15:00 Fax 3965 5022 Mail - Vidar Skolen

04 : ET KÆRLIGHEDSDIGT
FUNDET
En blomst i skyggen
stod, hvor jeg gik,
med glans som stjerner,
som kvindeblik.
(Goethe)
Et kærlighedsdigt af Goethe
Udvalgt og kommenteret af Eva Maria Hauge Nørreskov, elev i 11. kl. Af Daniel Saví, 11. kl
I skoven monne
jeg ensomt gå,
intet i verden
jeg tænkte på.
En blomst i skyggen
stod, hvor jeg gik,
med glans som stjerner,
som kvindeblik.
Jeg tog om stilken,
da tyst det lød:
“Du véd, jeg visned,
hvis du mig brød.”
Jeg roden løsned
med muld og jord
og bar den hjem,
hvor selv jeg bor.
Forsigtig planted
jeg den igen,
så sødt den dufter
nu for sin ven.
Fra 100 Kærlighedsdigte fra mange lande.
I udvalg ved Tove Ditlevsen
Johann Wolfgang von Goethe:
Oversat af Hans S. Vodskov
Jeg har valgt dette digt af Goethe, fordi
jeg synes, at det på en meget fi n måde
beskriver det, som er en særligt god ting
ved Vidarskolen; der er plads til alle som
vi er, og vi får lov at vokse og blomstre
i lige de farver, som vi vil, og som passer
os bedst. Man må tage hele blomsten
med som den er, og ikke bryde den ved at
plukke den og lade roden visne i den mørke
jord, så bliver kærligheden blot stærkere.
■
”Platon bruger sin vante form, hvor han
fralægger sig ansvaret for den ”rette”
holdning eller sandhed, men lader det
være op til læseren at danne sin egen.”
Kærlighedens Væsen
– ifølge Platons SYMPOSION
Hermed et eksempel på historieundervisningen
i 10.klasse, hvor vi alle udover det
daglige stof i hovedfagstimerne skulle lave
en selvstændig opgave om et valgfrit emne.
Jeg valgte at skrive om Platons værk
Symposion, der er en fi losofi sk diskussion
af Eros, Erotikken, Kærligheden.
Symposion
Platons Symposion indtager en helt særlig
plads i hans forfatterskab. Det er på dansk
oversat fl ere gange og er også Platons mest
læste værk. Den oversættelse jeg bygger
mit referat og min analyse på er af Niels
Henningsen og udgivet på Det Lille Forlag.
Titlen ’Symposion (græsk syn- ‘sammen’
posis ‘drik’) hentyder til de drikkegilder,
som fandt sted i mændenes rum andron i
aristokratiske kredse i antikkens Grækenland
Der var normalt 10-20 deltagere, som
lå henslængt på venstre albue på løjbænke
som var stillet op langs væggene. Man
drak vin blandet med vand i en stor krater,
opstillet midt i rummet. I dannede kredse
var symposiet rammen om fremførelse af
poesi og retorik, og det blev et forum for
fi losofi ske diskussioner. Disse diskussioner
er temaet for Platons dialog af samme
navn. Dionysos (beruselse) og Afrodite
(viden) var de tilbedte guder, som man i
forbindelse med diskussionen og berusel-
sen brugte i sin retorik, idet der blandt
gæsterne foregik en heftig homoseksuel
bestræbelse, hvor den gamle “elskende”
bestræbte sig efter den unge “elskede”
(som ikke havde fået skæg endnu).
Fortællingen Symposion udspiller sig i
dramatikeren Agathons hjem i Athen omkring
år 416 f.v.t.
Denne Agathon har vundet en pris for et
stykke. han har skrevet.
PLATON : 05
Platon bruger sin vante form, hvor han
fralægger sig ansvaret for den ”rette”
holdning eller sandhed, men lader det være
op til læseren at danne sin egen. Fortælleformen
er en smule kringlet, da hele
denne samtale bliver refereret fra den unge
Apollodoron til sin ven Glaukon, Apollodoron
var dog ikke til stede ved selve
symposiet men har fået den genfortalt af
vennen Aristodemos som var til stede.
Platon bruger desuden Sokrates som sin
”fi losofi ske helt” til at klargøre sine egne
holdninger, eller er det Sokrates holdninger?
Dette er der udbredt uenighed om i
de faggrupper, der beskæftiger sig med
Platons værker, da der aldrig blev nedfældet
et ord på papir (så vidt vi ved) af Sokrates,
men at det var Platon der stod for
nedfældningerne af Sokrates visdom, såvel
som sin egen, dog stadig med Sokra-