade lærerne stå med 

den pædagogiske ledelse af skole - selvfølgelig 

i ansvar over for elever og forældre 

– så vil der herske selvforvaltning, når 

forældrene ikke blander sig, men lader 

lærerne bygge den op i fællesskab. Dette 

kræver en hårfi n balance mellem tillid 

og ansvar, som kun en åben gensidig respektfuld 

dialog kan skabe, og jeg synes 

at de gensidige anstrengelser for dialog er 

store. 

Selvforvaltningens tredje niveau kan beskrives 

som skolen i forhold til bestemmelserne 

i Friskoleloven. 

På dette niveau handler selvforvaltning 

også om økonomi – skolen forvalter jo 

penge og her befi nder man sig altså i 

grænselaget mellem næringslivets og 

retslivets område. 

Harmoniseringen af det økonomiske og 

pædagogiske kan være et kerneområde 

i en skoles trivsel. Derfor er den økonomiske 

ansvarlighed og lærernes direkte 

medvirken i dette lagt ind i skolen nye 

struktur. Økonomiudvalget er nu et fællesorgan 

for både forældre og lærere. Her 

kan man afveje i fællesskab fordelingen af 

midlerne ellers opstår der konfl ikter. 

I selvforvaltningens øjemed – skolen skal 

have lov til at forvalte sine penge – brydes 

dette af det offentlige, som giver regler 

for, hvordan man skal afl ønne skolens 

medarbejdere. Det er fastlagt præcis hvilken 

andel af den bevilligede sum penge, 

der skal bruges på løn. Selvfølgelig er der 

lokalaftaler, men vi kan ikke vælge som 

lærere at gå ned i løn for at bruge midlerne 

et andet sted i skolens liv. 

Lønaftaleprincipperne siger at der skal betales 

for alle ydelser – bevidstheden om 

dette bevæger sig ind i alle. Før fi k man 

en pose penge og så knoklede vi en vis 

legemsdel ud af bukserne. Nu er der et 

overenskomstmæssigt krav om at penge- 

ne fordeles efter ydelse. Nu afl ønnes man 

efter personlig ydelse. 

Det er spørgsmålet om ikke Ahriman, Lucifer-djævelens 

udspekulerede broder, 

sniger sig ind i vores lønprincipper. Rudolf 

Steiner har formuleret love for det sociale 

liv, der ifølge ham virker med samme nødvendighed 

som en naturlov. Den ene er 

disse er 

Den sociale hovedlov 

Fællesskaber bestående af mennesker, der 

arbejder sammen, er sundere jo mindre 

den enkelte selv beholder frugterne af sin 

indsats, dvs. jo mere han eller hun giver 

af dem til sine medmenensker og jo mere 

hans eller hendes egne behov bliver tilgode- 

set ikke af egen men af andres indsats. **) 

De seneste års udvikling i de nye lønaftaler 

hindrer en udvikling i denne retning. 

Man må spørge sig, om de antroposofi ske 

institutioner ved at følge tidens trend hermed 

opgiver at være modelinstitutioner 

for, hvordan det ellers kunne være i en 

socioøkonomisk organisme? ■ 

*) Se RS: Hvorledes opnås kundskab om de 

højere verdener 

**) Se RS: Åndsvidenskab og det sociale 

spørgsmål GA 34

040 : OPSLAGSTAVLEN 

Har du glemt din cykel??? 

Cykler som blot henstår i skolens 

cykelparkering når vi går på sommerferie 

vil blive bortskaffet. 

Så husk at tage din punkterede?, 

havarerede? cykel med hjem, hvis du 

har den kær! 

Opslagstavlen 

We are looking for an au-pair girl 

from a Waldorf school. 

We are a family of fi ve, mom and dad 

and three daughters. We live in a 

house with a garden in a very quiet part 

of Hamburg. Dad works fulltime as 

software manager and mom (a physician) 

is at home with the children. The 

two elder ones go to the Waldorf kindergarten 

three (half) days a week. 

Carola and Ralf Meissner, Allhornring 38, 

D-2359 Hamburg, Sternau@Web.de, 

Phone 040/64426111 

Laplandsudstyr sælges 

- 2 par vandregummistøvler (Tretorn, 

grøn) str. 37 + 39 - 325 kr/ par. 

- Vandresandaler str. 38/39 - 225 kr 

- Klimaundertøj - lange underbukser, 

100 % kløfri uld str. S - 250 kr 

- Thermostat langærmet undertrøje 

str. S - 150 kr 

- 2 par svedtransport. vandreinderstrømper 

str. 38/39 - 80 kr 

- Zippoff bukser - kvinde, mørk kaki 

str. S/M, windproof, breathable, 

quick dry - 300 kr 

Alt er kun brugt på Laplandsturen. 

Lisbeth & Lars, ring 39200742 

Sommerhus søges 

Waldorf-teacher-family from Hamburg 

with fi ve children is looking for 

a summerhouse at the North-Sea 

At the time: 13. July – 13. August 

2006. We could also offer our house 

in exchange. 

Contact: 

Christiane Leiste and Ulrich Kaiser 

0049-40-679 286 22 

christianeleiste@web.de 

Madmor 

Vidar Skolens børnehave søger en 

person der vil hjælpe os med at lave 

mad m.m. tirs-, ons- og torsdage fra 

kl. 8–13 svarende til 15 timer. Evt. er 

der mulighed for yderligere 15 timer 

frem til d. 30. sep. Der skal kun laves 

enkle retter som f.eks. bage boller 

og lave suppe o.l., men vi er meget 

åbne for fornyelser. Så hvis du har 

lyst til at indgå i et samarbejde med 

børn og voksne omkring madlavning 

og oprydning så kontakt Vidar Skolens 

Børnehave v/Lene Fynbo, på 

tlf.: 39656977 el. 48287238 (privat). 

Reparation Nybygning Køb & Salg 

Violinbygger 

Medl. af mesterlauget 

Erik Hoffmann 

Tlf 3871 8396 

Hyltebjerg Allé 87 

2720 Vanløse 

violin@mail.dk 

www.violinbygger.dk

02 : Anmeldelse af 12. klasses skuespil : 043 : 03 

kolofon 

Redaktion 

Bo Bache, forælder i 2. kl. 45851 545 

Claudia Ulrike Wolters, forælder i 5. kl og 9. kl. 3961 1040 

Daniel Savi, elev i 10. kl. 3963 0766 

Isabella Carlander, håndarbejdslærer 3860 3882 

Helle Wilsted Goll, forælder i Vidar Skolens bh og 8. klasse 3976 0095 

Jan Magnussen, forælder i børnehaveklassen / 4. klasse og IT-lærer 3542 1525 

Mecha Steinwand, medlem af skolebestyrelsen og forælder i 11. klasse 4499 4092 

Merethe Siim Magnussen, forælder og medarbejder i 3.- 4. klasses legestue 3542 1525 

Sophie Rhode, elev i 10. kl. 3860 5615 

Michael Tækker Brinch, formand for skoleforeningen, medlem af 

tillidsrådet,præsidiet og forælder i 9. og 12. klasse 3956 2760 

Ansvarshavende 

Isabella Carlander isabella@carlander.dk 3860 3882 

Redaktør 

Helle Wilsted Goll helle@goll.dk 3976 0095 

Fotograf 

Natalie Jensen nataliejensen88@hotmail.com 3588 8514 

Produktion 

Jan Magnussen jm@gagarin.dk 3393 0242 

Tryk 

Frederiksberg Bogtrykkeri info@fb.dk 3834 1144 

Indlæg 

Indlæg sendes til helle@goll.dk eller afleveres på kontoret 

Annoncer 

1/1 side: kr. 600,-, 1/2 side: kr. 350,-. Annoncer sendes til helle@goll.dk 

Vidar Nyt 

Udkommer Sommer Høst Efterår Jul Vinter Vår. Næste deadline onsdag d. 23. aug. 2006

15:00 Fax 3965 5022 Mail - Vidar Skolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?