Planlægningsmodeller til skovdrift med nye ... - Naturstyrelsen

Nuværende planlægning
Brug af luftfotos til skovplanlægning har fundet sted siden 1950’erne Danmark, hvor der blev brugt
billeder fra amerikanske rekognosceringsfly. Sidenhen blev satelitbilleder også anvendt, men pga.
deres grove opløsning er disse dog bedst egnede til overordnede analyser på regionalt elle nationalt
plan. I 1970’erne og 80’erne blev luftbårne lazerprofilsystemer introduceret, men det er først i
midten af 1990’erne, at dette bliver anvendeligt til skovbrug i praksis ved anvendelse af Global
Positioning Systems (GPS) og andre navigationssystemer. Light Detection and Ranging (LiDAR) er
en metode, der bruges til at lave terrænmodeller af byer og landskaber i tre dimensioner.
Målingerne kan foretages fra jorden (topografisk LiDAR), men det er luftbåren LiDAR i
koombination med luftfotos og feltmålinger, der har nydt opmærksomhed i skovbrug (Carson et.al.
2004).
Især i Norge men også i Finland og Sverige er man langt fremme med forskning og
udvikling af LiDAR og andre remote sensing-metoder til taksation af skov. Selvom metoden er godt
egnet til de store skovarealer i USA og Canada, er det i de nordeuropæsike lande, at der er størst
aktivitet på forsknings- og udviklingsområdet for anvendelsen af LiDAR til skovmåling (Carson
et.al. 2004).
LiDAR-målinger foregår på den måde, at der fra et fly sendes laserimpulser ned mod
jorden med en høj frekvens, som reflekteres til en modtager på flyet. Afstanden til jorden beregnes
som produktet af tidsforskellen mellem udsendelsen og modtagelsen af impulsen og lysets
hastighed. Da flyets nøjagtige placering kendes, kan punktets x-, y- og z-koordinater fastlægges, og
der kan på den måde laves en nøjagtig topografisk model af det overfløjne område. Målingerne kan
foretages i breder op til 700-800 meter, og der kan anvendes store eller små lysstråler. De små er
ned til 10 cm, mens de store kan være flere meter. Hvis de små impulser anvendes, kan der laves 1-
2 målinger pr. kvadratmeter. Det er derudover muligt at registrere flere returimpulser, f.eks. hvis der
er vegetation på arealet. Så vil noget af lysstrålen ramme en gren eller et blad og blive reflekteret,
mens resten vil fortsætte mod jorden. På den måde kan der aflæses forskellige punkttætheder, der så
kan tolkes som forskellige etager af vegetation. Er punkterne tætte nok, vil man også kunne
identificere større enkelttræer. LiDAR- data kombineres med måling af referenceprøveflader, og det
er derefter muligt vha. statistiske metoder at beregne en lang række bevoksningsfaktorer for
prædefinerede skovtyper, som interpoleres til resten af skoven (Næsset 2004).
I Finland er der arbejdet med to projekter, hvor det via luftbåren laser scanning er
forsøgt at beregne diameterfordelinger i hugstmodne bevoksninger. Formålet er at give et mere
nøjagtigt estimat af sortimentsfordelingen. Metoden er at identificere enkelttræer via en
automatiseret tolkning af LiDAR-data. Dernæst er brysthøjdediameteren estimeret vha. af
eksisterende kronediameter/brysthøjdediameter-modeller. Metoden blev sammenlignet med andre
metoder til at estimere sortimentsfordelingen i stående bevoksninger, og blev vurderet som meget
lovende. Det centrale punkt er valget af diameter-modeller (Peukurinen 2006).
I Danmark er der et igangværende projekt på Buderupholm Statsskovdistrikt, som
forventes afsluttet inden udgangen af 2007. Her er hele det statsejede areal overfløjet, og der
foreligger en terrænmodel og samtlige træhøjder. Der er ligeledes foretaget målinger af 20
referenceprøveflader, og det forventes, at der kan uddrages volumenestimater og
bevoksningsfaktorer på litraniveau. Metoden er langt billigere end den hidtil anvendte manuelle
taksation, og det forventes, at prisen vil falde yderligere, hvis hele landet overflyves. Desværre har
det vist sig, at det ikke er muligt at udføre analysen af data på løvtræsbevoksninger, idet den
anvendte metode kun er udviklet til brug i nåletræ (Poulsen 2007).
Perspektivet i anvendelsen af LiDAR er, at der kan skabes såkaldte væg-til-væg-data,
hvor skoven er repræsenteret kontinuert eller i små grid-felter. Dette kan muligvis være et alternativ
til det nuværende afdeling- og litasystem, og de problemer dette giver anledning til. Thuresson
(1995) behandlede dette emne, før anvendelsen af LiDAR var udviklet til det niveau, det er på på
15