15:00 Fax 3965 5022 Mail - Vidar Skolen

036 : DEN SOCIALE TREGRENING DEN SOCIALE TREGRENING : 037
rerkollegium være rede til stå til ansvar
over for den måde, han har udfoldet sin
frihed på.
Den foretrukne og selvfølgelige måde at
arbejde på som lærer er som ene lærer.
Det er naturligvis straks sværere når to
lærere skal arbejde sammen og begge
agerer individuelt, i frihed ud fra sig selv.
Det kræver gensidig respekt. Ligesom de
ideer, en lærer måtte have, men som han
ikke selv kan realisere alene, er han/hun
af at andre vil udføre. Hvis ikke - så falder
de.
At kunne virke frit ud fra sin frie tanke
er princippet for at impulsen kan komme
gennem individet.
Kvaliteten heraf ligger også i lærerens
egen skolingsvej – man må forudsætte en
fortløbende esoterisk skolingsvej – men
der er en frihed til vor langt, man vil gå ad
denne vej.
På det store skoleplan – friskolen – har
der hidtil hersket forståelse af for dette
åndslivets frihedsområde. Med ved den
seneste lovgivning indsnævrer lovgiverne
dette og kræver både prøver ved gymnasieansøgning
og skærpet ministerielt tilsyn,
fordi vi har valgt eksamen fra som
pædagogisk evalueringsmiddel. Man har
ikke villet vurderet skolens resultater i
form af udgåede elevers færdigheder i vi-
dereuddannelsessystemet – ikke ladet læreren
stå til ansvar for sin undervisning–
men postuleret på centralistisk vis at afprøvning
er det eneste acceptable evalueringssystem.
Exit undervisningsfrihed.
Vilje – Behov - Næringslivet
Næringslivet er modpolen til åndslivets individualisme
– næringslivets område repræsenterer
økonomien og den udveksling
af behov – man kan sige, at her udleves
egoisme på en anden måde.
Her der tale om vores behovsopfyldelse.
I næringslivet skal der ideelt set herske
broderlighed, altså alle har hver sine behov,
som man kan hjælpe hinanden med
at få opfyldt. Pænere kan kapitalisme vel
ikke udtrykkes. Har man ophobet penge
skal de bruges til åndslivet.
Det gode næringsliv kan medvirke til at
give en fed kultur.
Næringslivet springer ikke i øjnene på en
skole. Men man kan sige, at som skoleorganisme
er man næringsliv for forældrene,
der har behov for at få undervist og
opdraget deres børn. Lærerne har behov
for at realisere et socialt og kreativt engagement
– og et behov for at ernære sig –
her kommer økonomien ind i Der er altså
et udvekslingsforhold. Vi har et produkt,
som det ikke er uvæsentligt at forældrene
kender - så sandt som dette produkt kan
beskrives. Hvis man ikke kender produktet
som andet end ”det er en kreativ skole”,
så må lærernes opgave være at få det
beskrevet. Det ministerielle krav om, at vi
nedskriver lærerplaner kan vi derfor nikker
vi ja til som en nødvendig opgave at
få gjort indadtil. Næringslivet i en skoleorganisme
kan ses som lærere i forhold til
forældre, skolen i forhold til friskoleloven.
Spørgsmål om begrænsningen i at opfylde
dette behov.
Følelse – Retsliv
Retslivets område afspejler fuldstændigheden.
Hvis vi opfatter frihed og broderlighed
som polariteter, som skal harmonisere
på den ene side åndslivets individuelle
egenart og næringslivet i dets ultimative
yderlighed som selvsøgende egoistiske,
da kan retslivets søgen mod lighed afveje
de to yderpunkter.
På retslivets område er den ideale fordring
altså, at der hersker lighed. Lighed
for loven kan man mærke, at de fl este
mennesker helt naturligt føler er et sandt
ideal. Men hvem laver loven?
Til skoleorganismens restliv hører alle aftale
og regler – inklusive brud på skrevne
som uskrevne love. Konfl ikter og konfl ikt-
håndteringskurser hører ligeledes hjemme
i denne del af den sociale organisme. Vi
kan blive inspireret af et konfl iktkursus og
lære bearbejde en optakt til konfl ikt ved
at indarbejde et socialt kodex, som for
eksempel girafsprog eller indsigt i konfl
ikttrappens trin.
Før lærerne går ind i deres klasser har
man i fællesskab fastlagt linier af pædagogisk
art og har aftaler indbyrdes om frikvarterers
længde og andet skemamæssigt.
Vores skole har ikke nedfældet så
mange regler – det er vanskeligt at blive
enige om formuleringer. Hvor rigid skal
man være på en skole? Vi har ikke engang
et fælles nedskrevet ordensreglement for
eleverne. Men vi har mundtligt formulerede
regler, som man kan tolke på bedste
måde i situationen.Vi har uddelegeret
regler til lærerne i deres egne klasser.
Men der kan være situationer, som kræver
klarhed i øjeblikket – hvis en elev gentagne
gange optræder ekstremt eller f.eks.
klatrer på salens tag. Af hensyn til overskridelser
af denne karakter har vi dog
formuleret regler for hjemsendelse.
Skolens ledelsesstruktur er også en del
af organismens hører også hjemme inden
for retslivets område. Alle lærerne
kommer jo med hver deres gode ideer til,