Planlægningsmodeller til skovdrift med nye ... - Naturstyrelsen
Planlægningsmodeller til skovdrift med nye ... - Naturstyrelsen
Planlægningsmodeller til skovdrift med nye ... - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Status over planlægningssystemer i Danmark<br />
8 Status over planlægningssystemer i Danmark<br />
Beskrivelserne af de danske planlægningssystemer Proteus, PLANKAT/PC-KORT og LandInfo<br />
bygger hovedsageligt på interviews foretaget i efteråret 2006. Hvor intet andet er angivet stammer<br />
oplysningerne fra interviewreferaterne i bilag 1, 2 og 3. Beskrivelserne er bygget op efter følgende<br />
disposition:<br />
− Baggrund<br />
− Struktur<br />
− Moduler<br />
− Modellering af <strong>til</strong>vækst<br />
− Flerkriteriemetoder/optimering<br />
− Teknik<br />
− Specielle funktioner<br />
− Fremtidig brug og udvikling<br />
− Kontaktperson (er)<br />
8.1 Proteus<br />
Baggrund<br />
Proteus som idé blev lanceret første gang i 1989 på en fælles konference afholdt af Skov- og<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong> og Hedeselskabet. Først i 1999, efter et stort arbejde <strong>med</strong> kravsspecifikation og<br />
udarbejdelse af udbudsmateriale, forelå der en kontrakt <strong>med</strong> det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro<br />
om udvikling af Proteus (Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong> 2001). I efteråret 2001 blev Proetus overdraget <strong>til</strong><br />
Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong>, og blev gradvist taget i brug (Andersen et.al. 2004).<br />
Proteus blev udviklet i tæt samarbejde mellem Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong> og Carl Bro.<br />
En lang række <strong>med</strong>arbejdere på forskellige administrative planer i Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong> har<br />
deltaget i udviklingsarbejdet, for at sikre brugervenlighed og relevans af de opgaver systemet skulle<br />
løse. Proteus er under fortsat udvikling, og <strong>nye</strong> funktioner er <strong>til</strong>føjet i 2003 <strong>med</strong> et elektronisk<br />
beholdningssystem, og i 2005 hvor årsplanlægningsmodulet blev forbedret (Carl Bro 2005).<br />
Hovedformålet <strong>med</strong> Proteus er at afløse den gamle periodevise driftsplanlægning <strong>med</strong><br />
løbende opdatering og planlægning for på den måde at sikre, at der hele tiden er aktuelle<br />
oplysninger for det enkelte areal (Andersen et.al. 2004). Derudover var der behov for et<br />
brugervenligt system <strong>til</strong> synkronisering af arealrelaterede data og ensretning af kriterier,<br />
navngivning og beregningsmetoder (Morsing et.al. 2006).<br />
Struktur<br />
Proteus kan anvendes på alle niveauer i Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong> lige fra planlægning af en enkelt<br />
bevoksning <strong>til</strong> beregninger på nationalt plan.<br />
Proteus benytter sig af årsplanlægningsprincippet, og betragter de enkelte<br />
bevoksninger som det centrale. Det er også muligt at bruge Proteus <strong>til</strong> at arbejde efter<br />
budgetmetoden, hvor tidligere års regnskaber ligger <strong>til</strong> grund for planlægningen. Ved at<br />
sammenkæde de enkelte perioders aktiviteter kan der foretages en langtidsplanlægning og en<br />
<strong>til</strong>pasning <strong>til</strong> de bevilgede muligheder (Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong> 2001).<br />
Proteus indeholder en 3-delt brugerflade bestående af en kortdel, en bevoksningsliste<br />
og et hierarkisk opbygget bibliotek, hvor der er adgang <strong>til</strong> alle oplysninger (se figur 8.1).<br />
19