Planlægningsmodeller til skovdrift med nye ... - Naturstyrelsen

Behovsanalyse
Der er i dansk skovbrug et øget behov for at kunne formidle aktivitetsplaner og
dokumentere deres relevans både økonomisk og i forhold til andre værdier. De danske skovejere vil
have indflydelse på driften (Clausen & Jensen 2006).
Flersidigt skovbrug
Krav og ønsker om planlægning af flersidige værdier som f.eks. nøglebiotoper og fortidsminder har
også skabt krav til metoder til at håndtere disse registreringer. Her er det især den geografiske
repræsentation via kort, der er i fokus. Der arbejdes meget med kortlægning af naturarealer og
publikumsfaciliteter i Statsskovbruget både med henblik på planlægning af vedligeholdelse og
oplysning til publikum (Morsing et.al. 2006).
Planlægningen af flersidige værdier foregår på et kvalitativt niveau, men der kan
muligvis udvikles eller adapteres metoder, der kan håndtere en videregående planlægning og
målsætning for disse emner.
For at vurdere effekten på bindingen af kulstof som følge af statsskovbrugets
omlægning til naturnær skovdrift er der foretaget beregninger vha. tilvækstoversigter og anvendelse
af forskellige hugstregimer (Brunner et.al. 2005). Fokus på lagring af kulstof gør, at procesmodeller
der beskriver skovene som et økosystem, og som kan estimere skovens samlede kulstofkredsløb og
–lager, kan blive efterspurgte. Handel med CO2-kvoter og forpligtigelser i forhold til Koyotoaftalen
kan bevirke, at private skovejere i fremtiden kan kapitalisere et kulstoflager f.eks. via
støtteordninger. Dette vil kræve dokumentation for mængder og flow. Det samme kan blive
gældende med hensyn til miljøeffekter, der understøtter vandbeskyttelse.
Optimerings- og flerkriteriemetoder
Optimeringsmetoder som f.eks. lineær programmering til allokering af hugstaktiviteter har tidligere
vært betroet en stor udbredelse i dansk skovbrug, men har ikke slået an. Der er umiddelbart heller
ikke nogen ønsker om en udbygning af de eksisterende systemer med optimeringsmoduler. Det
anføres dog at der, i forbindelse med planlægningen af logistikken omkring maskinstationers
anvendelse af skovningsmaskiner m.m., kunne anvendes optimeringsmetoder (Morsing er.al 2006).
Der er dog to forhold, som taler imod dette. For det første vil optimeringen af skovningsmaskinens
indgreb ikke nødvendigvis være optimalt i forhold til skoven (Wunsch 2006), og for det andet vil
det betyde, at den enkelte skovfoged skulle lægge beslutningen om hugsttidspunktet over til
maskinstationen, hvilket ville være uhensigtsmæssigt (Clausen &Jensen 2006).
Den manglende inddragelse af flerkriteriemetoder/optimering kan skyldes, at de hidtil
anvendte programmer i f.eks. undervisning og forskning har krævet licens på kommercielle
programmer, som der skulle betales for, og som ikke var meget brugervenlige. På grund af
forskellen på forskning og praktisk skovplanlægning er der behov for en udviklingsindsats af
modellerne, som kan understøtte deres anvendelse i praksis. Herved kan tidskrævende
tilpasningsprocedurer til lokale forhold lettes. Optimering (løsning af flerkriteriemodeller) kan i dag
integreres i et regnearksbaseret system ved brug af Excel, der findes i de fleste virksomheder, og
som kan håndtere de datastrukturer, der benyttes i eksisterende planlægningssystemer. Derfor er der
gode perspektiver i udvikling af en prototypemodel til brug for stratificeret planlægning.
Stratificeret planlægning skaber mulighed for at gennemføre planlægning for endog meget store
arealer på en effektiv måde. Modellen vil kunne bygge bro mellem den klassiske struktur af data,
der anvendes i skovplanlægning og nutidige behov for inddragelse af flersidige ydelser med vægt på
bæredygtighed (Tarp 2006a). Optimering i form af afvejning af mål ved brug af en flerkriteriemodel
bliver herved et element i planlægningssystemet på linie med traditionel anvendelse af regneark til
simulering og GIS til analyse og illustration af geografiske karakteristika. Der er mulighed for, at
den nævnte modeltype vil kunne udvikles til at løse planlægningsopgaver for naturnær skovdrift i
35