15:00 Fax 3965 5022 Mail - Vidar Skolen

More documents

Recommendations

Info

018 : INTERVIEW MED BO MADSEN INTERVIEW MED BO MADSEN : 019 ”... personligt har jeg ikke den store hang til karmaovervejelser og fordybelse i englehierarkier ... det er ved det sanseiagttagende, at jeg spontant griber fat.” Interview med Bo Madsen, klasselærer for 8. kl. Af Helle Wilsted Goll Bo Madsen og 8. klasse står for at skulle tage afsked med hinanden - overskolen kalder på de unge, og Bo går klasselærertraditionen tro på et års orlov for at lade op til et nyt kapitel i sin lange lærergerning, der begyndte i 1986. Allerede nu kan Vidar Nyt afsløre, at 1. klasse anno 2007 ikke skal bookmake på at få sindige, erfarne og fagligt stærke Bo som harmonisk og humoristisk ankermand, for da begynder sønnen Anders sin skolegang. Datteren Asla går for øvrigt i dette års 1. kl., en bonusdatter Pernille er snart færdig med 12.klasse – og hustru Lene er leder af Vidar Skolens børnehave. Så med de rødder skal der nok blive lejlighed til at møde Bo i skolegården også i året fremover! Hvad bragte dig i kontakt med antroposofi en? Det var faktisk en ven, Tommy Rasmussen, som jeg var i bofællesskab med. Han gik på lærersemninariet Audonicon i Skanderborg, og fortalte os ordret om alt det han havde hørt og oplevet i ugens løb. Det var spændende – og helt uforståeligt. Jeg var interesseret i yoga allerede som 19-20 årig og søgte min åndelige vej. I ’82-’83 rejste jeg rundt Indien i et helt år for ”at se på guruer” – alle var spændende, men det var ikke rigtigt noget. Da jeg kom hjem var jeg arbejdsløs, men havde fuldt op at gøre alle ugens syv dage som svømmetræner for et elitehold på konkurrenceniveau. Tommy blev færdig på som lærer – og i maj vi var en 3-4 stykker der tog ned til Audonicon til hospitation. Der fortalte Knud Sandberg om meditation – og samme dag blev jeg optaget på steinerlæreruddannelsen. Der var i øvrigt otte fra dét bofællesskab, som blev inspireret af Tommy til at gå den vej! September ’84 begyndte jeg så på læreruddannelsen og i ’86 var jeg færdig. I min seminarietid ville faktisk jeg slet ikke være lærer, selvom jeg altid beskæftiget mig med undervisning og har undervist i svømning siden mit 12. år og dér haft alle aldersgrupper som elever - også pensionister. Det var den åndelige skoling som havde min interesse. Jeg var meget optaget af eurytmi og sprogformning - også i fritiden. Vores hold satte en forestilling op! Men Vidar Skolen havde sendt spejdere ud for at se efter nye lærerkræfter og én af skolens gamle lærer Jørgen Nielsen talte med Holger Mellerup - man henvendte sig til mig med tilbuddet om at blive 1.klasses lærer. 1 Jeg havde mange betænkeligheder – og svarede ikke straks. Ved samtalen fortalte jeg om alt det, jeg ikke kunne; jeg kunne ikke synge, ikke tysk, ikke spille noget instrument. Det var de ligeglade med. Så fl yttede jeg til Sjælland, blev klasselærer og måtte på ren potentiale fi nde min vej. Jeg gav mig til at øve på alt dét, jeg ikke var god til. Gik på sprogkurser, tog sangundervisning i 7 år. Som ungkarl lavede jeg stort set ikke andet at fordybe mig i lærergerningen. Det har været fantastisk udfordrende at skulle sætte sig ind i så mange områder. Jeg har altid været glad for alle fag – hele denne bredde, og de alle sammenhænge man derved komme til at se. Har du yndlingsfag? Neeej. Men historie og geografi – det er nu rigtig gode fag! Bliver du stadig inspireret af Rudolf Steiners tanker? Jeg har læst Steiners foredrag – også de pædagogiske – et hav af gange. Hver gang ser jeg hans tanker på en anden måde. Steiner talte til inspiration. Hans foredrag er ikke skrevet ned for at antroposofi en skal være dogmatisk lagt fast. Men derimod være en kontinuerlig, evig inspirationskilde. Hvilket af de syv væsensled forbinder du dig personligt med? Jeg er ret iagttagende og læser bøger i denne retning. Men jeg har også både trangen til at søge indsigt i de højere åndelige verdener. Jeg ser mig som aktivt handlende. Jeg har med interesse læst om Steiners menneskebillede bl.a. for at kunne relatere mine iagttagelser til dette. Men personligt har jeg ikke den store hang til karmaovervejelser og fordybelse i englehierarkier. De dimensioner – er jeg klar over eksisterer. Men det er ved det sanseiagttagende jeg spontant griber fat. Giver Steinerskolen noget særligt til vores børn? Vi tager udgangspunktet i, hvad man kan iagttage hos det enkelte barn og udvikler det potentiale som vi ser ligger i dem hver især. Vi prøver at ”se” børnene allerede i 1. klasse. Prøver at forstå, hvem de er, og hvad de indeholder, holder øje med ”det”, vi ser i dem, og lader dem udvikle sig i deres retning. På et tidspunkt (måske i 10. Måske i 12. Eller, når de fylder 23) så forstår man det man så i 1. kl. Og måske ikke rigtig forstod. Vi respekterer den enkelte og presser dem ikke ned i en skabelon, så de skal kunne noget bestemt på samme tid alle sammen. De får mulighed for at udvikle sig på deres egne præmisser og udvikle dét talent de har fået åbenlyse evner for i et roligt og adstadigt tempo. Børnene bliver ikke konforme, men sig selv. Dét vi giver i undervisningen har altså mere dybde end dét, man ser på overfl aden som almindelig faglighed og opgaver. Hvad kan man bruge et sabbatår til? Efter mit første klasselærerforløb var min holdning, at jeg sagde farvel til skolelivet. Jeg tog til Bonn og tog en uddannelse som massør ved Margrethe Hauschka Skolen, en massageform som var udviklet af Ita Wegman, der var en del af Steiners inderkreds. Hun var da urgammel, langt oppe i 80’erne. Det er en oliemassage som har udgangspunkt i det antroposofi ske menneskebillede. Modsat andre former for massage bruger man levitationskræfterne – æterkræfterne, der løfter op i modsætning til andre massagerformer hvor det er tyngdekraften, jordiske kræfter der bruges. Ved hjælp af rytmiske strygninger og sugende greb bevæges væskelegemet i kroppen, der jo er bærer af æterlegemet. Dette sætter gang i vædskelegemet, det er væsentligt, da. vi jo består af 75% væske. Her fandt jeg ny antroposofi sk inspiration i det handlende. Man er desuden meget fokuseret på det enkelte individ – hvor man som lærer til daglig skal være meget all round og bred i forhold til hele klassen. Selvfølgelig tager sig af hver enkelt, men ikke i detaljen. Som klasselærer skal man ikke være terapeutisk behandlende, dét kræver sin egen uddannelse og dét har vi fagligt kyndige folk til på skolen, heileurytmist Aksel Bloch og skolepsykologen. Nu har jeg er blevet optaget på en diplomuddannelse i ledelse ved CVU.
020 : INTERVIEW MED BO MADSEN Der er behov for, at vi som lærere uddanner os i alle mulige ting, da vi er en selvforvaltende skole. Der er stadigt fl ere ting, vi skal tage stilling til offi cielt, i forhold til forældre, den pædagogiske ledelse og kollegialt. Så færdighederne som leder er der behov for. Jeg selv været med i skolens konference- og ledelsesgruppe de sidste 10 år Hvad giver dig personlig sindsro og vækst? Meditation og mentale, sjælelige øvelser. Det er jo individuelt, hvad der skal til – man skal fi nde sin egen måde at gøre det på. En gammel norsk kæmpe og åndelig vejleder, Jørgen Schmidt, har inspireret mig og selvfølgelig Steiners Hvordan man opnår viden om de højere verdener. 2 Naturen er også en kilde til ro. Jeg kan fi nde en ro i at luge ukrudt. Bare et lille hjørne ad gangen. Hver dag hele året går jeg ud i haven, når jeg kommet hjem fra skole. Det er en stor have med blomster og frugttræer. Jeg er også begyndt at lytte til fuglestemmer – der er mange fl ere fuglearter i vores egn, end jeg troede. Jeg forsøger at lære skille dem fra hinanden ud far en cd med fuglestemmer. Jeg har hold på det endnu. Det kommer - bare rolig! Så er der selvfølgelig også familielivet! Det er en stor ting! Er det hårdt at være klasselærer? Ja, det er forholdsvis hårdt . I 1. klasse skal man forme det rytmiske, æterkræfterne og gøre ting. Ved at gøre ”taler” vi til deres børnenes vilje, for netop på dette alderstrin er vi viljesmennesker. Det er en hård proces, som kræver mange viljeskræfter af læreren. Man går som lærer og klasse også ind i en proces; man skal kunne blandes, og læreren skal blive ét med sin klasse. Det er hårdt at komme ind i den strøm. Men det faglige er jo ikke vanskeligt de første år. I 1. klasse vægter man altså det gørende for at tilfredsstille den udvikling. Senere fra 6. kl. begynder man at ”tale ” mere til hovedet, for på dette alderstrin begynder de så småt bevidst at kunne danne begreber. I mellemskolen ligger indsatsen i at gøre stoffet skal gøres vedkommende. Der meget forberedelse, når børnenes udvikling kræver forøget faglighed. Man har længe været eet med klassen, men nu begynder puberteten og da skal man gå ind og forstå børnene på ny for at undgå selv at gå ned med fl aget. Kan du beskrive dine glæder som lærer? Det er at være sammen med børn, unge, forældre og kolleger. Det er et meget in- spirerende arbejdsfællesskab, der også giver mulighed for personlig udvikling – for ens arbejde bliver aldrig monotomt. Der sker noget nyt hver dag, og det er interessant, om ens forberedelse fungerer sådan som klassen nu måtte have det denne dag. På dén måde kan man nå hinanden, lærer og elever. Det er en alvorlig sag at være klasselærer – og en STOR glæde. Der er nye udfordringer at tage fat på hele tiden – også fagligt. Man skal bare tage en dag ad gangen. Man forsøger selvfølgelig at danne sig et overblik over, hvor vi skal hen – når man bliver mere erfaren er det lettere. Vidar Skolen har været et godt sted at være – jeg har haft mulighed for at gøre, hvad jeg gerne ville. Frem til 5. og 6. brugte jeg selv at have mindre opdeling mellem fagtimerne – jeg fulgte klassens rytme – ikke skemaplanens. Vi holdt pauser, når klassen havde brug det og undgik desuden al den spiltid med at vente på, at alle kommer ind fra frikvarter og fi nde pladser o.s.v. Til gengæld havde vi en times middagspause. Det pilotprojekt projekt, som man også kender fra andre skoler, har jeg gerne ville sprede ud til hele skolen – så vi har indført længere middagspause, og alle har nu INTERVIEW MED BO MADSEN : 021 3/4 time, så børnene kan nå både at spise stille og roligt, få tøj på og få leget. Kan du nævne nogle gode ord i citat, som har betydet noget for dig? • Læreren skal være et initiativrigt menneske i det helt store og i det allermindste. • Læreren skal være et menneske, som har interesse for alt i verden og alt menneskeligt. • Læreren skal være et menneske, som aldrig slutter et kompromis med det usande i sit indre. • Læreren må ikke tørre ind og ikke blive sur. (Citat af Rudolf Steiner Metodisk-didaktiske foredrag 1919.) ■ 1 Hovednavn i dansk steinerpædagogik bl.a. forfatter til en letlæst indføring i Steiners pædagogik Forår i skolen, Falk Magnussens Forlag. 2 Jørgen Smit har skrevet Skoleringsvei og livspraksis, Veien til en ny bevissthet, Meditasjon og Kristus-erfaring
Page 1 and 2: Vidar Skolen Rudolf Steinerskolen i
Page 3 and 4: 04 : ET KÆRLIGHEDSDIGT FUNDET En b
Page 5 and 6: 08 : SKÆLDUD SKÆLDUD : 09 ”...
Page 7 and 8: Naturmaling og Farver fra Striim &
Page 9: 016 : EN PORT IND TIL SKOLENS ÅND
Page 13 and 14: der kræves: penge til rejsen (og m
Page 15 and 16: I disse dage arbejder jeg som skole
Page 17 and 18: 032 : HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? ”Hv
Page 19 and 20: 036 : DEN SOCIALE TREGRENING DEN SO
Page 21 and 22: 040 : OPSLAGSTAVLEN Har du glemt di

15:00 Fax 3965 5022 Mail - Vidar Skolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?