Planlægningsmodeller til skovdrift med nye ... - Naturstyrelsen

Planlægningssystemer
Strategiske mål er ofte uden tidshorisont, og de kan være kvalitative. Operationelle mål er
kvantificerede, lokaliserede og tidsfastsat. Taktiske mål er kvantificerede og ofte knyttet til periode-
og driftsklasse-/aldersklassebetragtninger (Helles & Tarp 2006). Målene skal generelt være
realistiske, gennemførlige og opfylde lovgivningens krav.
På baggrund af driftsformålet og ejersituationen er det nødvendigt at fastlægge en
vægtning mellem langsigtet periodeplanlægning og korttidsplanlægning. Langsigtet planlægning
omfattende et antal årtier er oftest nødvendig pga. den lange produktionstid knyttet til
vedproduktion og andre goder og serviceydelser fra skov- og naturressourcer. Denne
planlægningstype gennemføres ofte ved brug af stratificerede modeller baseret på
aldersklasseinddeling.
Korttidsplanlægning er inden for skovplanlægning synonymt med årsplanlægning.
Årsplanlægning udføres som såkaldt arealplanlægning, hvor beslutningsvariable repræsenteres ved
bestemte aktiviteter på konkrete arealer – i modsætning til den aggregerede arealrepræsentation i
stratificerede langtidsmodeller. Ofte er der behov for en kombination af korttids- og
langtidsplanlægning, hvor vægtningen af de to typer af planlægning bestemmes af situationen.
Langtidsplanlægningen er ofte knyttet til virksomhedens mission, vision og strategi og
korttidsplanlægningen til operationelle mål og driftskontrol.
3.1 Generel beskrivelse af planlægningsmodeller
Skovplanlægningen foregår som en proces, hvor forskellige værktøjer eller modeller anvendes i en
eller flere dele af processen. Modeller kan indgå i forskellige faser i processen, og karakteriseres og
kategoriseres efter en række egenskaber og kriterier. Den type modeller der typisk anvendes i
skovplanlægning er matematiske modeller og modeller til visualisering bl.a. vha. kort. Det er i det
følgende forsøgt at beskrive disse modellers egenskaber i en hierarkisk opbygning med det formål
at skitsere de mulige fokusområder og gøre opmærksom på til- og fravalg, som man implicit eller
eksplicit gør ved opbygningen af en model.
Overordnet tilgang
Modellering af skov- og naturressourcer kan tage udgangspunkt i mange forskellige tilgange. En
hovedopdeling kan tage udgangspunkt i to ekstremer: Empiriske modeller og proces-modeller.
Empiriske modeller bygger på historiske målinger og bruger disse til at forudsige fremtidig vækst.
Proces-modeller bygger på mere eller mindre komplekse modeller, der repræsenterer de
biogeokemiske, fysiologiske, og hydrologiske processer, der styrer væksten af vegetationen
(Johnsen et.al. 2001).
Formål
Formålet med en model bør altid udtrykkes eksplicit for at sikre, at den ikke brugs i en forkert
sammenhæng, og derved kommer til at fremstå dårligt. I denne sammenhæng kan modeltyperne
inddeles i modeller til forskning og undervisning (læring og forståelse) og modeller til planlægning.
I sammenhæng med ovenstående inddeling er det typisk sådan, at proces-modeller anvendes til
forskning, hvor empiriske modeller også anvendes til praktisk/kommerciel planlægning (Johnsen
et.al. 2001).
Ovenstående inddeling er ikke klart adskildt, idet planlægningssystemer ofte er under
konstant udvikling for at leve op til evigt fornyede krav og ønsker. Det ses også, at modeller der
oprindeligt er udviklet til forskning med tiden bliver brugbare i konkret planlægning og dermed kan
bruges kommercielt. Sammenhængen er illustreret i figur 4.2, hvor de fleste modeller vil befinde sig
5