15:00 Fax 3965 5022 Mail - Vidar Skolen

014 : EN PORT IND TIL SKOLENS ÅND
Vi skal værne om pædagogikken.
Det er jo opdragelses-kunst.
Vi skal ikke lade os begrænse af
det udefra kommende.
Interview med
Liselotte Bundgaard Andersen
Af Gerd Rasmussen
Der dufter af syrener. Og der står døvnælder
med smukke, hvide blomster på bordet
i Børnehaveklassens lyse, ferskenfarvede
lokale. Det er næsten et under, siger
Liselotte. Man plukker bare døvnælderne,
lægger dem i et fad med vand, og kommer
en sten henover deres stængler. Så rejser
de sig af sig selv, og står som ranke lys i
fadet...
Jeg beundrer fadet og den helt særlige
stemning, der er i Børnehaveklassen.
Til august fylder Liselotte 60 år. Og så
sætter hun punktum for mange års arbejde
på Vidarskolen. Vi har stillet et par
spørgsmål, inden Liselotte holder op.
Hvorfor blev du Steiner-lærer?
Det var lidt af en tilfældighed. Oprindelig
er jeg uddannet på Kunsthåndværkerskolen
og havde arbejdet med kunst og teaterscenografi
i mange år. Men da Rasmus,
vores største dreng, skulle i skole, så begyndte
jeg at interessere mig for antroposofi
en. Og det endte med, at jeg begyndte
på Steiner-seminariet i Århus. Efter jeg
blev færdig som lærer fl yttede vi til København,
og både jeg og min mand Milton
blev lærere her på Vidarskolen i 1978.
Har dine egne børn gået her?
Ja, alle mine 4 børn, Rasmus, Caroline,
Mathias og Ionas har gået her. Lige fra
1.- 12. klasse. Det er jeg meget glad for.
Antroposofi en er mit livsgrundlag. Den vil
jeg aldrig slippe.
Fortæl lidt om dit arbejde med børnene i
børnehaveklassen?
Børnehaveklassen kan betragtes som en
port ind til den ånd, der hersker på skolen.
Den var oprindeligt for de børn, som
ikke gik i en Rudolf Steiner Børnehave.
Men på grund af ydre omstændigheder, så
kommer der nu en del børn også fra disse
børnehaver. Og det såkaldte ”Kongeår”
må udleves i Børnehaveklassen.
Pædagogisk skiller udfordringen sig ikke
synderligt ud fra andre klassetrin.
Som lærer, ”opdrager,” må du jo møde
børnene, hvor de er og i det rum, der opstår
- og virke skabende ind. Her er virkemidlerne
selvfølgelig forskellige på de forskellige
bevidsthedstrin.
Hvilke erfaringer har du gjort med børnene?
Den daglige rytme - og ugerytmen – har
jeg kørt meget stramt i Børnehaveklassen.
Det gør, at børnene hviler i rytmen
og bliver trygge. Og i trygheden dannes et
harmonisk socialt liv. Den daglige rytme
rummer både ind – og udånding.
Vi starter med morgensamling med sange,
sanglege og rim og remser - og masser
af bevægelse.
Så følger ugedagens ”gøremål,”, for eksempel
torsdag, som er maledag, hvor vi
går fra fysisk bevægelse til en mere inderlig
bevægelse. Efter et malereventyr
med stille, malende aktivitet, hvor der
ikke høres en lyd, så siver børnene lidt efter
lidt ud til deres ”frikvarter” med fri leg
i vores lille gård. Efter den fri leg kommer
”Eventyret,”som jo nok er dagens højdepunkt.
Så er der ”dækket op” - måske til et lille
bordspil, hvor alle børnene sætter sig helt
stille ind og danner kreds. Eventyr-lyset
tændes. Musikken klinger. Og eventyret
kan begynde...
Ved bordspillet overtager børnene så lidt
efter lidt. De både fortæller og agerer
med dukkerne. Bagefter kan bordspillet
forvandle sig til et lille skuespil, hvor det
er børnene selv, der er aktørerne...
Børnene tager aktiviteterne med ind i den
frie leg om eftermiddagen.
De fi re år, hvor jeg har arbejdet med børnene
i Børnehaveklassen har givet mig en
fantastisk indsigt i netop denne aldersgruppe.
Er børnene anderledes i dag end tidligere?
Verden er blevet lille, og alting går meget
hurtigt. Men i bund og grund. så tror jeg
ikke at børnene er ”anderledes.”
Forudsigeligheden og rytmen skaber fundamentet.
Og et godt fundament giver et
sikkert ståsted.
Hvordan trives børnene?
I starten skal vi lige se hinanden an. Men
efterhånden som dagligdagen tegner sig,
og alle har fundet sin plads, både i og med
hinanden, så kan det være helt svært at
miste en dag i samværet. Så ingen bliver
hjemme på grund af en lille skavank. Alle
er blevet en del af den helhed, vi har dannet
i klassen.
Lærer de noget?
Nej, da.
Men det er jo ikke sandt. Vi lærer rigtig
: 015