Kirkens præsidenter Elevens hæfte: Religion 345 - The Church of ...

Kirkens præsidenter
De otte apostle, der tjente i England fra 1840-1841
Senere præsiderede han over møder og råd i
Nauvoo under ledelse af Det Første Præsidentskab.
Der var ikke noget selvisk, forfængeligt eller selvforherligende
over manden. Han støttede hengivent den
profet, han elskede med hele sit hjerte.
Brigham Youngs hjem i Nauvoo blev restaureret og pudset op af arkitekter og
folk med speciale i Nauvoo-restaurering.
PROFETENS KAPPE HVILEDE PÅ HAM
Efter profeten Joseph
Smiths død var der flere
mænd, der ønskede at
være ledere for Kirken,
som stod frem. Nogle
medlemmer var forvirret
over, hvem de skulle
følge. Men ved et afgørende
møde afholdt den
8. august 1844, hvilede
Guds kraft over præsident
Brigham Young, præsidenten
for De Tolv Apostles
Kvorum. Han skrev i sin
Brigham Young omkring 1850
dagbog: »Jeg rejste mig
og talte til folket. Mit hjerte var fyldt med medfølelse for
dem og ved Helligåndens magt, ja, og ved profeternes
ånd var jeg i stand til at trøste de hellige« (Brigham
Youngs dagbog 1837-1845, 8. aug. 1844).
30
Fotos: Don O. Thorpe
Daguerreotypi af Marsena Cannon
Daguerreotypi tilskrevet Marsena Cannon
Ved den lejlighed fik mange en åbenbaring. Ældste
George Q. Cannon, som dengang var 15 år gammel,
og som senere blev apostel og rådgiver i Det Første
Præsidentskab, var en af de mange tilstedeværende, der
bar vidnesbyrd om det: »Det var selve Josephs stemme;
og ikke blot var det Josephs stemme, der blev hørt; men
det syntes for folk, som om, det var selve personen
Joseph, som stod foran dem. Vi har aldrig hørt om en
mere vidunderlig og mirakuløs begivenhed end den, der
skete den dag i overværelse af den forsamling. Herren
gav sit folk et vidnesbyrd, der ikke gav plads til tvivl om,
hvem der var den mand, som han havde valgt til at lede
dem. De både så og hørte med deres naturlige øjne og
ører, og derpå kom ordene, der blev fremsagt, ledsaget
at Guds overbevisende kraft, til deres hjerte, og de blev
fyldt af Ånden og med stor glæde« (»Joseph Smith, the
Prophet«, Juvenile Instructor, 29. okt. 1870, s. 174-175).
Præsident Wilford Woodruff, der også var vidne til
denne begivenhed, sagde: »Hvis jeg ikke havde set ham
med mine egne øjne, kunne ingen have overbevist mig
om, at det ikke var Joseph Smith, der talte. Det var
Joseph Smiths stemme og ansigt; og enhver, der kendte
de to mænd, kan vidne om det« (citeret i J.M. Whitaker,
»Priesthood and the Right of Succession«, Deseret Evening
News, 12. mar. 1892).
Bror Benjamin F.
Johnson skrev om denne
oplevelse: »Præsident
Rigdon blev opfordret til
at fremsætte sit krav for
folket, hvilket han gjorde,
og efter hans slutbemærkninger,
som var
uden kraft eller påvirkning
rejste præsident Brigham
Young sig og talte. Jeg så
Brigham Young omkring 1853-1854
ham rejse sig, og så snart
han begyndte at tale,
sprang jeg op, for det var
på enhver måde Josephs stemme, og hans person var i
udtryk, holdning, påklædning og udseende som Joseph
selv; og jeg vidste straks, at Josephs ånd og kappe var
over ham« (My Life’s Review, intet årstal, s. 104).
HANS MOD, TRO OG HUMORISTISKE
SANS VAR ET EKSEMPEL FOR DE
HELLIGE
Efter profeten Joseph Smiths død, blev Brigham
Young målet for chikanerende søgsmål og arrestationer.
Han mødte udfordringerne med beherskelse og humor.