15:00 Fax 3965 5022 Mail - Vidar Skolen

More documents

Recommendations

Info

Biodynamisk kvalitet... Ja tak, send mig: Weleda Image katalog Naturtekstil katalog Helios opskriftspostkort Helios folder om alternative sødemidler Navn: Adresse: Postnr.: By: Send kuponen i en lukket kuvert til: Dansk Helios, Østerskovvej 2, 7000 Fredericia eller kontakt os pr. mail eller telefon DIV06 www.biodynamisk-kvalitet.dk ... i en nøddeskal Helios – mer’ end mad Dansk Helios • Østerskovvej 2 • 7000 Fredericia tlf. 7595 4088 • helios@helios.dk • www.helios.dk Interview med overskolelærer Ole Petersen Af Helle Wilsted Goll Ole Petersen har en majmorgen taget sæde i 10. klasses elevtomme rum og er med sit venlige lune rede til at tage tråden op fra skolebladets vårnummer, hvor han beskrev Vidar Skolens nye ledelsesstruktur. For dér antydede han et par væsentlige par begreber, der kræver sit helt eget indlæg. Begreberne er social tregrening og selvforvaltning. Det kan lyde tanketungt, men er også levende skolehverdag. Den sociale tregrening Menneskets tre overordnede væsensled: tanke, følelse og vilje svarer til en social tregrening i vor fælles organisme, samfundet, og udfolder sig i denne skala som åndsliv (tanke), retsliv (følelse) og næringsliv (vilje). Udfoldelsen af den social tregrening ses oftest meget i kulturinstitutioner som vores skole for eksempel – i erhvervslivet stræber man inden for antroposofi ske socioøkonomi også efter at indarbejde en bevidsthed om denne struktur. Den sociale tregrening er et begrebsapparat, som Steiner har givet menneskeheden som en tankeøvelse, da han mente, at mennesket bør kende til tregreningen, før det står foran tærsklens vogter. *) For det er nødvendigt, at menneskeheden har et synligt udtryk for idéen om tregre- DEN SOCIALE TREGRENING : 035 Den sociale tregrening – og begrebet selvforvaltning ning for bedre at kunne forstå, hvorfor mennesket selv er et treleddet væsen, altså tanke følelse og vilje. Meningen med skolen som socialt projekt kommer ind her – det er en øvelse at se denne organisme som en treleddet organisation, hvor alle grene tilgodeses og samordner sig til hinandens bedste. Tanken – Kulturlivet – Åndslivet Vi får hver især - i bedste fald - vores tilskyndelser og visioner fra tanken. Tanken er tættest på det individuelle i os alle. Her har menneskets individualitet mulighed for at udtrykke sig. Tanken svarer i større skala til kulturlivets og åndslivets område. I åndslivet skulle der ideelt set gerne herske den samme frihed, som individet har med sin tanke. Historien viser os, hvilke fatale følger en begrænsning af åndslivet har for enkeltpersoner og samfundets udvikling som helhed. Det er rart at få prædikatet frihed ind over dette område! Lærerens metodefrihed ligger også inden for åndslivet – når han står inde i klassen er han eneansvarlige for undervisningen. Men når den enkelte lærer træder ud af klassen, skal han over for det samlede læ
036 : DEN SOCIALE TREGRENING DEN SOCIALE TREGRENING : 037 rerkollegium være rede til stå til ansvar over for den måde, han har udfoldet sin frihed på. Den foretrukne og selvfølgelige måde at arbejde på som lærer er som ene lærer. Det er naturligvis straks sværere når to lærere skal arbejde sammen og begge agerer individuelt, i frihed ud fra sig selv. Det kræver gensidig respekt. Ligesom de ideer, en lærer måtte have, men som han ikke selv kan realisere alene, er han/hun af at andre vil udføre. Hvis ikke - så falder de. At kunne virke frit ud fra sin frie tanke er princippet for at impulsen kan komme gennem individet. Kvaliteten heraf ligger også i lærerens egen skolingsvej – man må forudsætte en fortløbende esoterisk skolingsvej – men der er en frihed til vor langt, man vil gå ad denne vej. På det store skoleplan – friskolen – har der hidtil hersket forståelse af for dette åndslivets frihedsområde. Med ved den seneste lovgivning indsnævrer lovgiverne dette og kræver både prøver ved gymnasieansøgning og skærpet ministerielt tilsyn, fordi vi har valgt eksamen fra som pædagogisk evalueringsmiddel. Man har ikke villet vurderet skolens resultater i form af udgåede elevers færdigheder i vi- dereuddannelsessystemet – ikke ladet læreren stå til ansvar for sin undervisning– men postuleret på centralistisk vis at afprøvning er det eneste acceptable evalueringssystem. Exit undervisningsfrihed. Vilje – Behov - Næringslivet Næringslivet er modpolen til åndslivets individualisme – næringslivets område repræsenterer økonomien og den udveksling af behov – man kan sige, at her udleves egoisme på en anden måde. Her der tale om vores behovsopfyldelse. I næringslivet skal der ideelt set herske broderlighed, altså alle har hver sine behov, som man kan hjælpe hinanden med at få opfyldt. Pænere kan kapitalisme vel ikke udtrykkes. Har man ophobet penge skal de bruges til åndslivet. Det gode næringsliv kan medvirke til at give en fed kultur. Næringslivet springer ikke i øjnene på en skole. Men man kan sige, at som skoleorganisme er man næringsliv for forældrene, der har behov for at få undervist og opdraget deres børn. Lærerne har behov for at realisere et socialt og kreativt engagement – og et behov for at ernære sig – her kommer økonomien ind i Der er altså et udvekslingsforhold. Vi har et produkt, som det ikke er uvæsentligt at forældrene kender - så sandt som dette produkt kan beskrives. Hvis man ikke kender produktet som andet end ”det er en kreativ skole”, så må lærernes opgave være at få det beskrevet. Det ministerielle krav om, at vi nedskriver lærerplaner kan vi derfor nikker vi ja til som en nødvendig opgave at få gjort indadtil. Næringslivet i en skoleorganisme kan ses som lærere i forhold til forældre, skolen i forhold til friskoleloven. Spørgsmål om begrænsningen i at opfylde dette behov. Følelse – Retsliv Retslivets område afspejler fuldstændigheden. Hvis vi opfatter frihed og broderlighed som polariteter, som skal harmonisere på den ene side åndslivets individuelle egenart og næringslivet i dets ultimative yderlighed som selvsøgende egoistiske, da kan retslivets søgen mod lighed afveje de to yderpunkter. På retslivets område er den ideale fordring altså, at der hersker lighed. Lighed for loven kan man mærke, at de fl este mennesker helt naturligt føler er et sandt ideal. Men hvem laver loven? Til skoleorganismens restliv hører alle aftale og regler – inklusive brud på skrevne som uskrevne love. Konfl ikter og konfl ikt- håndteringskurser hører ligeledes hjemme i denne del af den sociale organisme. Vi kan blive inspireret af et konfl iktkursus og lære bearbejde en optakt til konfl ikt ved at indarbejde et socialt kodex, som for eksempel girafsprog eller indsigt i konfl ikttrappens trin. Før lærerne går ind i deres klasser har man i fællesskab fastlagt linier af pædagogisk art og har aftaler indbyrdes om frikvarterers længde og andet skemamæssigt. Vores skole har ikke nedfældet så mange regler – det er vanskeligt at blive enige om formuleringer. Hvor rigid skal man være på en skole? Vi har ikke engang et fælles nedskrevet ordensreglement for eleverne. Men vi har mundtligt formulerede regler, som man kan tolke på bedste måde i situationen.Vi har uddelegeret regler til lærerne i deres egne klasser. Men der kan være situationer, som kræver klarhed i øjeblikket – hvis en elev gentagne gange optræder ekstremt eller f.eks. klatrer på salens tag. Af hensyn til overskridelser af denne karakter har vi dog formuleret regler for hjemsendelse. Skolens ledelsesstruktur er også en del af organismens hører også hjemme inden for retslivets område. Alle lærerne kommer jo med hver deres gode ideer til,
Page 1 and 2: Vidar Skolen Rudolf Steinerskolen i
Page 3 and 4: 04 : ET KÆRLIGHEDSDIGT FUNDET En b
Page 5 and 6: 08 : SKÆLDUD SKÆLDUD : 09 ”...
Page 7 and 8: Naturmaling og Farver fra Striim &
Page 9 and 10: 016 : EN PORT IND TIL SKOLENS ÅND
Page 11 and 12: 020 : INTERVIEW MED BO MADSEN Der e
Page 13 and 14: der kræves: penge til rejsen (og m
Page 15 and 16: I disse dage arbejder jeg som skole
Page 17: 032 : HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? ”Hv
Page 21 and 22: 040 : OPSLAGSTAVLEN Har du glemt di

15:00 Fax 3965 5022 Mail - Vidar Skolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?