Planlægningsmodeller til skovdrift med nye ... - Naturstyrelsen

Bilag
Bilag 4
Referat af interview med skovrider Torsten Hansen De Danske Skovdyrkerforeninger -
Sekretariatet 14/9 2006.
Skovdyrkerforeningens kunder
Skovdyrkerforeningerne er, som navnet antyder, en forening hvor medlemmerne er private
skovejere med overvægt af små og mellemstore skove. Skovdyrkerforeningernes aktiviteter
afspejler derfor i høj grad deres medlemmers ønsker. Det vil sige at skovdyrkerforeningerne leverer
de ydelser, i form af planlægning og konsulentbistand, som medlemmerne vil betale for – og som
foreningen kan stå inde for. For at billiggøre ydelserne for medlemmerne, søger
Skovdyrkerforeningerne at udnytte de til en hver tid eksisterende tilskudsmuligheder og ydelserne
tilpasses – i et vist omfang – til tilskudsordningernes krav. Skovdyrkerforeningerne har også
indflydelse på tilskudsordningerne via høringer.
Driftsplanlægning
Skovdyrkerforeningens kunde/medlemssammensætning gør, at der er stort fokus på flersidige
værdier som jagt, ejergælde og naturindhold, da de mindre skove som regel har en mindre
økonomisk betydning for ejeren og ofte er bivirksomheder. Derfor er 10- eller 15-årige budgetter,
som der opstilles i traditionelle driftsplaner, i mange tilfælde uinteressante for ejerne. Ligeledes er
generering af flere alternativer og efterfølgende anvendelse af optimeringsmetoder heller ikke
interessant for flertallet af skovdyrkerforeningernes kunder. Arealspecifik planlægning – udover
foryngelsesplanen – forventes at ligge i årsplanen. Mange af de planer, der er udarbejdede, har i høj
grad bestået af en statusregistrering (inkl. korttegning).
Skovdyrkerforeningen har en pragmatisk holdning til driftsplanlægning. Der lægges en overordnet
strategi og det foretrækkes så at lave en løbende revidering af planen frem for periodevise
detaljerede planer.
Grønne driftsplaner
Aktuelt arbejdes der hos skovdyrkerforeningerne med at konceptudvikle en standard for Grønne
driftsplaner. Dette vil være et værktøj som sætter en fælles standard for driftsplaner for alle
skovdyrkerforeningerne og som opfylder kravene i den nye tilskudsordning. En standardisering vil
skabe et bedre produkt og samtidigt lette en del af arbejdsgangene. Tidligere har der ikke været
specifikke fælles retningslinier for driftsplanlægningen i de otte, lokale skovdyrkerforeninger,
udover at der har været brugt samme planlægningsværktøj og medarbejderne har haft samme
uddannelsesmæssige baggrund.
Skovdyrkerforeningen har tidligere haft gode erfaringer med at udarbejde en fælles standard for
Vildt- og naturplaner og med vedtagelsen af den nye tilskudsordning var det oplagt at lave et
tilsvarende koncept for Grønne driftsplaner. Der er dog lagt op til at standarddriftsplanen i høj grad
kan tilpasses til lokale forhold både for den enkelte skovdyrkerforening og for den enkelte ejendom.
PLANKAT og PC-KORT
Generelt er der tilfredshed med planlægningsværktøjerne fra KW-plan som benyttes i alle
skovdyrkerforeningerne, men det erkendes dog at systemet har en svaghed ved planlægning af
naturnære driftsformer pga. programmets håndtering af blandingsbevoksninger og uensaldrede
bevoksninger.
58