Planlægningsmodeller til skovdrift med nye ... - Naturstyrelsen

Diskussion/konklusion og perspektivering
12.2 Fremtidig planlægning på lang sigt
En mulig fremtidsvision er ”virtuel reality” med brug af 3-D visualisering, modellering af
oplevelser, indtryk, lys, lyde, fuglesang, rådyr, årstiders og klimaets skiften på forskellige tider af
døgnet - som basis for træartsvalg eller valg af skovudviklingstype for den oplevelses-orienterede
ejer.
Man kan forestille sig et computerspilkoncept med navnet ”SIM-forest” (som
computerspillet SIM-City), hvor det ville være muligt at ”lege” skovarbejder i sin egen virtuelle
skov og se estimater af skovudvikling som følge af aktiviteter. Det kunne være muligt at estimere
afkast og ressourceforbrug. Spillet kunne benyttes til analyse af indtjening og køb af nyt udstyr.
Der kunne optjenes ”økologi-point” ved at opspare kulstof og skabes biodiversitet, udvikles bedre
jagtbetingelser, og brugeren af programmet kunne gå på virtuel jagt. Eller der kunne optjenes
”sociale point” ved at lave publikumsorienterede tiltag, hvorefter effekten på antallet af skovgæster,
som kan have betydning for omfanget af betalte arrangementer, kunne estimeres.
Sidstnævnte arbejdes der med, og det kaldes agentbaseret modellering. Det er såkaldte
probibalistiske modeller, der genereres via omfattende spørgeskemaer (Petersen 2007).
Et program der indeholder nogle af ovenstående elementer, er SIM-wald
(http://www.nw-fva.de/index.php?id=217). Den potentielle anvendelse af programmer af denne
type i skovplanlægning vurderes at være større ifm. planlægning for andre goder end
vedproduktion.
Teknikken og modellerne findes, men det er et spørgsmål om økonomi at få
sammensat disse, idet den potentielle brugergruppe er begrænset. Anvendelsen kan dog udbredes,
hvis værktøjet var offentligt tilgængeligt, således at alle interessenter havde mulighed for at
simulere forskellige løsninger under hensyntagen til de givne restriktioner. Dette ville være en hjælp
til borgerinddragelse og til at realisere konceptet: ”Forest planning as a forum for commnity conflict
mangement” (Kennedy et.al. 2001).
Et andet aspekt er, at et visuelt værktøj kan bruges som et læreredskab til forvaltere,
skovarbejdere og maskinførere. Ved at simulere forskellige hugstregimer kan effekterne illustreres
visuelt/intuitivt. Dette kan kombineres med ekspertbaserede modeller som ThiCon-modellen (se
bilag 5).
Udbredelsen af brug af multimedier vil muligvis også øges i fremtiden. Dette vil sandsynligvis
være stærkt afhængigt af ejerskabet. Hvis ejeren/interessenter bor langt væk, eller blot ikke har
mulighed for at være til stede i skoven, kan film og billeder bruges til at vise, hvilke arbejder der
foregår i skoven. Ejeren kan så via internettet logge på et digitalt skovkort, hvor litra med
dokumenteret aktivitet er markeret. Ved et klik på kortet vises billeder eller film (eventuelt live) af
f.eks. en skovningsmaskine eller et hold pyntgrøntssklippere.
Udnyttelsen af eventuelle store teknologiske fremskridt som måtte påvirke skovdrift i
Danmark – både med hensyn til informationsteknologi og skovteknik – bør ske ved en
videreudvikling af de metoder, teorier og modeller, som er kendt i dag. Der er i denne sammenhæng
ofte behov for at vurdere, hvilke af de traditionelle elementer der med fordel kan bevares, og hvilke
der bør udskiftes med nye. Eksempelvis er det muligt, at der kan opnås meget store besparelser
knyttet til dataindsamling i skovplanlægning ved anvendelse af laserscanning af skovarealer fra fly,
men det er sandsynligt, at stikprøvevis verificering af data ved anvendelse af traditionelle metoder
vil blive nødvendig, eventuelt suppleret med data fra mekaniseret skovning. Studier af det
planlægningsmæssige potentiale ved anvendelse af sådanne nye metoder anses for at være meget
attraktive, og kan med fordel ske inden for de traditionelle rammer for en periodeplans struktur og
process. De seneste års prisstigninger på nåletræ accentuerer betydningen af driftsøkonomien
knyttet til skovdrift. Hvis yderligere prisstigninger på træ fortsætter, vil det medvirke til et behov
for styrkelse af skovplanlægningen.
40