15:00 Fax 3965 5022 Mail - Vidar Skolen

038 : DEN SOCIALE TREGRENING DEN SOCIALE TREGRENING : 039
hvad der skal ske her på skolen og ønsker
at få dem realiseret – men det må jo foregå
i et samarbejde. Og dét kræver jo alt
dét, som samarbejde forudsætter. Og her
kommer ledelse ind:
Hvor meget kan vi samarbejde uden at
blive ledet af os selv først.
Selvforvaltning
Ordet selvforvaltning er jo en generel
betegnelse og kan bruges af hvem som
helst, men i de antroposofi ske institutioner
anvendes ordet med en særlig accent.
Jeg kender ikke de historiske omstændigheder
ved begrebets udvikling, men det
hænger sammen med friheden i åndslivet,
og at Rudolf Steiner på et tidspunkt (hvor
han selv var ”rektor”) har ytret, at en skole
ikke bør ledes af personer, der ikke er
pædagoger.
Man kan igen opleve tre niveauer. Der er
selvforvaltning for: Lærer, kollegium og
skole.
Det første selvforvaltningsniveau hviler på
den enkelte lærer, som har sin suveræne
idé om sit arbejde i en time og sit bidrag i
kollegiesammenhæng ud fra sig selv.
Det er det republikanske princip, at han/
hun er enerådende, når vedkommende
står i klassen, men når han/hun går ud ad
døren, må han/hun stå til ansvar. Det er
en slags selvforvaltning – ansvar for egen
undervisning.
Det kræver en stor indsats at beskrive,
hvordan man har forvaltet dette ansvar
over for forældrene. Men den er selvfølgelig
nødvendig.
Andet niveau af selvforvaltningsprincippet
udspiller sig i lærerkollegiet og er i princippet
vor fælles anstrengelse hen imod at
realisere pædagogikken - og vores behov
for at udvikle den uden at blive forstyrret
eller afl edt. Det er ligesom, hvis man står
og underviser, og man bliver afbrudt af en
indtrædende: ”Øh, jeg har glemt at klassen
skal ud at cykle med politiet i dag!”
Når man vælger at lade lærerne stå med
den pædagogiske ledelse af skole - selvfølgelig
i ansvar over for elever og forældre
– så vil der herske selvforvaltning, når
forældrene ikke blander sig, men lader
lærerne bygge den op i fællesskab. Dette
kræver en hårfi n balance mellem tillid
og ansvar, som kun en åben gensidig respektfuld
dialog kan skabe, og jeg synes
at de gensidige anstrengelser for dialog er
store.
Selvforvaltningens tredje niveau kan beskrives
som skolen i forhold til bestemmelserne
i Friskoleloven.
På dette niveau handler selvforvaltning
også om økonomi – skolen forvalter jo
penge og her befi nder man sig altså i
grænselaget mellem næringslivets og
retslivets område.
Harmoniseringen af det økonomiske og
pædagogiske kan være et kerneområde
i en skoles trivsel. Derfor er den økonomiske
ansvarlighed og lærernes direkte
medvirken i dette lagt ind i skolen nye
struktur. Økonomiudvalget er nu et fællesorgan
for både forældre og lærere. Her
kan man afveje i fællesskab fordelingen af
midlerne ellers opstår der konfl ikter.
I selvforvaltningens øjemed – skolen skal
have lov til at forvalte sine penge – brydes
dette af det offentlige, som giver regler
for, hvordan man skal afl ønne skolens
medarbejdere. Det er fastlagt præcis hvilken
andel af den bevilligede sum penge,
der skal bruges på løn. Selvfølgelig er der
lokalaftaler, men vi kan ikke vælge som
lærere at gå ned i løn for at bruge midlerne
et andet sted i skolens liv.
Lønaftaleprincipperne siger at der skal betales
for alle ydelser – bevidstheden om
dette bevæger sig ind i alle. Før fi k man
en pose penge og så knoklede vi en vis
legemsdel ud af bukserne. Nu er der et
overenskomstmæssigt krav om at penge-
ne fordeles efter ydelse. Nu afl ønnes man
efter personlig ydelse.
Det er spørgsmålet om ikke Ahriman, Lucifer-djævelens
udspekulerede broder,
sniger sig ind i vores lønprincipper. Rudolf
Steiner har formuleret love for det sociale
liv, der ifølge ham virker med samme nødvendighed
som en naturlov. Den ene er
disse er
Den sociale hovedlov
Fællesskaber bestående af mennesker, der
arbejder sammen, er sundere jo mindre
den enkelte selv beholder frugterne af sin
indsats, dvs. jo mere han eller hun giver
af dem til sine medmenensker og jo mere
hans eller hendes egne behov bliver tilgode-
set ikke af egen men af andres indsats. **)
De seneste års udvikling i de nye lønaftaler
hindrer en udvikling i denne retning.
Man må spørge sig, om de antroposofi ske
institutioner ved at følge tidens trend hermed
opgiver at være modelinstitutioner
for, hvordan det ellers kunne være i en
socioøkonomisk organisme? ■
*) Se RS: Hvorledes opnås kundskab om de
højere verdener
**) Se RS: Åndsvidenskab og det sociale
spørgsmål GA 34