Planlægningsmodeller til skovdrift med nye ... - Naturstyrelsen

Planlægningsmodeller til skovdrift med nye administrative rammebetingelser
Peter Tarp (red.)
Finansieret af Produktudviklingsfonden, Skov & Naturstyrelsen, j.nr. SNS-091-00040
Afdelingen for Økonomi, Politik og Driftsplanlægning
Skov & Landskab
Det Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
2007

Forord
Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med projektet: ”Planlægningsmodeller til skovbrug under
nye administrative rammebetingelser” på afdelingen for Økonomi, Politik og Driftsplanlægning,
Skov & Landskab (S&L), Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Projektet er
finansieret af Produktudviklingsfonden, som administreres af Skov- og Naturstyrelsen (SNS), og
det består af et forprojekt med en varighed på ca. et halvt år. Det forventes, at projektet videreføres i
form af et ph.d.-projekt som en del af en sammenhængende forsknings- og udviklingsindsats med
det formål at understøtte nye planlægningsmodeller til bæredygtig skov- og
naturressourceplanlægning.
Følgende personer takkes for råd, vejledning og tilvejebringelse af informationer i
forbindelse med gennemførelse af projektet:
Forstfuldmægtig Jørgen Skyum (SNS)
Forstfuldmægtig Merethe Morsing (SNS)
Forstfuldmægtig Anna Thormann (SNS)
Projektleder Jan Thorn Clausen (Orbicon)
Skovfoged Bent Jensen (Orbicon)
Direktør Klaus Wunsch (KW-Plan)
Forstkandidat Mikkel Holmstrup (Dansk Skovforening)
Skovrider Torsten Hansen (Dansk Skovdyrkerforening)
Følgende personer i Afdelingen for Økonomi, Politik og Driftsplanlægning, Skov &
Landskab har bidraget til rapporten:
Forskningsassistent Ulrik Nielsen
Professor, afdelingsleder Bo Jellesmark Thorsen
Lektor Niels Strange
Lektor Peter Tarp
ii

INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD ................................................................................................................................................................ II
1 INDLEDNING......................................................................................................................................................... 1
1.1 PROBLEMFORMULERING................................................................................................................................... 1
1.2 FORMÅL ........................................................................................................................................................... 1
1.3 METODE ........................................................................................................................................................... 2
1.4 INTERVIEWS ..................................................................................................................................................... 2
1.5 AFGRÆNSNING ................................................................................................................................................. 2
2 DEFINITIONER OG BEGREBER....................................................................................................................... 3
3 PLANLÆGNINGSSYSTEMER............................................................................................................................ 4
3.1 GENEREL BESKRIVELSE AF PLANLÆGNINGSMODELLER .................................................................................... 5
4 PLANLÆGNINGSPROCESSEN.......................................................................................................................... 7
4.1 PLANLÆGNING SOM PROCES............................................................................................................................. 8
5 SKOVPLANLÆGNINGENS HISTORIE .......................................................................................................... 10
5.1 ORDNET SKOVBRUG ....................................................................................................................................... 10
5.2 PLANLÆGNING I BØLGER................................................................................................................................ 11
5.3 SKOVMODELLERNES HISTORIE ....................................................................................................................... 12
6 NUVÆRENDE PLANLÆGNING ...................................................................................................................... 14
6.1 NYE TEKNOLOGISKE UDVIKLINGER ................................................................................................................ 14
6.2 AKTØRERE I DANSK SKOVPLANLÆGNING. ...................................................................................................... 16
7 PLANLÆGNING I NYE RAMMER.................................................................................................................. 17
7.1 ET NYT PLANLÆGNINGSPARADIGME............................................................................................................... 17
7.2 BÆREDYGTIGHED........................................................................................................................................... 17
7.2 FLERKRITERIEBESLUTNINGSMETODER ........................................................................................................... 17
7.4 INTERESSENTINDRAGELSE.............................................................................................................................. 17
8 STATUS OVER PLANLÆGNINGSSYSTEMER I DANMARK.................................................................... 19
8.1 PROTEUS ........................................................................................................................................................ 19
8.2 PLANKAT OG PC-KORT ............................................................................................................................. 21
8.3 LAND-INFO..................................................................................................................................................... 23
8.4 SKOVØKONOMISK TABELVÆRK (SØK)........................................................................................................... 26
8.5 MODELLER ANVENDT I FORSKNING OG UNDERVISNING.................................................................................. 27
9 STATUS OVER PLANLÆGNINGSSYSTEMER I UDLANDET................................................................... 29
9.1 SVERIGE ......................................................................................................................................................... 29
9.2 FINLAND......................................................................................................................................................... 30
9.3 NORGE ........................................................................................................................................................... 33
10 NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE BEHOV I DANSK SKOVPLANLÆGNING........................................ 34
11 DISKUSSION/KONKLUSION............................................................................................................................ 37
12 PERSPEKTIVERING .......................................................................................................................................... 39
12.1 FREMTIDIG PLANLÆGNING PÅ KORT SIGT ....................................................................................................... 39
12.2 FREMTIDIG PLANLÆGNING PÅ LANG SIGT....................................................................................................... 40
13 LITTERATURLISTE .......................................................................................................................................... 41
BILAG 1 .......................................................................................................................................................................... 45
BILAG 2 .......................................................................................................................................................................... 50
iii

BILAG 3 .......................................................................................................................................................................... 54
BILAG 4 .......................................................................................................................................................................... 58
BILAG 5 .......................................................................................................................................................................... 60
iv

1 Indledning
Skovplanlægning har traditionelt været karakteriseret ved at være en syntese af en lang række
fagområder som f.eks. skovdyrkning, taksation, skovøkonomi, skovpolitik, planlægningsteori og –
metode, biometri og vækstmodellering, jordbundslære, vedteknologi, skovteknologi,
plantefysiologi, planteanatomi, planlægningslovgivning m.fl., og har i dag udviklet sig til at
understøtte bæredygtig skovdrift knyttet til økologiske, sociale og økonomiske mål. Områdets
mangfoldige emner gør, at driftsplanlægning kan være en krævende og dyr disciplin, hvorfor der
løbende stilles krav til effektivisering af de processer og forbedring af de værktøjer, der anvendes i
driftsplanlægningen.
Ekstensivering af det danske skovbrug, bl.a. pga. faldende råtræpriser, har medført en
reduktion af både praktiske og administrative medarbejdere og øget brug af entreprenører og
konsulenter. I denne proces er der også sket en sammenlægning af en del skovdistrikter.
I entreprenør- og konsulentbranchen sker der en udvikling hen imod større
operationelle enheder. F.eks. er det ikke ualmindeligt, at en fuldmægtig i konsulentbranchen har et
geografisk område på over 10.000 ha. Der ses endvidere en tendens til funktionsopdeling af både
entreprenør- og konsulentvirksomheder. F.eks. kan en konsulent være ansvarlig for et bestemt
forretningsområde inden for en region.
Igennem det seneste årti er der sket et fald i råtræpriserne. Inden for de seneste
måneder har nåletræpriserne dog været kraftigt stigende (op til 60 %). Hvis prisstigningerne også
spreder sig til løvtræ, vil det kunne få en kraftig effekt på administrationen og driften af de danske
skove.
1.1 Problemformulering
Det kan være værdifuldt at bevare et virksomt og effektivt planlægningsberedskab i en periode med
lave priser til understøttelse af mulighederne for at udnytte gevinstmulighederne, når priserne er
blevet forøget. Strukturændringer i skovadministrationer, og øget fokus på flersidige værdier og
inddragelse af interessenter, skaber udfordringer, som kan vise sig problematiske at løse med den
nuværende viden, og de værktøjer der er til rådighed.
Ovenstående har, sammen med overgangen til naturnær skovdrift i statsskovene, og en
del af de private skove, skabt et behov for at undersøge mulighederne for udvikling af et nyt
planlægningsparadigme og nye metoder og modeller til dansk skovbrug.
1.2 Formål
Det er vigtigt, at dette projekt bidrager til bibeholdelse og gerne forbedring af
planlægningskompetence i dansk skovbrug, som kan understøtte skovadministration og –drift, f.eks.
i en situation hvor stigende priser stimulerer til intensivering af administration og drift. Det
overordnede formål med projektet er at beskrive status for anvendelse af skovplanlægningsmetoder
og –modeller i dag og at undersøge de perspektiver, der er knyttet til egentlig udvikling af nye
metoder og modeller. Sidstnævnte kan gennemføres inden for rammerne af et eller to ph.d.projekter.
Forprojektet udføres som en status over og redegørelse for behov for udvikling af nye
skovplanlægningsmodeller og -metoder til dansk skovbrug. Behovet afdækkes både på kort og lang
sigt, men med hovedvægt på kort sigt (op til 10 år), og der skal tages udgangspunkt i det nuværende
datagrundlag og en videreudvikling af eksisterende planlægningsmodeller. I forhold til naturnær
skovdrift betyder det hovedvægt på modeller til brug for konverteringsfasen.
1

Indledning
Resultatet skal være retningsvisende i forhold til det efterfølgende ph.d.-projekt og indeholde status
over de nuværende planlægningsmodeller i dansk skovbrug samt erfaringer fra udlandet. I den
forbindelse søges det at behandle emner relateret til følgende spørgsmål:
− Hvilke planlægningsværktøjer bruges på nuværende tidspunkt i Danmark?
− Hvilke behov og ønsker er der til nye planlægningsmetoder og modeller?
− Hvilke erfaringer fra udlandet kan inddrages i udviklingen af nye metoder og modeller i
Danmark?
For at kunne sætte den nuværende situation i perspektiv er der udarbejdet en historisk gennemgang
samt en vision for de fremtidige muligheder inden for skovplanlægning.
1.3 Metode
Gennem litteraturstudier og interviews med relevante personer, er de nuværende
planlægningsværktøjer i dansk skovbrug beskrevet. Der er gennemført erfaringsopsamling fra
udlandet gennem litteraturstudier og deltagelse i en konference. Hovedvægten en lagt på de
skandinaviske lande.
1.4 Interviews
De indledende interviews omkring de danske planlægningssystemer Proteus, PLANKAT og
LandInfo blev foretaget som ustrukturerede kvalitative interviews. Der blev udfærdiget en
dagsorden til hvert interview byggende på samme spørgeramme, men tilpasset til det enkelte
interview. Der blev anvendt en diktafon og taget notater. Efterfølgende blev der skrevet referat, som
blev tilsendt de interviewede, som dermed fik muligheden for at kommentere og rette i referatet.
Disse referater ses i bilag 1-4.
1.5 Afgrænsning
Juletræs- og pyntegrøntdyrkning er en væsentlig indtægtskilde for mange skovdistrikter. Derfor er
planlægning heraf også vigtig. Da juletræsdyrkning dog adskiller sig fra almindelig skovdyrkning
på en række områder, bl.a. omkring naturnær drift og ekstensivering, er det af tidsmæssige årsager
valgt ikke at behandle emnet i denne rapport.
Der er i rapporten ikke lagt stor vægt på vurderinger af, hvilke planlægningssystemer
der er bedre end andre. En sådan vurdering ville kræve en stor indsigt i de bagvedliggende forhold
og den økonomi, der ligger til grund for udviklingen af de enkelte planlægningssystemer. Der er
alene foretaget beskrivelser, hvor det er søgt at danne et bredt indblik i hvert system og fremhæve
specielle funktioner, således at den samlede viden der er akkumuleret, dækker så mange tilgange og
metoder som muligt.
2

Definitioner og begreber
2 Definitioner og begreber
På grund af emnets bredde er en klar definition af en række begreber til brug i en systematisk
beskrivelse af planlægningsværktøjer, -systemer og –modeller præsenteret nedenfor. De følgende
definitioner er forsøgt anvendt i denne rapport, men det skal understreges, at der i mange tilfælde
ikke kan drages klare grænser imellem de enkelte definitioner.
Skovplanlægningssystem:
(Computer-) system til planlægning for skov- og naturområder. F.eks. Proteus, LandInfo og KW-
Plans PLANKAT, PC-Kort m.fl.
Skovplanlægningsmodul:
En del af et skovplanlægningssystem som udfylder en funktion på et overordnet niveau: F.eks. kort-
, hugst- og tyndings-, pris- og omkostnings-, tilvækst-, afsætnings-, budget-, regnskabs- eller
optimerings-/flerkriteriemodul.
Model:
En model er en abstraktion af et virkeligt system.
Skovplanlægningsmodel:
En del af et skovplanlægningssystem som efterligner en virkelig tilstand eller begivenhed. F. eks.
træers vækst. I skovbrug anvendes somregel tabellariske eller matematiske modeller, men det er
muligt at udtrykke disse grafisk og ved brug at 3D-animation. Modeller består oftest af flere submodeller.
Skovplanlægningsmodeller kan dog også være kvalitative beskrivelser af f.eks. kultur-
, hugst- eller konverteringsmodeller.
Simulering:
Simulering i forbindelse med skovplanlægning er blevet defineret af en række forfattere (cf:
Sørensen 1991). Som eksempel kan nævnes Buongiorno & Gilless (1987) som angiver følgende
definition: ”Simulation can be described as the process of developing a model of a real system and
conducting experiments with it” (Buongiorno & Gilless 1987 p. 187). Der skal altså foretages flere
beregninger, som evalueres.
Program:
Et program er i denne rapport et computerprogram, som under afvikling fungerer som et værktøj i
planlægningsprocessen. Et planlægningssystem eller enkelte moduler kan bestå af et eller flere
programmer, som ofte er helt eller delvist integrerede.
Planlægningsparadigme:
Et paradigme kan betegnes som et mønster eller en model for, hvordan et system opfattes. Et
planlægningsparadigme er altså et overordnet mønster, som planlægningsprocessen følger.
Planlægningsproces:
Planlægningsprocessen er et udtryk for den række af aktiviteter, der udføres i forbindelse med f.eks.
års- eller periodeplanlægning. Planlægningsprocessen kan f.eks. bestå af: Registreringer,
fremskrivninger, hugst- og kulturplanlægning og budgettering.
3

Definitioner og begreber
3 Planlægningssystemer
Motivationen for skovplanlægning er knaphed af de ressourcer som skoven leverer. For at kunne
forudsige udnyttelsesmulighederne af ressourcerne er det nødvendigt at anvende en model til at
efterligne det system, som skoven udgør i virkeligheden.. Til beskrivelse af skoven som et system
anvendes i traditionel periodisk skovplanlægning som udgangspunkt en planstruktur, der indeholder
hovedpunkterne skitseret i boks 4.1.
Boks 4.1: Klassisk struktur i skovplanlægning.
1) Ejendommens almindelige beskrivelse
a. Areal, ejer, administration, historie, klima, jordbund, div. udpegninger, fredninger m.v.
2) Driftsformål
a. Strategiske, taktiske og operationelle mål.
b. Økologiske, sociale og økonomiske mål.
c. Kort- og langsigtede mål.
3) Teknisk status
a. Skovinddeling.
b. Bonitering.
c. Træarts- og aldersklassefordeling (areal og volumen).
d. Bevoksningsfaktorer: Højde, diameter, volumen, stamtal, grundflade.
4) Økonomisk status
a. Sortimentsfordelinger, salgspriser og omkostninger, netto-på-rod-priser,
omsætningsbalancer, jordværdier, venteværdiberegninger og træartsafhængige
kapacitetsomkostninger.
b. Træartsuafhængige kapacitetsomkostninger.
5) Generelle plandispositioner
a. Omdriftsaldre, kulturmodeller, hugst- og plejemodeller, træartsfordeling.
6) Specifikke plandispositioner
a. Budgetter i form af areal, volumen og dækningsbidrag for:
i. Foryngelseshugst.
ii. Tynding.
iii. Kulturetablering og –pleje.
7) Vurdering af planen, inklusive internt resultat, alternativer og følsomhedsanalyse.
Forskellige planlægningsystemer vil være i stand til at løse et større eller mindre antal opgaver, der
er knyttet til forskellige punkter i planstrukturen ovenfor. Driftsplanen er ofte opdelt i strategiske,
taktiske og operationelle mål. Disse kan opfattes som en rammer for de forskellige typer af
planlægning som illustreret i figur 4.1
Strategisk
Taktisk
Operationel
Figur 4.1: Strategisk, taktisk og operationel rammeplan (modificeret efter Helles & Tarp 2006).
4

Planlægningssystemer
Strategiske mål er ofte uden tidshorisont, og de kan være kvalitative. Operationelle mål er
kvantificerede, lokaliserede og tidsfastsat. Taktiske mål er kvantificerede og ofte knyttet til periode-
og driftsklasse-/aldersklassebetragtninger (Helles & Tarp 2006). Målene skal generelt være
realistiske, gennemførlige og opfylde lovgivningens krav.
På baggrund af driftsformålet og ejersituationen er det nødvendigt at fastlægge en
vægtning mellem langsigtet periodeplanlægning og korttidsplanlægning. Langsigtet planlægning
omfattende et antal årtier er oftest nødvendig pga. den lange produktionstid knyttet til
vedproduktion og andre goder og serviceydelser fra skov- og naturressourcer. Denne
planlægningstype gennemføres ofte ved brug af stratificerede modeller baseret på
aldersklasseinddeling.
Korttidsplanlægning er inden for skovplanlægning synonymt med årsplanlægning.
Årsplanlægning udføres som såkaldt arealplanlægning, hvor beslutningsvariable repræsenteres ved
bestemte aktiviteter på konkrete arealer – i modsætning til den aggregerede arealrepræsentation i
stratificerede langtidsmodeller. Ofte er der behov for en kombination af korttids- og
langtidsplanlægning, hvor vægtningen af de to typer af planlægning bestemmes af situationen.
Langtidsplanlægningen er ofte knyttet til virksomhedens mission, vision og strategi og
korttidsplanlægningen til operationelle mål og driftskontrol.
3.1 Generel beskrivelse af planlægningsmodeller
Skovplanlægningen foregår som en proces, hvor forskellige værktøjer eller modeller anvendes i en
eller flere dele af processen. Modeller kan indgå i forskellige faser i processen, og karakteriseres og
kategoriseres efter en række egenskaber og kriterier. Den type modeller der typisk anvendes i
skovplanlægning er matematiske modeller og modeller til visualisering bl.a. vha. kort. Det er i det
følgende forsøgt at beskrive disse modellers egenskaber i en hierarkisk opbygning med det formål
at skitsere de mulige fokusområder og gøre opmærksom på til- og fravalg, som man implicit eller
eksplicit gør ved opbygningen af en model.
Overordnet tilgang
Modellering af skov- og naturressourcer kan tage udgangspunkt i mange forskellige tilgange. En
hovedopdeling kan tage udgangspunkt i to ekstremer: Empiriske modeller og proces-modeller.
Empiriske modeller bygger på historiske målinger og bruger disse til at forudsige fremtidig vækst.
Proces-modeller bygger på mere eller mindre komplekse modeller, der repræsenterer de
biogeokemiske, fysiologiske, og hydrologiske processer, der styrer væksten af vegetationen
(Johnsen et.al. 2001).
Formål
Formålet med en model bør altid udtrykkes eksplicit for at sikre, at den ikke brugs i en forkert
sammenhæng, og derved kommer til at fremstå dårligt. I denne sammenhæng kan modeltyperne
inddeles i modeller til forskning og undervisning (læring og forståelse) og modeller til planlægning.
I sammenhæng med ovenstående inddeling er det typisk sådan, at proces-modeller anvendes til
forskning, hvor empiriske modeller også anvendes til praktisk/kommerciel planlægning (Johnsen
et.al. 2001).
Ovenstående inddeling er ikke klart adskildt, idet planlægningssystemer ofte er under
konstant udvikling for at leve op til evigt fornyede krav og ønsker. Det ses også, at modeller der
oprindeligt er udviklet til forskning med tiden bliver brugbare i konkret planlægning og dermed kan
bruges kommercielt. Sammenhængen er illustreret i figur 4.2, hvor de fleste modeller vil befinde sig
5

Planlægningssystemer
i overlappende områder mellem modeller til forskning /undervisning, modeller under udvikling og
kommercielt anvendte modeller.
For research and
education
Commercial
Developing
Figur 4.2: Illustration af overlappende formål med planlægningsmodeller.
Skala
Modellers skala er tilknyttet formålet, og må tilpasses den tilsigtede brug af modellen. Wallman
et.al. (2002) inddeler modellers skala i organisation, tid og rum. Hver del har en bestemt
udstrækning og opløsning, der skal tilpasses modellens formål samt input og output fra modellen.
F.eks. må modeller til studier af bæredygtighed nødvendigvis have en lang tidshorisont, og vil som
følge deraf også have en stor rumlig udstrækning.
Ligeledes kan modeller beskrives som eller ”Bottom Up”- eller ”Top Down”modeller.
”Bottom Up”-modeller aggregerer informationer fra lille skala, og forklarer systemer på
en større skala. Sådanne modeller kan have fejl, idet den viden der er i modellerne bruges udover
den skala, hvor den er opsamlet. ”Top- Down”-modeller beskriver et system via dets sammenhæng
med ydre variable (Wallman et.al 2002).
Netop skala og aggregering er et tilbagevendende diskussionsemne i skovbrug, hvor
det er størrelsen og brug af afdelinger og litra, der ofte er til debat (se afsnit 6.1). Emnet har fået
fornyet aktualitet ved omlægning til naturnær skovdrift og anvendelse af skovudviklingstyper.
Brugen af skovudviklingstyper vil føre til en Top-Down- tilgang, fordi der her fastlægges et
erklæret mål for et større område, og behandlingen af mindre dele af dette område (de enkelte litra)
vil så afhænge af dette mål.
Tilvækstoversigter (growth and yield models) som buges i praksis i Danmark kan i følge
Burkhart (2003) inddeles som følger :
− Bevoksningsmodeller: Aggregerede værdier eller størrelsesklasseinformation
− Enkelttræmodeller: Afstandsafhængige eller afstandsuafhængige
Det er vigtigt, at forholdet mellem formålet med modellen og kompleksiteten af modellen er
afbalanceret.
6

Planlægningssystemer
Planlægningssystemer kan yderligere inddeles og beskrives på baggrund af virkemåde, type og
indhold, anvendelseskarakteristika samt omfanget af vedligeholdelse og udvikling som vist
nedenfor.
Virkemåde
− Preskriptive eller deskriptive
− Statiske eller dynamiske
− Kontinuerte eller diskrete
− Deterministiske eller stokastiske
Typer og hovedindhold
− Stratificerede eller arealbaserede
− Års- eller periodeplanlægningsmodeller
− Simulerings- eller flerkriteriemodel (et eller flere alternativer inddrages hhv.)
− Fysisk – og/eller økonomisk planlægning (status og/eller budgettering)
− Med eller uden GIS-system
Planers anvendelseskarakteristika
− Robust (kan håndtere et bredt spektre af data og stadig give pålidelige resultater)
− Gennemskuelig vs. ”black box”
− Operationel (finder modellens funktioner anvendelse til løsning af praktiske problemer)
− Fleksibilitet (ændre/tilpasse forudsætninger og anvendelsesmuligheder)
− Brugervenlighed (hjælpefiler, mulighed for individuel opsætning af brugerflade)
Planers vedligeholdelse og udvikling
− Implementering
− Test (verifikation og validering)
− Dokumentation (manualer, beskrivelser af modellen)
− Kontrolfunktion
− Historik (muligheden for at opbevare og have adgang til gamle data)
Kommunikation
− Intern kommunikation kan understøttes ved navngivning/forkortelser af elementer i
virksomheden og ved anvendelse af standarder til f.eks. beregningsmetoder.
− Ekstern kommunikation kan ske ved anvendelse af internetbaserede driftsplaner. Dette kan
især være hensigtsmæssigt ved gennemførelse af participatorisk skovplanlægning.
4 Planlægningsprocessen
Driftsplanlægning er traditionelt foretaget med 10- eller 15-års intervaller, og der har ikke
nødvendigvis været foretaget opdateringer i planperioden. Som konsekvens af dette kan man i nogle
tilfælde arbejde med 15 år gamle data. Det er altid ønskeligt for en planlægger eller bestyrer at
arbejde med korrekte og tidssvarende data, og derfor er det et stort ønske, at der kan foretages en
mere løbende planlægning (Morsing et.al. 2006; Clausen & Jensen 2006).
På den måde vil planlægningen og den daglige drift nærme sig hinanden, og i praksis
vil der anvendes rullende planlægning, hvor forskellige elementer, som beskrevet ovenfor, kan
7

Planlægningsprocessen
inddrages afhængig af opgavetype, omfang og tidsramme. Planlægningen får dermed mere form
som en række på hinanden følgende projekter, hvor enkelte elementer behandles med udgangspunkt
i en overordnet plan.
4.1 Proces vs. produkt
Som følge af en overgang til en mere rullende planlægning kan en del af fokus flyttes fra selve
produktet (driftsplanen) og til den (lærings-) proces, der ligger bag udarbejdelsen af driftsplanen.
Denne tankegang kan udtrykkes med citatet:
“In preparing for battle I have always found that plans are useless, but planning is indispensable”.
- Dwight D. Eisenhower
Den ovennævnte rammeplan i figur 4.1 kan, ved at adoptere metoder til strategiudvikling brugt i
industrien, ses i en større ramme. Planlægning kan foregå som en iterativ og adaptiv proces med
inddragelse af en udvidet ramme, som indeholder følgende elementer:
− Vision og Mission
− Strategi
− Taktik
− Operationel plan
− Implementering
− Kontrol
Fastlæggelse af vision og mission er en udbredt metode i forbindelse med strategisk ledelse og
planlægning i industrien, og har også bredt sig til landbruget (Lund 1998). Lind (2004) giver en
omfattende beskrivelse af strategisk ledelse i dansk privat skovbrug og forslag til udviklinger på
området.
Formålet med fastlæggelse af vision og mission kan udtrykkes som et ønske om at
svare på ”hvorfor spørgsmål”, som skal sikre, at det er de rigtige problemer, der løses. Dette er i
modsætning til det strategiske plan, hvor der kun svares på ”hvordan spørgsmål”, som sikrer, at
problemerne løses rigtigt. Begrebet kan også forklares med termerne ”single-loop processer” eller
”double-loop processer” (Jørgensen 1992). Ved en ”single-loop proces” arbejdes inden for
rammerne af figur 4.1 med fokus på ”hvordan spørgsmål”. Ved en ”double-loop proces” inddrages
organisationens overordnede fremtidsbillede og værdigrundlag og vision og mission fastlægges på
baggrund af ”hvorfor spørgsmål”.
En lignende tilgang er på nuværende tidspunkt under implementering på skovdistriktet
Bridger- Teton National Forest i USA, hvor et nyt planlægningskoncept er udviklet. Her foregår
planlægningen i høj grad som en participatorisk proces, hvor der er stor inddragelse af interessenter.
Processen kaldes også ”collaborative learning”, som er en bottom-up proces, der kombinerer
forhandlingskoncepter og systemtænkning, og lægger vægt på aktiv læring (Emborg 2007).
Mens processen vendes fra at være en topstyret udarbejdelse af driftsplanen til en
bootom-up proces, sker det modsatte med selve driftsplanen, der skal holdes på et strategisk niveau
og udstikke generelle retningslinier og ikke udstikke specifikke arealrelaterede plandispositioner.
Dette vil i stedet ske ved gennemførelse af projekter, der løbende udføres (Emborg 2007).
Et planlægningsparadigme defineret ved bæredygtighed,
flerkriteriebeslutningstagningsmetoder og interessentinddragelse kan vægtes i forhold til de tre
elementer. Et stigende behov for interessentinddragelse med brug af participatoriske metoder
8

Planlægningsprocessen
forventes i fremtiden bl.a. pga. et stigende antal nye skovejere, hvor ejerskabet ikke er
familiemæssigt betinget, og hvor den historiske forbindelse til jordbrug ikke er forankret gennem
generationers vedvarende tilknytning til skov- og landskabssektoren. Boon & Meilby (2007)
inddeler de danske skovejere i fire typer, som hver har forskellige motivationsfaktorer for driften af
skoven. En overgang til en mere procesorienteret driftsplanlægning vil kunne bruges af alle typer
skovejere, men vil måske være mest egnet til de skovejertyper der ikke traditionelt er bundet til
skovbruget.
Værktøjer til styring af processer.
Der eksisterer en lang række værktøjer til strategisk planlægning inden for ”management”- teorien.
SWOT analyser (analyse af interne styrker og svagheder og eksterne muligheder og trusler) er en
kendt og udbredt metode, og kan bl.a. indgå som et hjælpemiddel i en strategiproces (Sørensen &
Vidal 1999).
Et andet strategiværktøj som oprindeligt er udviklet af R. S. Kaplan og D. P. Norton i
starten af 1999’erne til brug i store industrier er ”Ballanced Scorecard”. Metoden er tilpassset dansk
landbrug, og finder øget udbredelse. Balanced Scorecard er et strategiimplementeringsvrktøj, hvor
man med udgangspunkt i den fastlagte vision, mission og strategi opstiller et strategikort, som viser
mulige sammenhænge mellem udvalgte kritiske succesfaktorer inden for en række strategitemaer.
Der opstilles derefter en indikatortabel, og der fastsættes mål for hver indikator. Med mellemrum
kontrolleres målopfyldelsen for de enkelte indikatorer, og der udarbejdes handlingsplaner, som
implementeres de steder i produktionen, der ikke lever op til målsætningen (Mellerup & Lund
2003).
Metoden er forsøgt anvendt i et casestudie på Sorø Stift (Bojesen et. al. 2004), men vil
sandsynligvis kræve yderligere tilpasning til skovbrug. Fordelen ved metoden er, at der kan
arbejdes med alle de faktorer, som har indflydelse på produktionen, og der kan fastsættes mål af
både kvalitativ og kvantitativ art. Derudover er et Balanced Scorecard et godt værktøj til ekstern
formidling af en virksomheds produktion og økonomi. Dette vil især være en fordel, hvis metoden
udbredes som et alment anerkendt planlægningsværktøj i jordbruget især på kombinerede
ejendomme, hvor der i forvejen er en strategisk plan. Metoden er også brugbar i forhandlinger med
banker eller akkrediteringsfirmaer i forbindelse med certificering.
Netop sidstnævnte kan være en mulighed, da certificeringsorganerne (PEFC og FSC)
benytter sig af et koncept, hvor der rangordnes efter kriterier og principper. Anvendelse af dette
koncept i forbindelse med bæredygtig skovplanlægning er bl.a. beskrevet og afprøvet af Mrosek
et.al. (2004).
Certificeringsordningernes standarder anvender en hierarkisk opbygning, der ser ud
som følger: Principper, Kriterier, Indikatorer og Verifikatorer.
Dette kan muligvis inddrages i en tilpasning af Balanced Scorecard, som er opbygget
på lignende vis. Ovennævnte hierarkiske opbygning vil da blive ”oversat” til: Strategitemaer,
Kritiske succesfaktorer, Indikatorer, og Mål.
Balanced Scorecard-metoden ville i denne sammenhæng være et værktøj, som ville
gøre det muligt løbende at kontrollere og tilpasse de aktiviteter og tilstande, der kræves for at opnå
certificering.
9

Skovplanlægningens historie
5 Skovplanlægningens historie
I det følgende afsnit er det forsøgt at ridse en række historiske begivenheder op, som har haft
indflydelse på skovplanlægningen i Danmark. Da formålet med denne rapport ikke er
historieskrivning, er der ikke brugt tid på at finde originale kilder, men derimod henvist til
fremstillinger af Christensen (1988), Fritzbøger (1994), Serup (2004) og Staun (2005). Et rids af
vigtige historiske begivenheder i Dansk skovplanlægnign kan ses i boks 5.1.
Skovplanlægning, i sin bredeste betydning, har fundet sted siden stenalderen de steder,
hvor træ eller bestemte sortimenter har været en knap ressource. Op igennem 15-, 16- og 17hundredetallet
kom der et stigende antal klager over skovenes tilstand både i Danmark og i Europa
(Serup 2004). En række krige og skovenes flersidige brug til dyrehold, gærdselshugst og bygnings-
og skibstømmer havde gjort et stort indhug i de danske skovressourcer (Staun 2005).
5.1 Ordnet skovbrug
Første skelsættende begivenhed for skovplanlægningen i Danmark var indførelsen af ordnet
skovbrug i de kongelige skove i Nordsjælland ved J.G. von Langen og Overjægermester C.C. Gram
i 1763. Planlægningen bestod af opmåling og inddeling af skoven i områder og efterfølgende
taksering og hugstplanlægning via en række behandlingsforskrifter. Målet blev derfor
normalskoven, og denne type planlægning spredte sig i første halvdel af 18-hundredetallet til både
de resterende statsskove og private skovdistrikter. Omkring 1870’erne var der således gennemført
driftsplanlægning for store dele af landets skove i en form, der ikke afviger væsentligt fra den
nuværende (Serup 2004).
Skovforordninger
Fra år 1733 til 1819 blev der udstedt i alt 8 forordninger, der indeholdt reguleringer i driften af
skovområder. Den afgørende, og af eftertiden mest kendte skovforordning, kom i 1805 med den
såkaldte fredsskovforordning, som bød, at skovområder skulle hegnes og adskilles klart fra
landbrugs- og græsningsområder (Serup 2004). Denne forordning tvang derfor administratorerne til
at definere de områder, hvor der skulle være skov, og de ydre grænser for skoven som
planlægningsenhed blev dermed fastlagt.
Inddeling af skovene
Von Langen`s tyskinspirerede skovinddeling havde udgangspunkt i inddeling af skoven i
massefagværk, som betød, at skoven blev inddelt i kvadratiske områder med en størrelse, så hugsten
af disse svarede til en årshugst (Serup 2004). På en måde blev skovinddeling og skovplanlægning
synonymer, og det tyske ord ”forsteinrichtung” er i dag et bredt udtryk for alle faser af
skovplanlægning (Larsen 2006).
Inddelingen af statsskovene blev foretaget efter retningslinier, der var fastsat fra
centralt hold og blev løbende revideret i 1853, 1877, 1905 og 1953. Især omkring år 1900 var der
blandt forstfolk store diskussioner omkring principper for skovinddeling. Det Langenske princip var
under angreb for ikke at være tilpasset de generelle dyrkningsbetingelser, som burde udgøre
grundlaget for skovinddelingen i ensartede driftsenheder. Det blev bl.a. påpeget af skovrider G.P.U.
Wilhjelm, at det drejede sig om at finde afdelingerne i skoven frem for at indlægge dem, så de så
10

Skovplanlægningens historie
nydelige ud på kort. Andre, bl.a. professor Oppermann, mente, at skov godt kunne forvaltes uden
afdelinger, men at de dog var et nyttigt hjælpemiddel (Serup 2004).
Driftsformål
En skriftlig formulering af driftsformålet er i dag en naturlig del af en driftsplan. I lange tider
udarbejdedes der driftsplaner uden eksplicit driftsformål på trods af, at der i lærebøger fra 1915 og
1945 blev påpeget, at fastsættelse af formålet med skovdyrkningen var en forudsætning for
planlægningen. De manglende skriftlige driftsformål blev tilskrevet, at det var en stiltiende
forudsætning, at statsskov såvel som privatskov skulle drives med de formål at gradvist
tilvejebringe idealskovstilstanden og forhindre forrådsreduktioner. Driftsformålet for dansk
skovbrug blev dog efter 1945 i højere grad drevet af erhvervsøkonomiske interesser (Serup 2004). I
dag hvor skovdriften skal dække en række flersidige behov, er fastlæggelse af driftsformålet fortsat
vigtigt at gennemføre.
5.2 Planlægning i bølger
Skovplanlægningen i Danmark har i flere perioder varieret meget i intensitet, dels som følge af
konjunktursvingninger og dels som følge af videnskabelige og teknologiske fremskidt og
påvirkninger fra udlandet. Den første bølge af driftsplanlægning efter von Langens tid opstod i
slutningen af 1800-tallet og frem til 1. Verdenskrig pga. teknologiske fremskridt både i og uden for
skovbruget (Christensen 1988).
I slutningen af 1. Verdenskrig indførtes pligthugster af hensyn til produktion af
brænde, og en kraftig stigning i generalomkostninger betød, at der frem til slutningen af 2.
Verdenskrig var meget lav aktivitet af driftsplanlægning (Christensen 1988). Efter 2. Verdenskrig
betød en stor efterspørgsel på bygningstømmer, at planlægning atter blev aktuel (Serup 2004). Dette
udmøntede sig i, at både Hedeselskabet og Dansk Skovforening oprettede serviceorganer, der
varetog planlægning for medlemmerne. I 60’erne og 70’erne blev anvendelse af luftfotos og EDB
benyttet i stigende grad, og i 1984 kunne også korttegning og arealberegninger foretages vha. EDB
med produkter fra f.eks. KW-Plan (Christensen 1988).
Stormfaldene i starten af 1980’erne kombineret med gode træpriser gjorde de nye
værktøjer efterspurgte, og planlægningsintensiteten var høj, indtil den første tilskudsordning til
driftsplanlægning kom i starten af 1990’erne. Dette betød et umiddelbart stop for al privat
driftsplanlægning i perioden fra ordningen blev vedtaget til de første tilsagn var givet, efterfulgt af
en periode med stor aktivitet. Den samme situation er opstået ved indførelsen af den nye
tilskudsordning til ”grønne” driftsplaner i 2006. Tilskudsordningerne bidrager altså yderligere til, at
driftsplanlægningen foregår ujævnt over tid (Wunsch 2006).
Hvem foretager planlægningen?
Der har gennem tiden været tradition for, at skovinddeling og driftsplanlægning blev foretaget af
eksperter, som udførte planlægningen efter fastsatte retningslinier. Disse mangler dog ofte det
lokale kendskab. Allerede i 1779 anfører Hauch og Oppermann i ” Håndbog i skovbrug”, at
skovinddelingen bør foretages af den daglige bestyrer (Serup 2004). Planlægningen i det danske
skovbrug foretages i dag stadig i høj grad af konsulenter af den grund, at der på de private distrikter
ofte er sparet på de administrative omkostninger, eller fordi skoven er for lille til at opretholde en
fast administration.
I statsskovene var der indtil Proteus blev taget i brug kun få personer, som havde
ekspertise til at betjene kortsystemerne (Morsing et.al. 2006). Både i det private og statslige
11

Skovplanlægningens historie
skovbrug findes der nu værktøjer, der er brugervenlige nok til, at den daglige bestyrer af distriktet
kan udføre en lang række planlægningsopgaver.
Boks 5.1: Historiske begivenheder i dansk skovplanlægning
1763: J.G. von Langen indfører ordnet skovbrug i de Kongelige skove på Nordsjælland
(Christensen 1988, Fritzbøger 1994, Serup 2004)
ca. 1800: Driftsplanlægning påbegyndes på private skovdistrikter (Serup 2004)
1805: Skovforordning. Også kaldet fredsskovforordningen. En af i alt 8 forordninger udsendt fra
1733 til 1819 som påvirkede såvel private som statslige skove (Serup 2004)
ca.1850: Statsskovenes planlægning centraliseres i ”Skovreguleringen” (Serup 2004)
1860-1880: En række private skovdistrikter får lavet driftsplaner
1866: Hedeselskabet oprettes
1897: Forstlig diskussionsklub (senere Dansk Skovforening) oprettes
1904: Første skovdyrkerforening (Vejle Amt) oprettes
1949: Dansk Skovforening og Hedeselskabet opretter serviceorganer, der skal varetage
planlægning for medlemmer (Christensen 1988)
1964: De første versioner af SR-plan kom i anvendelse hos SkovReguleringen (Sørensen
1991)
1978: Tauron, en videreudvikling af SR-plan, blev taget i anvendelse af både Skov- og
Naturstyrelsen og Hedesekskabet (Christensen 1988)
1978: Første udgave af Skovøkonomisk Tabelværk (Christensen 1988)
1984: KW-Plan udbyder elektronisk korttegning og arealberegning
1989: Proteus bliver første gang lanceret på seminaret ”Skovbrugets planlægning og ledelse”
afholdt af Skov- og Naturstyrelsen og Hedeselskabet i fællesskab
1999: LandInfo indføres i Hedeselskabet
2000: Skovøkonomisk Tabelværk til PC (opdatering i 2003) (Enevoldsen 2001)
2001: Proteus tages gradvist i brug af Skov- og Naturstyrelsen (Andersen et.al 2004)
2002: Danmarks skovstatistik (Danish NFI) med intensiv måling af prøveflader påbegyndes
(Brunner et.al.2005).
5.3 Skovmodellernes historie
Den ældste form for modeller der er anvendt i skovbrug, er tilvæksttabeller for ensaldrende
bevoksninger, der er blevet anvendt i over 250 år både til forskning og planlægning. I 1930’erne og
40’erne blev der også konstrueret tilvækstmodeller til blandede bevoksninger, men disse fandt
aldrig vej til praktisk skovbrug, da de kun kunne anvendes på de arealer, der lå til grund for deres
udførelse. I 1960’erne og 1970’erne gik man over til at anvende teoretiske principper og
biometriske formler i stedet for rent empiriske modeller. Kernen i disse modeller er et fleksibelt
system af ligninger baseret på vækstlove, der kan betjenes vha. computere (Pretzsch 1999).
I 1960’erne blev der lavet modeller, der simulerer udviklingen af en bevoksning under
hensyntagen til vækstforhold ved givne plantetal og plejetiltag. Dette blev fulgt op af modeller, der
inddrog fordelingen af træerne i bevoksningen vha. forskellige matematiske metoder. På samme tid
udvikledes der også enkelttræmodeller, hvor en bevoksning betragtes som en mosaik af enkelttræer,
hvis tilvækst så modelleres. Dette kan gøres med eller uden hensyntagen til træets placering.
Enkelttræmodellering har lagt grunden for modellering af blandingsbevoksninger bestående af
forskellige aldre (Pretzsch 1999), men er senere blevet suppleret med diameterklassemodeller, der
er egnede til modellering af uensaldrede blandskovssystemer, f.eks. naturskove eller skove med
naturlige strukturer. Denne modellering kan med fordel foretages ved anvendelse af
Markovkædeteori, der kan beskrive succession af skovtyper over tid (se afsnittet om hybridmodeller
nedenfor).
12

Skovplanlægningens historie
Procesmodeller
Ovenstående modeltyper bygger alle på serier af opmålinger over lange tidsrum, og kan derfor
verificeres empirisk. Der er dog den ulempe, at vækstbetingelser ændrer sig over tid både pga.
klimaændringer, brug af forbedret genetisk materiale og evt. gødskning. Derfor kan historiske data
ikke nødvendigvis bruges til at beskrive fremtidige vækstforhold. Man begyndte derfor i 1970’erne
at arbejde med såkaldte procesmodeller, der langt mere detaljeret end tilvæksttabeller beskriver
skovens fysiologiske og biologiske udvikling. Denne type modeller anvendes primært til forskning
og læring (Pretzsch 1999; Wallman et.al. 2002).
Hybridmodeller
Udvikling af successionsmodeller til forudsigelse af lange successionsforløb i naturskove ledte til,
at der blev udviklet en mellemting mellem empiriske tilvækstmodeller og procesmodeller. Et
eksempel er JABOWA, som er udviklet af Botkin i 1972 (Wallman et.al. 2002). Disse kaldes gabmodeller
eller hybridmodeller. Formålet med disse er at gøre brug af den nyeste viden om processer
og kombinerer dette med brugen af empiriske data i skovplanlægning (Pretzsch 1999). Johnsen
et.al. (2001) påpeger problemerne med at knytte procesmodeller og empiriske modeller sammen
pga. skalaforskelle mellem de to modeltyper.
13

Nuværende planlægning
6 Nuværende planlægning
Der er de sidste ca. 10 år sket meget inden for udviklingen af planlægningssystemer. Både Skov- og
Naturstyrelsen og Hedeselskabet (HedeDanmark) har taget nye store systemer i brug hhv. Proteus
og LandInfo. Formålet med disse systemer har især været datadeling og -adgang, ensretning af
regnemetoder og navngivninger og mere brugervenlige og fleksible kortsystemer. Systemerne er
under løbende forbedring og tilpasning. Dette gælder også PLANKAT/PC-KORT som bl.a. bruges
af alle Skovdyrkerforeningerne.
Alle planlægningssystemerne er bestående af en database med bevoksningsdata og et
tilhørende digitalt kort i et geografisk informationssystem (GIS). Fremskrivning af bevoksningsdata
foretages vha. statiske tilvækstoversigter, der enten er standardoversigter eller lokalt tilpassede.
På tværs af de danske skovplanlægningsinstitutioner er der udviklet Skovøkonomisk
tabelværk, som kan bruges til simulering af forskellige behandlingsregimer og økonomisk
planlægning. Anvendelsen af programmet formodes at være lille (Holmstrup 2007), men en planlagt
udbygning med en række dynamiske tilvækstoversigter vil skabe en mere brugervenlig version
under navnet Vidar (Meilby 2007).
6.1 Nye teknologiske udviklinger
I takt med overgange til flersidigt skovbrug er kravene til værktøjer, der kan håndtere flersidige
planlægningsobjekter øget. Den teknologiske udvikling har gjort, at der i dag er en lang række
værktøjer, som kan være nyttige i forbindelse med skovplanlægning. Som nævnt i indledningen
bliver det areal, som en driftsplanlægger eller en daglig bestyrer skal overskue, større, samtidigt
med at der skal registreres flere ting f.eks. nøglebiotoper og fortidsminder. Herunder listes en række
nye værktøjer, som kan vise sig at være en hjælp i planlægning og drift af skov- og naturarealer.
Bærbare computere og GPS-systemer
Computere (og deres batterier) bliver kontinuerligt mindre og bedre. Dette gør det muligt at ændre
nogle af de arbejdsgange, der traditionelt foregår ved driftsplanlægning. Det svenske firma
ForestMan udbyder f.eks. en komplet bærbarløsning til registrering og korttegning og planlægning
af skove. (Se afsnit 9.3) Via en GPS og en ”lomme computer” er det muligt at tegne og indtaste
registreringer og planlagte aktiviteter direkte ind i planlægningssytemet i felten (ForestMan AB
2006). Dette vil spare flere trin i den nuværende arbejdsgang, hvor der først printes arbejdskort,
registreringen gennemføres, og dernæst tastes data ind i planlægningssystemet. Systemet forventes
at blive taget i brug i Danmark (Clausen & Jensen 2006). En fordel ved dette udstyr er, at en del af
kontorarbejdes kan flyttes til skoven, hvorved den der foretagerregistreringen kan være mere
grundig eller dække et større areal.
Multimedier (video, billeder, lyd)
Optagelse af film, billeder og lyd har de senere år fundet stor udbredelse via digitale kameraer bl.a.
indbygget i mobiltelefoner. Det er ligeledes blevet muligt at knytte filer med billeder eller andet
direkte til hver litra i et GIS-kortsystem (Clausen & Jensen 2006). Dette betyder, at der hurtigt kan
hentes et billede af en given bevoksning frem f.eks. ved vurdering af hugstrækkefølge eller andre
behandlinger. Funktionen vil egne sig bedst til registrering af punkttemaer såsom gravhøje eller
lejerpladser, og vil i høj grad være anvendelig ved participatoriske processer og som
publikumsinformation.
Nye ”remote sensing”-metoder
14

Nuværende planlægning
Brug af luftfotos til skovplanlægning har fundet sted siden 1950’erne Danmark, hvor der blev brugt
billeder fra amerikanske rekognosceringsfly. Sidenhen blev satelitbilleder også anvendt, men pga.
deres grove opløsning er disse dog bedst egnede til overordnede analyser på regionalt elle nationalt
plan. I 1970’erne og 80’erne blev luftbårne lazerprofilsystemer introduceret, men det er først i
midten af 1990’erne, at dette bliver anvendeligt til skovbrug i praksis ved anvendelse af Global
Positioning Systems (GPS) og andre navigationssystemer. Light Detection and Ranging (LiDAR) er
en metode, der bruges til at lave terrænmodeller af byer og landskaber i tre dimensioner.
Målingerne kan foretages fra jorden (topografisk LiDAR), men det er luftbåren LiDAR i
koombination med luftfotos og feltmålinger, der har nydt opmærksomhed i skovbrug (Carson et.al.
2004).
Især i Norge men også i Finland og Sverige er man langt fremme med forskning og
udvikling af LiDAR og andre remote sensing-metoder til taksation af skov. Selvom metoden er godt
egnet til de store skovarealer i USA og Canada, er det i de nordeuropæsike lande, at der er størst
aktivitet på forsknings- og udviklingsområdet for anvendelsen af LiDAR til skovmåling (Carson
et.al. 2004).
LiDAR-målinger foregår på den måde, at der fra et fly sendes laserimpulser ned mod
jorden med en høj frekvens, som reflekteres til en modtager på flyet. Afstanden til jorden beregnes
som produktet af tidsforskellen mellem udsendelsen og modtagelsen af impulsen og lysets
hastighed. Da flyets nøjagtige placering kendes, kan punktets x-, y- og z-koordinater fastlægges, og
der kan på den måde laves en nøjagtig topografisk model af det overfløjne område. Målingerne kan
foretages i breder op til 700-800 meter, og der kan anvendes store eller små lysstråler. De små er
ned til 10 cm, mens de store kan være flere meter. Hvis de små impulser anvendes, kan der laves 1-
2 målinger pr. kvadratmeter. Det er derudover muligt at registrere flere returimpulser, f.eks. hvis der
er vegetation på arealet. Så vil noget af lysstrålen ramme en gren eller et blad og blive reflekteret,
mens resten vil fortsætte mod jorden. På den måde kan der aflæses forskellige punkttætheder, der så
kan tolkes som forskellige etager af vegetation. Er punkterne tætte nok, vil man også kunne
identificere større enkelttræer. LiDAR- data kombineres med måling af referenceprøveflader, og det
er derefter muligt vha. statistiske metoder at beregne en lang række bevoksningsfaktorer for
prædefinerede skovtyper, som interpoleres til resten af skoven (Næsset 2004).
I Finland er der arbejdet med to projekter, hvor det via luftbåren laser scanning er
forsøgt at beregne diameterfordelinger i hugstmodne bevoksninger. Formålet er at give et mere
nøjagtigt estimat af sortimentsfordelingen. Metoden er at identificere enkelttræer via en
automatiseret tolkning af LiDAR-data. Dernæst er brysthøjdediameteren estimeret vha. af
eksisterende kronediameter/brysthøjdediameter-modeller. Metoden blev sammenlignet med andre
metoder til at estimere sortimentsfordelingen i stående bevoksninger, og blev vurderet som meget
lovende. Det centrale punkt er valget af diameter-modeller (Peukurinen 2006).
I Danmark er der et igangværende projekt på Buderupholm Statsskovdistrikt, som
forventes afsluttet inden udgangen af 2007. Her er hele det statsejede areal overfløjet, og der
foreligger en terrænmodel og samtlige træhøjder. Der er ligeledes foretaget målinger af 20
referenceprøveflader, og det forventes, at der kan uddrages volumenestimater og
bevoksningsfaktorer på litraniveau. Metoden er langt billigere end den hidtil anvendte manuelle
taksation, og det forventes, at prisen vil falde yderligere, hvis hele landet overflyves. Desværre har
det vist sig, at det ikke er muligt at udføre analysen af data på løvtræsbevoksninger, idet den
anvendte metode kun er udviklet til brug i nåletræ (Poulsen 2007).
Perspektivet i anvendelsen af LiDAR er, at der kan skabes såkaldte væg-til-væg-data,
hvor skoven er repræsenteret kontinuert eller i små grid-felter. Dette kan muligvis være et alternativ
til det nuværende afdeling- og litasystem, og de problemer dette giver anledning til. Thuresson
(1995) behandlede dette emne, før anvendelsen af LiDAR var udviklet til det niveau, det er på på
15

Nuværende planlægning
nuværende tidspunkt og forudså en overgang til dynamiske behandlingsenheder. Tanken er, at
skovens tilstand beskrives i små grid-felter, som så aggregeres i ensartede større enheder. Ved
løbende overflyninger og taksation vil disse aggregerede enheder ændre form og udstrækning
efterhånden, som skoven ændres (Thureson 1995).
6.2 Aktørere i dansk skovplanlægning.
Som nævnt i afsnit 6.2 har det altid hovedsageligt været specialister, der har forestået
driftsplanlægningen. Sådan er det også i dag, hvor der i Danmark er en række aktører på markedet
for skovplanlægning. Herunder er der givet en kort beskrivelse af organisationer, foreninger og
private firmaer, der udbyder skovplanlægning i Danmark.
Der findes i Danmark tre private firmaer som er godkendt af Skov- og Naturstyrelsen
til at modtage tilskud til driftsplanlægning ifølge ordningen ”Tilskud til konsulentvirksomhed i
skovbruget”, som er en tilskudsordning for skovbrug under 250 ha (Skov- og Naturstyrelsen 2007):
− Skovdyrkerforeningerne
− Hededanmark A/S
− PrimeNature A/S
Deudover findes der en række private konsulenter, der som regel er en-mandsfirmaer eller med få
ansatte. Der er ved en oversigtlig søgning på internettet identificeret mindst 6 sådanne firmaer, der
udbyder skovplanlægning. Da undersøgelsen ikke er foretaget tilbundsgående, er ingen nævnt ved
navn, og således er heller ingen glemt. Fælles for disse er, at de trods deres begrænsede størrelse
tilbyder en meget bred vifte af ydelser til skovbruget lige fra salg af planter til strategisk
virksomhedsledelse.
Dansk Skovforening udarbejdede tidligere driftsplaner, men udfører nu kun politisk
arbejde og rådgivning.
De offentlige organisationer der ufører, eller har indflydelse på, skovplanlægningen
er:
− Skov- og Naturstyrelsen
− Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
− Kommunerne
− Forsvaret
I forbindelse med certificering af skovdriften i Danmark har en række akkrediteringsfirmaer, både
danske og internationale, direkte eller indirekte indflydelse på skovplanlægningen, da de står for
kontrollen af de retningslinier og krav, der er fastsat igennem certificeringsordningerne.
16

7 Planlægning i nye rammer
Planlægning i nye rammer
7.1 Et nyt planlægningsparadigme
De nye rammer for skovplanlægning er karakteriseret ved ekstensiveret administration og drift,
lavere driftsøkonomisk afkast, øget brug af entreprenører og konsulenter og en større bredde i fokus
på forskellige produkter, goder og serviceydelser. Sidstnævnte medfører et behov for inddragelse af
flere samtidige kriterier i planlægningen, der ofte kan systematiseres inden for rammerne af
bæredygtighed. Den ekstensiverede administration og drift og den øgede anvendelse af
entreprenører og konsulenter, medfører et øget behov for inddragelse af interessenter og
beslutningstagere i planlægningen.
Derfor forventes det, at et planlægningsparadigme baseret på følgende elementer vil
kunne imødekomme de fremtidige krav:
• Bæredygtighed
• Flerkriteriebeslutningstagningsmetoder
• Interessentdeltagelse
7.2 Bæredygtighed
Bæredygtighed medfører iagttagelse af økologiske, sociale og økonomiske mål.
Bæredygtighedsrammen er påvirket dels af nationale og internationale forpligtelser f.eks. Det
Nationale Skovprogram, hvor der skal tages hensyn til overordnede mål såsom biodiversitet,
kulstofbinding, rekreation og landskabelige værdier i en samfundsøkonomisk ramme. Og der kan
være behov for inddragelse af politiske mål knyttet til EU eller fra internationale konventioner.
Bæredygtighedskrav kan i en erhvervsøkonomisk sammenhæng komme til udtryk ved
inddragelse af naturbeskyttelse (nøglebiotoper), kulturhistoriske hensyn, jagthensyn og horisontal
og vertikal produktionsintegration koblet med krav til rentatbilitet, likviditet og stabilitet. Indenfor
både offentlig og privat planlægning kan de sociale mål spille en stor rolle for opnåelse af
tilfredsstillende planlægningsresultater.
7.3 Flerkriteriebeslutningsmetoder
Flerkriteriebeslutningstagningsmetoder kan understøtte samtidig inddragelse af flere forskellige
mål, og det kan bidrage til at undgå eller løse konflikter, når målene er i konkurrence eller i
modstrid med hinanden enten på et overordnet niveau, tidsmæssigt eller geografisk.
7.4 Interessentindragelse
Interessentinddragelse har stor betydning for planlægning af offentligt ejede skove, hvor hensyn til
lokalbefolkningens behov og ønsker kan være afgørende for opnåelse af en plan, der på den bedste
måde tilgodeser både økologiske, sociale og økonomiske mål. I denne sammenhæng kan der være
behov for at anvende samfundsøkonomiske værdisætningsmetoder eller resultater af
samfundsøkonomiske analyser. Der kan være tale om behov for iagtagelse af såkaldte brugsværdier
og eksistensværdier, sidstnævnte f.eks. ifm. at en habitat eller en økologisk egenskab har en
væsentlig værdi i sig selv, hvorimod brugsværdier f.eks. kan være knyttet til rekreative ydelser
17

Planlægning i nye rammer
såsom gåture, orienteringsløb, cykling, kondiløb, svampeindsamling, bærplukning og lignende. I
denne forbindelse kan samarbejde med interesseorganisationer spille en central rolle.
Interessentinddragelse ved planlægning af private skove kan både være rettet mod
forståelse af og formulering af ejerens mål, og inddragelse af eksterne interessenter. Formålet er at
sikre, at planlægningen understøtter såvel ejerens personlige mål som de mål, der er knyttet til andre
brugeres anvendelse af skoven, og at driften af skoven sker i overensstemmelse med lovgivningen
og andre forpligtelser. De eksterne interessenter kan være kreditorer, interesseorganisationer,
foreninger, lokalbefolkningen, kunder, leverandører, samarbejdspartnere og offentlige institutioner.
Interne interessenter kan være ansatte og ledere inden for skovdrift eller i horisontale eller vertikale
forretningsenheder.
Ved planlægning for en privat virksomhed er interessentinddragelse derfor
karakteriseret ved sikring af et klart og stringent driftsformål, hvor det kontrolleres, at driftsformålet
både er fagligt og lovgivningsmæssigt forsvarligt samtidig med, at det afspejler ejerens
prioriteringer. Der er således behov for en ekspertvurdering på et fagligt grundlag kombineret med
anvendelse af metoder og principper, der skal tilgodese de kommunikationsmæssige, sociale og
psykologiske behov i planlægningen.
Behovet for interessentinddragelse i offentlig planlægning har derved en række
ligheder med planlægning for privatejede ejendomme, hvor hovedvægten i den offentlige
planlægning er knyttet til lokalbefolkningen, interesseorganisationer, foreninger og lovgivning,
mens interessentinddragelse ifm. planlægning for private ejendomme rettes mod ejerens
driftsformål, der ofte i højere grad bestemmes af driftsøkonomiske mål og immaterielle (økologiske,
rekreative og landskabelige) mål; men hvor de immaterielle mål vægtes højt enten pga.
lovgivningsmæssige krav eller pga. skovens ydelser til forskellige brugere (både ansatte
skovgæster).
Betalingen for immaterielle ydelser kan enten ske direkte, f.eks. for jagt, eller det kan
ske indirekte ved offentlige tilskud eller ved lempelig beskatning. I forbindelse med privat
planlægning er det væsentligt at inddrage mål knyttet til kapitalværdien af skoven, der kan påvirkes
såvel direkte driftsøkonomisk af dispositioner, som påvirker ressourcesammensætningen, og af
dispositioner der er knyttet til ejendommen betragtet som en helhed – hvor samspillet mellem
ejendommens enkelte dele indebærer synergi. Et eksempel på ovenstående er f.eks., hvor
produktion af ved af høj kvalitet forenes med en stigende ejendomsværdi (inklusive
herlighedsværdi) udover den rent driftsøkonomisk betingede.
Der kan omvendt også være tale om at undgå et værditab knyttet til forringede
driftsøkonomiske resultater med det formål at nedsætte risikoen for, at ejendommens værdi
forringes ud over de direkte driftsøkonomiske konsekvenser. Derfor kan det være af væsentlig
betydning at tage hensyn til denne dobbelttydige ydelses- og værdibetragtning for en privat ejer
knyttet til såvel den driftsøkonomiske værdi af skoven som produktionsapparat som til skovens
kapital-/ejendomsværdi. Skovens værdi som produktionsapparat kan underlægges en klassisk
skovbrugsfaglig vurdering, hvorimod kapital-/ejendomsværdien også kan påvirkes af forskellige
immaterielle forhold, der kan være knyttet til skoven ud fra en helhedsbetragtning.
Egnskarakteristika, geografisk beliggenhed, historie, landskabselementer og traditioner kan i
samspil med skovens sammensætning have stor betydning for skovejendommens kapital-
/ejendomsværdi.
18

Status over planlægningssystemer i Danmark
8 Status over planlægningssystemer i Danmark
Beskrivelserne af de danske planlægningssystemer Proteus, PLANKAT/PC-KORT og LandInfo
bygger hovedsageligt på interviews foretaget i efteråret 2006. Hvor intet andet er angivet stammer
oplysningerne fra interviewreferaterne i bilag 1, 2 og 3. Beskrivelserne er bygget op efter følgende
disposition:
− Baggrund
− Struktur
− Moduler
− Modellering af tilvækst
− Flerkriteriemetoder/optimering
− Teknik
− Specielle funktioner
− Fremtidig brug og udvikling
− Kontaktperson (er)
8.1 Proteus
Baggrund
Proteus som idé blev lanceret første gang i 1989 på en fælles konference afholdt af Skov- og
Naturstyrelsen og Hedeselskabet. Først i 1999, efter et stort arbejde med kravsspecifikation og
udarbejdelse af udbudsmateriale, forelå der en kontrakt med det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro
om udvikling af Proteus (Skov- og Naturstyrelsen 2001). I efteråret 2001 blev Proetus overdraget til
Skov- og Naturstyrelsen, og blev gradvist taget i brug (Andersen et.al. 2004).
Proteus blev udviklet i tæt samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og Carl Bro.
En lang række medarbejdere på forskellige administrative planer i Skov- og Naturstyrelsen har
deltaget i udviklingsarbejdet, for at sikre brugervenlighed og relevans af de opgaver systemet skulle
løse. Proteus er under fortsat udvikling, og nye funktioner er tilføjet i 2003 med et elektronisk
beholdningssystem, og i 2005 hvor årsplanlægningsmodulet blev forbedret (Carl Bro 2005).
Hovedformålet med Proteus er at afløse den gamle periodevise driftsplanlægning med
løbende opdatering og planlægning for på den måde at sikre, at der hele tiden er aktuelle
oplysninger for det enkelte areal (Andersen et.al. 2004). Derudover var der behov for et
brugervenligt system til synkronisering af arealrelaterede data og ensretning af kriterier,
navngivning og beregningsmetoder (Morsing et.al. 2006).
Struktur
Proteus kan anvendes på alle niveauer i Skov- og Naturstyrelsen lige fra planlægning af en enkelt
bevoksning til beregninger på nationalt plan.
Proteus benytter sig af årsplanlægningsprincippet, og betragter de enkelte
bevoksninger som det centrale. Det er også muligt at bruge Proteus til at arbejde efter
budgetmetoden, hvor tidligere års regnskaber ligger til grund for planlægningen. Ved at
sammenkæde de enkelte perioders aktiviteter kan der foretages en langtidsplanlægning og en
tilpasning til de bevilgede muligheder (Skov- og Naturstyrelsen 2001).
Proteus indeholder en 3-delt brugerflade bestående af en kortdel, en bevoksningsliste
og et hierarkisk opbygget bibliotek, hvor der er adgang til alle oplysninger (se figur 8.1).
19

Figur 8.1 Skærmbillede af Proteus.
Status over planlægningssystemer i Danmark
Moduler
Proteus er ikke i så høj grad adskilt i moduler, idet de enkelte planlægningselementer ikke fremstår
klart adskilte. Det er dog muligt at udpege følgende dele.
− Maskin- og mandtimer: Her kan forskellige ressourcer (maskiner) tilknyttes forskellige
præstationer, således at omkostningerne ved givne aktiviteter kan fastlægges lokalt. Der kan
også hentes standardværdier fra databaser.
− Sortimentet og priser: Der kan vælges mellem en salgsprisliste og en budgetprisliste.
Salgsprislisten bruges til at beregne faktureringspriser vha. programmet SNAB, og
indeholder en kvalitetsangivelse. Budgetprislisten indeholder ikke angivelse af kvalitet.
− Det er i Proteus muligt at tidsfastsætte aktiviteter med et såkaldt Gantt-diagram, der består i
en tidsmæssig illustration af forskellige aktiviteter bl.a. med det formål at sikre opfyldelse af
krav til rækkefølgen af indbyrdes afhængige aktiviteter. Diagrammer af denne type indgår i
programmet Microsoft Project, der anvendes til projektplanlægning, styring og kontrol
oftest ifm. korttidsplanlægning. Denne funktion er dog sjældent benyttet.
Modellering af tilvækst
Tilvæksten modelleres ved anvendelse af de klassiske danske tilvækstoversigter af f. eks Carl Mar
Møller. Dette gøres, velvidende at disse er delvist forældede, og ikke egner sig til modellering af
naturnær skovdrift. Tilvækstoversigterne er omformet til matematiske formler og integreret i
Proteus. I princippet kan hver enkelt litra tilknyttes en udvalgt tilvækstoversigt, men der arbejdes
ofte på mere overordnet niveau f.eks. distriktsniveau. Netop anvendelsen af tilvækstoversigterne
baseret på distriktsvise inddelinger, giver et problem, når distrikter slås sammen. En geografisk
tilknytning ville have været at foretrække, og der burde derfor defineres nogle geografiske
vækstzoner.
Det er muligt at tilknytte forskellige hugstgrader til hver litra eller område, men dette
sker stort set kun i de tilfælde, hvor der udlægges urørt skov, og der derfor skal anvendes en
hugstgrad på 0.
Flerkriteriemetoder/optimering
Fleksibiliteten i Proteus gør systemet i stand til at planlægge en lang række aktiviteter ved
inddragelse af mange forskellige ressourcer. Der er dog ikke indbygget nogle flerkriterie- eller
20

Status over planlægningssystemer i Danmark
optimeringsmoduler i Proteus, og det er heller ikke planlagt. Se dog afsnittet om fremtidig brug og
udvikling.
Teknik
Programmet er programmeret fuldstændigt i Java, og er derfor ikke afhængigt af et bestemt
operativsystem. Data opbevares på en central server (Citrix 2), og programmet afvikles også herfra.
Proteus er altså ikke installeret på de lokale computere.
Matrikelkort fra Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) anvendes som baggrundskort, og
disse opdateres jævnligt. Dette sikrer nøjagtige arealdata, og letter opmåling af nye områder
(Andersen et.al. 2004).
Specielle funktioner
Fleksibiliteten og de mange anvendelsesmuligheder er det, der kendetegner Proteus. Dette kommer
af, at Statsskovene skal levere så mange andre goder og serviceydelser end vedmasse. Proteus er så
fleksibelt, at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad det kan bruges til.
Fremtidig brug og udvikling
Proteus er under løbende udvikling og integration med andre programmer som f.eks.
regnskabsprogrammer. Derudover forventes det, at Proteus skal smelte sammen med PlanDK2, som
er et nyt planlægningsprogram, der skal benyttes i kommunerne efter kommunalreformen.
Det ville være oplagt at indarbejde Friluftskortet i Proteus. Dette vil også spare
ressourceforbruget til registrering og opdatering. I det hele taget vil kortdelen blive genstand for
udvidelse af funktioner, idet en række temaer kan registreres her, uden at der er tilknyttet en træart
eller et areal. Dette vil være en fordel i forbindelse med revidering af litrasystemet.
Kontaktperson(er)
Jørgen Skyum. E-mail: jsk@sns.dk
Merete Morsing. E-mail: mmo@sns.dk
Anna Thormann. E-mail: ant@sns.dk
En stor del af Skov- og Naturstyrelsens medarbejdere arbejder med Proteus, og der er udpeget en
række superbrugere.
8.2 PLANKAT og PC-KORT
Baggrund
PLANKAT og PC-KORT er udviklet af forstkandidat Klaus Wunsch, som i 1984 begyndte at
udbyde digitale kort til skov- og landbrug. I dag har firmaet KW-Plan fem ansatte og kunder overalt
i Danmark fra helt små skovbrug til større godser. Skovplanlægningssystemerne fra KW-Plan
benyttes bl.a. af De Danske Skovdyrkerforeninger.
Struktur
Systemet består grundlæggende af de to programmer PLANKAT og PC-KORT, som er henholdsvis
et planlægningsmodul og et kortmodul. De to programmer er knyttet til hinanden således, at der kan
udveksles data mellem dem, så det er muligt at opdatere arealer, vedmasser m.m. Udover disse to
programmer har KW-Plan udviklet en række hjælpeprogrammer til vedmasse- og
kvalitetsberegninger, aptering, lønadministration, logistik m.m. Systemet kan også anvendes ved
drift af landbrug og grønne områder.
21

Status over planlægningssystemer i Danmark
Moduler
KW-Plan har løbende udviklet en række moduler, der kan tilknyttes systemet.
− PLANKAT er grundlæggende en bevoksningsliste, hvor der på udvalgte dele kan udføres
klassiske skovplanlægningsopgaver såsom: Kultur- og hugstregistreringer, fremskrivninger
vha. tilvækstoversigter, sammendrag og tabeller af f.eks. arealer og vedmassser m.m. Der er
mulighed for at oprette notesbøger for hver bevoksning, og det er muligt at lave gødnings-
og arbejdsplaner. Der kan på baggrund af angivne handlingsforskrifter laves årsplaner og
periodeplaner.
− PC-KORT er det tilhørende kortmodul. Det digitale kort er bygget op omkring et statisk
grundkort, hvorpå brugeren kan foretage registreringer og opdelinger. Denne opbygning
letter redigeringen af kortet, og simplificerer lagdelingen af kortet for brugeren. Grundkortet
kan revideres samtidigt med, at brugerens registreringer bibeholdes.
Figur 8.2 Skærmbilleder af henholdsvis PC-KORT og PLANKAT.
− RODPOST er et apteringsprogram, der vha. sideliniefunktioner kan aflægge bevoksninger
med kendt eller antaget diameterfordeling. RODPOST kan anvendes på flere måder. Der
kan ved salg af enkelte ordrer modelleres aflægning af de bestilte varer fra specifikke
bevoksninger. Alternativt kan der via en række simuleringer og vurdering af alternativerne
udarbejdes generelle hugstforskrifter på et distrikt. Disse kan evt. revideres lejlighedsvist,
hvilket kan blive aktuelt ved pris- eller sortimentsændringer.
− Med KUBIK, som er et program til administration af råtræ, kan der oprettes et stort antal
målelister, som kan filtreres og sorteres på mange måder. Dette giver mulighed for at dele
partier og tilføje forskellige priser og tillæg afhængigt af kunde. Programmet kan også
bruges til at beregne akkorder til skovarbejdere og skive fakturaer. Data kan overføres til
regnskabssystemet Navision C5.
Modellering af tilvækst
Fremskrivningen af bevoksningslistedata foregår grundlæggende via de klassiske
tilvækstoversigter, men disse er omsat til matematiske formler. Der kan dog også opbygges
tilvækstoversigter fra bunden. Der er taget udgangspunkt i en fleksibel højdekurve og en
hugstuafhængig, S- formet grundfladekurve, hvis funktion oprindeligt blev beskrevet af Chapman
Richard til brug ved estimering af vækst af bakterier i et begrænset vækstmedie. Denne funktion er
omsat til at beskrive grundfladeudviklingen på en bevoksning af træer under antagelse af, at
22

Status over planlægningssystemer i Danmark
træernes alder har en negativ effekt på foryngelsesevnen. Til dette er der anvendt en tilpasset
Gompertz-funktion.
Flerkriteriemetoder/optimering
Det er muligt at registrere en række foruddefinerede temaer med PC-kort, og der kan også tilføjes
brugerdefinerede registreringer.
Det er med PLANKAT og RODPOST muligt at beregne en række planalternativer,
der kan ligge til grund for brug af flerkriterie-/optimeringsmetoder, men der er ikke indbygget et
modul til dette.
Teknik
PC-KORT og PLANKAT er programmeret i C++ ved brug af Microsoft Foundation Classes, og
anvender Access databaser.
Der arbejdes dog på en nyprogrammering i C-sharp, og det er ligeledes planen at gå
over til brug af SQL-servere til afløsning af Access databaserne, som ikke i fremtiden understøttes
af Windows. Databaserne er placeret lokalt, men der kan dog lagres back-up hos KW-Plan.
En ny version af Windows kaldet Windows Vista vil skabe en række udfordringer,
idet der vil blive problemer med afviklingen af mange ældre programmer.
Specielle funktioner
PC-KORT kan suppleres med et modul til 3-D-modellering, som kan bruges til visualisering af
landskaber f.eks i forbindelse med skovrejsning.
Fremtidig brug og udvikling
På sigt forudses en fusion mellem landbrugskort og skovkort. Efterfølgende vil planlægningen
måske også hænge tættere sammen. Et eksempel kan være sammensmeltning af naturplaner og
grønne driftsplaner til en bedriftsplan for hele ejendommen. Dette understøttes af, at det mange
steder er den samme person, der er driftsansvarlig for både skov- og landbrug. Det vurderes dog, at
der er så store forskelle i dyrkningspraksis, lovgivning og uddannelse mellem skovbrug og
landbrug, at det stadig vil være to klart adskilte driftsgrene.
Kontaktperson(er)
Klaus Wunsch. E-mail: kw@kwplan.dk
8.3 LandInfo
Baggrund
LandInfo er et informationskoncept beregnet til at håndtere data, kort og anden information for en
række fagområder: Skovbrug, jordbrug, naturparker, grønne områder, golfbaner m.m.
LandInfo blev taget i brug i Hedeselskabet (Hededanmark) i slutningen af 1990’erne.
Behovet for systemet opstod ud fra et ønske om standardisering, af den måde skovfogederne foretog
driftsplanlægningen på, og en ensretning af de produkter der sælges (driftsplaner og udskrifter til
skoventreprenører m.v.) Derudover var der et ønske om lettere at kunne samle informationer for
HedeDanmark som helhed for på den måde at styrke planlægningen på et overordnet niveau og lette
samarbejdet med entreprenører og savværker. Ligeledes var der et ønske om en overgang til ”just in
time”-produktion pga. de hastigt ændrede markedsforhold i dansk skovbrug. Til dette blev
konceptet ”datamotorvej” opfundet. Dette er den røde bjælke i nedenstående figur 8.3.
23

Forest
Management
- maps
- data tables
- plans
- budget
MS Office documents
- pictures - sound - video
- cadastral info
- -- public restrictions
- power lines etc
Forests / Owners
Activity
- harvesting
- transport
- afforstation
DATA
GIS
Trade
- deals
- buy
- sell
Status over planlægningssystemer i Danmark
Logistics
Roads Roads
Topographicl Topographicl maps maps
Orthophoto Orthophoto
Satellite images
Wood
Industry
Figur 8.3 Skematisk illustration af ”datamotorvejen” (den røde kasse). (Fra forelæsningsoter af J. T. Clausen. )
Figuren illustrerer, hvordan informationer skal være tilgængelige for planlæggere på flere planer.
Skovplanlæggere, entreprenører og handelspersonale har alle adgang til data, og kan planlægge
f.eks. overfor savværksindustrien. LandInfo håndterer de to gule kasser i ovenstående figur.
LandInfo er udviklet og forhandles af det svenske firma Forestman, som har lavet
programmer til skovplanlægning i ca. 25 år, og leverer en række planlægningsprodukter til
skovdrift.
LandInfo bygger på programmet Solen, som er en brugerflade, der letter brugen af
Mapinfo-kortsystemet. Solen bruges i en del offentlige forvaltninger i Sverige, og kan tilpasses
brugen i organisationer inden for en lang række brancher og sprog. Solen er udviklet af firmaet
Cartesia, som en overgang var ejer af Forestman.
Struktur
Den version af LandInfo som nu bruges i HedeDanmark er altså en sammensmeltning af Solen, en
skovbrugsversion af LandInfo-databasen og HedeDanmarks databasesystem. Opbygningen er vist
skematisk på figur 8.4. Som det fremgår af figuren styres systemet af administratorer, som kan give
rettigheder til en række brugere (skovfogeder).
User User User User
LandInfo II
SQL
DataBase
Solen
MetaData
Map Standard Shared maps
SOLEN
User Adm
Figur 8.4: Skematisk illustration af LandInfo-systemet. (http://www.forestman.se/pdf_folder/LandInfoForest_Low.pdf)
Systemet består af to programvinduer, hvor det ene er Solen, hvorfra alle kortfunktioner styres, og
det andet er et register, hvorfra der er adgang til databasen, der indeholder arealdata og andre
planlægningsdata.
24

Status over planlægningssystemer i Danmark
Administratorerne af systemet laver en standardopsætning af systemet, der er tilpasset
organisationen. Kortfunktioner og layout kan tilpasses de standarder, der findes i en given branche.
F.eks. er skovkortene i Hededanmarks version tilpasset, så de ligner traditionelle danske skovkort
som vist i figur 8.5.
Figur 8.5 GIS-kort og bevoksningslistedatabase i LandInfo.
Moduler
− Solen består af et 3-delt vindue: Et kortvindue, et vindue med søgefunktioner og et
oversigtskort. Dette understøtter en hurtig lokalisering af en given skov. Der er adgang til en
lang række temakort, og der abonneres på kort fra KMS, således at der altid er opdaterede
kort. Udover en række standard Mapinfo-kortværktøjer kan der programmeres nye og
tilpassede funktioner, f.eks. er der programmeret en speciel funktion til tegning af nye
skove. Kort med angivne målestoksforhold kan nemt overføres til Word.
− Registeret kan nås direkte eller via kortet. Registret er grundlæggende en klassisk
bevoksningsliste. Der er muligt at registrere flere etager i bevoksnignerne og lave
filtreringer. Opbygningen af bevoksningslisten er også fleksibel, men der anvendes en
standard. Fra registeret er der adgang til alle data i databasen. Der er dog forskellige
brugeradgange, som styres af administratorerne.
− Kulturmodellerne der anvendes, er samlet fra skovfogederne i Hededanmark, og bygger på
mange års praktiske erfaringer. Et antal skovfogeder er registreret som superbrugere, og de
kan f.eks. oprette nye kulturmodeller. Disse kan dog også tilpasses den enkelte situation.
− Til udskrivning af rapporter, f.eks. driftsplaner og arbejdsbeskrivelser, bruges programmet
Crystal Reports, som gør det let og hurtigt at udskrive dokumenter. Administrationen har
lavet en række standard-layouts, der er tilpasset forskellige målestoksforhold. Dette er med
til at sikre en ensretning af produkterne.
− Det er muligt via registeret at angive status for en planlagt aktivitet. Entreprenørerne kan
melde, at de påtager sig jobbet, og derefter melde når opgaven er løst. Denne funktion er en
vigtig del af informationsdelingen, og det fremstår som en form for rullende planlægning.
Modellering af tilvækst
Fremskrivninger af bevoksningslister foretages årligt ved brug af programmet Tauron.
Flerkriteriemetoder/optimering
25

Status over planlægningssystemer i Danmark
Fleksibiliteten og muligheden for tilpasning til en lang række planlægningsemner gør LandInfo til
et velegnet værktøj til planlægning af mange forskellige områder. Der er dog ikke indbygget
modeller, der anvender flerkriteriemetoder eller optimering. Dette begrundes med manglende
interesse eller forståelse både blandt ejere og skovfolk.
Teknik
LandInfo kan bruges med Windows 95 eller nyere versioner. Som kortprogram anvendes MapInfo,
og databasen er en Microsoft SQL Server. LandInfo er i det hele taget tæt knyttet til
Microsoftprogrammerne.
Specielle funktioner
Kortet anvendes som indgang for hoveddelen af planlægning. Det er et mål hos Orbicon, at 80 % af
den tid der arbejdes med LandInfo bruges i kortvinduet. Det er muligt at hente information om den
enkelte litra i forskellige formater via kortet. F.eks. dokumenter, billeder eller lyd- og videofiler.
Dette er med til at give overblik, og det er en hjælp til, at en enkelt skovfoged kan administrere et
større areal. LandInfo kan konfigureres til planlægning af andre driftsgrene såsom golf eller jagt.
Et eksempel på en meget brugbar kortfunktion er, at det er muligt at indtegne
aktiviteter f.eks. sprøjtning eller anden fladebehandling på tværs af litragrænser. Når dette er gjort,
beregnes automatisk areal og omkostning i hver litra. Denne funktion kan også anvendes ved
registrering af nøglebiotoper eller andre hensyn. Der er også muligt at registrere linier eller punkter.
Fremtidig brug og udvikling
Forestman udbyder en håndholdt computer (Forest Handy Man), som kombineret med GPS gør det
muligt at opdatere kort og bevoksningsliste og planlægge aktiviteter direkte i felten. Dette vil
sandsynligvis komme i brug hos Hededanmark.
Det er med det svenske system muligt at se, hvad der tidligere er foretaget på et givent areal. Dette
vil i mange tilfælde være nyttigt, og denne historik vil måske også nå til Danmark inden længe.
Dette vil være en fordel, hvis en person skal administrere meget store arealer eller i tilfælde af
udskiftning af personale.
Kontaktperson(er)
Jan Thorn Clausen. E-mail: jtc@orbicon.dk
Bent Jensen. E-mail: bej@orbicon.dk
8.4 Skovøkonomisk tabelværk (SØK)
Skovøkonomisk tabelværk (SØK) blev fra 1978 et opslagsværk til skovplanlægning. I 2000 udkom
det i en digital udgave, som er et program udviklet af KW-Plan for Dansk Skovforening,
Hedeselskabet, Skovdyrkerforeningerne og Skov- og Naturstyrelsen. SØK er et
simuleringsprogram, hvor det er muligt at opstille egne tilvækstmodeller og beregne tilvækst og
udbytte. Sortimentsforhold, -priser og -omkostninger samt skovdyrkningsomkostninger kan
defineres, og der kan efterfølgende beregnes omsætningsbalancer, venteværdier, intern forrentning
og Weiserprocent. Dette kan gøres på baggrund af egne data eller en referencedatabase (Dansk
Skovforening et al. 1999).
Der er i oktober 2006 givet et tilskud på 300.000 kr. fra ordningen ”praksisnære
forsøg” til færdigudvikling af et planlægningsværktøj ved Skov & Landskab kaldet Vidar. Vidar er
et enkelt men fleksibelt program, der bygger på de nye dynamiske bevoksningsmodeller for bøg, eg,
rødgran og douglasgran. Det er planen, at Vidar bliver integreret med SØK (Meilby 2007).
26

Status over planlægningssystemer i Danmark
Kontaktperson
Mikkel Holmstup, Dansk Skovforening. E-mail: nmh@skovforeningen.dk
8.5 Modeller anvendt i forskning og undervisning
Undervisningen i skovplanlægning i Danmark varetages af Skov & Landskab, Det
Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. I undervisningen anvendes der en række
modeller og et standard GIS-program.
Klassiske bevoksningsniveaumodeller
Som grundlag for egentlige skovplanlægningsmodeller anvendes matematiske tilvækstoversigter for
de vigtigste træarter, et program udviklet til estimering af omsætning fra total vedmasse til salgbar
vedmasse afhængig af aflægningsgrænse og et stammesidelinieprogram, der kan anvendes til
analyser af aptering, dvs. estimering af optimal sortimentsfordeling. Disse programmer er udviklet
af lektor Henrik Meilby, Skov & Landskab. I fremtiden forventes dynamiske tilvækstoversigter
baseret på Vidar-systemet integrerede i modeller til undervisning på kandidatuddannelsen i
skovbrug (se ovenfor).
Skovøkonomisk tabelværk
SØK anvendes i undervisningen hovedsageligt som opslagsværk, hvorfra der hentes input til de
øvrige modeltyper.
PEB (Political, Economic and Biological goals)
PEB er et program, der med input fra en klassisk bevoksningsliste, en liste med point for biologiske,
landskabelige og rekreative værdier for hver bevoksning og en række tilvækst-, pris- og
omkostningsfunktioner fordelt på driftsklasser kan estimere størrelsen af fremtidige
foryngelsesarealer, udbytter, indtægter, udgifter og venteværdier for en given ejendom. Resultaterne
kan analyseres på bevoksnings-, driftsklasse- og skovniveau. Inputfunktionerne kan både være
lineære og ikke-lineære. Programmet genererer en lineær optimeringsmodel, som ved løsning
angiver areal- og tidsfastsatte hugtsanbefalinger på bevoksningsniveau. Modellen er således et
eksempel på en såkaldt arealbaseret planlægningsmodel, og den anvendes til korttids-/operationel
planlægning (Tarp 2006b). Modellen har i en række tilfælde været anvendt til periodeplanlægning i
praksis ifm. udarbejdelse af specialer i form af driftsplaner for private skovejendomme.
AKL (Aldersklasse-stratificeret)
Til langtidsplanlægning anvendes en aldersklassestratificeret flerkriterie-
/optimeringsplanlægningsmodel, der er baseret på regnearksprogrammet Microsoft Excel.
Modellens struktur består af klassiske skovøkonomiske moduler såsom sortimentsfordelinger, -
salgspriser, -omkostninger, netto-på-rod-priskurver, omsætningsbalancer, jordværdi- og
venteværdiberegninger, der er sammenkoblet ved brug af en række klassiske skovøkonomiske
regnearksmodeller. Optimeringen (løsning af flerkriteriemodellen) foretages i et udvalgt regneark
ved brug af den indbyggede såkaldte problemløser, ved formulering af en målfunktion og et antal
delmål (i form af restriktioner). Der kan også inddrages analyser og afvejning/optimering af
immaterielle data i kombination med traditionelle vedproduktionsdata. Der kan ved brug af
modellen estimeres periodevise resultater på aldersklasse-, driftsklasse eller ejendomsniveau.
Modellen er velegnet til periodeplanlægning og langtidsplanlægning, inklusive analyser af det
interne resultat, og kan tilpasses en konkret ejendom af en rutineret bruger af Excel. Forudsætninger
27

Status over planlægningssystemer i Danmark
om beskatning og tilskud kan inddrages. Fundamentet bestående af Excel-regneark medfører, at
modellen umiddelbart har stor mobilitet, og den kan således overføres og tages i anvendelse af et
stort antal brugere. I kombination med en arealplanlægningsmodel som f.eks. PEB-systemet, kan
der gennemføres parallel korttids- og langtidsplanlægning med inddragelse af både operationelle,
taktiske og strategiske mål (Tarp 2006a). Der er imidlertid behov for videreudvikling til en
prototypemodel, således at tidskrævende procedurer for tilpasning til lokale forhold lettes, og der er
behov for udvikling af moduler knyttet til naturnær skovdrift og for integration af flersidige værdier
udover dem, der er knyttet til vedproduktion – f.eks. knyttet til eller i forhold til
samfundsøkonomisk værdisætning. Dette udviklingsperspektiv er meget lovende.
Markovkæder
Markovkædeteori består af anvendelse af en tilstandsbeskrivelse for et objekt, hvor der foreligger
viden om, hvordan objektet udvikler sig over tid eventuelt som en følge af en bestemt behandling.
Markovkædemodeller anvendes ifm. modellering af uensaldrede skovstrukturer, der f.eks. er
relevant ifm. naturnær skovdrift. Metoden er baseret på diameterklassemodeller, hvor
successionsdata, der beskriver bevoksningers udvikling over tid, f.eks. kan anvendes til at estimere,
hvordan diameterfordelingen for forskellige træarter ændrer sig som en følge af en given
behandling. Modellerne kan kombineres med anvendelse af optimering til estimering af
hugstudbytter, venteværdier og flersidige værdier, eller analyserne kan udføres ved brug af
traditionel simulering. Modellerne kræver anvendelse af kulturetableringsdata og information om
mortalitet. Denne modeltype har vist sig at være meget velegnet til modellering af naturlige
skovsystemer. Endvidere kan Markovkædemodeller anvendes til modellering af en lang række
forskellige naturlige systemer som f.eks. heder og vådområder. Dette gennemføres også ifm.
undervisning på kandidatuddannelsen i skovbrug. Metoden forventes at blive anvendt i stigende
omfang i fremtiden.
Matrixmodeller
Et eksempel på anvendelse af matrixmodeller til brug ved modellering af uensaldrede
blandingsskove er givet i (Slottved & Helles 1998). Metoden ligner Markovkædemodeller, og kan
bruges i sammenhæng dermed.
Andre modeller og metoder
Der forskes og undervises derudover i en række metoder og modeller af både kvalitativ og
kvantitativ karakter. For et overblik henvises til: Helles et.al. (1995) og Lind (2004).
28

Status over planlægningssystemer i udlandet
9 Status over planlægningssystemer i udlandet
De udenlandske planlægningssystemer er beskrevet summarisk, og der er lagt vægt på at skabe
overblik over institutioner, firmaer og kontakter for at lette videreførelsen af projektet og give
inspiration til mulige ekskursionsmål og samarbejdspartnere.
9.1 Sverige
Heureka
Heureka er et svensk interdisciplinært forskningsprogram, der udføres af Sveriges Lantbruks
Universitet (SLU) og Institutionen for Skogsforskning (Skogforsk). Programmet er bl.a. finansieret
af forskningsfonden Mistra , SLU , Kempestiftelserna og Skogsindustrierna, og løber fra 2002 til
2009 med et budget på 21 mio. SEK (Sveriges Lantbruksuniversitet 2007).
Projektets første fase består af 13 delprojekter, som via en syntese skal føre til et system, der kan
bruges på fire niveauer:
1. Nationale og regionale analyser
2. Langtidsplanlægning for større skovvirksomheder
3. Planlægning for ikke-industrielle-private-skovejere (NIPF)
4. Operationel planlægning
Udviklingen af det endelige software er endnu ikke afsluttet, men målet er udvikling af ét brugbart
system, der med forskellige applikationer kan bruges af ovenstående aktører på både strategisk og
operationelt niveau. De 13 forskellige delprojekter tæller en stor del af sociale, økologiske og
økonomiske elementer, der vedrører bæredygtig skovdrift (Lämås & Dalin 2004) (se figur 9.6 til
venstre). Et af de mere utraditionelle projekter er udarbejdelsen af en model, der inddrager
forskellige skovejertypers prioriteter i modelleringen. Modellen er lavet på baggrund af en
omfattende spørgeskemaundersøgelse (Lind 2006).
Grundideen bag Heureka er, at alle skovens vigtige goder skal kunne håndteres
samtidigt, således at både planlægning og analyse af disse foregår på en integreret måde. I mange
tilfælde vil dette kræve en fuldstændig, detaljeret beskrivelse af skovlandskabet. I figur 9.6 til højre
ses det, hvordan skoven tænkes repræsenteret. Der tages udgangspunkt i enkelttræmodeller baseret
på feltmålinger, der kombineres med remote sensing-metoder som luft- og satelitfoto og flybåren
laserscanning (Lämås & Dalin 2004).
29

Status over planlægningssystemer i udlandet
Figur 9.6: Til venstre: Organisationen af udviklingen af Heureka-programmets første fase (modificeret efter Årsrapport
fra Heureka 2005). Til højre: Strategien for den geografiske repræsentation for skovene i Heureka er baseret på en
kombination af feltmålinger og remote sensing (modificeret efter Lämås & Dalin 2004).
Kontaktperson
Dr. Tomas Lämås. E-mail: tomas.lamas@resgeom.slu.se
LandInfo
LandInfo er som nævnt tidligere et svensk planlægningssystem, der bruges af Hededanmark i en
dansk version. For en nærmere beskrivelse se afsnittet ovenfor. LandInfo er udviklet af firmaet
Forestman, der i en årrække har leveret planlægningsværktøjer til skovdrift både i Sverige og
udlandet. Der udbydes følgende programmer:
− ForestResourcePlan: Et program til at fremstille, analysere og opdatere driftsplaner.
− ForestValue: Et program til at beregne værdien af skovejendomme og simulere de
fremtidige værdier ved forskellige hugststrategier.
− ForestTax: Et program til at estimere stående vedmasser og lave prøvefladetaksationer.
− ForestPris: Et program til at håndtere forskellige prislister og lave analyser af prislister.
− ForestPCMapper: Et program til at digitalisere og redigere geografisk information.
− ForestHandyman: En applikation til effektiv opdatering af driftsplaner i felten.
Yderligere beskrivelser af disse kan ses på hjemmesiden www.forestman.se.
9.2 Finland
Det Finske Skovforskningsinstitut (Metla) har udviklet to kommercielle programmer til
skovplanlægning MELA og MOTTI, der begge anvendes af en stor del af det finske skovbrug
(Finnish Forest Research Institute 2007).
MELA
MELA er oprindeligt fra 1970’erne, og er lavet til forskningsformål på baggrund af de finske NFIdata.
Det var muligt at lave regionale eller nationale analyser af hugstmuligheder og planlægning af
beskyttede områder m.v. Siden 1980’erne er MELA også blevet brugt til skovplanlægning på
skovdistrikter. I 1996 blev programmet udbudt kommercielt, og det er siden blevet opdateret en
gang årligt i gennemsnit. Den seneste opdatering i 2005 giver mulighed for at beregne biomasser til
30

Status over planlægningssystemer i udlandet
opgørelse af kulstoflager og energitræressourcer, øge detaljeringsgraden ved anvendelse af priser på
forskellige effekter og udføre beregninger på usikkerheden af de fremtidige forhold (Rasa 2006).
MELA findes også i en internetbaseret udgave kaldet nettiMELA. Dette er en mere
brugervenlig udgave af MELA, hvor det er muligt for skovplanlæggere at bestille beregninger og
analyser over internettet (Rasa 2006).
I figur 9.7 til højre ses et skærmbillede af MELA, der som flere andre systemer er
bygget op med et kortvindue og vinduer til bevoksningsregister, andre data og beregninger.
Kontaktperson: Professor Tuula Nuutinen. E-mail: tuula.nuutinen@metla.fi
Figur 9.7: Skærmbilleder af MOTTI til venstre og MELA til højre (Modificeret efter Rasa (2006).
Motti
Motti er en bestandssimulator, der kan sammenlignes med det danske SØK. Der kan dog indrages
væsentligt flere parametre i Motti. Motti kan hentes gratis på hjemmesiden
http://www.metla.fi/metinfo/motti/motti-kotisivu-en.htm. I figur 9.7 til venstre ses et skærmbillede
af Motti. I søjlen til venstre ses fire menuer, der gennemgås ved simuleringen. Effekterne af
simuleringen kan løbende følges i 5-årsintervaller via grafer og tabeller.
Menuerne og dermed programmets opbygning beskrives kort herunder.
− Initialization: I denne menu vælges sortimenterne, der er begrænsede til kort- og
langtømmer og cellulosetræ i driftsklasserne gran, fyr og løvtræ. Dernæst vælges de fysiske
forhold, der er gældende for bevoksningen (længde- og breddegrader og højde over havet,
temperatur og jordbundsforhold). Bevoksningsparametre indføres for forskellige arter og
etager, og foryngelsesmetode (plantning, såning eller naturlig) kan også angives. Dernæst er
det muligt at angive tiden siden bevoksningen er gødsket, tyndet og drænet. Der kan også
vælges en eksempelbevoksning eller bygges videre på en eksisterende bevoksning.
− Simulation: Her kan vælges at lade udgangsbevoksningen vokse i 5 år. For hver periode er
det muligt at simulere udrensning, indlæggelse af spor, tynding og renafdrift. Hvert indgreb
kan specificeres på træartsniveau. Forskellige former for gødskning, opkapning og grøftning
kan også simuleres. Dette kan som nævnt gøres for hver 5-års periode, men det er også
muligt at definere en skovdyrkningsmodel, fastsætte omdriftsalder eller måldiameter og
dernæst lade programmet køre simuleringen af bevoksningen til ende. Der kan efterlades et
vilkårligt antal frøtræer eller træer til forfald. Det er muligt løbende at følge bevoksningens
31

Status over planlægningssystemer i udlandet
udvikling via ”pop-up” grafer og tabeller, der ses ved at holde musen over en boks, som
vises ved hver aktivitet.
− Results: Denne menu viser resultaterne af simuleringen i form af udbytte i kubikmeter
samlet eller fordelt på træart og sortiment inklusive spildtræ og mortalitet. Samtlige udgifter
og indtægter er over omdriften fordelt til aktiviteter, og beregning af ”net present value”
(NPV) kan gennemføres ved anvendelse af rentefødder mellem 0 og 6 %. Der kan vises
grafer for alle bevoksningsparametre fordelt på træart, og fire standardrapporter kan
udskrives.
− Control: I kontrolmenuen har man mulighed for at lave en ny simulering for den samme
bevoksning, hvorefter det er muligt at lave direkte sammenligninger med de forrige
simuleringer. Alternativt kan en ny bevoksning vælges.
Motti anvender altså ikke egentlig optimering men en heuristisk tilgang, hvor en række alternativer
kan sammenlignes og danne baggrund for valg af generelle retningslinier for skovdriften eller
specifikke valg som f.eks. spørgsmålet, om en bevoksning skal skoves nu eller om ti år. Motti er
som MELA udviklet over en lang årrække og løbende opdateret, og fremstår i dag som et værktøj,
der anvendes både af forskere og skovplanlæggere (Rasa 2006).
Kontaktperson: Professor Jari Hynynen. E-mail: jari.hynynen@metla.fi
SIMO
SIMO er et forskningsprojekt, som gennemføres i samarbejde mellem Afdelingen for
Skovressourcer på Helsinki Universitet og en række større private og statslige aktører i det finske
skovbrug. Formålet med projektet er at skabe et fleksibelt rammeværktøj, der er i stand til at
håndtere forskellige datatyper og modeller. Forskningsprogrammet løber i tre år frem til september
2007, og resultatet bliver en gratis programpakke, der vil blive frit tilgængelig på internettet
(http://www.mm.helsinki.fi/mmvar/SIMO/).
SIMO er et hierarkisk opbygget simulerings- og optimeringsværktøj, som det er
muligt løbende at koble nye data og modeller på. På denne måde forsøges det at imødegå de
konstante forandringer i skovbruget, der skyldes nye politikker, flersidige formål og teknologiske
udviklinger. I figur 9.8 ses en skematisk fremstilling af SIMO, der består af fem moduler og en
database.
Figur 9.8: Skematisk fremstilling af SIMO. Modulerne er farvet grøn, gul og rød efter deres grad af færdiggørelse
(Rasinmäki 2006).
32

Status over planlægningssystemer i udlandet
− Simulatoren i SIMO er speciel ved, at den er bygget til at kunne håndtere forskellige model-
og datatyper, og er dermed fleksibel i forhold til behandling af modellering af fremtidige og
meget forskellige elementer. Dette gøres ved at placere modellerne i separate biblioteker
og anvende metadata (modelkæder) til at forbinde ønskede modeller med hinanden i
simulatoren. Dermed er det let at implementere nye modeller. Simulatoren er bygget op
med en stifinderstruktur, hvor det er muligt at lave flere forskellige simuleringer
sideløbende. Der benyttes flere forskellige programmeringssprog bl.a. Python, XLM
(Extensible Markup Language) , C, C++ og Fortran.
− Validatoren skal benyttes til at kontrollere modelkæder og de enkelte modeller mod
hinanden for at undgå uoverensstemmelser mellem de anvendte modeller inden
simuleringen. Validatoren bygger på de indbyggede funktioner i XML. Validatoren er
under implementering.
− Rapportmodulet er på nuværende tidspunkt i stand til at udskrive tekst og grafer i XML.
− GIS-modulet er under udvikling, og vil bl.a. indeholde funktioner til analyse af
nabobevoksninger og deling og samling af elementer.
− Optimeringsmodulet er ligeledes under udvikling, og vil bygge på lineær programmering og
metaheuristiske metoder. Der skal arbejdes både med deterministiske, stokastiske og
lineære og ikke-lineære optimeringsmetoder (Rasinmäki 2006).
Kontaktperson: Jussi Rasinmäki E-mail: Jussi.rasinmaki@helsinki.fi
9.3 Norge
Gaya-JLP
Gaya-LP er et eksempel på en stratificeret langtidsplanlægningsmodel til skovbrug baseret på
anvendelse af lineær programmering, der er udviklet og anvendes i Norge.
Systemet består i den nuværende udgave af Gaya som er simuleringsmodulet og JLP
som er et optimeringsmodul. Disse to programmer er ”gemt” bag SGIS som er et arcwiev-basseret
kortmodul (se figur 9.9).
Figur 9.9: Skærmbillede af SGIS hvor Gaya og JLP er indbygget. Til venstre ses det, hvordan programmerne nås via
en boks.
33

Behovsanalyse
10 Nuværende og fremtidige behov i dansk skovplanlægning
Ved gennemgang af interviewreferaterne i bilag 1-4 er det forsøgt at uddrage krav og ønsker til nye
skovplanlægningsmetoder og –modeller.
Naturnær skovdrift
Der findes i Danmark flere og gode systemer til planlægning af skove. Fælles for disse er, at de ikke
er udviklede til at håndtere uensaldrede blandingsskove, der er en målsætning ved omstilling til
naturnær skovdrift. Derfor vil der i fremtiden være behov for tilpasning af systemerne eller deres
anvendelse, således at de bliver i stand til at gengive strukturen i blandingsskove og estimere
væksten på en brugbar og systematisk måde (Morsing et al. 2006; Wunsch 2006).
De empiriske tilvækstoversigter for ensaldrede bevoksninger der anvendes i alle
systemer i Danmark i dag, er på kort sigt brugbare på trods af, at de ikke er udpræget præcise. Dette
skyldes dels forskellen i tidshorisonten mellem planperioder (årtier), og den tid det tager, før en
omlægning til uensaldret skovdrift reelt træder i kraft (århundreder) (Morsing et al. 2006) og dels, at
det er muligt at tilpasse modellerne, så de tilnærmer sig virkeligheden (Wunsch 2006). På lang sigt
vil en afløsning af disse dog være nødvendig, fordi der ikke kan tages hensyn til ændringer i
skovbrugspraksis, klima eller forbedret plantemateriale ved brug af disse.
Der efterspørges da også nye informationer omkring væksten i blandingsbevoksninger
i form af nye tilvækstoversigter, og det anses som værende forskningsinstitutionernes opgave at
tilvejebringe disse (Wunsch 2006).
Ekstensivering
Mere generelle egenskaber ved planlægningssystemer der efterspørges er fleksibilitet i forhold til
planlægningsemne (skovbrug, landbrug, andre naturtyper). Den generelle modvilje mod at bruge
penge på planlægning af skove pga. dårlig driftsøkonomi og svingende markedsbetingelser betyder,
at der generelt skal vælges billige og pragmatiske metoder i den praktiske driftsplanlægning. Dette
betyder, at der er et ønske om at finde en metode, der ikke kræver et så stort registreringsarbejde på
litraniveau som det nuværende system. Her kan en øget anvendelse af remote sensing–metoder
muligvis spille en rolle (Morsing et.al 2006).
Aggregeringsniveau
Det har som nævnt siden von Langen’s tid været praksis at inddele skoven i afdelinger og litra med
udgangspunkt i ensartede behandlingsenheder. Lige så længe har denne inddeling været diskuteret.
Både forhold omkring ekstensivering af skovdriften og -administrationen og overgangen til
naturnær skovdrift giver nu anledning til at dette tages op på ny. Morsing et.al (2006) påpeger, at
ved konverteringen til naturnær skovdrift vil de eksisterende bevoksningsgrænser med tiden flyde
ud, men at nye ensaldrede strukturer sandsynligvis vil opstå.
Kommunikation og formidling
En af motivationerne for udviklingen og brugen af planlægningssystemer har været ønsket om at
ensrette de metoder, der anvendes og de produkter, der leveres inden for hver organisation (Morsing
et al 2006; Clausen & Jensen 2006; Hansen 2006). Formidlingen af driftsplanerne er et vigtigt emne
såvel inden for det private som det statslige skovbrug. Både i statsejede og private skove spiller
kommunikation og formidling af planlægningen en stigende rolle. Ejere, medarbejdere og
entreprenører samt publikum er interessenttyper, som i forskellig grad stiller stigende krav til
information og indflydelse på planlægningen af et skovområde.
34

Behovsanalyse
Der er i dansk skovbrug et øget behov for at kunne formidle aktivitetsplaner og
dokumentere deres relevans både økonomisk og i forhold til andre værdier. De danske skovejere vil
have indflydelse på driften (Clausen & Jensen 2006).
Flersidigt skovbrug
Krav og ønsker om planlægning af flersidige værdier som f.eks. nøglebiotoper og fortidsminder har
også skabt krav til metoder til at håndtere disse registreringer. Her er det især den geografiske
repræsentation via kort, der er i fokus. Der arbejdes meget med kortlægning af naturarealer og
publikumsfaciliteter i Statsskovbruget både med henblik på planlægning af vedligeholdelse og
oplysning til publikum (Morsing et.al. 2006).
Planlægningen af flersidige værdier foregår på et kvalitativt niveau, men der kan
muligvis udvikles eller adapteres metoder, der kan håndtere en videregående planlægning og
målsætning for disse emner.
For at vurdere effekten på bindingen af kulstof som følge af statsskovbrugets
omlægning til naturnær skovdrift er der foretaget beregninger vha. tilvækstoversigter og anvendelse
af forskellige hugstregimer (Brunner et.al. 2005). Fokus på lagring af kulstof gør, at procesmodeller
der beskriver skovene som et økosystem, og som kan estimere skovens samlede kulstofkredsløb og
–lager, kan blive efterspurgte. Handel med CO2-kvoter og forpligtigelser i forhold til Koyotoaftalen
kan bevirke, at private skovejere i fremtiden kan kapitalisere et kulstoflager f.eks. via
støtteordninger. Dette vil kræve dokumentation for mængder og flow. Det samme kan blive
gældende med hensyn til miljøeffekter, der understøtter vandbeskyttelse.
Optimerings- og flerkriteriemetoder
Optimeringsmetoder som f.eks. lineær programmering til allokering af hugstaktiviteter har tidligere
vært betroet en stor udbredelse i dansk skovbrug, men har ikke slået an. Der er umiddelbart heller
ikke nogen ønsker om en udbygning af de eksisterende systemer med optimeringsmoduler. Det
anføres dog at der, i forbindelse med planlægningen af logistikken omkring maskinstationers
anvendelse af skovningsmaskiner m.m., kunne anvendes optimeringsmetoder (Morsing er.al 2006).
Der er dog to forhold, som taler imod dette. For det første vil optimeringen af skovningsmaskinens
indgreb ikke nødvendigvis være optimalt i forhold til skoven (Wunsch 2006), og for det andet vil
det betyde, at den enkelte skovfoged skulle lægge beslutningen om hugsttidspunktet over til
maskinstationen, hvilket ville være uhensigtsmæssigt (Clausen &Jensen 2006).
Den manglende inddragelse af flerkriteriemetoder/optimering kan skyldes, at de hidtil
anvendte programmer i f.eks. undervisning og forskning har krævet licens på kommercielle
programmer, som der skulle betales for, og som ikke var meget brugervenlige. På grund af
forskellen på forskning og praktisk skovplanlægning er der behov for en udviklingsindsats af
modellerne, som kan understøtte deres anvendelse i praksis. Herved kan tidskrævende
tilpasningsprocedurer til lokale forhold lettes. Optimering (løsning af flerkriteriemodeller) kan i dag
integreres i et regnearksbaseret system ved brug af Excel, der findes i de fleste virksomheder, og
som kan håndtere de datastrukturer, der benyttes i eksisterende planlægningssystemer. Derfor er der
gode perspektiver i udvikling af en prototypemodel til brug for stratificeret planlægning.
Stratificeret planlægning skaber mulighed for at gennemføre planlægning for endog meget store
arealer på en effektiv måde. Modellen vil kunne bygge bro mellem den klassiske struktur af data,
der anvendes i skovplanlægning og nutidige behov for inddragelse af flersidige ydelser med vægt på
bæredygtighed (Tarp 2006a). Optimering i form af afvejning af mål ved brug af en flerkriteriemodel
bliver herved et element i planlægningssystemet på linie med traditionel anvendelse af regneark til
simulering og GIS til analyse og illustration af geografiske karakteristika. Der er mulighed for, at
den nævnte modeltype vil kunne udvikles til at løse planlægningsopgaver for naturnær skovdrift i
35

Behovsanalyse
konverteringsfasen, fordi udgangspunktet i de fleste tilfælde vil være ensaldrede bevoksninger, som
kan modelleres ved anvendelse af det såkaldte skakbrædtprincip (Tarp 2006b).
Adaptiv hugstplanlægning med usikre priser
I forbindelse med periodeplanlægning for skovdrift søges der ofte mod en planlægningsløsning, der
opfylder bæredygtighed med en given vægt på økologiske, sociale og økonomiske mål. De
økologiske mål kan komme til udtryk ved forholdsvis faste naturgivne rammer for planlægningen,
og de sociale mål kan påvirke planlægningen f.eks. i forhold til omverdenens behov, forventninger
eller hensyn. De økonomiske mål er normalt knyttet til de driftsøkonomiske betingelser og rammer.
Traditionelt bliver der i forbindelse med driftsplanlægning for skovdrift taget udgangspunkt i
nutidige priser og omkostninger på sortimenter. Omfattende forskning inden for stokastisk
beslutningstagning under risiko og usikkerhed har imidlertid tydeliggjort de muligheder, der er
forbundet med adaptiv hugst under risiko og usikkerhed (Thorsen 2007). Den væsentligste
forskning inden for dette område har bidraget med resultater knyttet til økonomiske aspekter for
skov- og naturressourcer. På denne baggrund vurderes der at være et betydeligt potentiale for
anvendelse af denne viden inden for en planlægningsmæssig ramme. Foreløbige studier tyder på, at
denne teori og metoder kan bidrage substantielt til udvikling af planlægningsmodeller. Disse
rammer bør integreres i fundamentet for planlægning for skov og natur. Det er sandsynligt, at der
herved vil kunne skabes gevinster for f.eks. skovejerne i forhold til en planlægningssituation, hvor
denne viden ikke inddrages og anvendes.
36

Diskussion/konklusion og perspektivering
11 Diskussion/Konklusion
Skovbruget er generelt et meget konservativt erhverv, hvilket er en fordel set i forhold til den lange
produktionstid, det er underlagt. I henved 250 år har man i skovplanlægningen arbejdet med et litra-
og/eller afdelingssystem, hvor arealet repræsenteres af et gennemsnitstræ. Indførelsen af nye
driftsformer og ekstensiveringen af administrationen har givet anledning til at stille spørgsmålstegn
ved, om denne metode fortsat vil være brugbar. Truslerne mod den videre brug af systemet er, at det
kræver store registreringsomkostninger (afhængigt af den ønskede præcision), og at det i en
strukturrig blandingsbevoksning vil være svært at definere et gennemsnitstræ.
Det findes dog flere argumenter for at fastholde det nuværende system. Her vægter
traditioner og praktiske årsager højt samt det faktum, at store dele af det danske skovbrug fortsat vil
blive drevet som ensaldret skov. Derudover har en omstilling af driften så lang tidshorisont, at
problemet ikke er akut. Det er dog et faktum, at der mangler viden om konsekvenserne ved
overgangen til naturnær skovdrift, og at denne viden er efterspurgt. Derfor er udvikling af metoder
til modellering af en sådan konvertering også efterspurgt. Her må der dog skelnes mellem formålet
med modellen, som kan opdeles i modeller til planlægning eller modeller til læring/forskning
Der bør skelnes kraftigt imellem disse to typer. En model til generering af ny viden vil
kræve en stor multidiciplinær forskningsindsats, hvor målet kan være en proces- eller hybridmodel,
som indeholder en stor mængde parametre om træarter, jordbundsforhold, klima, m.m.
En model til planlægning af en konvertering vil derimod kunne tage udgangspunkt i
bearbejdning af de nuværende data og eventuelt arbejde på et højere aggregeringsniveau f.eks.
skovtype- eller skovniveau. Her kan en videreudvikling af regnearksbaserede modeller vise sig at
være succesfulde, og brugen af markovkædeteori og/eller matrixmodeller kan sandsynligvis give
positive resultater. En stor fordel ved disse metoder er, at de kan håndtere både ensaldrede og
uensaldrede bevoksninger.
Der efterspørges i Danmark mere simple og pragmatiske tilgange til skovplanlægning.
Det er her et spørgsmål, hvor simpelt et værktøj det er muligt at anvende til et så kompliceret emne
som skovplanlægning (og skovdyrkning).
I denne rapport er der fokuseret på at give en status over de nuværende
planlægningssystemer- og metoder, der anvendes i skovplanlægningen i Danmark. Det er derudover
forsøgt at se begrebet skovplanlægning i et tidsperspektiv via en historisk gennemgang, og der er
gjort et forsøg på at redegøre for, hvordan de fremtidige tekniske udviklinger kan få indflydelse på
de udfordringer, der findes på nuværende tidspunkt. Dette er sammenholdt med de ønsker og krav,
der på nuværende tidspunkt er blandt de ledende organisationer inden for driftsplanlægning af
skove i Danmark.
Status
I Danmark findes der tre planlægningssystemer, der anvendes i praksis i stor skala. Proteus,
LandInfo og PLANKAT/PC-KORT. Alle tre systemer bygger på de klassiske tilvækstoversigter,
der er baseret på ensaldrede monokulturer. Alle systemer benytter en database bestående af en
bevoksningsliste, der er tilknyttet et digitalt kortsystem. Inddelingerne i afdelinger og litra er
principielt også ens i de tre systemer. Systemerne er udviklede for at ensrette de metoder og
beregninger, der anvendes i den pågældende organisation. Det har også været et formål med
systemerne at lette informationsstrømme og kommunikation interne og eksternt i organisationen.
Behov
De grundlæggende egenskaber der ønskes af et planlægningssystem, er fleksibilitet, et begrænset
behov for inputdata til opdatering og en pragmatisk tilgang på et højere aggregeringsniveau end det
nuværende. Der udtrykkes ligeledes en forventning om ændring af registreringsmetoderne, og som
37

Diskussion/konklusion og perspektivering
følge deraf den måde data behandles på. Registrerings- og planlægningsindsatsen ønskes
differentieret i forhold til f.eks. hugstmodenhed. Det forventes, at remote sensing-metoder vil
komme i brug i højere grad.
På basis af de gennemførte interviews (se bilag 1-4) kan det konkluderes, at der blandt
de adspurgte ikke udtrykkes et akut behov for modeller, der kan simulere konvertering fra
ensaldrede monokulturer til strukturrige blandingsbevoksninger i forbindelsen med planlægningen
af overgang til naturnær skovdrift. Der satses på en fortsat, men evt. tilpasset brug af det nuværende
system. Der erkendes dog et behov for udvikling af nye modeller og metoder til at generere den
manglende viden om konsekvenserne ved en sådan omstilling.
Udenlandske erfaringer
Undersøgelser af erfaringer fra udlandet som kan bidrage til udviklingen i Danmark er
hovedsageligt foretaget for de tre nordiske lande, Sverige, Finland og Norge. Skovbrugets absolutte
og relative større betydning for samfundet i disse lande gør, at der lægges langt flere kræfter i både
planlægning og forskning. Samtidigt findes der en høj grad af samarbejde både mellem landene og
mellem forskningsinstitutioner og praktikere. Der udvikles meget omfattende
skovplanlægningsværktøjer, hvor det forsøges at favne alle eller så mange af de emner, der spiller
ind som muligt.
Potentielle fremtidige muligheder
Emnet ”skovplanlægning” er omfattende, og breder sig til mange tilstødende fagområder som
skovdyrkning, skovøkonomi og -politik, planlægningsteori og -metode, biometri og
vækstmodellering, jordbundslære, plantefysiologi, planteanatomi m.fl. Emnets bredde gør det
nødvendigt at være grundig i afgrænsningen.
Overvejelser omkring udbredelsen af produktet bør fra starten af projektet tages med i
planlægningen. Der kan her følges to strategier: 1) Der kan sigtes mod udvikling af et modul, som
kan indgå i et af de nuværende planlægningssystemer f.eks. SØK, der i forvejen er udbredt på tværs
af organisationerne. 2) Der kan satses på at arbejde inden for rammerne af eksisterende og alment
anvendte programmer som f.eks. Microsoft Excel.
Gennemførelse af formelle aktiviteter, udvikling af et nyt planlægningssystem og
sideløbende programmering af et computerprogram til afvikling heraf, vil sandsynligvis ikke være
en realistisk målsætning inden for rammerne af et ph.d.-projekt (dette er naturligvis
personafhængigt). Det foreslås derfor, at der sigtes mod udvikling, tests og verifikation af metoder
og tilgange, der kan danne baggrund for en kravspecifikation til et skovplanlægningsmodul, der kan
behandle de omtalte problemstillinger.
Det anbefales, at der forsøges at samle en interessegruppe af personer, der arbejder
med driftsplanlægning i Danmark. Da resultatet af projektet skal være frit tilgængeligt og
forhåbentligt til gavn for hele det danske skovbrug, burde der kunne genereres motivation til et øget
samarbejde mellem de organisationer, der arbejder med emnet. Der kan tages udgangspunkt i de
personer og organisationer, der er gennemført interviews med i denne rapport, men der bør
suppleres med personer, der arbejder intensivt med driftsplanlægning i praksis.
Det anbefales ligeledes, at der lægges kræfter i øget deltagelse i det internationale
samarbejde. Det vil i den forbindelse være oplagt at foretage en rundrejse f.eks. til nogle af de
nordiske lande, hvor der i øjeblikket foregår omfattende udviklingsarbejder, og hvor der også
samarbejdes på tværs af landene. Ligeledes vil det være oplagt at besøge Tyskland, hvorfra
konceptet til naturnær skovdrift stammer. Der er på Skov & Landskab gode kontakter til
Niedersachsen (Thomas Böckmann), og et besøg der vil også være oplagt. Ligeledes kan det
38

Diskussion/konklusion og perspektivering
overvejes, hvorledes det samarbejde der eksisterer i forbindelse med de internationale
skovbrugsuddannelser SUFONAMA og SUTROFOR kan udnyttes.
Det vurderes, at udvikling af en prototypemodel baseret på anvendelse af klassiske
regnearksbaserede modeller, som beskevet ovenfor, kan blive en værdifuld støtte til videreudvikling
af skov- og naturplanlægning i praktisk dansk skovbrug, der sandsynligvis vil kunne imødekomme
de behov, der er forbundet med udfordringerne knyttet til skovbrugets nye rammebetingelser.
De omfattende forskningsresultater knyttet til stokastisk beslutningstagning under
risiko og usikkerhed er f.eks. relevante i forhold til driftsplanlægning for skovdrift. Der er
konstateret et potentiale for integrering af denne hovedsageligt økonomiske teori og metoder inden
for rammerne af planlægning for skov og natur. Det vurderes, at en målrettet forskningsindsats
inden for dette område indebærer en væsentlig potentiel økonomisk gevinst for danske skovejere.
12 Perspektivering
12.1 Fremtidig planlægning på kort sigt
Fremtidige teknologiske udviklinger og dataindsamlingsmetoder berøres i det følgende.
Dataindsamling fra skovningsmaskiner, remote sensing-metoder og eventuelt
kombinationer heraf vil kunne revolutionere den traditionelle dataindsamling ifm.
driftplanlægningsopgaver.
Lidar kan kombineres med de nye ”National Forest Inventory” (NFI) data, der dækker
en lang række danske skovtyper. Disse kan bruges som referenceprøveflader.
Det ville være oplagt at anvende data fra skovningsmaskiner i stedet for, eller som
supplement til, måling af prøveflader.
En overgang til en kontinuerlig repræsentation af skoven vil i forhold til den
nuværende metode kræve systemer, der kan behandle store mængder data. Dette vil formentligt
ikke i fremtiden være et problem. I september 2006 er der startet et projekt ved navn ”Effektiv
håndtering af massive terræn-data”, der strækker sig over fire år og er et samarbejde mellem
Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet, Danmarks Jordbrugsforskning og COWI. Projektet
sigter mod udvikling af software til behandling af de store mængder data, der bruges til 3Dmodellering.
Der håbes på, at resultatet af projektet bliver, at en almindelig PC kan håndtere store
mængder data i 3D (COWI 2006).
Det er sandsynligt, at emnerne for modellering i fremtiden vil blive lige så mangfoldige som
de elementer, der indgår i bæredygtighedsbegrebet, men repræsentationen af de forskellige emner
vil afhænge af målenes indbyrdes vægtning/betydning for ejeren, f.eks. hvis fokus på vedmasse
flyttes i retning af ikke monetære værdier. Forskellige typer af skovejere som kræver forskellige
former for rådgivning, kan herved føre til forskellige former for planlægning og anvendelse af
forskellige metoder.
Udvikling af planlægningsmodeller til naturnær skovdrift ved tilpasning af stratificerede
(aldersklassebaserede) flerkriteriemodeller anbefales, fordi der herved bygges på traditionelle data
og metoder samtidig med, at der er mulighed for, at modellerne kan anvendes i praksis, hvor der
kan være behov for at arbejde med meget store planlægningsenheder sammenlignet med tidligere
rammer.
Det vurderes, at udvikling af planlægningsmodeller med inddragelse af risiko og usikkerhed
vil kunne forbedre traditionelle planlægningsredskaber væsentligt.
39

Diskussion/konklusion og perspektivering
12.2 Fremtidig planlægning på lang sigt
En mulig fremtidsvision er ”virtuel reality” med brug af 3-D visualisering, modellering af
oplevelser, indtryk, lys, lyde, fuglesang, rådyr, årstiders og klimaets skiften på forskellige tider af
døgnet - som basis for træartsvalg eller valg af skovudviklingstype for den oplevelses-orienterede
ejer.
Man kan forestille sig et computerspilkoncept med navnet ”SIM-forest” (som
computerspillet SIM-City), hvor det ville være muligt at ”lege” skovarbejder i sin egen virtuelle
skov og se estimater af skovudvikling som følge af aktiviteter. Det kunne være muligt at estimere
afkast og ressourceforbrug. Spillet kunne benyttes til analyse af indtjening og køb af nyt udstyr.
Der kunne optjenes ”økologi-point” ved at opspare kulstof og skabes biodiversitet, udvikles bedre
jagtbetingelser, og brugeren af programmet kunne gå på virtuel jagt. Eller der kunne optjenes
”sociale point” ved at lave publikumsorienterede tiltag, hvorefter effekten på antallet af skovgæster,
som kan have betydning for omfanget af betalte arrangementer, kunne estimeres.
Sidstnævnte arbejdes der med, og det kaldes agentbaseret modellering. Det er såkaldte
probibalistiske modeller, der genereres via omfattende spørgeskemaer (Petersen 2007).
Et program der indeholder nogle af ovenstående elementer, er SIM-wald
(http://www.nw-fva.de/index.php?id=217). Den potentielle anvendelse af programmer af denne
type i skovplanlægning vurderes at være større ifm. planlægning for andre goder end
vedproduktion.
Teknikken og modellerne findes, men det er et spørgsmål om økonomi at få
sammensat disse, idet den potentielle brugergruppe er begrænset. Anvendelsen kan dog udbredes,
hvis værktøjet var offentligt tilgængeligt, således at alle interessenter havde mulighed for at
simulere forskellige løsninger under hensyntagen til de givne restriktioner. Dette ville være en hjælp
til borgerinddragelse og til at realisere konceptet: ”Forest planning as a forum for commnity conflict
mangement” (Kennedy et.al. 2001).
Et andet aspekt er, at et visuelt værktøj kan bruges som et læreredskab til forvaltere,
skovarbejdere og maskinførere. Ved at simulere forskellige hugstregimer kan effekterne illustreres
visuelt/intuitivt. Dette kan kombineres med ekspertbaserede modeller som ThiCon-modellen (se
bilag 5).
Udbredelsen af brug af multimedier vil muligvis også øges i fremtiden. Dette vil sandsynligvis
være stærkt afhængigt af ejerskabet. Hvis ejeren/interessenter bor langt væk, eller blot ikke har
mulighed for at være til stede i skoven, kan film og billeder bruges til at vise, hvilke arbejder der
foregår i skoven. Ejeren kan så via internettet logge på et digitalt skovkort, hvor litra med
dokumenteret aktivitet er markeret. Ved et klik på kortet vises billeder eller film (eventuelt live) af
f.eks. en skovningsmaskine eller et hold pyntgrøntssklippere.
Udnyttelsen af eventuelle store teknologiske fremskridt som måtte påvirke skovdrift i
Danmark – både med hensyn til informationsteknologi og skovteknik – bør ske ved en
videreudvikling af de metoder, teorier og modeller, som er kendt i dag. Der er i denne sammenhæng
ofte behov for at vurdere, hvilke af de traditionelle elementer der med fordel kan bevares, og hvilke
der bør udskiftes med nye. Eksempelvis er det muligt, at der kan opnås meget store besparelser
knyttet til dataindsamling i skovplanlægning ved anvendelse af laserscanning af skovarealer fra fly,
men det er sandsynligt, at stikprøvevis verificering af data ved anvendelse af traditionelle metoder
vil blive nødvendig, eventuelt suppleret med data fra mekaniseret skovning. Studier af det
planlægningsmæssige potentiale ved anvendelse af sådanne nye metoder anses for at være meget
attraktive, og kan med fordel ske inden for de traditionelle rammer for en periodeplans struktur og
process. De seneste års prisstigninger på nåletræ accentuerer betydningen af driftsøkonomien
knyttet til skovdrift. Hvis yderligere prisstigninger på træ fortsætter, vil det medvirke til et behov
for styrkelse af skovplanlægningen.
40

13 Litteraturliste
Litteraturliste
Albert, M. 2002.”Generating Management Alternatives for Multi-Species Stands using the
Decision Support System BWINpro”. In: von Gadow, K., Nagel, J. & Sabrowski, J.
(eds.) (2002) Continuous Cover Forestry. Assessment, Analyses, Scenarios. Kluwer
Academic Publishers. Printed in the Netherlands.
Andersen, B. E., Buttenschøn, C., Dralle, K., Friese, S., Retsloff, T. & Skyum, J. 2004. ”Digital
forvaltning ved planlægning af Skov- og Naturstyrelsens arealer”. Perspektiv nr. 6,
Geoforum.
Bojesen, M., Bosselmann, A. S. & Jensen, R. C. Ø. 2004. “Balanced Scorecard- en mulighed for
dansk skovbrug. Et casetudie ved Stiftelsen Sorø Akademi”. Bachelorprojekt ved den
Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Faglig vejleder: Bo Jellesmark Thorsen.
Boon, T. E. & Meilby, H. 2007. “Descibing management attitides to guide forst poliy
implementation” In print.
Brunner, A., Johannsen, V. K. & Vesterdal, L. 2005. “Effekten af statsskovenes overgang til
naturnær drift på kulstofbinding i skovene”. Center for Skov, landskab og
Planlægning – KVL Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 10 2005.
Burkhart, H. E. 2003. “Suggestions for Choosing an Approoriate Level for Modelling Forest
Stands”. In: Amaro, A., Reed, D. & Soares, P. (eds.) (2003): “Modelling Forest
Systems”. CAB International, Wallingford UK, 2003.
Buongiorno, J. & Gilless, K. 1987. ”Forest Management and Economics. A Primer in Quantitative
Methods”. Macmillian Publishing Company, New York, USA, s 187.
Carl Bro A/S 2005. Hjemmeside. Tilgængelig på internetadressen:
http://www.carlbro.com/da/Menu/SaadanArbejderVi/IntelligenteLoesninger/Cases/ITVaerktoejStatsskovene.htm
Carson, W.W., Andersen, H., Reutenbuch, S. E., McGaughey, R. J. 2004. “LiDAR Applications
in Forestry- an Overview”. American Society for Photogrammetry and Remote
Sensing (ASPRS) Annual Conference Proceedings May 2004. Denver Colorado.
Christensen, J. 1988. ”Skovplanlægning i Danmark”. Hovedopgave ved skovbrugsstudiet.
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg, Maj 1988.
Clausen, J. T. & Jensen, B. 2006. Personlig meddelelse 29-11-2006 hhv. projekleder og
skovfoged. Orbicon A/S, Klostermarken 12, Postboks 77, 8800 Viborg.
Tlf. 87281149/ 87281150. (se bilag 3).
COWI 2006. Hjemmeside. Tilgængelig på internetadressen:
(http://www.cowi.dk/cowi/da/menu/trends/3dvisualisering/danmarkpaaveji3d/
03.11.2006).
Dansk Skovforening, Hedeselskabet, Skovdyrkerforeningerne og Skov- og Naturstyrelsen
1999. ”Skovøkonomisk Tabelværk til Windows, brugervejledning”. Dansk
Skovforening, Frederiksberg.
Emborg, J. 2007. Personlig meddelelse 11-01-2007. Forelæsning i Temakursus II: ”Sustainable
Forest and Natural Ressource Management”. Skov & Landskab, Det
Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Enevoldsen, K. 2001. ”Nyt økonomi PC værktøj til skovadministration”. Skoven 2. 2001. s. 58.
Finnish Forest Research Institute 2007. Beskrivelse af MELA og MOTTI
skovplanlægningsprogrammer, Helsinki, www.metla.fi
Fritzbøger, B. 1994. ”Kulturskoven. Dansk skovbrug fra oldtid til nutid”. Miljøministeriet, Skov-
og Naturstyrelsen, Gyldendal, København, 440 s.
41

Litteraturliste
ForestMan AB 2006. ”Forest HandyMan- Steg för Steg”. Manual dateret 05-05-2006. Tilgængelig
på hjemmesiden: http://www.forestman.se/pdf_folder/FHM.pdf 13-02-2007.
Hansen, T. 2006. Personlig meddelelse. Skovrider, De danske Skovdyrkerforeninger, Amaliegade
20, 1875 Frederiksberg C, Tlf. 33 78 52 22. E-mail: tha@skovdyrkerne.dk
(Se bilag 4).
Hedeselskabet 2000. LandInfo. Hedeselskabets planlægningssystem, guide. Hedeselskabet,
Klostermarken 12, 8800 Viborg S. Tel: 87281000
Helles, F., Holten-Andersen, P. & Wichman, L (1999). ”Multiple use of Forests and Natural
Resources- aspects og theory and applications. Klüwer Academic Publishers. 244 s.
Helles, F. & Tarp, P. 2006. “Introduktion to Forest Management Planning- Lecture notes”. Danish
Centre for Forest, Landscape and Planning, KVL, Division of Economics, Policy and
Managenment Planning.
Holmstrup, M. 2007. Personlig meddelelse 29-01-2007. Forstkandidat, Dansk Skovforening
Amalievej 20,1875 Frederiksberg C. Tlf.: 3324 4266.
E-mail: nmh@skovforeningen.dk
Johnsen, K., Samuelson, L., Teskey, R., McNulty, S. & Fox, T. 2001. “Process models as Tools
in Forestry Research and Management”. Forest Science 47(1): 2-8.
Jørgensen, O. R. 1992. “Fra produktionsøkonomi ti markedorienteret virksonhedsøkonomi. -Fra
tilpasning til udvikling”. NJF (Nordisk Jordbrugsforskeres Forening)- rapport nr. 76
Virksomhedsledelse i fremtidens landbrug s. 7-25.
Kennedy, J. J., Thomas, J.W., Glueck, P. 2001. Evolving forestry and development beliefs at
midpoint and close of the 20 th century”. Forest Policy and Economics 3: 81-95.
Larsen, J. B. 2006. Personlig meddelelse. Professor, Københavns Universitet, Det
Biovidenskabelige Fakultet, Skov & Landskab, Frederiksberg. Tlf. 30 59 10 64 email:
jbl@life.ku.dk,
Lämås, T. & Dalin, B. 2004. “Heurekas vision, kärna och applikationer” I: Ingemarsen, F. (ed.)
(2005): ”Heurekaprogrammets årsrapport 2004”. Fakulteten för skogsvetenskap,
Rapport 20, Umeå.
Lind, A. D. 2004. ”Strategisk ledelse i dansk privatskovbrug- Skovplanlægning i et strategiteoretisk
perspektiv”. Speciale. Centre for skov, Landskab og Planlægning. Den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole. Vejleder: Professor Finn Helles. Oktober 2004.
Lind, T. 2006. Personlig meddelelse 25-09-2006 ved: ”Conference on Forest Inventory, Planning
and Statistics - from data collection to policy making”, Copenhagen, September 25-
27, 2006. Inst för. skogl resursanalys SLU, Universitetsområdet, 901 83 UMEÅ,
E- mail:Torgny.lind@resgeom.slu.se
Lund, M. 1998. ”Rådgivning i strategisk planlægning inden for landbruget” Ministeriet for
fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Statens Jordbugs- og Fiskeriøkonomiske institut.
Rapport nr. 94, København 1998
Meilby, H. 2007. Personlig meddelelse 14-02-2007. Lektor, Københavns Universitet, Det
Biovidenskabelige Fakultet, Skov & Landskab, Frederiksberg. Tlf. 30 59 1740
E-mail: heme@life.ku.dk
Mellerup, N. & Lund, M. 2003. ”Konstruktion af et Balanced Scorecard til en malkekvægsbedrift-
Et pilotstudie i kvægproduktion-2010. Fødevareøkonomisk Institut (FØI). Working
Paper no. 14, 2003.
Morsing, M., Skyum, J., & Thormann, A. 2006. Personlig meddelelse 13-10-2006, Skov- og
Naturstyrelsen. Haraldsgade 53 210 København Ø. Tlf. 39472516.
Mrosek, T., Balsillie, D. & Schleifenbaum, P. 2006. “Field testing of a criteria and indicators
system for sustainable forest management at thelocal level. Case study result
42

Litteraturliste
concerning the sustainability of the private forest Haliburton Forest and Wild Life
Reserve in Ontario, Canada”. Forest Policy and Economics 8 (2006) 593-609.
Næsset, E. 2004. “Practical Large-scale Forest Stand Inventory Using a Small-footprint Airborne
Scanning Laser” Scandinavian Journal of Forest Research 19: 164-179, 2004
Petersen, H. S. 2007. Personlig meddelelse 08-01-2007. Seniorforsker, Københavns Universitet,
Det Biovidenskabelige Fakultet, Skov & Landskab, Frederiksberg. Tlf. 30 59 18 16
E-mail: hsp@life.ku.dk
Peuhkurinen, J. 2006. Personlig meddelelse. Forsker ved: University of Joensuu, Faculty of
Forest, PO Box 111, 80101 Joensuu, Finland. E-mail: jussi.peuhkurinen@joensuu.fi.
Indlæg ved:”Conference on Forest Inventory, Planning and Statistics- from data
collection to policy making”. Afholdt af Nordic Forest Research Cooperation
Committee (SNS) København september 25-27 2006.
Poulsen, K. 2007. Personlig meddelelse 13-02-2007. Forstfuldmægtig ved Buderupholm
Statsskovsdistrikt, Møldrupvej 26, 9520 Skørping. Telefon: 96820424. E-mail:
kpo@sns.dk
Pretzsch, H. 1999. “Modelling growth in pure and mixed stands: a historical overview”. In:
Olsthoorn, A. F. M., Bartelink, H.H., Gardiner, J.J., Pretzsch, H., Hekhuis, H.J. &
Franc, A. (eds.) (1999): ”Management of mixed-species forest: silviculturre and
economics”. IBN Scientific Contribution 15. DLO Institute for Forestry an Nature
Research (IBN-DLO), Wageningen 1999.
Rasa, S. 2006. “New software for driving efficiency in forest management”. Metla Bulletin
Number 1, volume 1, September 2006. www.metla.fi
Rasinmäki, J. (2006): Personlig meddelelse. Forsker ved: Department of Forest Resource
Management, University of Helsinki. Adresse: MMVAR, PL 27, 00014 Helsingin
yliopisto. E-mail: Jussi.rasinmaki@helsinki.fi. Indlæg ved: ”Conference on Forest
Inventory, Planning and Statistics- from data collection to policy making”. Afholdt af
Nordic Forest Research Cooperation Committee (SNS) København september 25-27
2006.
Serup, H. 2004. ”Ordnet skovbrug i Danmark 1800-1950 - planlægning og dyrkning på Silkeborg
Statsskovdistrikt og Hvidkilde Skovdistrikt”. Ph.d.-afhandling, Den kgl. Veterinær- og
landbohøjskole, Skov & Landskab, 2004, s. 97- 159.
Skov- og Naturstyrelsen 2001. ”Proteus. Roadshow efteråret 2001”
Internt undervisningsmateriale. Driftsplankontoret, Handelskontoret og
Økonomikontoret. Skov- og Naturstyrelsen, København.
Skov- og Naturstyrelsen 2007. Hjemmeside. Tilgængelig på internetadressen:
http://www.skovognatur.dk/Service/Tilskud/PrivatSkovdrift/Konsulent/ 13-02-2007.
Publiceret 02-10-2006 af Skov- og Naturstyrelsen, Naturområdet.
Slottved, T. I. & Helles, T. 1998. ”A Matrix Approach to Management og Uneaven-aged mixed
Stands”. Forestry Discusion Paper no. 14. Royal Veterinary and Agricultural
University, Unit of Forestry.
Staun, H. 2005. ”De langelandske skove- fra istid til nutid”. Langelands Museum, Rudkøbing,
2005.
Sveriges Lantbruksuniversitet 2007. Heureka skovplanlægnings-forskningsprojekt, Umeå,
http://heureka.slu.se
Sørensen, V. K. 1991. ”Simulering i skovplanlægning – nordiske tiltag på området. Hovedopgave.
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for økonomi, Skov og Landskab,
Sektion for skovbrug, Frederiksberg.
43

Litteraturliste
Sørensen, L. & Vidal, V. 1999. ”Strategi og planlægning som læreproces” 1. udgave 5. oplag
Handelhøjskolens forlag, København.
Tarp, P. 2006a. “Principles of Sustainable Forest and Natural Resource Management” The Royal
Veterinary and Agricultural Univeristy, Danish Centre for Forest, Landscape and
Planning, Division of Economics, Policy and Management Planning. Part I pp.1-162.
Tarp, P. 2006b. “Principles of Sustainable Forest and Natural Resource Management” The Royal
Veterinary and Agricultural Univeristy, Danish Centre for Forest, Landscape
andPlanning, Division of Economics, Policy and Management Planning. Part II
pp.165-271.
Thorsen, B.J. 2007. Studies in Stochastic Decision Problems in Resource Economics. Dissertation
defended June 15 th at University of Copenhagen towards fulfilment of the DSc-degree.
Thureson, T. 1995. “Tactical Forestry Planning- Common Sense Assisted by Computers, and
Models Linked to the Strategic Plan”. Report 31. Swedish University of Agricultural
Sciences, Section of Forest Mensuration and Mangement 1995.
Vanclay, J. K. 1994. “Modelling Forest Growth and Yield. Applications to Mixed Tropical
Forests”. CABInternational, Wallingford.
Wallman, P., Sverdrup, H. Svensson, M.G.E., Alveteg, M. 2002.”Integrated modelling” In:
Sverdrup, H. & Stjernquist, I. (eds.) (2002): Developing Principles and Models for
Sustainable Forestry in Sweden. Kluwer Academic Publishers,
Dordrect/Boston/London, p. 57-83.
Wunsch, K. 2006. Personlig meddelelse. Direktør, KW-Plan, Ordrupvej 80, 4370 St. Merløse.
Tlf. 7801717.
44

Bilag 1
Bilag
Referat af interview med Anna Thormann, Jørgen Skyum og Merete Morsing fredag d. 13/10
2006.
Baggrund for Proteus
Udviklingen af Proteus blev igangsat fordi der var behov for et brugervenligt system til
synkronisering af registrering af arealrelaterede data og ensretning af kriterier, navngivning og
beregningsmetoder.
Der var ligeledes brug for at data kunne blive tilgængelige for alle i Skov- og Naturstyrelsen frem
for at distriktsdata kun var tilgængeligt for ansatte på det givne distrikt. Samtidig skulle disse data
være strukturerede og ensrettede. Dette var nødvendigt for at kunne overdrage viden fra person til
person hvilket har øget aktualitet pga. funktionsopdelingen og det deraf følgende mindre lokale
kendskab.
Driftsplanens data skulle gøres tilgængelige for kortsigtet planlægning (årsplanlægning) og det
skulle være muligt at have en høj grad af fleksibilitet i brugen. F.eks. kan der med Proteus laves
meget grove eller meget detaljerede budgetter.
En undersøgelse af andre planlægningssystemer (bl.a. KW-plan´s og Hedeselskabet´s) ledte til den
konklusion at der ikke fandtes et system der var fleksibelt nok til at tilfredsstille de krav der var.
Struktur
Proteus indeholder en 3-delt brugerflade bestående af en kortdel, en bevoksningsliste og et
hierarkisk opbygget bibliotek hvor der er adgang til alle oplysninger. Proteus kan derfor bruges som
en slags opslagsværk på alle niveauer lige fra hele Danmark (statsskovene) til den enkelte litra.
Bevoksningslisten er relativt statisk idet det ikke er muligt at, tilføje nye kolonner til brug for
registreringer af andet end de almindelige vedmassefaktorer. Der arbejdes på en udvidelse af
Proteus som skal gøre det muligt at registrere næsten alt. Dette skal dog foregå i kortmodulet
således at registreringerne ikke er hængt op på en anvendelse og et areal som den enkelte
registrering egentligt er uafhængig af. Dette kunne f.eks. være en rævegrav. Hvis denne kun var
registreret i bevoksningslisten ville det skabe problemer ved sammenlægning af litra og den
nøjagtige geografiske placering ville være upræcis. Især hvis der som ventet vil arbejdes med større
litra. Fordelene ved at anvende kortet til denne slags registreringer ses især over tid hvor litra evt.
slås sammen. Hvilke registreringer hører så til hvor?
Afhængigheden af litra/afdelingssystemet er historisk betinget idet der tidligere ikke fandtes digitale
kort. Litra og afdelinger var derfor den eneste reference til virkeligheden. Det kræver en
forbavsende stor omstillingsevne og -vilje at gå fra den traditionelle administrative tilgang til noget
mere geografisk orienteret.
Bevoksningslisten vil dog fortsat være en central parameter i planlægningen som kommunikation
og til sammenstilling af tabeller mv. til at skabe overblik.
45

Bilag
De mange funktioner og den åbne struktur har gjort det nødvendigt at begrænse adgangen til
systemet således at ansatte på forskellige niveauer har forskellige rettigheder. F.eks. er adgangen til
det indbyggede beholdningsregnskab, som styrelsen er forpligtiget til at opretholde, begrænset. Det
er også muligt for den enkelte bruger at begrænse synligheden til f.eks. et distrikt for at bevare
overblikket.
Programmet og de løbende opdateringer leveres afprøvet, men testes af driftsafdelingen for dels at,
sikre at, de enkelte funktioner virker som de er tiltænkt, og dels for at, teste planlægning af nye
emner eller afprøve nye ideer.
Modellering af tilvækst.
Proteus anvender de klassiske danske tilvækstoversigter som er omsat til matematiske funktioner.
Disse er tilknyttet arealerne hierarkisk og i princippet kan hver enkelt litra tilknyttes en udvalgt
tilvækstoversigt, men der arbejdes ofte på mere overordnet niveau. Anvendelsen af
tilvækstoversigterne er baseret på distriktsvise inddelinger hvilket giver et problem når distrikter
slås sammen. En geografisk tilknytning ville have været at foretrække og der burde derfor defineres
nogle geografiske vækstzoner.
Det er muligt at tilknytte forskellige hugstgrader ned igennem hierarkiet men dette sker stort set kun
i de tilfælde hvor der udlægges urørt skov og der derfor skal anvendes en hugstgrad på 0.
Flerkriteriemetoder/optimering
Selvom Skov- og Naturstyrelsen administrerer mange forskellige hensyn og interesser ser
Driftsafdelingen ikke umiddelbart anvendelsen af flerkriteriemetoder som fordelagtig. Problemet er
at selvom der er mange driftshensyn der afvejes ændrer disse sig løbende så meget både geografisk
og over tid således at en driftsplan sjældent ligner den næste. Spørgsmålet er derfor om man kan nå
at lave en model før den er forældet.
Det er vigtigt at påpege forskellen mellem forståelsesmodeller og planlægningsmodeller.
Logistikken omkring maskinstationernes arbejde kunne dog måske med fordel optimeres.
Beslutningen om hvor og hvornår der skal skoves ville så ikke ligge hos den arealansvarlige
skovfoged men hos maskinstationernes optimeringsprogram. Der er dog en modvilje imod at
overlade beslutninger som disse til andre.
Teknik
Citrix 2 er den server hvor data opbevares og hvorfra programmet afvikles. Proteus er altså ikke
installeret på de lokale computere. Programmet er programmeret i ren Java og kan afvikles med
eller uden operativsystem.
Fremtidig brug og udvikling
Proteus er under løbende udvikling og ikke mindst integration med andre programmer som f.eks.
regnskabsprogrammer. Derudover forventes det at Proteus skal smelte sammen med PlanDK2 som
er et nyt planlægningsprogram der skal benyttes i kommunerne efter kommunalreformen.
46

Bilag
Derudover ville det være oplagt at indarbejde Friluftskortet i Proteus. Dette vil også spare noget
registrering og opdatering.
Special Features
Fleksibiliteten og de mange anvendelsesmuligheder er det der kendetegner Proteus. Dette kommer
af at Statsskovene skal levere så mange andre goder end vedmasse. Proteus er så fleksibelt at, det
kun er fantasien der sætter grænser for hvad det kan bruges til.
Overgang til Naturnær skovdrift
Der er på sigt behov for udvikling af nye vækstmodeller til blandingsskove. De nuværende
tilvækstoversigter er baseret på monokulturer og er allerede forældede. Dette behov er dog ikke
akut da der på nuværende tidspunkt hovedsageligt findes monokulturer.
Der er mere behov for en metode til at beskrive den blandingsskov der er ved at blive etableret,
uden at registrere de enkelte bevoksninger i en grad som hidtil. Tilvækstoversigterne der anvendes i
dag har principielt ikke gyldighed i blandingsskove men i forhold til de beregninger der foretages i
dag har det marginal betydning. Der er manglende viden om hvordan forskellige træartsblandinger
påvirker tilvæksten.
Litrasystemet vil gradvist opløses da bevoksningsgrænser vil flyde ud. En form for litrainddeling er
dog nødvendig fordi de er grundlaget for at finde rundt i skoven. Der vil sandsynligvis fortsat være
så store forskelle på de enkelte bevoksninger at der vil kunne identificeres områder der kan
afgrænses som litra. Konverteringen til naturnær skovdrift kan godt baseres på det nuværende
system. Den korte planlægningshorisont på 15 år gør at ændringerne i skovene som følge af
overgangen til naturnær skovdrift er så små, at det nuværende system godt kan bruges. Den
skævhed der kan opstå er ikke problematisk da planlægningen der foretages mere er en sigteretning
end en meget arealspecifik og præcis planlægning.
Der er brug for modeller til behandling af fleretageret skov. Der sigtes dog efter et højere
aggregeringsniveau ved brug af forskellige former for remote sensing således at skoven kan
inddeles i områder med forskellige strukturer eller skovtyper. Dette kan sandsynligvis gøres uden at
præcisionen af vedmassetakseringen forringes væsentligt i forhold til den nuværende metode. Med
den nuværende viden om områderne kan man følge udviklingen og forsøge at bestemme vedmasse
og produktion i forskellige skovtyper ved forskellige aldre. Dette skal dog gøres med en lille
registreringsindsats. Der er brug for en meget pragmatisk tilgang.
Det nuværende indhold i bevoksningslisten med højde, vedmasse, diameter mm., vil muligvis
ændres ved overgangen til uensaldrede blandingsskov. Der er dog både i naturskove og i plukhugstskove
en tendens til at der dannes monokulturlignende strukturer med træer af en relativt ens højde.
Træer med mindre højde vil have en meget lille vedmasse da antallet af unge træer er meget mindre
i blandede kulturer end i monokultursystemer og dermed har tilsvarende mindre betydning i en
planlægningsmæssig sammenhæng.
Det anses ikke som nødvendigt at lave modeller for selve konverteringen pga. forskellen i
planlægningsperiodens tidshorisont på 15 år og tidshorisonten for skovudviklingstyperne som er
300 år. Der er så store usikkerheder forbundet med f.eks. den naturlige opvækst at, det er svært at
47

Bilag
modellere. Der er i forvejen store usikkerheder på litraniveau ved traditionel planlægning så det er
man vandt til. Dette er et godt argument for at planlægge på et højere aggregeringsniveau f.eks.
skovniveau.
Der arbejdes dog på hele tiden at forbedre planlægningsgrundlaget og udnytte de data, der er til at
øge præcisionen og tilpasse tilvækstoversigterne. Nogle maskinstationer registrerer
bevoksningsdata før skovning men dette overføres ikke til Proteus, hvilket er en oplagt mulighed
for forbedring.
Planlægningsprocessen
Fra centralt hold foretages der en årlig fremskrivning af bevoksningslister for samtlige distrikter.
Kulturregistreringer sker løbende og foretages af skovfogederne. (Det er ikke på nuværende
tidspunkt muligt at benytte bærbart udstyr som er direkte linket til det centrale system.)
Ved årsplanlægningen tages udgangspunkt i aktiviteter i de enkelte litraer. Dette kan foregå på
meget overordnet niveau men det er også muligt at planlægge i detaljer i forhold til ressourcer som
f. eks. mandskab og maskiner. Der kan hentes data fra standardtabeller eller man kan selv definere
udgifter og indtægter for de enkelte opgaver. Dette muliggør at planlægge en lang række aktiviteter
lige fra hugst- og kulturplanlægning i skov, landbrugsplanlægning og planlægning af
vedligeholdelse af bygninger og borde-bænkessæt. Angående ressourceplanlægningen findes der
ikke en indbygget funktion i proteus der begrænser brugen af f.eks. mandetimer. Det skal derfor
kontrolleres manuelt om der er brugt for meget. Der er muligt at anvende et Gant-diagram til
tidsfastsættelse af aktiviteter over året, men denne funktion benyttes ikke i høj grad.
Et antal litra kan knyttes til de definerede opgaver og herefter samles planen og sammenlignes med
den budgetramme som distriktet er underlagt og budgettet overføres til økonomiafdelingen. Alle
med adgang til Proteus har derefter adgang til planen som løbende kan justeres hvis der er behov for
dette. Budgetter fra samtlige distrikter kan derefter samles således at koncernens samlede budget
kan godkendes. Det samlede budget overføres derefter til Targit som er koncernens statistiksystem
hvor budgettet løbende sammenholdes med regnskaberne.
Når planlægningen er tilendebragt kan der udskrives et excel-ark i csv-format som kan sendes
direkte til maskinstationen som skal udføre hugsten. Dette kan så indgå direkte i maskinstationernes
planlægningssystem. Der udarbejdes ligeledes kort der viser de planlagte aktiviteter.
Skovningsmaskinerne opmåler den huggede masse elektronisk og overfører dette til
beholdningsregnskabet og bruges som faktureringsgrundlag. Dette overføres dog ikke til
bevoksningslisten fordi det vil være for kompliceret og upræcist da der også skoves en del manuelt.
Bevoksningslisten fremskrives altså med forventningen om at der er foretaget en gennemsnitlig
hugst.
Periodeplanlægningen foregår fortsat i 15-års perioder.
Planerne er tilgængelige på internettet i en høringsperiode hvor private og interesseorganisationer
har mulighed for at kommentere på de planlagte tiltag.
48

Participatorisk skovdrift
Bilag
Muligheden for at give sin mening tilkende i høringsperioden er en tilfredsstillende inddragelse af
interessenter. Dette er en klar forbedring fra tidligere hvor der blev sendt en papirudgave til
distriktet. Der afholdes derudover møder og ekskursioner. Derudover arbejdes der med at lave en
række arealbeskrivelser for at give folk adgang til materiale om bestemte skovområder. Dette kan
også med fordel indarbejdes i Proteus således at de givne arealbeskrivelser er kontinuerligt
opdateret.
Der arbejdes på at gøre det muligt for brugere af skovene at ”rate” forskellige publikumsfaciliteter
Erfaringsmæssigt er det begrænset hvor mange konflikter der opstår i forbindelse med høringerne
og evt. konflikthåndteringen foregår på de enkelte distrikter. Der er dog en undtagelse på
Jægersborg Statsskovsdistrikt, hvor der er mange konflikter omkring brugen af Dyrehaven. Dette
har ført til at der er nedsat et udvalg hvor enkelte planelementer kan diskuteres. En formaliseret
beslutningsmodel til konflikthåndtering og borgerinddragelse er dog ikke aktuel.
Brug af entreprenører
Brug af entreprenører styres på den måde at der er klare retningslinier om kørsel, skovning og
forbud. Det skal blot sikres at disse bliver kommunikeret ud og overholdt. Det påtænkes at anvende
Proteus til at fremstille såkaldte ”PAS PÅ-kort” som indeholder registreringer af værdifulde natur –
og kulturelementer. Disse kan overføres elektronisk til skovningsmaskiner. Der er løbende kontrol
med maskinstationernes arbejde og de udfører også selv en del kontrol.
Selv fastansatte maskinførere arbejder på så store arealer at de ikke kan forventes at have lokalt
kendskab og derfor er det nødvendigt med de ovennævnte retningslinier.
49

Bilag
Bilag 2
Referat af interview med Klaus Wunsch, Direktør KW-plan torsdag d. 19/10 2006.10.20
Baggrund
Firmaet KW-plan blev oprettet i 1984 af Klaus Wunsch som indtil da havde været ansat i
Hedeselskabet. De grundlæggende forhold som gjorde det muligt at lave firmaet KW-plan var dels
muligheden for at, udbyde digitale kort og udviklingen af et dengang nyt koncept som bestod i at,
lade de lokale skovadministratorer foretage alle registreringer. Dels et opsving i
skovplanlægningsbranchen som følge af stormfaldene i starten af 1980´erne og gode træpriser i
midten af 1980´erne.
Der blev udviklet et kortprogram der blev skrevet i PASCAL på en HP1000 computer, der anvendte
styresystemet RTE-A, der var en industri-computer. Senere (1987) blev kortprogrammet flyttet til
en HP9000 med styresystemet HPUX, som var en UNIX-variant. Først efter 1990 blev
kortprogrammet døbt PC-KORT, og kunne afvikles på en PC med styresystemet MS-DOS og
Windows 3. Allerede i 1987 kunne planprogrammet SKOVKAT (senere PLANKAT) afvikles på
PC'er. Så planprogrammerne nåede altså ud til brugerne inden kortprogrammet.
PLANKAT gjorde det muligt at nedbryde den klassiske 10-årrige driftsplan til årsplaner og vha.
årlige fremskrivninger sikre løbende korrekte data som var i overensstemmelse med periodeplanen.
PLANKAT ligger som PC-KORT lokalt og fremskrivninger og driftsplanlægning kan foretages af
de lokale skovadministratorer eller af KW-PLAN. Ændringer overføres automatisk mellem de to
programmer.
Proceduren for kortlægningen og arealregistreringer var/ er som følger: Når en ejendom skulle have
udarbejdet et digitalt kort, skete det ved, at vi digitalt udarbejdede et arbejdskort. Det blev
udarbejdet på grundlag af flyfotos og kortmanuskripter som opretningsgrundlag. Arbejdskortet
indeholdt ydergrænser, veje og tydelige spor og grøfter. Arbejdskortet blev udtegnet på transparent,
målfast film og leveret til distriktet, sammen med en registreringsvejledning. Distriktet/ejendommen
gik så i felten og indtegnede supplerende spor, bevoksningsgrænser, grøfter m.v. på arbejdskortet.
Kortet, der herefter kaldes et kladdekort, blev anvendt til at supplere det allerede digitaliserede
arbejdskort. Herved fremkom et digitalt kort, der blev udtegnet og sendt til korrektur sammen med
bevoksningslisten, der sideløbende var blevet inddateret. Alle arealer på kortet overførtes
automatisk til bevoksningslisten. Når det digitale kort blev opdateret med eventuelle
korrekturrettelser havde man det færdige kort.
I dag er det muligt selv at forestå digitaliseringen lokalt men enkelte benytter dog fortsat den gamle
service.
PLANKAT og PC-KORT opdateres årligt med ændringer og tilføjelser. Derudover er der udviklet
en række andre moduler og programmer både til intern brug og som bestillingsopgaver og KW-
PLAN har med tiden således flyttet vægten af aktiviteter mere over på softwareudvikling og mindre
på selve driftsplanlægningen.
PLANKAT
50

Bilag
Fremskrivningen af bevoksningslistedata foregår grundlæggende via de klassiske
tilvækstoversigter, men disse er omsat til matematiske formler. Der kan dog også opbygges
tilvækstoversigter fra bunden. Der er taget udgangspunkt i en fleksibel højdekurve og en S- formet
grundfladekurve hvis funktion oprindeligt blev beskrevet af Chapman Richard til brug ved
estimering af vækst af bakterier i et begrænset vækstmedie. Denne funktion er omsat til at beskrive
grundfladeudviklingen på en bevoksning af træer under antagelse af at træernes alder har negativ
effekt på regenerationsevnen. Til dette er der anvendt en tilpasset Gompertz-funktion.
Gundfladekurven der er hugstuafhængig, idet der ikke skal ændres i funktionens parametre for at
udtrykke forskellige hugstbehandlinger.
PC-KORT
PC-KORT adskiller sig fra andre kortprogrammer ved at bestå af et statisk grundkort som er
udarbejdet af KW-PLAN. Dette er en fordel idet brugeren ikke så let laver rettelser der påvirker
arealet af de enkelte områder. Netop et nøjagtigt kendskab til arealet er vigtigt i forhold til diverse
arealtilskud. Oven på grundkortet kan de enkelte brugere så selv foretage registreringer og
opdelinger. Denne opbygning letter redigeringen af kortet og simplificere lagdelingen af kortet for
brugeren. Grundkortet kan revideres samtidigt med at brugerens registreringer bibeholdes.
Derudover er sammenhængen med bevoksningslisten ikke en normal funktion i generelle
kortprogrammer.
RODPOST
RODPOST er et apteringsprogram der vha. sideliniefunktioner kan aflægge bevoksninger med
kendt eller antaget diameterfordeling. RODPOST kan anvendes på flere måder. Der kan ved salg af
enkelte ordre modelleres aflægning af de bestilte varer fra specifikke bevoksninger. Alternativt kan
der via en række simuleringer og vurdering af alternativerne udarbejdes generelle hugstforskrifter
på et distrikt. Disse kan evt. revideres lejlighedsvist hvilket kan blive aktuelt ved pris- eller
sortimentsændringer.
Teknik
PC-KORT og PLANKAT er programmeret i C++ ved brug af Microsoft Foundation Classes og
anvender Access databaser.
Der arbejdes dog på en nyprogrammering i C-sharp og det er ligeledes planen at gå over til brug af
SQL-servere til afløsning af Access databaserne som ikke i fremtiden understøttes af windows .
Databaserne er placeret lokalt, men der kan dog lagres back up hos KW-plan.
Klaus Wunsch ser ikke umiddelbart en fordel ved at bruge internetbasserede løsninger da lokale
computere har tilstrækkelig kraft til at håndtere data.
Internettet kan dog med fordel bruges til at fakturere brugere af Software. Dette kunne f.eks. være
tilfældet med nogle tilføjelsesmoduler til PLANKAT og PC-KORT men der er pt. ingen planer om
dette.
En ny version af Windows kaldet Windows Vista vil skabe en række udfordringer idet der vil blive
problemer med afviklingen af mange ældre programmer.
Tilskuds påvirkning af driftsplanlægningen
51

Bilag
Da de første tilskud til driftsplanlægning kom i starten af 1990´erne betød det et umiddelbart stop
for al driftsplanlægning i perioden fra ordningen blev vedtaget til de første tilsagn var givet,
efterfulgt af en periode med stor aktivitet. Tilskudsordningerne fører altså til at driftsplanlægningen
foregår ujævnt over tid frem for mere kontinuert. Klaus Wunsch vurderer dog at
tilskudsordningerne ikke påvirker det gennemsnitlige planlægningsniveau meget, bortset fra den
situation hvor man slet ikke ville gennemføre driftsplanlægning. Derudover har tilskudsordningerne
den effekt at der gennemføres ”tilskudsplanlægning” frem for planlægning som opstår på baggrund
af et reelt behov.
Optimering
Klaus Wunsch har tidligere troet på at optimeringsmetoder som f.eks. lineær programmering ville
vinde indpas i dansk skovbrug efterhånden som computerne fik tilstrækkelig regnekraft. Der er dog
væsentlige grunde til dette ikke er sket.
− Optimering anvender begrænsede ressourcers kortvarige indsats. Der er i skovbrug kun få
kortvarige indsatser.
− Markedspriserne må holdes konstante hvilket ikke er tilfældet over en planperiode.
− Problemerne der med fordel vil kunne løses med optimeringsmetoder vil være så enkle at
der ikke vil afsættes ressourcer af til at foretage optimeringen. Alene det at stille
forudsætningerne op vil måske betyde at omkostningen ved at handle inoptimalt vil være
overskredet.
− Brugen af entreprenører betyder at det er en anden person der behandler ressourcen end den
der ejer den. Entreprenøren vil kun være interesseret i at optimere sine egne ressourcer og
ikke skovejerens.
− En optimal skovning et sted vil måske føre til ændrede forudsætninger ved en senere
skovning og påvirke denne i negativ retning.
Klaus Wunsch ser simulering af en række alternativer (f.eks. vha. RODPOST) og en efterfølgende
vurdering af de forskellige løsninger som mere brugbar (heuristisk tilgang).
Naturnær skovdrift
KW-PLAN udvikler software til planlægning af skov som bygger på de tilgængelige
tilvækstoversigter. Derfor afventer KW-PLAN at der fremstilles tilvækstoversigter for uensaldret
blandskov, men så længe disse ikke findes er det ikke muligt at udvikle software der bruger disse.
Klaus Wunsch mener dog at de eksisterende modeller godt kan bruges til at simulere naturnær
skovdrift i en eller anden grad. Dette kunne gøres ved at registrere forskellige arter og aldre som
indblanding på samme måde som det gøres i det nuværende system. Forskellige arter ville så kunne
dele den potentielle maksimale grundflade på et areal. Der mangler dog viden om hvordan arterne
påvirker hinanden afhængigt af indbyrdes forskellige højder og grundflader i forhold til
jordbundsforholdene for at dette kan lade sig gøre.
Kendes disse forhold vil det være muligt både at modellere negative og positive effekter af
blandingsskove.
Taksationen af blandingsskov vil også kunne udføres ved brug af indblandingsprocenter og
rangordning, men det vil blive sværere for andre end den der har foretaget taksationen at forstå
hvordan bevoksningen ser ud. Klaus Wunsch mener også at man i naturnær skovdrift vil taksere
52

Bilag
med en større forskel i intensitet afhængig af hugstmodenhed. Dette vil måske betyde at den plads i
bevoksningslisten der på nuværende tidspunkt hedder overstandere vil blive brugt til hugstmodne
træer. Klaus Wunsch ser netop arealregistreringen som et af de største paradokser i forholdet
mellem ekstensiveringen af planlægning og naturnær skovdrift og der vil kunne forekomme tab af
vigtig viden f.eks. ved personaleudskiftning.
Angående dataindsamling og opbygning af nye modeller ser Klaus Wunsch det som en opgave der
er delt. De daglige administratorer kan godt bruge en lidt upræcis model fordi de har løbende data
de kan korrigere efter. Det vil lokalt være nemmere at foretage løbende korrektioner end at bruge
data til at udvikle lokale og meget præcise modeller (tilvækstvoersigter). Derimod er det
forskningsinstitutionernes opgave at udarbejde præcise modeller da de ikke har nogen daglig drift at
holde modellen op i mod.
Brug af entreprenører/data fra entreprenører
Den afgørende fordel ved brug af entreprenører er at der er mulighed for at opretholde en bedre og
billigere maskinpark.
Ulempen er at efterhånden som entreprenørerne overtager flere opgaver som traditionelt lå hos
skovfogeden (f.eks. udvisning) bliver det vanskeligt at kontrollere hvorvidt man får løst opgaverne
som de var tiltænkt.
En mulig løsning på dette ville være at anvende de data fra skovningsmaskinerne der i dag allerede
opsamles, men som kun bruges til fakturering og derefter kasseres. Dette ville dog kræve et nyt
system der kan håndtere store datamængder.
En metode til grafisk beskrivelse af forskellige hugstregimer er lavet af Dennis Alder. Dette kunne
måske implementeres i skovningsmaskiner. Men det vil kræve homogene bevoksninger.
Fremtiden for driftsplanlægning
Med indførelsen af hektarstøtteordningerne i landbruget i 1992 blev der behov for et nøjagtigt
kendskab til landbrugsarealer hvilket har gjort at KW-PLAN´s programmer også bruges af den del
landbrugsejendomme. På sigt forudser Klaus Wunsch en fusion mellem landbrugskort og skovkort.
Efterfølgende vil planlægningen måske også hænge tættere sammen. Et eksempel kan være
sammensmeltning af naturplaner og grønne driftsplaner til en bedriftsplan for hele ejendommen.
Dette understøttes af at det mange steder er den samme person der er driftsansvarlig for både skov-
og landbrug. Klaus Wunsch mener dog at der er så store forskelle i dyrkningspraksis, lovgivning og
uddannelse mellem skovbrug og landbrug at det stadig vil være to klart adskilte driftsgrene.
53

Bilag 3
Bilag
Referat af interview med Jan Thorn Clausen og Bent Jensen begge Orbicon. Viborg onsdag d.
29/11 2006.
Jan Thorn Clausen og Bent Jensen har begge i en lang årrække arbejdet med tilpasning og
implementering af planlægningssystemet Land Info som i Danmark forhandles af Orbicon og bl.a.
anvendes af HedeDanmark og nogle private skovdistrikter.
Baggrund
Land Info blev taget i brug i HedeDanmark i 1999. Behovet for systemet opstod ud fra et ønske om
standardisering af den måde skovfogederne foretog driftsplanlægningen på og en ensretning af de
produkter der sælges (driftsplaner og udskrifter til skoventreprenører mv.) Derudover var der et
ønske om lettere at kunne samle informationer for HedeDanmark som helhed for på den måde at
styrke planlægningen på overordnet niveau og lette samarbejdet med entreprenører og savværker.
Ligeledes var der ønske om en overgang til ”just in time” -produktion pga. de hastigt ændrede
markedsforhold i dansk skovbrug Til dette blev konceptet ”datamotorvej” opfundet. Dette er den
røde bjælke i nedenstående figur.
Forest
Management
- maps
- data tables
- plans
- budget
MS Office documents
- pictures - sound - video
- cadastral info
- public restrictions
- power lines etc etc
Forests / Owners
Activity
- harvesting
- transport
- afforstation
DATA
GIS
Trade
- deals
- buy
- sell
Logistics
Roads
Topographicl maps
Orthophoto
Satellite images
54
Wood
Industry
Figur 1 Skematisk illustration af ”datamotorvejen” (den røde kasse). (Fra forelæsningsnoter af J. T. Clausen.)
Figuren illustrerer hvordan informationer skal være tilgængelige for planlæggere på flere planer.
Skovplanlæggere, entreprenører og handelspersonale har alle adgang til data og kan planlægge
overfor savværksindustrien. Land Info håndterer de to gule kasser i ovenstående figur.
Land Info er udviklet og forhandles af det svenske firma Forestman som har lavet programmer til
skovplanlægning i ca. 25 år og levere en række planlægningsprodukter til skovdrift.

Bilag
Land Info bygger på programmet Solen som er en brugerflade der letter brugen af Mapinfo
kortsystemet. Solen bruges i en del offentlige forvaltninger i Sverige og kan tilpasses brugen i
organisationer inden for en lang række brancher og sprog. Solen er udviklet af firmaet Cartesia som
en overgang var ejer af Forestman.
Struktur
Den version af Land Info som nu bruges i HedeDanmark er altså en sammensmeltning af Solen, en
skovbrugsversion af Land Info-databasen og HedeDanmarks databasesystem. Opbygningen er vist
skematisk på figur 2. Som det fremgår af figuren styres systemet af administratorer som kan give
rettigheder til en række brugere (skovfogeder).
User User User User
LandInfo II
SQL
DataBase
Solen
MetaData
Map Standard Shared maps
55
SOLEN
User Adm
Figur 2: Skematisk illustration af LandInfo-systemet. (http://www.forestman.se/pdf_folder/LandInfoForest_Low.pdf)
Systemet består af to programvinduer hvor det ene er Solen hvorfra alle kortfunktioner styres og det
andet er et register hvorfra der er adgang til databasen som indeholder arealdata og andre
planlægningsdata.
Administratorerne af systemet laver en standardopsætning af systemet som er tilpasset
organisationen. Kortfunktioner og layout kan tilpasses de standarder der findes i en given branche.
F.eks. er skovkortene i HedeDanmarks version tilpasset så de ligner traditionelle danske skovkort.
Moduler
Solen består af et 3-delt vindue: et kortvindue, et vindue med søgefunktioner og et oversigtskort.
Dette gør det hurtigt at finde en given skov. Der er adgang til en lang række temakort og der
abonneres på kort fra KMS således at der altid er opdaterede kort.

Bilag
Udover en række standard Mapinfo kortværktøjer kan der programmeres nye og tilpassede
funktioner f.eks. er der programmeret en speciel funktion til tegning af nye skove. Kort med
angivne målestoksforhold kan nemt overføres til Word.
Registeret kan nås direkte eller via kortet. Registret er grundlæggende en klassisk bevoksningsliste.
Der er muligt at registrere flere etager i bevoksnignerne og lave filtreringer. Opbygningen af
bevoksningslisten er også fleksibel, men der anvendes en standard. Fra registeret er der adgang til
alle data i databasen. Der er dog forskellige brugeradgange som styres af administratorerne.
Kulturmodellerne der anvendes er samlet fra skovfogederne i HedeDanmark og bygger på mange
års praktiske erfaringer. Et antal skovfogeder er registreret som superbrugere og kan oprette nye
kulturmodeller. Disse kan dog også tilpasses den enkelte situation.
Til udskrivning af rapporter f.eks. driftsplaner og arbejdsbeskrivelser bruges programmet ”Crystal
Reports” som gør det let og hurtigt at udskrive dokumenter. Administrationen har lavet en række
standard layouts som er tilpasset forskellige målestoksforhold. Dette er med til at sikre en
ensretning af produkterne.
Det er muligt via registeret at angive status for en planlagt aktivitet. Entreprenørerne kan melde at
de påtager sig jobbet og derefter melde når opgaven er løst. Denne funktion er en vigtig del af
informationsdelingen og er en form for rullende planlægning.
Modellering af tilvækst
Fremskrivninger af bevoksningslister foretages årligt ved brug af programmet Tauron.
Flerkriteriemetoder/optimering
Fleksibiliteten og muligheden for tilpasning til en lang række planlægningsemner gør Land Info til
et velegnet værktøj til planlægning af mange forskellige områder. Der er dog ikke indbygget
modeller der anvender flerkriteriemetoder eller optimering. Dette begrundes med manglende
interesse eller forståelse både blandt ejere og skovfolk.
Teknik
Land Info kan bruges med Windows 95 eller nyere versioner. Som kortprogram anvendes MapInfo
og databasen er en Microsoft SQL Server
Specielle funktioner
Kortet anvendes som indgang for hoveddelen af planlægning. Det er et mål hos Orbicon at 80 % af
den tid der arbejdes med Land Info bruges i kortvinduet. Det er muligt at hente information om den
enkelte litra i forskellige formater via kortet. F.eks. dokumenter, billeder eller lyd- og videofiler.
Dette er med til at give overblik og er en hjælp til at en enkelt skovfoged kan administrere et større
areal. Land Info kan konfigureres til planlægning af andre driftsgrene såsom golf eller jagt.
Et eksempel på en meget brugbar kortfunktion er at det er muligt at indtegne aktiviteter f.eks.
sprøjtning eller anden fladebehandling på tværs af litragrænser. Når dette er gjort beregnes
56

Bilag
automatisk areal og omkostning i hver litra. Denne funktion kan også anvendes ved registrering af
nøglebiotoper eller andre hensyn. Der er også muligt at registrere linier eller punkter.
Fremtidig brug og udvikling
Forestman udbyder en håndholdt computer (Forest Handy Man) som kombineret med GPS gør det
muligt at opdatere kort og bevoksningsliste og planlægge aktiviteter direkte i felten. Dette vil
sandsynligvis komme i brug hos HedeDanmark.
Det er med det svenske system muligt at se hvad der tidligere er foretaget på et givent areal. Dette
vil i mange tilfælde være nyttigt og denne historik vil måske også nå til Danmark inden længe.
Dette vil være en fordel hvis en person skal administrere meget store arealer eller i tilfælde af
udskiftning af personale.
Gode fremtidige planlægningsmodeller vil være små, simple og være i stand til at give anbefalinger
på kort sigt om specifikke hugstindgreb. Skal der hugges nu eller om 5 år?
Der er i dansk skovbrug et øget behov for at kunne formidle aktivitetsplaner og dokumentere deres
relevans både økonomisk og i forhold til andre værdier. De danske skovejere vil have indflydelse på
driften og de tider hvor skovfogedens ord var lov er forbi.
57

Bilag
Bilag 4
Referat af interview med skovrider Torsten Hansen De Danske Skovdyrkerforeninger -
Sekretariatet 14/9 2006.
Skovdyrkerforeningens kunder
Skovdyrkerforeningerne er, som navnet antyder, en forening hvor medlemmerne er private
skovejere med overvægt af små og mellemstore skove. Skovdyrkerforeningernes aktiviteter
afspejler derfor i høj grad deres medlemmers ønsker. Det vil sige at skovdyrkerforeningerne leverer
de ydelser, i form af planlægning og konsulentbistand, som medlemmerne vil betale for – og som
foreningen kan stå inde for. For at billiggøre ydelserne for medlemmerne, søger
Skovdyrkerforeningerne at udnytte de til en hver tid eksisterende tilskudsmuligheder og ydelserne
tilpasses – i et vist omfang – til tilskudsordningernes krav. Skovdyrkerforeningerne har også
indflydelse på tilskudsordningerne via høringer.
Driftsplanlægning
Skovdyrkerforeningens kunde/medlemssammensætning gør, at der er stort fokus på flersidige
værdier som jagt, ejergælde og naturindhold, da de mindre skove som regel har en mindre
økonomisk betydning for ejeren og ofte er bivirksomheder. Derfor er 10- eller 15-årige budgetter,
som der opstilles i traditionelle driftsplaner, i mange tilfælde uinteressante for ejerne. Ligeledes er
generering af flere alternativer og efterfølgende anvendelse af optimeringsmetoder heller ikke
interessant for flertallet af skovdyrkerforeningernes kunder. Arealspecifik planlægning – udover
foryngelsesplanen – forventes at ligge i årsplanen. Mange af de planer, der er udarbejdede, har i høj
grad bestået af en statusregistrering (inkl. korttegning).
Skovdyrkerforeningen har en pragmatisk holdning til driftsplanlægning. Der lægges en overordnet
strategi og det foretrækkes så at lave en løbende revidering af planen frem for periodevise
detaljerede planer.
Grønne driftsplaner
Aktuelt arbejdes der hos skovdyrkerforeningerne med at konceptudvikle en standard for Grønne
driftsplaner. Dette vil være et værktøj som sætter en fælles standard for driftsplaner for alle
skovdyrkerforeningerne og som opfylder kravene i den nye tilskudsordning. En standardisering vil
skabe et bedre produkt og samtidigt lette en del af arbejdsgangene. Tidligere har der ikke været
specifikke fælles retningslinier for driftsplanlægningen i de otte, lokale skovdyrkerforeninger,
udover at der har været brugt samme planlægningsværktøj og medarbejderne har haft samme
uddannelsesmæssige baggrund.
Skovdyrkerforeningen har tidligere haft gode erfaringer med at udarbejde en fælles standard for
Vildt- og naturplaner og med vedtagelsen af den nye tilskudsordning var det oplagt at lave et
tilsvarende koncept for Grønne driftsplaner. Der er dog lagt op til at standarddriftsplanen i høj grad
kan tilpasses til lokale forhold både for den enkelte skovdyrkerforening og for den enkelte ejendom.
PLANKAT og PC-KORT
Generelt er der tilfredshed med planlægningsværktøjerne fra KW-plan som benyttes i alle
skovdyrkerforeningerne, men det erkendes dog at systemet har en svaghed ved planlægning af
naturnære driftsformer pga. programmets håndtering af blandingsbevoksninger og uensaldrede
bevoksninger.
58

Bilag
Pinus
Skovdyrkerforeningen har i samarbejde med KW-plan udviklet programmet Pinus til styring af
intern administration, arbejdsudførelse, salg og logistik. Programmet er bygget sammen med PCkort
og vil løbende udvikles for at forbedre foreningernes interne planlægning af salgs- og
entrepriseaktiviteterne over for de enkelte medlemmer. I fremtiden vil der være et behov for at
programmet kan samarbejde med års- og projektplaner for de enkelte medlemsejendomme.
Overgangen til naturnær skovdrift
Torsten Hansen mener ikke, at en konvertering til naturnær skovdrift vil skabe et akut behov for
udvikling af et nyt planlægningsparadigme i skovdyrkerforeningerne. Da skovdyrkerforeningerne i
høj grad betjener de mindre skovejendomme og ”bondeskove” er der en vis erfaring i at
administrere plukhugstsystemer, som stadig bruges nogle steder, med PLANKAT og PC-KORT.
Torsten Hansen mener, at naturnære driftsformer, særligt skovudviklingstyper med lystræarter, godt
kan administreres med det klassiske afdelings- og litrasystem, men stiller sig tvivlende overfor om
det derved er muligt at gennemføre en yderligere ekstensivering. Dette skal ses i lyset af at
skovdyrkerforeningen i forvejen har ekstensiveret en del af driftsplanlægningen, særligt
vedmassetaksationen.
Der er heller ikke på kort sigt behov for særlige planlægningsværktøjer til en konverteringsfase.
Dette afhænger dog af udgangspunktet, altså om der er tale om monokulturer eller arealer hvor der i
forvejen er en arts- og aldersspredning.
Skovdyrkerforeningerne foretrækker at fortolke skovudviklingstype-konceptet på et meget
overordnet plan. Det anbefales oftest, at der plantes robuste arter med selvforyngelsespotentiale.
Dette vil øge fleksibiliteten for den enkelte skovejer, som så i fremtiden har mulighed for at vælge
en mere naturnær skovdrift frem for en principiel beslutning her og nu om en konvertering, som
man i dag kun i et begrænset omfang kender konsekvenserne af. Det er også vigtigt for en del af de
private ikke at afskære sig fra muligheden for i fremtiden at anvende værdifulde eksoter.
59

Bilag 5
Bilag
Dette bilag indeholder ideer og forslag, der ikke er gennemarbejdet i rapporten, men som alligevel
kan vise sig, at være relevante i det evt. videre udviklingsarbejde.
Følgende er en række planlægningsværktøjer, som det oprindeligt var hensigten at udfærdige
beskrivelser af med samme detaljeringsgrad som i rapporten. Da dette ikke viste dig muligt af
tidsmæssige årsager, er der her udfærdiget en liste med de informationer som er tilvejebragt.
USA
Forplan
Forplan er en stratificeret langtidsplanlægningmodel til skovbrug med anvendelse af lineær
programmering, der har været anvendt af U.S. Forest Service i perioden efter 1980’erne.
Tyskland
I tyskland findes flere forskellige skovplanlægningssytemer. Flere har udgangspunkt i detaljerede
bevoksningssimulatorer.
Silva
Silva er et program udviklet til modellering og planlægning for uensaldrede skovsystemer.
Programmet er udviklet til støtte for konvertering til naturnær skovdrift.
Supplerende kilder:
TreeGrOSS (http://treegross.sourceforge.net)
BWINpro7 (http://www.forst.tu-dresden.de/Waldwachstum/simulator_ww_e.htm) 13/11 2006.
Nagel, J.; Duda, H.; Hansen, J. (2006): Forest Simulator BWINPro7. Forst und Holz 61, Heft 10,
S.427-429.
BWINpro-S
Fig. 1.8: Main modules of the simulator BWINPro-S.
60

Bilag
WaldPlaner (http://www.nw-fva.de/index.php?id=216),
SIM-wald (http://www.nw-fva.de/index.php?id=217)
ThiCon
ThiCon er en tyndingsmodel, der er opbygget som et videnbaseret ekspertsystem, der kan benyttes
sammen med BWINpro. Et ekspertsystem benytter ikke opsamlede data og statistiske metoder, men
derimod et sæt af retningslinier eller regler, der repræsenterer den menneskelige ekspertviden
(Albert 2002).
Sverige
Indelingspaketet (se Sørensen 1991).
SUFOR forskningsprogram omhandlende bæredygtigt skovbrug.
Norge
Avvirk (se Sørensen 1991).
Bestprog (se Sørensen 1991).
Andre lande der kunne være interessante at inddrage er listet herunder:
Storbritanien
Frankrig
Østrig
Italien
Australien
New Zealand (Her kan programmet FOLPI nævnes).
Canada.
61