Kirkens præsidenter Elevens hæfte: Religion 345 - The Church of ...

Kirkens præsidenter
John Taylor og
nogle få nære venner
opdagede gennem deres
studier, at deres tro i
væsentlig grad afveg fra
kirken på Det Nye Testamentes
tid og fra Jesu
Kristi lærdomme. Om
denne oplevelse sagde
han senere: »Da vi ikke
kendte denne kirke [Jesu
Kristi Kirke af Sidste Dages
Hellige], mødtes nogle
stykker af os med det for-
John Taylors hustru Leonora Cannon
Taylor (1796-1868)
mål at gennemgå skriften; og vi fandt ud af, at Jesus og
apostlene belærte om visse lærdomme, som hverken
metodisterne, baptisterne, presbyterianerne, episkopalerne
eller andre religiøse sekter belærte om; og vi konkluderede,
at hvis Bibelen var sand, så var den moderne
kristendoms lære ikke sand; eller hvis den var sand, så
var Bibelen falsk. Vore undersøgelser var uvildige, og
vores søgen efter sandhed blev udvidet. Vi gennemgik
ethvert religiøst princip, som vi blev opmærksomme på
og undersøgte de forskellige systemer, som sekterne
belærte om, for at finde ud af, om der var nogen, der
var i overensstemmelse med Guds ord. Men det lykkedes
os ikke at finde nogen. Foruden vores forskning og
undersøgelser bad og fastede vi til Gud; og indholdet
af vore bønner var, at hvis han havde et folk et sted på
jorden, og præster, der var bemyndiget til at prædike
evangeliet, om han så ikke ville sende os en. Det var den
tilstand, som vi var i« (i Journal of Discourses, 23:30).
PARLEY P. P RATT HAVDE SVAR PÅ
HANS BØNSOMME FORESPØRGSLER
Ældste Parley P. Pratt,
et medlem af De Tolv
Apostles Kvorum, tog til
Canada for at forkynde
genoprettelsen af Kristi
fordums kirke. Han fandt
John Taylor, der studerede,
sammenlignede,
overvejede, udfordrede og
derpå søgte inspiration
fra himlen. Johns søgen
efter Kristi kirke var
opfyldt.
John Taylor sagde:
Parley P. Pratt
»Omkring denne tid [maj
1836] henvendte Parley P. Pratt sig til mig med et introduktionsbrev
fra en købmand, som jeg kendte. Jeg følte
mig underlig til mode ved at møde ham. Jeg havde hørt
42
mange historier mage til dem, som I har hørt, og jeg
må indrømme, at jeg syntes, at min ven havde trængt sig
noget på ved at sende en mand af denne overbevisning
til mig. Men, jeg modtog ham høfligt, som jeg var nødt
til. Jeg fortalte ham dog ligeud om mine følelser, og at
jeg i mine undersøgelser ikke ønskede nogle fabler; jeg
bad ham om at holde sig til skriften. Vi talte sammen i
tre timer eller mere, og han holdt sig så tæt til skriften,
som jeg kunne ønske, og beviste alt, hvad han sagde
ud fra dem. Bagefter nedskrev jeg otte prædikener,
som han fremførte, så jeg kunne sammenligne dem
med Guds ord. Jeg fandt intet, der var modstridende.
Jeg gennemgik Mormons Bog og profetierne omkring
den; det passede også. Jeg læste derpå bogen ›Lære og
Pagter‹; og fandt intet der, der stred med skriften. Han
opfordrede os til at omvende os og blive døbt til syndernes
forladelse, og vi skulle modtage Helligånden.
›Men hvad er det?‹ spurgte vi; ›den samme,‹ svarede
han, ›som på apostlenes tid, alt andet er ligegyldigt.‹ En
række andre og jeg selv blev døbt [den 9. maj 1836]«
(»Three Nights’ Public Discussion ...«, i A Series of
Pamphlets, by Orson Pratt ..., 1851, s. 17-18).
Kort tid efter sin dåb blev John Taylor kaldet til at
være den præsiderende ældste for Kirken i Canada.
Ældste Pratts inspirerede kald til at prædike evangeliet
for folk i Toronto i Canada, bragte ikke kun den mand
ind, som blev Kirkens tredje præsident; det førte også
til Mary Fieldings konvertering. Hun blev senere gift
med Hyrum Smith, og blev mor til præsident Joseph F.
Smith og bedstemor til præsident Joseph Fielding Smith.
HAN VAR EN FORTALER FOR PROFETEN
JOSEPH SMITH
Næsten et år efter John Taylors konvertering
mødte han profeten Joseph Smith i Kirtland i Ohio. Da
de havde hilst på hinanden og havde tilbragt noget tid
sammen, styrkede den ånd, der strålede ud fra profeten
sammen med hans belæringer og forklaringer om
evangeliet, i høj grad Johns vidnesbyrd om den genoprettede
kirke.
Maleri af Paul Mann