Planlægningsmodeller til skovdrift med nye ... - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Nuværende planlægning 6 Nuværende planlægning Der er de sidste ca. 10 år sket meget inden for udviklingen af planlægningssystemer. Både Skov- og Naturstyrelsen og Hedeselskabet (HedeDanmark) har taget nye store systemer i brug hhv. Proteus og LandInfo. Formålet med disse systemer har især været datadeling og -adgang, ensretning af regnemetoder og navngivninger og mere brugervenlige og fleksible kortsystemer. Systemerne er under løbende forbedring og tilpasning. Dette gælder også PLANKAT/PC-KORT som bl.a. bruges af alle Skovdyrkerforeningerne. Alle planlægningssystemerne er bestående af en database med bevoksningsdata og et tilhørende digitalt kort i et geografisk informationssystem (GIS). Fremskrivning af bevoksningsdata foretages vha. statiske tilvækstoversigter, der enten er standardoversigter eller lokalt tilpassede. På tværs af de danske skovplanlægningsinstitutioner er der udviklet Skovøkonomisk tabelværk, som kan bruges til simulering af forskellige behandlingsregimer og økonomisk planlægning. Anvendelsen af programmet formodes at være lille (Holmstrup 2007), men en planlagt udbygning med en række dynamiske tilvækstoversigter vil skabe en mere brugervenlig version under navnet Vidar (Meilby 2007). 6.1 Nye teknologiske udviklinger I takt med overgange til flersidigt skovbrug er kravene til værktøjer, der kan håndtere flersidige planlægningsobjekter øget. Den teknologiske udvikling har gjort, at der i dag er en lang række værktøjer, som kan være nyttige i forbindelse med skovplanlægning. Som nævnt i indledningen bliver det areal, som en driftsplanlægger eller en daglig bestyrer skal overskue, større, samtidigt med at der skal registreres flere ting f.eks. nøglebiotoper og fortidsminder. Herunder listes en række nye værktøjer, som kan vise sig at være en hjælp i planlægning og drift af skov- og naturarealer. Bærbare computere og GPS-systemer Computere (og deres batterier) bliver kontinuerligt mindre og bedre. Dette gør det muligt at ændre nogle af de arbejdsgange, der traditionelt foregår ved driftsplanlægning. Det svenske firma ForestMan udbyder f.eks. en komplet bærbarløsning til registrering og korttegning og planlægning af skove. (Se afsnit 9.3) Via en GPS og en ”lomme computer” er det muligt at tegne og indtaste registreringer og planlagte aktiviteter direkte ind i planlægningssytemet i felten (ForestMan AB 2006). Dette vil spare flere trin i den nuværende arbejdsgang, hvor der først printes arbejdskort, registreringen gennemføres, og dernæst tastes data ind i planlægningssystemet. Systemet forventes at blive taget i brug i Danmark (Clausen & Jensen 2006). En fordel ved dette udstyr er, at en del af kontorarbejdes kan flyttes til skoven, hvorved den der foretagerregistreringen kan være mere grundig eller dække et større areal. Multimedier (video, billeder, lyd) Optagelse af film, billeder og lyd har de senere år fundet stor udbredelse via digitale kameraer bl.a. indbygget i mobiltelefoner. Det er ligeledes blevet muligt at knytte filer med billeder eller andet direkte til hver litra i et GIS-kortsystem (Clausen & Jensen 2006). Dette betyder, at der hurtigt kan hentes et billede af en given bevoksning frem f.eks. ved vurdering af hugstrækkefølge eller andre behandlinger. Funktionen vil egne sig bedst til registrering af punkttemaer såsom gravhøje eller lejerpladser, og vil i høj grad være anvendelig ved participatoriske processer og som publikumsinformation. Nye ”remote sensing”-metoder 14
Nuværende planlægning Brug af luftfotos til skovplanlægning har fundet sted siden 1950’erne Danmark, hvor der blev brugt billeder fra amerikanske rekognosceringsfly. Sidenhen blev satelitbilleder også anvendt, men pga. deres grove opløsning er disse dog bedst egnede til overordnede analyser på regionalt elle nationalt plan. I 1970’erne og 80’erne blev luftbårne lazerprofilsystemer introduceret, men det er først i midten af 1990’erne, at dette bliver anvendeligt til skovbrug i praksis ved anvendelse af Global Positioning Systems (GPS) og andre navigationssystemer. Light Detection and Ranging (LiDAR) er en metode, der bruges til at lave terrænmodeller af byer og landskaber i tre dimensioner. Målingerne kan foretages fra jorden (topografisk LiDAR), men det er luftbåren LiDAR i koombination med luftfotos og feltmålinger, der har nydt opmærksomhed i skovbrug (Carson et.al. 2004). Især i Norge men også i Finland og Sverige er man langt fremme med forskning og udvikling af LiDAR og andre remote sensing-metoder til taksation af skov. Selvom metoden er godt egnet til de store skovarealer i USA og Canada, er det i de nordeuropæsike lande, at der er størst aktivitet på forsknings- og udviklingsområdet for anvendelsen af LiDAR til skovmåling (Carson et.al. 2004). LiDAR-målinger foregår på den måde, at der fra et fly sendes laserimpulser ned mod jorden med en høj frekvens, som reflekteres til en modtager på flyet. Afstanden til jorden beregnes som produktet af tidsforskellen mellem udsendelsen og modtagelsen af impulsen og lysets hastighed. Da flyets nøjagtige placering kendes, kan punktets x-, y- og z-koordinater fastlægges, og der kan på den måde laves en nøjagtig topografisk model af det overfløjne område. Målingerne kan foretages i breder op til 700-800 meter, og der kan anvendes store eller små lysstråler. De små er ned til 10 cm, mens de store kan være flere meter. Hvis de små impulser anvendes, kan der laves 1- 2 målinger pr. kvadratmeter. Det er derudover muligt at registrere flere returimpulser, f.eks. hvis der er vegetation på arealet. Så vil noget af lysstrålen ramme en gren eller et blad og blive reflekteret, mens resten vil fortsætte mod jorden. På den måde kan der aflæses forskellige punkttætheder, der så kan tolkes som forskellige etager af vegetation. Er punkterne tætte nok, vil man også kunne identificere større enkelttræer. LiDAR- data kombineres med måling af referenceprøveflader, og det er derefter muligt vha. statistiske metoder at beregne en lang række bevoksningsfaktorer for prædefinerede skovtyper, som interpoleres til resten af skoven (Næsset 2004). I Finland er der arbejdet med to projekter, hvor det via luftbåren laser scanning er forsøgt at beregne diameterfordelinger i hugstmodne bevoksninger. Formålet er at give et mere nøjagtigt estimat af sortimentsfordelingen. Metoden er at identificere enkelttræer via en automatiseret tolkning af LiDAR-data. Dernæst er brysthøjdediameteren estimeret vha. af eksisterende kronediameter/brysthøjdediameter-modeller. Metoden blev sammenlignet med andre metoder til at estimere sortimentsfordelingen i stående bevoksninger, og blev vurderet som meget lovende. Det centrale punkt er valget af diameter-modeller (Peukurinen 2006). I Danmark er der et igangværende projekt på Buderupholm Statsskovdistrikt, som forventes afsluttet inden udgangen af 2007. Her er hele det statsejede areal overfløjet, og der foreligger en terrænmodel og samtlige træhøjder. Der er ligeledes foretaget målinger af 20 referenceprøveflader, og det forventes, at der kan uddrages volumenestimater og bevoksningsfaktorer på litraniveau. Metoden er langt billigere end den hidtil anvendte manuelle taksation, og det forventes, at prisen vil falde yderligere, hvis hele landet overflyves. Desværre har det vist sig, at det ikke er muligt at udføre analysen af data på løvtræsbevoksninger, idet den anvendte metode kun er udviklet til brug i nåletræ (Poulsen 2007). Perspektivet i anvendelsen af LiDAR er, at der kan skabes såkaldte væg-til-væg-data, hvor skoven er repræsenteret kontinuert eller i små grid-felter. Dette kan muligvis være et alternativ til det nuværende afdeling- og litasystem, og de problemer dette giver anledning til. Thuresson (1995) behandlede dette emne, før anvendelsen af LiDAR var udviklet til det niveau, det er på på 15
Page 1 and 2: Planlægningsmodeller til skovdrift
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD ........
Page 5 and 6: 1 Indledning Skovplanlægning har t
Page 7 and 8: Definitioner og begreber 2 Definiti
Page 9 and 10: Planlægningssystemer Strategiske m
Page 11 and 12: Planlægningssystemer Planlægnings
Page 13 and 14: Planlægningsprocessen forventes i
Page 15 and 16: Skovplanlægningens historie nydeli
Page 17: Skovplanlægningens historie Proces
Page 21 and 22: 7 Planlægning i nye rammer Planlæ
Page 23 and 24: Status over planlægningssystemer i
Page 39 and 40: Behovsanalyse Der er i dansk skovbr
Page 41 and 42: Diskussion/konklusion og perspektiv
Page 43 and 44: Diskussion/konklusion og perspektiv
Page 45 and 46: 13 Litteraturliste Litteraturliste
Page 47 and 48: Litteraturliste concerning the sust
Page 49 and 50: Bilag 1 Bilag Referat af interview
Page 51 and 52: Bilag Derudover ville det være opl
Page 53 and 54: Participatorisk skovdrift Bilag Mul
Page 55 and 56: Bilag Fremskrivningen af bevoksning
Page 57 and 58: Bilag med en større forskel i inte
Page 59 and 60: Bilag Land Info bygger på programm
Page 61 and 62: Bilag automatisk areal og omkostnin
Page 63 and 64: Bilag Pinus Skovdyrkerforeningen ha
Page 65: Bilag WaldPlaner (http://www.nw-fva

Planlægningsmodeller til skovdrift med nye ... - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?