Planlægningsmodeller til skovdrift med nye ... - Naturstyrelsen

Bilag 1
Bilag
Referat af interview med Anna Thormann, Jørgen Skyum og Merete Morsing fredag d. 13/10
2006.
Baggrund for Proteus
Udviklingen af Proteus blev igangsat fordi der var behov for et brugervenligt system til
synkronisering af registrering af arealrelaterede data og ensretning af kriterier, navngivning og
beregningsmetoder.
Der var ligeledes brug for at data kunne blive tilgængelige for alle i Skov- og Naturstyrelsen frem
for at distriktsdata kun var tilgængeligt for ansatte på det givne distrikt. Samtidig skulle disse data
være strukturerede og ensrettede. Dette var nødvendigt for at kunne overdrage viden fra person til
person hvilket har øget aktualitet pga. funktionsopdelingen og det deraf følgende mindre lokale
kendskab.
Driftsplanens data skulle gøres tilgængelige for kortsigtet planlægning (årsplanlægning) og det
skulle være muligt at have en høj grad af fleksibilitet i brugen. F.eks. kan der med Proteus laves
meget grove eller meget detaljerede budgetter.
En undersøgelse af andre planlægningssystemer (bl.a. KW-plan´s og Hedeselskabet´s) ledte til den
konklusion at der ikke fandtes et system der var fleksibelt nok til at tilfredsstille de krav der var.
Struktur
Proteus indeholder en 3-delt brugerflade bestående af en kortdel, en bevoksningsliste og et
hierarkisk opbygget bibliotek hvor der er adgang til alle oplysninger. Proteus kan derfor bruges som
en slags opslagsværk på alle niveauer lige fra hele Danmark (statsskovene) til den enkelte litra.
Bevoksningslisten er relativt statisk idet det ikke er muligt at, tilføje nye kolonner til brug for
registreringer af andet end de almindelige vedmassefaktorer. Der arbejdes på en udvidelse af
Proteus som skal gøre det muligt at registrere næsten alt. Dette skal dog foregå i kortmodulet
således at registreringerne ikke er hængt op på en anvendelse og et areal som den enkelte
registrering egentligt er uafhængig af. Dette kunne f.eks. være en rævegrav. Hvis denne kun var
registreret i bevoksningslisten ville det skabe problemer ved sammenlægning af litra og den
nøjagtige geografiske placering ville være upræcis. Især hvis der som ventet vil arbejdes med større
litra. Fordelene ved at anvende kortet til denne slags registreringer ses især over tid hvor litra evt.
slås sammen. Hvilke registreringer hører så til hvor?
Afhængigheden af litra/afdelingssystemet er historisk betinget idet der tidligere ikke fandtes digitale
kort. Litra og afdelinger var derfor den eneste reference til virkeligheden. Det kræver en
forbavsende stor omstillingsevne og -vilje at gå fra den traditionelle administrative tilgang til noget
mere geografisk orienteret.
Bevoksningslisten vil dog fortsat være en central parameter i planlægningen som kommunikation
og til sammenstilling af tabeller mv. til at skabe overblik.
45