studieplan - Simac

Studieordning 

For 

Professionsbacheloruddannelsen 

i Maritim transport og skibsledelse 

(Skibsføreruddannelsen) 

Version 3.0 af 1. september 2012 

Side 1 af 19

Studieordning for skibsføreruddannelsen 

Indholdsfortegnelse 

Formål: ...................................................................................................................... 3 

Læringsudbytte ....................................................................................................... 3 

Grundlag: ................................................................................................................... 5 

Adgangskrav: ............................................................................................................. 5 

Undervisningsprincipper: ............................................................................................. 6 

Uddannelsens opbygning: ............................................................................................ 9 

Curriculum: ........................................................................................................... 10 

Bestemmelser for studerende ved skriftlige og mundtlige prøver og eksamener: ............ 12 

Formalia og praktiske oplysninger: ............................................................................. 14 

Merit: ....................................................................................................................... 16 

Dispensation: ........................................................................................................... 17 

Disciplinære foranstaltninger: .................................................................................... 18 

Fagbeskrivelsesoversigt – bilag A ............................................................................... 19 

Version 3.0 af 1. september 2012 Side 2 af 19


Formål: 

Skibsføreruddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maritim transport og skibsledelse) skal 

kvalificere den studerende til at virke som leder i det maritime erhverv. Den studerende skal kunne 

indgå i besætningen på handelsskibe som styrmand og efter fornøden fartstid kunne opnå 

sønæringsrettigheder som skibsfører. Den studerende skal kunne varetage opgaver som 

arbejdsleder om bord i et skib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, 

sikkerhedsmæssige, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold. 

Den studerende skal efter endt uddannelse som skibsfører opfylde STCW 95 konventionen således, 

at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på ledelsesniveau efter konventionens 

kapitel II/2 for handelsskibe med en bruttotonnage over 3000. 

Når uddannelsen som skibsfører er gennemført, har man bestået skibsførereksamen. Uddannelsen 

giver ret til betegnelsen professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse. Betegnelsen på 

engelsk er Bachelor of Maritime Transport and Nautical Science. 

Professionsbacheloruddannelsen skal give dimittenden forudsætninger for selvstændigt at kunne 

tilegne sig ny viden. Uddannelsen skal samtidig kunne danne grundlag for andre videregående 

uddannelser. Uddannelsen er indplaceret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang 

læring. 

Læringsudbytte 

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en skibsofficer, 

skibsfører, skal opnå i uddannelsen. 

Viden 

En skibsofficer (skibsfører) 

kan redegøre for metoder og teorier indenfor ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og 

internationalisering, der anvendes i skibsofficersprofessionen, samt deres sammenhænge 

kan beskrive centrale kundskabsområder indenfor skibsofficersprofessionen samt de 

områder indenfor naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, som er relevante 

indenfor professionen 

kan beskrive skibsfartens generelle faglige handlemuligheder i forhold til forskellige 

kontekstuelle vilkår 

kan redegøre for konstruktion og udrustning af alle typer af handelsskibe i såvel den større 

som den mindre skibsfart 

har viden om den nautiske og maskintekniske drift af handelsskibe på sejlads i alle verdens 

farvandsområder 

har forståelse for såvel den personlige sundhed og sikkerhed som skibets almene sikkerhed 

og hensynet til det omgivende miljø 

kan redegøre for og reflektere over generelle dokumentationsstrategier, 

klassifikationssystemer og standarder 

kan redegøre for lovgrundlaget for professionsudøvelsen 

kan redegøre for det maritime erhvervs organisation, herunder ansvarsfordelingen mellem 

de forskellige sektorer, afdelinger og aktører 

kan forstå professionsudøvelsen i lyset af organisatoriske og administrative rammer og 

samfundsmæssige vilkår 

kan redegøre for og reflektere over metoder, processer og barrierer, der er knyttet til 

kvalitets- og udviklingsarbejde og implementering af resultater fra forsknings- og 

udviklingsarbejde i professionspraksis 



Færdigheder 


kan udføre profession i overensstemmelse med nationale og internationale krav og 

bestemmelser 

kan planlægge og udføre arbejdet på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde 

kan analysere konkrete faglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager 

og konsekvenser knyttet til disse 

kan beregne og analysere data med henblik på driftsoptimering og tage hensyn til 

miljømæssige forhold herved 

kan anvende dataindsamlingsmetoder knyttet til professionen og kan anvende dem til at 

analysere empiriske data 

kan anvende principper for udarbejdelse og opdatering af faglige løsninger 

behersker professionens centrale handlinger, metoder og standarder 

behersker almindelig dokumentationspraksis og administrative procedurer 

kan anvende IT i skibsofficerens virksomhed 

kan læse og forstå international faglitteratur og forskningsresultater på engelsk 

kan anvende relevant videnskabelig metode til analyse af problemstillinger af betydning for 

professionen 

kan søge, sortere og vurdere relevante forsknings- og udviklingsarbejders anvendelse i 

skibsdrift 

behersker den projektorganiserede, problemorienterede arbejdsmetode 

Kompetencer 


anvender engelsk som arbejdssprog ved både skriftlig og mundtlig kommunikation 

arbejder i en internationaliseret og globaliseret profession under hensyntagen til kollegaers 

og samarbejdspartnernes uddannelsesmæssige og kulturelle baggrund og værdier 

samarbejder med andre faggrupper om løsning af de faglige problemstillinger i 

professionen, og tager ansvar for driftsoptimering 

varetager selvstændigt tværfaglige opgaver som arbejdsleder om bord i et skib under 

hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, sundheds-, miljø- og 

arbejdsmiljømæssige forhold indenfor de givne rammer 

medvirker aktivt i et demokratisk samfund og diskuterer udøvelsen af professionen indenfor 

de givne rammer og samfundsmæssige vilkår 

tager ansvar for planlægning og gennemførelse af arbejdet om bord, og kan reflektere over 

eget kompetenceniveau 

er bevidst om egen læringskompetence og sin rolle for professionens videns- og 

teoriudvikling, og kan arbejde for at der kan etableres ligeværdige samspil mellem 

forskning, uddannelsesmiljøer og praksis 

er innovativ og medvirkende til at skabe og integrere ny viden og teknologi 

kan tilegne sig og vurdere viden herunder ny international forskningsbaseret viden med 

relevans for professionsområdet 

Den studerende skal som led i uddannelsen til skibsofficer, skibsfører: 

have gennemført ”Full Mission” brosimulatorkursus jf. STCW-konventionen og i 

overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, 

have gennemført simulatorkursus i Automatic Radar Plotting Aids (ARPA) jf. STCWkonventionen 

og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, 

have gennemført kursus i Electronic Chart Display and Information System 

(ECDIS) jf. STCW-konventionen og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens 

kvalifikationskrav herom, 



være i besiddelse af et General Operator’s Certificate (GOC) jf. STCW-konventions 

reglement IV/2, og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, 

have gennemført kursus i brandbekæmpelse for skibsofficerer jf. STCW-konventionens 

reglement VI/3, og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, 

have gennemført uddannelse jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, 

vedrørende redningsflåder og -både, og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens 

kvalifikationskrav herom, 

have opnået duelighedsprøve i motorpasning og 

have gennemført grundlæggende tankskibskursus jf. STCW-konventionens reglement VI/1 

om sikkerhed og korrekt adfærd om bord på tankskibe, og i overensstemmelse med 

Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, 

have gennemført arbejdsmiljøkursus for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe, 

have gennemført den maritime sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste A jf. STCWkonventionens 

reglement VI/4, og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens 

kvalifikationskrav herom, og 

have gennemført kursus som Ship Security Officer (SSO) jf. STCW-konventionens 

reglement VI/5, og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom. 

Grundlag: 

Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser (LBK nr. 207 af 04/03/2011) 

Bekendtgørelse om skibsofficersuddannelsen (BEK nr. 1742 af 22/12/2006) 

Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de 

maritime uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr. 1289 af 14/12/2009) 

Seafarers' Training, Certification and Watchkeeping Code (STCW 95) 

Adgangskrav: 

For at blive optaget på skibsføreruddannelsen, skal ansøgeren opfylde mindst et af følgende 2 

krav: 

1) have gennemført en af følgende gymnasiale uddannelser: studentereksamen (stx), hf (kursus), 

htx, eller hhx. 

2) have gennemført en erhvervsuddannelse suppleret med matematik, engelsk og dansk samt 

fysik eller kemi, hvoraf 2 fag skal være mindst B-niveau og de resterende fag på mindst C-niveau. 

Adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller tilsvarende kan erstatte den supplerende teoretiske 

uddannelse. 

Relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan - efter individuel realkompetencevurdering 

på uddannelsesinstitutionen - træde i stedet for adgangskravet om en erhvervsuddannelse. 

Optagelse med baggrund i anden gymnasial uddannelse skal ske i henhold til kapitel 2 i 

Undervisningsministeriets bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse 

videregående uddannelser. 

For at blive optaget på skibsføreruddannelsen skal der foreligge en aftale om praktik med et 

godkendt rederi. 

Endvidere skal man, for at blive optaget på skibsføreruddannelsen, bestå en helbredsundersøgelse 

samt en syns- og høreprøve for søfarende. 



Undervisningsprincipper: 

I SIMAC tror vi på at læring er en aktiv proces, hvor den lærende konstruerer nye ideer og 

koncepter baseret på vedkommendes aktuelle viden. Vi anvender arbejds- og undervisningsformer, 

der anerkender og understøtter de studerendes evne til – i fællesskab med andre, og i samspil 

med hinanden, vejledere (herunder tutorer), undervisere – at finde, forholde sig til og anvende 

relevante informationer og omsætte dem til ny viden. 

Derfor har vi bl.a. siden SIMAC blev etableret systematisk arbejdet med studiegrupper på 3-6 

personer som den primære organisering af de studerende. 

Dette læringssyn medfører at fokus flyttes fra videnoverførsel til videnkonstruktion. Den lærende 

er ikke objekt for en undervisers undervisning, men bliver subjekt for egen læring. Den lærende er 

den aktive, og vores opgave er at etablere optimale rammer for at denne læring kan finde sted. 

Vores overordnede værdi er “den studerende i centrum”, der samtidig beskriver hvordan vi tænker 

organiseringen af læringen. I centrum er den studerende og i en række lag eller strukturer rundt 

om er de ressourcer, som den studerende har til rådighed for sin læreproces. 

Tættest på den enkelte studerende er studiekammeraterne i studiegruppen, som man har det 

faglige og sociale tilhørsforhold til, og som også er en vigtig ressource. Dernæst kommer de øvrige 

studerende på holdet. Så kommer de særlige studiekammerater, der har påtaget sig opgaven som 

tutorer. 

Som næste niveau kommer underviserne som blot én af flere ressourcer. En ressource, der 

selvsagt har en række særlige opgaver og ansvar. Underviserens opgave er bl.a. at motivere, 

vejlede i en konstruktiv dialog, og oversætte teorier og øvrigt stof til et format, som kan tilegnes af 

den studerende. 

I SIMAC arbejder vi ud fra en konstruktivistisk pædagogisk holdning i erkendelse af, at refleksion 

er en vigtig del af læreprocessen både hos studerende og underviserne. Netop det faktum, at der 

er metodefrihed blandt underviserne til at understøtte de studerendes realisering af 

læringsmålene, samt den forskellighed, der er blandt undervisernes faglige og pædagogiske 

kompetencer, gør, at undervisere træffer forskellige valg, der resulterer i forskellige forløb. Alle 

underviserne tilgodeser de studerendes forskellige studiemæssige kompetencer bedst muligt både 

ved at tage hensyn til den faglige kompetence, her tænkt som den faglige baggrund og den 

pædagogiske kompetence, her tænkt bl.a. som læringsstil, når der vælges metoder. 

Ved at underviserne konstruktivt reflekterer over, hvordan et emne bedst formidles ved at 

anvende forskellige arbejds- og undervisningsformer, opøves de studerendes indsigt i egen 

formåen og egen læringsstil. Erkendelsen ligger bl.a. i, at de studerende skal være aktive i 

læreprocessen, SIMAC skal som institution understøtte de studerende ved bl.a. at sikre rammerne 

og ved at bidrage til indsigten i, at læreprocessen opleves forskelligt fra person til person. 

I erkendelsen af, at det er vigtigt at understøtte den studerende i forandringsprocessen fra elev til 

professionsbachelor samt i erkendelsen af, at vi lever i et videnssamfund, hvor vidensdeling er et 

meget vigtigt aspekt af arbejdsdagen, inddrages Open Learning Center (OLC) i undervisningen. 

Det gøres bl.a. ved at stimulere de studerendes nysgerrighed overfor de bøger og andre 

muligheder, der er på OLC. 

Arbejds- og undervisningsformerne der anvendes omfatter diskussion, dialog, forelæsning, 

vejledning, opgaver, øvelser, cases og projekter. Disse arbejdsformer skal i sidste ende give vores 

dimittender de kompetencer i arbejdslivet, som efterspørges på ledelsesniveau i globalt 

konkurrerende virksomheder. 



Den helhedsorienterede, tværgående og akademiske tilgang til uddannelsen er således den 

overordnede ramme for planlægningen af uddannelsesforløb og undervisning på SIMAC. 

Mål for studerende: 

Fokus: 

VS/FR. Ø Grundteori Specialisering 

• Studiemotiverede 

• Sikkerhedskompetence 

• Grundlæggende 

håndværksmæssige 

færdigheder 

• Praktik-forberedte 

• Inkludering 

• Holdrelation 

• Dannelse 

• Studiemodne 

• Fagligt og 

studieteknisk 

fundament 

• Speciale-forberedte 

• Pædagogik og 

formidling 

• Faglig viden 

• Faglige og 

studietekniske 

færdigheder 

• Grupperelation 

• Holdningsdannelse 

• Selvudviklende 

• Evne til at formidle 

egen faglighed 

• Professionsforberedte 

• Faglige og 

studietekniske 

kompetencer 

• Tværfagligt 

professionelt 

samarbejde 

Den indledende teoriundervisning og undervisningen på værkstedsskolen bygger op til, at den 

studerende, med vejledning fra kompetente uddannelsesofficerer (mentorer), bliver i stand til at 

planlægge, udføre og reflektere over en række centrale og tværgående arbejdsfunktioner i 

forbindelse med almindelig drift og vedligehold, der udføres af vagtgående skibsofficerer. Der 

lægges særlig vægt på, at den studerende udvikler evne til at varetage et personligt ansvar for sin 

egen og skibets sikkerhed samt for det omgivende miljø. 

Uddannelsesbogen, der skal føres i den indledende sejladspraktik, herunder særligt de beskrevne 

arbejdsopgaver og logbogen, bliver dermed central, idet den skaber forbindelsen mellem den 

indledende teori/værkstedsskoleundervisning og den efterfølgende teoriundervisning. 

De studerendes erfaringer i form af afrapportering fra arbejdsopgaverne og logbog skal desuden 

indarbejdes i cases i den efterfølgende teoriundervisning og således danne et fundament for den 

videre læring. 

Teoriundervisningen, der følger efter første praktikperiode, baseres på praksisrelateret 

undervisning i form af laboratorieøvelser, simulatortræning, cases og projekter, der understøttes af 

relevant teori. 

Det er et gennemgående element i uddannelsen, at vi fokuserer på energieffektiv drift og 

reduktion af emissioner. 

I undervisningen benyttes desuden eksterne gæsteforelæsere (danske såvel som udenlandske), 

som udvælges efter relevans for de studerendes læringsudbytte. Dette bidrager til, at de 

studerende får den nyeste viden indenfor såvel national som international forskning. 

I den afsluttende sejlpraktik arbejder den studerende selvstændigt videre med at anvende den 

tillærte teori i udøvelsen af professionen. 



Bachelorprojektet gennemføres som afslutning på uddannelsen, ved at den studerende arbejder 

udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et problemorienteret projekt. 

Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og 

teoretisk viden kunne identificere og analysere en selvvalgt problemstilling, der er central i forhold 

til professionen som skibsofficer. 

De enkelte dele af uddannelsen er nærmere beskrevet i det følgende. 



Uddannelsens opbygning: 

Professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse – 3 år, 9 mdr. 

Bachelorprojekt – 3 mdr. 

2. søpraktik – 9 mdr. 

Operationel og praktisk træning. 

Uddannelsesbogens opgaver mm. 

Vidensindsamling til bachelorprojektet. 

Teori – 21 mdr. 

Vagttjeneste, visuel signalering & 

kommunikation. 

Navigation & meteorologi. 

Skibsteknik, lastbehandling & stuvning. 

Engelsk 

Matematik & fysik 

Management – økonomi, ledelse & 

sikkerhed. 

Søret og skibsadministration. 

Maritim sikkerhed, sundhed & miljø. 

Valgfag. 

Metodelære. 

1. søpraktik – 6 mdr. 

Teori og værksted – 6 mdr. 

Sikkerhedsfag 

Skibsteknologi 

Værkstedsundervisning 

Navigation 

Vagttjeneste 

Sømandskab 

Den studerende har bestået professionsbacheloruddannelsen til 

skibsfører og har opnået kvalifikationer til at varetage 

funktionerne ombord på et handelsskib som vagtgående officer. 

Der udstedes sønæringsbeviser. 

Den studerende er kvalificeret til at blive optaget på 

kandidat/master uddannelser efter disse studiers retningslinjer. 

I 2. søpraktik skal den studerende gennem operationel og 

praktisk træning i professionen opnå færdigheder som 

skibsfører. 

Praktikken gennemføres med udgangspunkt i vejledningen og 

opgaverne i uddannelsesbogen. 

Den studerende har tilknyttet en vejleder fra SIMAC der både 

virker som vejleder på bachelorprojektet og for 

uddannelsesmæssige spørgsmål vedrørende praktikkens 

afvikling og indhold. 

Praktikken afsluttes med en bedømmelse, foretaget af skibets 

ledelse, der skal vurdere, om den studerende har opnået 

tilstrækkelig operationel viden til at kunne fungere som 

vagtgående officer. 

Teoridannelsen bygger videre på det vidensgrundlag, som den 

studerende har opbygget i sit første studieår. 

Undervisningen er tilrettelagt således, at der sker en teoretisk 

fordybelse i de forskellige fagemner i uddannelsen. 

De anvendte undervisningsmetoder søger at fastholde en 

praktisk og operationel tilgang til uddannelsens faglighed, idet 

simulatorer, laboratorieøvelser og projektopgaver vil være 

grundlaget for teoridannelsen. 

Den studerende påbegynder det indledende arbejde med 

bachelorprojektet og opgaveformulering. 

Efter teoriperioden har den studerende opnået det fagteoretiske 

grundlag for vagtgående officerer og er kvalificeret til at 

gennemføre sin professionspraktik i 2. søpraktik. 

Praktikken skal sikre, at den studerende har opnået et bredt 

vidensfundament om professionen, erhvervet, skibets 

konstruktion og opbygning samt de operationelle opgaver 

ombord, som den studerende kan bygge videre på gennem sit 

studie. 

Herudover skal det samlede forløb i uddannelsens første år 

bekræfte den studerende i sit uddannelsesvalg og motivere til 

det videre studie. 

Den studerende har efter dette uddannelseselement opnået et 

bredt fagligt fundament for det videre studie og praktikken. 

Værkstedsskolen giver det faglige grundlag, der gør den 

studerende i stand til at videreudvikle sine håndværksmæssige 

kvalifikationer i de efterfølgende praktikperioder. 

Undervisningen tager udgangspunkt i at forberede den 

studerende bedst muligt til 1. søpraktik. Der fokuseres på et 

bredt vidensgrundlag som fundament for det videre studie. 

Skibsføreruddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maritim transport og skibsledelse) er 

opdelt i 8 semestre, svarende til 3 år og 9 måneders uddannelse/225 ECTS-point. 



Curriculum: 

Emner: ECTS BS1 BS2 BS3 BS4 BS5 BS6 BS7 BS8 

Værkstedsskole, søpraktik og 

grundfag 

Værkstedsskole 15 15 

Grundlæggende søemne 5 5 

Søpraktik 75 30 15 30 

Grundfag 

Maritimt engelsk 4 4 

Metodelære 5 1 2 2 

Førstehjælp 1 1 

Matematik/Fysik 3 3 

Nautiske fagområde 

Navigation og meteorologi 15 2 7 3 2 1 

Vagttjeneste, visuel signalering og 

kommunikation 10 1 5 4 

Skibsteknik, lastbehandling og stuvning 14 2 6 6 

Tekniske fagområde 

Skibsoperationer, -teknik og –adm. 10 10 

Maskinlære og maritim teknologi for 

navigatører 5 2 3 

Ledelsesmæssige fagområde 

Management-økonomi, ledelse og 

sikkerhed 15 5 10 

Skibs- og driftsledelse 8 8 

Skibs- og driftsledelse for senioroff. 10 10 

Maritim sikkerhed, sundhed og miljø 

Maritim sikkerhed, sundhed og miljø 10 1 3 3 3 

Valgfag 

Valgfag 5 2 3 

Bachelorprojekt 

Bachelorprojekt 15 1 14 

225 30 30 30 30 30 30 30 30 



Prøver og eksaminer: 

Emner: BS1 BS2 BS3 BS4 BS5 BS6 BS7 BS8 

Værkstedsskole, søpraktik og 

grundfag 

Værkstedsskole ISP 

Grundlæggende søemne LB 

Søpraktik LB LB LB 

Grundfag 

Maritimt engelsk 

ESE 

EME 

Metodelære LB LB LB 

Førstehjælp LB 

Matematik/Fysik LB 

Nautiske fagområde 

Navigation og meteorologi LB 


kommunikation 

Skibsteknik, lastbehandling og 

stuvning 

Tekniske fagområde 

Skibsoperationer, -teknik og –adm. 

Maskinlære og maritim teknologi for 

navigatører 

EME 

ESE 

EME 

LB 

ISP ESE EMP 

LB 

ISP 1 

LB EME 

Ledelsesmæssige fagområde 

Management-økonomi, ledelse og 

sikkerhed 

ISP 

Skibs- og driftsledelse 

Skibs’ og driftsledelse for 

seniorofficerer 

ISP 

IPP 

Maritim sikkerhed, sundhed og 

miljø 

Maritim sikkerhed, sundhed og miljø LB LB 

EME 

LB+ 

EME 

Valgfag 

Valgfag LB 

LB LB 2 

Bachelorprojekt 

Bachelorprojekt LB EME 

EME: Ekstern mundtlig eksamen 

EMP: Ekstern mundtlig prøve 

ESE: Ekstern skriftlig eksamen 

ESP: Ekstern skriftlig prøve 

ISP: Intern skriftlig prøve 

LB: Løbende bedømmelse 

Noter: 

1 emnerne evalueres sammen med faget Værkstedsskole. 

2 emnerne evalueres sammen i full-mission simulator. 

Version 3.0 af 1. september 2012 Side 11 af 19 

LB 

LB


Bestemmelser for studerende ved mundtlige og skriftlige prøver og 

eksamener: 

Bestemmelser for de studerende ved skriftlige prøver og eksamener 

1. Studienummeret, der er tildelt den enkelte studerende, anvendes ved alle prøver. 

Eksaminander skal medbringe gyldig billedlegitimation (studiekort)- Eksaminander uden 

gyldig legitimation bliver bortvist fra eksamen. Bortvisningen registreres som et brugt 

eksamensforsøg. 

2. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt. 

3. Til en skriftlig prøve skal prøvedeltagerne være på plads i prøvelokalet senest 15 minutter 

før prøven begynder. 

4. En prøvedeltager, der kommer for sent til en skriftlig prøve, har ikke krav på at deltage i 

prøven. Akademiet kan dog tillade prøvedeltageren at deltage, hvis akademiet anser det for 

udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysninger om opgaven, og 

finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden forlænges ikke tilsvarende. 

5. Når en prøvedeltager er forhindret i at deltage i en bedømmelse, herunder prøve, på grund 

af sygdom, betragtes bedømmelsen, herunder prøven, som ikke påbegyndt med hensyn til 

antallet af forsøg. – Som dokumentation for sygdom skal prøvedeltageren senest 2 

hverdage efter aflevere/sende fyldestgørende lægeattest herom til akademiet. 

6. Prøvedeltagerne skal rette sig efter de anvisninger, der gives af den prøveansvarlige eller 

de tilsynsførende. En prøvedeltager, der udviser upassende opførsel, kan bortvises fra 

prøven. 

7. En prøvedeltager, der ønsker at forlade prøven uden at afslutte denne, skal straks meddele 

dette til den prøveansvarlige. 

8. Ved skriftlige prøver må kun benyttes papir, der er udleveret af den prøveansvarlige eller af 

tilsynsførende. 15 minutter før prøvens begyndelse vil der på hver plads være: 

1 stk. omslag (format A3) med fortrykte rubrikker der henholdsvis udfyldes af 

prøvedeltageren inden aflevering og af tilsynsførende ved modtagelse. 

Et antal fortrykte ark, linjeret eller kvadreret alt efter prøvens art. Prøvedeltageren 

kan få udleveret det papir, der er behov for. 

Alle ark, der indgår i opgavebesvarelsen, skal være udfyldt i de fortrykte rubrikker samt 

påført prøvedeltagerens underskrift i nederste højre hjørne. 

9. Prøvedeltagere skal selv medbringe tegne- og skriverekvisitter, regnemaskine samt andre 

hjælpemidler, som måtte være krævet og godkendt til den aktuelle prøve. 

10. Eksaminator fastsætter hvad der må medtages i prøvelokalet af lærebøger og andre 

hjælpemidler, og meddeler dette til prøvedeltagerne forud for prøven. På den skriftlige 



opgave er tilladte hjælpemidler anført. Prøvedeltagere der medtager ikke tilladte 

hjælpemidler i prøvelokalet kan bortvises fra prøven. 

11. Under prøven er det forbudt prøvedeltagerne at give eller modtage hjælp vedrørende 

forståelsen eller løsningen af de stillede opgaver eller at forsøge herpå. En prøvedeltager, 

der utvivlsomt overtræder denne bestemmelse, bortvises straks. Den pågældendes 

besvarelse vil ikke blive bedømt, og det vil ikke blive tilladt vedkommende at fortsætte 

prøveaflæggelse i det pågældende fagemne ved pågældende prøvetermin. 

12. Under prøven må prøvedeltagerne under ingen omstændigheder henvende sig til hinanden 

gennem tegn eller tale. Ønsker en prøvedeltager at henvende sig til den tilsynsførende, 

tilkendegiver vedkommende dette ved at række en arm i vejret og vente, indtil den 

tilsynsførende kommer til stede. 

13. Ønsker en prøvedeltager at forlade prøvelokalet, må dette kun ske efter indhentet tilladelse 

hos den tilsynsførende og kun under ledsagelse. En prøvedeltager, der uden tilladelse 

forlader den anviste plads, kan bortvises. 

14. Prøvedeltagere, der måtte finde noget utydeligt i de givne opgaver, kan ved henvendelse til 

den tilsynsførende søge fornøden oplysning. 

15. På de skriftlige opgaver er der angivet den tid i timer, som står til rådighed for besvarelsen, 

og denne tid må ikke overskrides. 

Når den tilladte tid er udløbet, skal prøvedeltageren, inden prøvelokalet forlades, sikre sig, 

at besvarelsen er afleveret til den tilsynsførende. Opgaveteksten, fraregnet de bilag, som 

skal afleveres sammen med besvarelsen, skal dog ikke afleveres. 

Hvis en prøvedeltager ønsker at aflevere besvarelsen inden tiden er udløbet, skal 

vedkommende ved at række en arm i vejret tilkalde den tilsynsførende, og prøvedeltageren 

skal forblive på sin plads, indtil den tilsynsførende har godkendt afleveringen. Foregår 

afleveringen tidligere end 15 minutter før den tilladte tid er udløbet, må intet af det 

udleverede papir bringes ud af prøvelokalet. 

16. Hvor ikke andet er foreskrevet i den stillede opgave, skal besvarelsen afleveres renskrevet 

med blæk eller kuglepen, dog kan skitser og lignende udføres med blyant. Beregninger må 

udføres med blyant, men facit skal trækkes op med blæk eller kuglepen. Renskriften, der 

skal være ordentligt og tydeligt udført og med sidenummerering, underskrives forinden 

afleveringen af prøvedeltageren. Bedømmelsen foretages efter renskriften. På denne skal 

indføres samtlige for forståelsen af den anvendte løsningsmetode nødvendige formler og 

mellemregninger. 

17. Hvis en prøvedeltager ikke kan nå at renskrive besvarelsen inden det for prøven fastsatte 

tidsrum, kan der ved bedømmelsen tages hensyn til de dele af besvarelsen, der 

forekommer i kladden. Prøvedeltageren skal fremsætte ønske herom på renskriften. 

18. En prøvedeltager kan indgive klage til akademiets ledelse over bedømmelser, herunder 

prøver. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Begrundelsen kan være: 

1) Prøveforløbet 

2) Bedømmelsesgrundlaget, dvs. opgaver set i forhold til formål og målbeskrivelser 

3) Bedømmelsen 



Klager vedrørende prøveforløbet og bedømmelsesgrundlaget skal indgives senest ugedagen 

efter prøvens eller bedømmelsens afholdelse, imens klager vedrørende bedømmelsen skal 

indgives senest ugedagen efter, at karakteren ved opslag på skolen eller på anden måde er 

meddelt. Dette betyder, at hvis prøven er afholdt en tirsdag, skal klagen være indgivet 

senest tirsdagen i den efterfølgende uge. 

En indgivet klage vil blive behandlet efter akademiets procedure for dette område, jf. 

klagevejledning i Kvalitetsstyringssystemet. 

Bestemmelser for de studerende ved mundtlige prøver og eksamener 

1. Eksaminanden må tage notater i forbindelse med forberedelsestiden. 

2. De mundtlige eksaminer er offentlige, ide censorer og eksaminator dog er berettiget til 

at begrænse tilhørertallet, hvis dette skønnes påkrævet. 

3. En mundtlig prøve er begyndt, når eksaminanden har trukket eksamensspørgsmålet. 

Ved eksamensformer, hvor der ikke eksamineres på grundlag af et 

eksamensspørgsmål, er eksamen begyndt, når eksaminanden er kommet ind i 

eksamenslokalet. 

4. En eksaminand, der ikke møder på et fastsat tidspunkt for en mundtlig prøve, har ikke 

krav på at deltage i prøven, men kan, når akademiet finder, at forsinkelsen er rimeligt 

begrundet, få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt. 

5. Eksaminanden vælger enten sit spørgsmål ved lodtrækning, idet enhver eksaminand 

skal have mindst 3 spørgsmål at vælge imellem, eller tager udgangspunkt i et eller 

flere udarbejdede kursus- eller projektarbejder. 

6. Karaktergivning ved de mundtlige prøver foregår normalt efter hver enkelt 

eksamination. 

7. Ved bedømmelse fastsættes karakteren efter drøftelse mellem censor(er) og 

eksaminator. Drøftelsen er fortrolig. 

Formalia og praktiske oplysninger: 

Fra august 2012 tilmelder SIMAC dig automatisk fagene på det semester, du er nået til, og som du 

forventes at følge. Du skal altså ikke længere selv tilmelde dig. 

På sharenet vil du have adgang til præcis de fag (fagportaler), som du er tilmeldt. Hvis du ønsker 

et anderledes forløb, kan dette naturligvis stadig aftales med studievejlederen. Du skal således 

senest 8 dage efter semesterstart give studieadministrationen besked, hvis du mangler adgang til 

en fagportal eller har adgang til fag, du ikke ønsker at følge. Hængepartier skal dog være tilmeldt 

for at kunne fortsætte studiet. Hvis du er dumpet en eller flere eksaminer på tidligere semestre, er 

du automatisk blevet tilmeldt denne/disse. 

Hvis du ikke møder til eksamen i et hængeparti, vil det tælle som et forsøg. Hvis du framelder dig 

et hængeparti, vil du automatisk blive frameldt alle øvrige eksaminer i den pågældende 

eksamensperiode. (Ved sygdom under eksamen gælder dog de sædvanlige retningslinjer: en 



fyldestgørende lægeerklæring afleveret inden 2 dage annullerer eksamensforsøget, og du vil 

kunne fortsætte til de resterende eksaminer i perioden.) 

Hvis du ønsker at framelde en eksamen, skal det ske pr. mail senest 2 kalenderuger før den første 

eksamensdato i faget, og frameldingen er kun gyldig mod kvittering fra studieadministrationen. 

Afleveringstidspunktet for afleveringer i studieadministrationen er kl. 10.00 den pågældende dato 

– dette gælder for alle afleveringstyper (opgaver, cases, rapporter og bachelorprojekter m.v.). 

Afleveringsformen vil fremgå af studieplan, undervisningsplan, projektvejledning eller andet oplæg 

til afleveringen. 

Konsekvensen af en forsinket aflevering er, at studieadministrationen ikke er i stand til at modtage 

afleveringen, der dermed ikke kan gøres til genstand for bedømmelse. 

For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller 

godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er 

hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved 

eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. 

En normalside på SIMAC er på 2400 karakterer (inkl. mellemrum, figurer, billeder og noter). 

Indeholdt i omfanget er al egentlig tekst, dvs. indledning, problemformulering, hovedafsnit, 

konklusion samt noter. Derimod tæller forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke med 

i det angivne antal sider. 

Den studerende skal checke edu-mail og fagportaler dagligt. 

Såfremt det af studieplanen fremgår, at der er løbende bedømmelse i faget, beskrives kriterierne 

nærmere i den tilhørende undervisningsplan. 

Betingelser for start på et bestemt fag: Du skal være opmærksom på, at alle nødvendige 

fagemner, du har haft skal være beståede eller godkendte, før du kan komme i praktik – har du et 

”hængeparti”, fordi du er dumpet i fag, så kontakt studievejlederen, så I sammen kan lave en 

hensigtsmæssig plan for dit studie. 

Enkelte fagemner bygger videre på hinanden og kræver, at et foregående fagemne er bestået før 

du kan starte på et videreførende – disse er nævnt her nedenfor og betingelserne for start fremgår 

af de enkelte studieplaner. Kontakt studievejlederen, hvis du er i tvivl om noget. 

10200 Navigation og meteorologi - BJ1+BJ3+BJ4+BJ6+BJ8+BS1+BS3+BS4+BS6+BS8 

20100 Skibsteknik, stuvning og lastbehandling - BJ1+BJ3+BJ4+BS1+BS3+BS4 

25200 Skibsoperationer, -teknik og administration - BS5+SE1 

52100 Management - økonomi, ledelse og sikkerhed III - BS5+SE1+SE2 

61100 Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer - BS5+SE1 

65200 Maritim sikkerhed, sundhed og miljø - BJ1+BJ6+BS1+BS6 

70100 Grundlæggende søemne - BJ1+BS1 

73200 Metodelære - BJ1+BJ3+BJ6+BJ8+BS1+BS3+BS6+BS8+BM4+BM6+BM8 

76100 Førstehjælpskursus - BJ1+BS1+BM4 

85200 Praktik for maskinmestre, skibsførere og skibsofficerer - 

BM2+BM3+BM9+BS2+BS6+BS7+BJ2+BJ6+BJ7+BJ8 

95200 Bachelorprojekt - BJ8+BS8+BM9+SO4 



Merit: 

Studerende kan opnå merit efter ansøgning, hvor det godtgøres, at de krævede kvalifikationer er 

dokumenteret på baggrund af en anerkendt uddannelse. For at få merit skal ansøgeren 

dokumentere, at vedkommende har opnået karakteren 02 eller derover eller karakteren »bestået« 

på samme eller højere niveau end den uddannelse eller dele af den uddannelse, der søges merit 

til. 

Kvalifikationer, som er opnået ved andet end anerkendt uddannelse for eksempel ved 

erhvervserfaring, kan kun opnå meritgodkendelse gennem realkompetencevurdering, herunder 

evt. aflæggelse af prøve eller eksamen. 

Meritgodkendelse af danske uddannelser eller dele heraf afgøres af uddannelsesinstitutionen. 

Meritgodkendelse af udenlandske uddannelser eller dele heraf afgøres af Søfartsstyrelsen. 

Merit medfører, at studerende bliver fritaget for undervisningen samt bedømmelse, herunder 

prøver og eksaminer i de uddannelsesmål, der gives merit til. 

Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at en studerende skal deltage i undervisningen, selv om 

den pågældende opfylder visse af målene i undervisningsplanen. Dette kan kun ske, hvis det af 

institutionens undervisningsplanlægning fremgår, at målene indgår som en del af et tværfagligt 

fag, emne eller modul i uddannelsen, som har til formål at give den studerende en tværgående 

forståelse af uddannelsens teoretiske og praktiske dele. 

Den studerende fritages for bedømmelse iht. stk. 2, med mindre der er tale om en integreret 

prøve, hvor det ikke er muligt at adskille mål fra hinanden. 

Der kan ikke udstedes bevis for en maritim uddannelse på baggrund af uddannelse, der 

udelukkende er opnået fra undervisning eller eksamen i henhold til bestemmelserne om en anden 

uddannelse. 

Ansøgning om merit skal sendes til SIMAC’s Studieadministration, på 

studieadministration@simac.dk. 



Dispensation: 

Hvis du får behov for en dispensation, kan du sende din dispensationsansøgning til 

studieadministration@simac.dk. De formidler den videre til kvalitetskoordinatoren, der står for den 

forberedende sagsbehandling. 

Kvalitetskoordinatoren vil kontakte dig, hvis der er behov for supplerende oplysninger og kan også 

hjælpe dig med, hvorledes du søger, hvad du skal skrive etc. Der er ingen formkrav, det er 

tilstrækkeligt med en e-mail. Indholdet afhænger naturligvis af, hvad du har behov for. 

Ordblinde studerende kan søge om forlænget tid til eksamen/prøver eller særlige hjælpemidler. 

Ansøgningen afleveres senest 2 uger efter semesterstart. Du skal skrive, hvad du ønsker, hvilken 

eksamen/prøve, det vedrører og første gang skal du vise dokumentation for at du er ordblind. Du 

kan læse mere om dette i kvalitetsstyringssystemet eller kontakte kvalitetskoordinatoren. 

Hvis du ikke har dansk som modersmål, kan du søge om forlænget eksamens- eller 

forberedelsestid eller særlige ordbøger. Du skal skrive, hvad du ønsker og hvilke eksamener/prøver 

det handler om. Første gang skal du også vise dokumentation for, at du ikke har dansk som 

modersmål. Normalt kan du kun få en sådan dispensation i op til to år efter du er startet på 

SIMAC. Ansøgningen afleveres senest 2 uger efter semesterstart. Du kan læse mere om dette i 

kvalitetsstyringssystemet eller kontakte kvalitetskoordinatoren. 

Hvis du ikke har bestået et fag/emne efter tre forsøg, kan du søge om yderligere 

eksamensforsøg Her skal du anføre de grunde, der er til at det næste forsøg har bedre udsigter 

– f.eks. at et sygdomsforløb er overstået, du er i behandling for eksamensskræk, du har 

arrangeret en tutor eller anden hjælper, eller hvad der er tilfældet i din specifikke situation. Du 

kan hente råd og vejledning hos kvalitetskoordinator eller studievejleder angående hvad du kan 

gøre og hvad der skal med i ansøgningen. Uddannelsesbekendtgørelsen fastslår, at hvis en 

studerende ikke er bestået efter 3 forsøg, kan vedkommende udelukkes fra den pågældende 

uddannelse – og normalt ikke starte på en tilsvarende maritim uddannelse før 2 år efter 

udelukkelsesdatoen. Derfor kan en dispensation være væsentlig. 

Der kan være andre situationer, f.eks. at du ønsker at påbegynde dit bachelorprojekt, men du 

har fag, der ikke er bestået endnu eller noget helt andet – hvis du mener, at du har behov for en 

dispensation, så tag kontakt til kvalitetskoordinatoren, der så kan hjælpe dig. 

En rettidigt indhentet lægeerklæring er den bedste dokumentation, såfremt du er blevet 

forhindret i at overholde en vigtig deadline pga. sygdom. 

Hvis du tager til lægen, MENS du er syg, får du et dokument der beviser, at du var syg i det 

pågældende tidsrum. Denne erklæring kan du så scanne og medsende som kopi, når du sender 

din dispensationsansøgning. Dermed er der et godt argument, der taler for at du får dispensation. 

En lægefaglig vurdering af, at du ikke var i stand til at møde op etc. vil SIMAC kunne lægge til 

grund for den individuelle vurdering af din dispensationsansøgning. 

Hvis du først går til lægen, når du ER blevet rask, kan lægen jo i princippet blot skrive, at 

”patienten har overfor mig oplyst at vedkommende var syg i sidste uge” eller lignende, og det kan 

sagsbehandlere og ledelse naturligvis ikke tillægge samme vægt som en lægefaglig vurdering. 

Det er derfor i din egen interesse at gå til lægen og fremskaffe dokumentationen, mens din 

sygdom stadig er ”tydelig” for lægen, også selvom det kan være svært at komme ud af sengen 

eller overskue situationen, mens du er dårlig. 



Disciplinære foranstaltninger: 

Skriftlig advarsel og bortvisning. 

Der kan gives en skriftlig advarsel, dersom en studerende udviser manglende 

studieaktivitet, overtræder sikkerhedsregler (jf. værkstedsskolens informationer), 

ordensregler (findes under semester information) eller IT-brugerpolitikken. Ligeledes ved 

manglende reaktion på henvendelse fra SIMAC’s side via brev og mails samt ved grov og 

truende adfærd i tale, på skrift og/eller i handling. Endelig kan der gives skriftlig advarsel, 

såfremt den studerende plagierer i afleveringsopgaver, eksamener, prøver m.v. eller snyder ved 

en eksamen eller prøve m.v., se nærmere i bestemmelser for studerende ved mundtlige og 

skriftlige prøver og eksamener. 

Hvis den studerende har forset sig mht. krav om studieaktivitet eller kravet om reaktion ved 

henvendelse, vil studievejlederen indkalde den studerende til en samtale. Såfremt den studerende 

ikke reagerer, vil studierektor sende en skriftlig advarsel til den studerende i form af 

rekommanderet brev med frist til at kontakte studievejlederen. Såfremt den studerende fortsat 

forser sig efter mødet, sender studierektoren en bortvisning som rekommanderet brev med 

oplysning om den tidsmæssige udstrækning. 

Er der tale om øvrige forseelser, se ovenfor, foretager kvalitetskoordinatoren en uvildig 

undersøgelse af, hvorvidt der reelt er sket en forseelse, med partshøring, og studierektor træffer 

afgørelse i sagen. Hvis påkrævet efter omstændighederne tildeler studierektor den studerende en 

skriftlig advarsel. Sker der fortsat overtrædelse kan studierektoren træffe afgørelse om 

bortvisning og orientere den studerende ved rekommanderet brev med oplysning om den 

tidsmæssige udstrækning. En bortvist studerende kan normalt tidligst søge om genoptagelse efter 

to år. 

En eventuel klage over SIMAC’s afgørelser skal sendes til studieadministrationen senest to uger 

efter afgørelsen blev tilkendegivet. Kvalitetskoordinatoren kan rådgive om klageprocessen. Du kan 

læse nærmere i kvalitetsstyringssystemet. 


Fagbeskrivelse Bilag A 

Fagbeskrivelsesoversigt – bilag A 

Fagemne 

nr. 

Studieplan BS1 BS2 BS3 BS4 BS5 BS6 BS7 BS8 

10200 Navigation og meteorologi X X X X X 

15100 


kommunikation 

X X X 

20100 Skibsteknik, stuvning og lastbehandling X X X 

25300 Skibsoperationer, -teknik og –administration X 

45100 Maskinlære og maritim teknologi for navigatører X X 

50200 Management – økonomi, ledelse og sikkerhed I X 

52100 Management – økonomi, ledelse og sikkerhed III X 

60100 Skibs- og driftsledelse X 

61100 Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer X 

65200 Maritim sikkerhed, sundhed og miljø X X 

70100 Grundlæggende søemne X 

71100 Maritimt engelsk X 

73200 Metodelære X X X 

75200 Professionsmatematik og -fysik I X 

76100 Førstehjælpskursus X 

80100 Valgfag X 

85200 

Praktik for maskinmestre, skibsførere og 

skibsofficerer 

90100 Værkstedsskole X 

X X X 

95200 Bachelorprojekt X X 

Side 19 af 19

STUDIEPLAN 

Fagemne: Navigation og meteorologi 

Studieordning: BJ-IV og BS-III 

Holdbetegnelse: BJ1, BJ3, BJ4, BJ6, BJ8, BS1, BS3, BS4, BS6 og BS8 

Fagemne nr.: 10200 

Ansvarlig: Fagkonsulent (Navigation og meteorologi) 

Antal ECTS: 15 

Gyldig fra: 2012-2 

Godkendt: 01-08-2012 VTA 

Udgået: 

Forudsætninger for start og bedømmelse 

Start: 

For BJ3/BS3 gælder: Grundmodul for skibsassistenter eller bestået BJ1/BS1. 

Bedømmelse: 

For BJ1/BS1 gælder: Der er mødepligt til alle timer. Fritagelse vil kun ske i særlige tilfælde efter 

aftale med instruktørerne. Der føres protokol. 

Alle delopgaver i alle emner skal være godkendt af underviseren. 

For BJ3/BS3 gælder: Rettidig aflevering af af caserapport, se nærmere i oplægget til casen samt 

undervisningsplanen. 

For BJ4/BS4 gælder : De krævede besvarelser og casen er afleveret rettidigt i henhold til 

undervisningsplan. Den afleverede case rapport i BS3/BJ3 skal være godkendt af underviser. 

For deltagelse i Basic-, Advanced- og Fullmission simulatorkurser gælder: Mødepligt til alle 

kursusdage. 




Side 1 af 12


Formål 

Den studerende skal have sådanne færdigheder og kundskaber i navigation, manøvrering og 

nautisk meteorologi, der er nødvendige for, at vedkommende kan forestå planlægningen og 

gennemførelse af et handelsskibs sejlads, herunder kan virke som vagthavende navigatør i 

handelsskib i fart på alle have. 

Den studerende skal have gennemført et godkendt ”Radar/ARPA/ECDIS simulator kursus” samt et 

”Full-mission brosimulatorkursus”. 

For basic- advanced- og fullmission simulatorkursus gælder: 

Efter gennemførte kurser i radarsimulator, basic og advanced, skal den studerende have sådanne 

færdigheder og kundskaber i anvendelse af radar og ARPA til navigation og kollisionsforebyggelse 

i fuld overensstemmelse med de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, der er 

nødvendige for at vedkommende kan virke som vagthavende navigatør. Endvidere skal den 

studerende kunne anvende ECDIS til forberedelse og gennemførelse af et skibs sikre sejlads, 

samt varetage vedligeholdelsen af et sådant anlæg. 

Læringsmål: 

Læringsmål for BJ1/BS1: 

Den studerende skal have viden om: 

Søkortets indhold og opbygning, herunder forskellige kortprojektioner 

Dagbogsføring. 

Grundlæggende principper for almindeligt forekommende tekniske 

navigeringsmidler som Magnetkompasset, gyrokompasset, loggen, radaren og 

GPSen 

Jordens gradnet, kompassets inddeling, stedsangivelse på Jorden, 

stedforandring, kompasinddeling, kurs- og retningsangivelse, kompaslinier, 

storcirkler, pejlinger og sømilen, sammenhæng mellem tid, fart og distance, 

Begreberne sejlet og beholdende fart/distance, 

Kurssætning og kursudledning, 

Misvisning, deviation, devierende misvisning, deviationstabeller og 

gyrokompassets fartsfejl, 

Bestikberegning, kompasliniesejlads og dens beregning, 

Begreberne: tværs, passeret lodskud og stedlinie 

Fejl og usikkerheder ved terrestrisk positionsangivelse, 

Have forståelse for tidszoneinddeling og urstilling, UTC og LT, 

Den studerende skal have færdigheder i: 

Brug af søkort i forhold til udsætning af position, opmåling af distance, 

Side 2 af 12

Brug af søkort i forhold at planlægge en sejlads ved udlægning af rutepunkter 

(waypoints) under hensyntagen til, skibets dybgang samt kortets 

sejladsanvisninger, 

Stedbestemmelse ved terrestriske stedlinier: mærke, pejling og afstand, 

Den studerende skal have kompetencer på følgende områder: 

begreberne styret kurs, misvisning og deviation, sejlet kurs og beholdende kurs, 

farvandsafmærkning efter IALA-system A, 

informationer fra et rumbaseret navigationssystem i forhold til at kunne udsætte 

en position i et søkort samt kunne foretage korrektion for kortdatum. 

Læringsmål for BJ3/BS3 – BJ4/BS4: 

Navigation: 


Søkort; kunne redegøre for begrænsninger i kortet, kortprojektioner og 

målestoksforhold. 

Tidevand; kunne redegøre for grundlæggende principper for tidevand. 

Misvisning og deviation; kunne redegøre for grundlæggende principper for 

misvisning og deviation. 

Have generel viden om jordens inddeling i tidszoner og kunne beskrive 

tidsangivelsen i forhold til solen. 

Have generel viden om stedsangivelse på jorden, kompaslinjer, storcirkelsejlads 

og kompassets inddeling. 


Søkort; kunne læse, forstå og vurdere de oplysninger som kortet giver, kunne 

indsamle og udføre søkortrettelser samt anvende længde og bredde skala. Ved 

hjælp af parallellineal og passer kunne udsætte og opmåle kurser, distancer og 

afstande. 

Kunne anvende magnetkompas og gyrokompas, herunder kunne bestemme fejl 

og usikkerheder v.h.a terrestriske stedlinjer og azimut. 

Farvandsafmærkning; kunne anvende farvandsafmærkning i 

sejladsplanlægningen og under sejlads, herunder kunne vurdere om 

farvandsafmærkningen er udsat efter IALA A eller B. 

Kunne søge og vurdere oplysninger om forskellige farvandsafsnit i relevante 

håndbøger. 

Kunne søge og vurdere relevante tidevandsoplysninger i håndbøger, som har 

betydning for skibets sikre sejlads, herunder forudsige tidevandsmæssige forhold 

af betydning ved ankomst og afgang samt tidevandsstrøm undervejs. Endvidere 

kunne beregne UKC i forhold til tidevandsberegning og skibets dybgang. 

Bestikregning; kunne udregne og anvende bestik samt anvende bestikregning til 

positionsbestemmelse under hensyntagen til indflydelse af strøm og vind. 

Kunne anvende pc-baserede programmer til tidevandsberegning, bestikregning 

Side 3 af 12

og astronomisk navigation. 

Kunne anvende tjeklister i forbindelse med planlægning og gennemførelse af 

sejladsen. 

Kunne anvende skibsdagbøger. 


Selvstændigt at kunne forestå en sejladsplanlægning som kan sikre skibets sikre 

sejlads i relation til navigatoriske aspekter. 

Have indsigt i egen læreproces. 

Gennem arbejde i studiegrupper at medvirke til, at sikre at gruppen opnår en 

faglig udvikling og ajourføring. 

Teknisk navigation: 


Kunne redegøre for principperne i satellitbaseret navigation. 

Kunne redegøre for principperne i hyperbolsk navigation. 

Kunne beskrive grundlæggende principper indenfor radiobølgers udbredelse og 

anvendelse til navigation, herunder redegøre for begrænsninger, fordele og 

ulemper. 


Kunne anvende GPS til bestemmelse af egen position. 

Kunne betjene radar både i forhold til navigation og antikollision, herunder kunne 

indstille den korrekt i forhold til vejrforhold og på relevant afstandsområde. 

Kunne vurdere den visning instrumentet giver samt have forståelse for fejl og 

usikkerheder. 


Selvstændigt forestå betjening af GPS, ECDIS, AIS, Radar og ekkolod, både 

enkeltvis og ved brug af flere på en gang. 

Udvikle hensigtsmæssige holdninger til brug af instrumenterne 

Meteorologi: 


Kendskab til de særlige kendetegn ved forskellige vejrsystemer og vejr detaljer. 

Kendskab til vanskelige vejrforhold. 

Kendskab til meteorologiske rapporteringsprocedurer og registreringssystemer. 

Kendskab til meteorologiske observations teknikker og procedurer 

Tilstrækkelig kendskab til det engelske sprog til at forstå meteorologiske 

oplysninger og meldinger om skibets sikkerhed. 

Side 4 af 12

Kendskab til projektarbejde og rapportering 


Evnen til at bruge og fortolke oplysningerne fra skibet afholdes meteorologiske 

instrumenter 

Evne til at søge og udvælge specifikke relevante meteorologiske oplysninger 

Evne til at anvende meteorologiske oplysninger 

Evne til at bruge meteorologiske oplysninger fra nautiske publikationer og 

meddelelser. 

Evnen til at kommunikerer om meteorologi på engelsk. 

Evnen til at analysere oplysninger om vejret og vurdere om farlige situationer 

kan opstå 

Evne til at planlægge, gennemføre og evaluere projektarbejde 


Observere, analysere og rapportere vejrforhold 

Vælg, fortolke og formidle meteorologiske oplysninger i forbindelse med 

ruteplanlægning 

Brug selvstyret læring i projektarbejdet 

Læringsmål Basic og Advanced Simulatorkursus: 

RADAR: 


internationale standarder vedrørende radar, 


radarens virkemåde, herunder faktorer der har indflydelse på radarens ydeevne 

og nøjagtighed, 

hvorledes informationer fra eksterne enheder som gyro, log og GPS anvendes i 

en radar, herunder betydningen af fejl og usikkerheder fra sådanne eksterne 

enheder, 

hvorledes test og vedligeholdelse af en radar udføres efter producentens 

anvisninger. 


kunne betjene en radar efter producentens anvisninger, 

Side 5 af 12

kunne gennemføre korrekt opstart af en radar, 

kunne anvende radarens billedfremstillingsformer, 

kunne anvende information fra radarbilledet til at opsætte og vedligeholde det bedst 

mulige radarbillede under hensyntagen til støjkilder, falske ekkoer, afstandsområde og 

radarens ydeevne, 

kunne analysere ekkoer på radarbilledet herunder ekkoer fra racon og SART samt ”falske” 

ekkoer, 

kunne anvende manuel og halvautomatisk plot i forbindelse med kollisionsforebyggelse 

herunder ”trial”-manøvrer, 

kunne bestemme og analysere skibets position ved radarpejlinger og/eller radarafstande, 

kunne planlægge og gennemføre sejlads med anvendelse af parallelindeksteknikker, 

kunne bestemme strøm og afdrift og anvende disse i forbindelse med planlægning af 

skibets 

styrede kurs, 

kunne identificere og kontrollere objekter, der observeres på radarbilledet. 

kunne afgøre, om der af fare for sammenstød eller klos nærmelse til et objekt og anvende 

de internationale søvejsregler til at tage de nødvendige forholdsregler til 

kollisionsforebyggelse, 

kunne bedømme virkning af kurs- og/eller fartændring af såvel eget skib som objekter i 

relativ og sand bevægelse, 

kunne anvende regler, bestemmelser og rekommendationer i de internationale 

søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, der er relevante i forbindelse med anvendelse 

af radar. 

ARPA: 


internationale standarder vedrørende ARPA, 

principper for ARPA’s virkemåde, 


have forståelse af fejl, begrænsninger og usikkerheder ved anvendelse af ARPA herunder 

input fra sensorer som gyro, log og GPS, 

Side 6 af 12

ARPA alarmers betydning og kunne anvende brugerbestemte alarmgrænser og 

automatiske systemtests, 


kunne anvende en radars ARPA funktioner efter producentens anvisninger, 

kunne anvende oplysninger ud fra ARPA til kollisionsforebyggelse, herunder ”trial”manøvrer, 

kunne analysere betydningen af relativ og sand bevægelse samt fart gennem vandet og 

over grunden i forbindelse med vurdering af fare for sammenstød, 

kunne anvende manuel og automatisk ”acquisition” af objekter. 

kunne bestemme og analysere skibets position ved radarpejlinger og/eller radarafstande, 

kunne planlægge og gennemføre sejlads med anvendelse af parallelindeksteknikker, 

kunne bestemme strøm og afdrift og anvende disse i forbindelse med planlægning af 

skibets styrede kurs, 

kunne identificere og kontrollere objekter, der observeres på radarbilledet. 

kunne afgøre, om der af fare for sammenstød eller klos nærmelse til et objekt og anvende 

de internationale søvejsregler til at tage de nødvendige forholdsregler til 

kollisionsforebyggelse, 

kunne bedømme virkning af kurs- og/eller fartændring af såvel eget skib som objekter i 

relativ og sand bevægelse, 

kunne anvende regler, bestemmelser og rekommandationer i de internationale 

søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, der er relevante i forbindelse med anvendelse 

af ARPA. 

ECDIS: 


IMO’s performance standards for ECDIS, 


ECDIS om bord, herunder interface med andre instrumenter og backup systemer. 

kunne varetage vedligeholdelse af ECDIS udstyr, 

Side 7 af 12


have forståelse for ECDIS begrænsninger, fejl og usikkerheder og de potentielle farer, der 

kan opstå i forbindelse med at stole blindt på systemet, herunder kunne demonstrere 

betydningen af anvendelse af forskellige typer af elektroniske søkort på systemet, 

efter producentens anvisninger skal: 

- kunne lave korrekt opstart af ECDIS, herunder indtaste og ændre eget skibs parametre 

i ECDIS, 

- kunne teste ECDIS, 

- kunne opdatere forskellige former for kort og informationer i ECDIS, 

kunne planlægge en rute og validere denne ved hjælp af ECDIS, herunder: 

kunne analysere alarmer afgivet af ECDIS i forbindelse med sejladsplanlægning, 

være i stand til at anvende ECDIS under sejlads, herunder kunne: 

- analysere alarmer afgivet af ECDIS i forbindelse med sejlads, og kunne reagere korrekt 

ved funktionsfejl, 

- udvælge og forstå relevante informationer, som systemet giver og på baggrund heraf 

træffe beslutninger for at sikre skibets sejlads, 

- sammenholde begrænsninger i ECDIS og dets integrerede instrumenter med skibets 

aktuelle situation og kunne anvende alternative instrumenter til kontrol heraf, 

- anvende AIS, radar- og target-overlays, og have forståelse for betydningen for visningen 

af informationer i forbindelse hermed. 

Læringsmål Fullmission Simulatorkursus: 


anvendelse af radar via et gennemført et godkendt radar simulatorkursus, 

anvendelse af ARPA via et gennemført et godkendt ARPA simulatorkursus, 

de internationale søvejsregler, herunder nationale regler for besejling af indre danske 

farvande, 

nød- og redningssignalerne, 

bekendtgørelse om vagthold i skibe, 

skibsdagbøger, checklister, procedurer og instruktioner i forbindelse med vagthold, 

såvel den danske som den engelske terminologi, der anvendes i forbindelse med vagthold, 

positionsbestemmelse ved anvendelse af: 

kendemærker til søs og på land, 

almindeligt forekommende teknisk navigationsudstyr i relevante skibstyper herunder 

radar, 

bestik ført under hensyntagen til vindens og strømmens påvirkninger, 

farvandsafmærkning, 

sådanne typer af teknisk navigationsudstyr, der er almindeligt forekommende i relevante 

skibstyper, 

Side 8 af 12

magnet- og gyrokompas herunder bestemme fejlvisningen på disse, 

søkort og håndbøger til planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads, herunder til 

forudsigelse af forhold vedrørende tidevand, 

ekstern kommunikation (GOC) 

IMO’s maritime standardudtryk. 

kommunikationsprocedurer i forbindelse med nød- og eftersøgningssituationer herunder 

kunne anvende IMO’s IAMSAR manual. 


Kursisten skal ved sejlads i åbent farvand demonstrere færdigheder i: 

rutinemæssig kontrol af broudstyr i overensstemmelse med STCW-konventionens 

vagtholdsbestemmelser. 

regelmæssig positionsbestemmelse og kontrol af bestik, 

at reagere korrekt på modtagne eksterne meddelelser (Navtex, nød-, il- og 

sikkerhedsmeldinger), 

at reagere korrekt på interne meddelelser, herunder også alarmer, 

at iagttage og identificere objekter på havet: 

i dagslys: andre skibes type, størrelse, aspekt, evt. dagsignaler, 

om natten: skibslys, type af fartøj, aspekt, 

under usigtbart vejr: vurdere sigtbarheden og i tilfælde af usigtbart vejr at 

iværksætte fornødne forholdsregler, 

i klart vejr ved kompaspejlinger at konstatere fare for sammenstød, og 

såvel i klart vejr som under nedsat sigtbarhed anvende radar/ARPA til 

fjernafsøgning og for at konstatere fare for klos nærmelse af andre objekter 

ved iværksættelse af plotning af objekter på radaren, 

ved fare for klos nærmelse eller fare for sammenstød beslutte og udføre 

korrekte handlinger, 

afgive manøvresignaler i overensstemmelse med søvejsreglerne, 

observere og reagere på lys- og lydsignaler fra andre skibe, 

overtagelse/overgivelse af brovagten, 

at iagttage stående og særlige ordrer for sejladsen, 

dagbogsføring. 

Kursisten skal ved sejlads i kystfarvand/snævre farvande demonstrere færdigheder som nævnt 

ovenfor og desuden demonstrere færdigheder i: 

sejladsplanlægning under hensyntagen til gældende internationale og nationale regler. 

at gennemføre sejladsen i overensstemmelse med planlægningen, 

at identificere relevant farvandsafmærkning, 

at foretage hyppige positionsbestemmelser ved flere systemer og plotte disse i søkort. 

Kursisten skal i forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer kunne: 

fastslå og plotte den nødstedtes position, 

etablere/gennemføre korrekt indledende radiokommunikation i forbindelse med 

Side 9 af 12

nødsituationen, 

beslutte og udføre umiddelbar handling, herunder fastslå kurs og distance samt ETA til 

mødeposition med nødstedt. 

Ved melding om mand over bord skal kursisten demonstrere 

at redningskrans med mand-over-bord bøje straks skal udkastes og dens position noteres, 

at der straks om nødvendigt, herunder afhængig af skibsstørrelsen, iværksættes 

undvigemanøvre, 

at fører og maskine varskos, og der afgives mand-over-bord signal i skibet, 

at der straks skal etableres skærpet udkig, 

at skibet manøvreres mod overbordfaldnes/bøjens position på hensigtsmæssig måde 

(Williamson's Turn bør indøves under kurset), 

at MOB-båd skal klargøres til udsætning, 

at der om fornødent udsendes radiomelding om mand-over-bord. 

Den studerende opnår kompetence til: 

Den studerende opnår færdighed i fuld varetagelse af brovagten på operatørniveau, 

herunder den praktiske anvendelse af procedurer for sådant vagthold i overensstemmelse med 

STCW-konventionens vagtholdsbestemmelser og i anvendelse af de internationale søvejsregler. 

Området navigation og meteorologi vil samlet yderligere bidrage til kompetence på 

følgende områder: 

Grundlitteratur 

At indgå i samarbejde når der er lods om bord om skibets sikre sejlads. 

At indgå i samarbejde med skibets øvrige besætning om skibets sikre sejlads. 

Duelighedsbogen incl. opgavesamling. 

Navigation 1 – 10, incl. opgavebog. 

Kort 1 

Bag om søkortet (udleveres som PDF-fil) 

Meteorologi og Oceanografi for Skibsofficerer 

Bedømmelse: 

Bedømmelse efter BJ1/BS1 – navigation I: 

Side 10 af 12

Evaluering: Løbende bedømmelse 

Karakter: Bestået/ikke bestået 

Bedømmelse efter BJ3/BS3 – navigation II: 

Evaluering : Løbende bedømmelse 

Karakter: bestået / ikke bestået 

Bedømmelse efter BJ4/BS4 – navigation III: 

Der evalueres både mundtlig og skriftligt. 

Evaluering: Ekstern, skriftlig eksamen 

Karakter: 7-trinsskalaen 

Prøvetid: 4 timer. 

Tilladte hjælpemidler: Alle materialer, der har været anvendt i undervisningen. 

PC er tilladt, men der er lukket for internetadgangen. 

Evaluering: Ekstern, mundtlig eksamen 

Karakter: 7-trinsskalaen. 

Forberedelsestid: - 

Prøvetid: 40 minutter 

Tilladte hjælpemidler: Egen caserapport. 

Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i udarbejdede cases: Navigation samt teknisk 

navigation. 

Bedømmelse efter BJ3/BS3 - meteorologi: 

Evaluering: Ekstern, mundtlig eksamen 

Karakter: 7-trinsskalaen. 

Forberedelsestid: 25 minutter. 

Prøvetid: 30 minutter. 

Tilladte hjælpemidler: Egen caserapport. 

Den mundtlige eksamen baseres i den udarbejdede caserapport Navigation & meteorologi samt 

analyse af vejrkort, der trækkes ved eksamens start. 

Bedømmelse Basic Simulatorkursus I (BJ3/BS3): 



Bedømmelse Basic Simulatorkursus II (BJ4/BS4) 



Side 11 af 12

Bedømmelse Advanced Simulatorkursus (BJ6 og BS6): 



Bedømmelse efter Fullmission Simulatorkursus (BJ8 og BS8): 



* En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis 

Referencer: 

BJ-IV Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. 

Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved 

de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. 

BS-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. 



Kvalifikationskrav for underviser 

For Fullmission simulatorkursus gælder, at der skal være én underviser/instruktør med gyldigt 

sønæringsbevis. 

Side 12 af 12

STUDIEPLAN 

Fagemne: Vagttjeneste, visuel signalering og kommunikation 

Studieordning: BJ-III og BS-II 

Holdbetegnelse: BJ1, BJ3, BJ6, BS1, BS3 og BS6 


Ansvarlig: Fagkonsulent (Vagttjeneste, visuel signalering og kommunikation) 




Udgået: 

Forudsætninger for start og bedømmelse (BJ1/BS1 – vagttjeneste) 

Start: 

Bedømmelse Der er mødepligt til alle timer. Fritagelse vil kun ske i helt særlige tilfælde efter 


Alle delopgaver i vagttjeneste skal være godkendt af underviseren. 

Forudsætninger for start og bedømmelse (BJ3/BS3 – vagttjeneste) 

Start: Ingen. 

Bedømmelse: Rettidig aflevering af caserapport, se nærmere i oplægget til casen samt 

undervisningsplanen. Deltagelse i den skriftlige eksamen er betinget af undervisers godkendelse 

af case. 





Formål 

Den studerende skal opnå de færdigheder indenfor emnet vagttjeneste herunder søvejsregler og 

vagthold, der er nødvendige for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende 

navigatør. 

Visuel signalering og kommunikation, hvor den studerende skal opnå de nødvendige teoretiske og 

praktiske færdigheder herunder opfyldelse af STCW konventionens reglement IV/2 indenfor 

Side 1 af 6

adiokommunikation, så vedkommende kan forestå afviklingen af den kommunikation, der 

forekommer om bord i et handelsskib 

Læringsmål (BJ1/BS1 – vagttjeneste) 

Efter dette BJ1/BS1 er det målet, at den studerende skal have opnået følgende: 

Viden om 

forholdsregler under nedsat sigtbarhed 

særlige regler for sejlads i indre danske farvande, gennem broer, i havne m.v., og hvor 

oplysninger om disse regler kan findes 

Færdigheder i: 

identificere nødsignaler 

Kompetencer til at: 

kunne identificere forskellige kategorier af skibe ud fra førte lanterner og dagsignaler 

kunne gøre rede for, hvorledes man ved hjælp af gentagne pejlinger kan afgøre, om der 

er fare for sammenstød med observerede skibe 

kunne - i tilfælde af fare for sammenstød - afgøre, hvilket skib der har vigepligt, og 

angive, hvorledes eget skib skal forholde sig 

kunne redegøre for sejlads i snævre løb samt i og i nærheden af trafiksepareringsområder 

Læringsmål (BJ3/BS3 - vagttjeneste) 


Klassificering af skibstyper ud fra lys, signalfigurer og tågesignaler. 

Klassificering af havanlæg ud fra lys, signalfigurer og tågesignaler. 

Synlighed af skibslys og signalfigurer. 

Indretning, anbringelse skibslys og signalfigurer. 

Indretning, anbringelse og hørevidde af lydsignaler. 

Tilrettelæggelse af sejladsen ved møde med andre skibe observeret visuelt 

og/eller ved hjælp af radar/tågesignal. 

Reglerne om sejlads i åbent farvand. 

Reglerne om sejlads i snævre løb og trafiksepareringssystemer. 

Reglerne om sejlads i visse danske farvande og andre nationers indre 

farvande. 

Varetagelse af brovagten og vagten i havn. 

Ansvarsfordelingen mellem føreren og den vagthavende skibsofficer. 

Ansvarsfordelingen mellem bro og maskinen. 

Forholdsregler i forbindelse med udkigstjeneste. 

Forholdsregler i forbindelse med vagttjeneste. 

Forholdsregler i forbindelse med særlige omstændigheder, f.eks. VTS, AIS, 

nød- og redningssituationer, skib til ankers, skib på grund. 

Side 2 af 6


Varetagelse af brovagten og vagten i havn. 

Kommunikation i forbindelse med vagttjeneste, herunder rorkommandoer. 

Kommunikation i forbindelse med udkigstjeneste. 

Valg af de rigtige lys-, dag- og lydsignaler i enhver situation, herunder en 

nødsituation. 

Kommunikation i forbindelse med særlige omstændigheder, f.eks. VTS, AIS, 

nød- og redningssituationer, skib til ankers, skib på grund. 

Sejlads med lods om bord. 

Brug af relativt plot i forhold til vurdering af fare for sammenstød og valg af 

relevant manøvre. 

Valg af korrekte vigemanøvrer både for skibe i sigte af hinanden og ved nedsat 

sigt. 

Brug af skibsdagbøger, checklister, procedurer og instruktioner i forbindelse 

med vagthold. 

Bidrag til kompetence på følgende områder: 

At sejle ethvert fartøj sikkert fra afgangssted til ankomst sted, gennem 

overholdelse af enhver søvejsregel. 

At gennemføre enhver sejlads, havneophold eller ankring ved overholdelse af 

vagtholdsbekendtgørelsen. 

At vurdere enhver situation, der opstår i relation til gennemførelsen af sikker 

vagt i forhold til vagten og handle derefter i overensstemmelse med 

søvejsreglerne og vagtholdsbekendtgørelsen. 

At indgå i samarbejde når der er lods om bord om skibets sikre sejlads. 

At indgå i samarbejde med skibets øvrige besætning om skibets sikre sejlads. 

Læringsmål (visuel signalering og kommunikation) 

Kursusdeltagerne skal opnå viden om grundlæggende principper for de maritime radiotjenester, 

inkl. 

satellitkommunikation, herunder: 

- kommunikationstyper, 

- stationstyper, 

- frekvenser og frekvensbånd, 

- radiobølgers udbredelse, 

- kommunikationsmetoder, 

- udsendelses- og modulationstyper, 

- antenner og 

- strømforsyninger, inkl. batterier. 

- procedurer for generel kommunikation, herunder 

o valg af passende kommunikationsmetode i forskellige situationer, 

o trafiklister, 

Side 3 af 6

o radiotelefonsamtaler, 

o takster, 

o praktiske trafik rutiner, 

o de vigtigste skibsfartsruter, 

o placeringen af Inmarsat-kystjordstationer, og 

o placeringen af de vigtigste kystradiostationer. 

- krav om løbende vedligehold af kundskaber under sejlads 

- operation af 

o GMDSS, 

o Inmarsats funktion i GMDSS, herunder 

Inmarsat B/F, 

Inmarsat C og 

Inmarsat EGC, 

o eftersøgnings- og redningstjenester (SAR), og 

o sikringsalarmsystemer (Ship Security Alert System). 

o identifikation og sporing af skibe på lang afstand (Long-range identification 

and tracking of ships - LRIT) 

Kursusdeltageren skal opnå færdigheder der gør at kursusdeltageren kan anvende: 

- vagtmodtagere, 

- VHF radioanlæg, 

- MF/HF radioanlæg, 

- antenner, 

- batterier, 

- radioredningsmidler, så som nødradiopejlsendere (EPIRB’s), radartranspondere (SART) og 

bærbare VHF radioanlæg, 

- digitalt selektivt kald, DSC 

- NAVTEX-modtagere, 

- satellitkommunikation (udstyr eller simulator) og 

- radiotelexudstyr. 

- operationelle procedurer for: 

o nød-, il- og sikkerhedskommunikation i GMDSS, 

o nød-, il- og sikkerhedskommunikation med skibe, der ikke har GMDSS-udstyr, og 

- modtagelse af maritim sikkerheds information (MSI). 

- det engelske sprog, såvel skriftligt som mundtligt, for tilfredsstillende udveksling af den 

kommunikation, som er relevant for sikkerheden for menneskeliv på søen. 

- de reglementer og instrukser, der kræves om bord i skibe, herunder føring af 

radiodagbog. 

Kursusdeltageren skal opnå kompetencer der gør det muligt at: 

- udføre elementær fejlfinding ved hjælp af indbyggede måleinstrumenter samt elementær 

fejlretning såsom udskiftning af sikringer, indikatorlamper og lignende. 

Grundlitteratur (BJ1/BS1 – vagttjeneste) 

Side 4 af 6

Søfartens ABC 

Grundlitteratur (BJ3/BS3 - vagttjeneste) 

De internationale søvejsregler med kommentarer (9. udgave 1. oplag) 

A guide to the Collision Avoidance Rules. (6th edition) 

Grundlitteratur (visuel signalering og kommunikation) 

- Tillæg til Lærebog i GMDSS (Skagen Skipperskole) 

- Lærebog i GMDSS (Skagen Skipperskole) 

- Radiostationer i skibe – Håndbog (TDC) 

- Radiostationer i skibe – VHF-Håndbog (TDC) 

- Radiostationer i skibe – Tillæg (TDC) 

- Radiostationer i skibe – Systembeskrivelse (TDC) 

Bedømmelse (BJ1/BS1 – vagttjeneste) 

Evaluering: Intern skriftlig prøve 


Forberedelsestid: - 

Prøvetid: ½ time 

Tilladte hjælpemidler: Ingen 

Bedømmelse (BJ3/BS3 – vagttjeneste) 

Evaluering: Ekstern, skriftlig eksamen 


Prøvetid: 3 timer. 

Tilladte hjælpemidler: Ingen. 

Bedømmelse (BJ6/BS6 – visuel signalering og kommunikation) 

Evaluering: Ekstern mundtlig prøve. 


Forberedelsestid: Ingen 

Prøvetid: 45 min. 

Tilladte hjælpemidler: Alt hvad der forefindes i eksamenslokalet / på radiostationen 

Side 5 af 6


Referencer: 

BJ-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. 



BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. 




Visuel signalering og kommunikation: Instruktør skal have gyldigt GOC certifikat. 

Side 6 af 6

STUDIEPLAN 

Fagemne: Skibsteknik, lastbehandling og stuvning 


Holdbetegnelse: BJ1, BJ3, BJ4, BS1, BS3 og BS4 


Ansvarlig: Fagkonsulent (Skibsteknik, lastbehandling og stuvning) 



Godkendt 01-08-2011 VTA 

Udgået: 


Start: 

BJ4 og BS4: Den studerende skal have afleveret de i henhold til undervisningsplanen krævede 

caseopgaver og/eller besvarelser rettidigt på BJ3 eller BS3. 

Bedømmelse: 

BJ1 og BS1: Den studerende skal have godkendt alle opgaver ifølge gældende undervisningsplan. 

BJ4 og BS4: Deltagelse i den afsluttende eksamen efter BJ4 eller BS4 forudsætter at samtlige 

krævede caseopgaver og/eller besvarelser i henhold til undervisningsplanen for BJ4 eller BS4 er 

afleveret rettidigt. 





Formål 

Den studerende skal have et sådant kendskab til skibes opbygning og til forhold vedrørende 

skibes stabilitet, opdrift, dybgange, trim og skrogpåvirkninger, der er nødvendige for at virke som 

juniorofficer i handelsskibe i henhold til gældende konventioner. Den studerende skal opnå 

sådanne kundskaber og færdigheder, der er nødvendige for at kunne virke som vagthavende 

dæksofficer i forbindelse med lastbehandling og stuvning om bord i et handelsskib i international 

fart herunder tankskibe (olie-, gas- og kemikalietankskibe), tørlastskibe (container-, stykgods- og 

bulkskibe), køleskibe, ro-ro skibe og passagerskibe. 

De 15 ECTS point er fordelt således: BJ1/BS1: 3 point 

Side 1 af 4

Læringsmål for BJ1 og BS1 

Den studerende skal opnå viden om: 

BJ3/BS3: 6 point 

BJ4/BS4: 6 point 

Grundlæggende skibsteknisk terminologi på dansk og engelsk 

Grundlæggende skibsdesign og konstruktion for forskellige skibstyper 

Grundlæggende viden om skibets tyngdepunkt, opdrift og stilling på vandet. 

Fortøjningsoperationer 

Den studerende skal opnå færdigheder i: 

At aflæse amningsmærker 

At bestemme et tankindhold vha. pejling og ullage med tanktabeller. 

Den studerende skal opnå kompetencer i: 

At anvende de knob og stik, der er hensigtsmæssige i en given arbejdssituation samt 

redegøre for baggrunden herfor. 

Læringsmål for BJ3+BJ4 og BS3+BS4 


Skibsteknisk terminologi på dansk og engelsk 

Skibsdesign og konstruktion for forskellige skibstyper 

Skibets dybgang, trim og krængning. 

Den statiske og dynamiske stabilitet indbefattet effekten af frie væskeoverflader i lager og 

forbrugstanke. 

Effekten af løft af gods ombord med eget udstyr. 

Forandringen i skibets stabilitet og slagside pga. en lastforskydning. 

De kræfter som virker på skibet og grundlæggende belastningsberegning af disse samt 

hvorledes globale og lokale belastninger kan modvirkes. 

Lækstabilitetskrav for forskellige skibstyper 

International og national lovgivning som regulerer design, konstruktion og operation af 

forskellige skibstyper inklusiv forhindring af forurening. 

Behovet for at holde skibet vandtæt. 

Surringsgrej. 


Godt sømandskab. 

Beregning af et skibs stilling på vandet og stabilitet inklusiv konstruktion af GZ-kurven. 

Brug af computerbaserede stabilitetsprogrammer for at fastslå den statiske og dynamiske 

stabilitet. 

Beregning af en forskudt lasts påvirkning af stabiliteten. 

Side 2 af 4

At afgøre om en given kondition om skibet overholder de internationale krav i både intakt 

og læk tilstand. 

Brug af overlevelses- og havariplaner. 

Beregning af kraftpåvirkninger af en last og det nødvendige antal surringer for at sikre 

denne. 

At forberede ballastplaner for havneophold og ballastvandskifte under hensyntagen til 

skibets stabilitet og belastninger på skroget. 

At kunne afgøre hvorvidt en given situation kræver råd eller handling fra skibsledelsen. 


At vurdere om skibet er sødygtigt i en ren fysisk henseende. 

Sikkert at kunne varetage lastning, stuvning, surring og losning af last i overensstemmelse 

med internationale lovgivning og praksis samt udføre ballastoperationer i 

overensstemmelse med skibsledelsens plan. 

At udøve godt sømandskab og lede operationerne på dæk på vegne af skibsledelsen samt 

tage høje for belastninger på skibet. 

At søge ny og/eller opdateret viden i nationale og internationale regler og lovgivning 

vedrørende sikker drift af forskellige skibstyper. 


BJ1 og BS1: 

Søfartens ABC, Jørgen Aagard, Kurt Kølle og Søren Meyer, 4. Udgave, 2. Oplag, Iver C. 

Weilbach og Co A/S. 

BJ3, BS3, BJ4 og BS4: 

Skibsteknik 1, Lastbehandling, Peter Frey, Niels Holland, Svend Mathiesen. 1. udgave 

2007, Iver C. Weilbach & Co A/S 

Skibsteknik 2, Stanilitet, Manøvrering, Peter Frey, Niels Holland, Svend Mathiesen. 1. 

udgave 2007, Iver C. Weilbach & Co A/S 

Bedømmelse 

BJ1 og BS1: 


Karakter: Bestået / Ikke bestået 

BJ4 og BS4: 

Evaluering: Ekstern, mundtlig eksamen* 





Side 3 af 4

Ved eksamens start trækker den studerende en af de i undervisningsplanen krævede 

casebesvarelser i eksamenslokalet og fortsætter umiddelbart herefter med en præsentation på 

cirka 5 minutter af casebesvarelsens væsentligste punkter. Herefter kan eksaminator og censor 

stille spørgsmål til resten af casebesvarelsen samt til generelle emner fra fagemnet. Der vil være 

stillet håndbøger og andet relevant materiale til rådighed. 

Eksamen varer en ½ time inklusiv votering. 


Referencer 








- 

Side 4 af 4

STUDIEPLAN 

Fagemne: Skibsoperationer, -teknik og -administration 

Studieordning: BS-II & SE-l 

Holdbetegnelse: BS5 & SE1 

Fagemne nr: 25300 

Ansvarlig: Fagkonsulent – Skibsoperationer, -teknik og -administration 

Antal ECTS: 15, hvoraf 5 ECTS point er overført fra fagemne nr. 61100. 



Udgået: 


Start: 

Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, at følgende fagemner er bestået: 

10210 Navigation 

10220 Navigation I 

10230 Navigation II 

10240 Meteorologi 

10251 Basic Simulatorkursus I 

10252 Basic Simulatorkursus II 

20110 Skibsteknik 

20120 Skibsteknik, lastbehandling og stuvning I 

20130 Skibsteknik, lastbehandling og stuvning II 

Det er en forudsætning for start på fagemnet Søret og skibsadministration, at følgende fagemne 

er bestået: 

60110 Søret og skibsadministration 

Bedømmelse: 

De i undervisningsplanen krævede skriftlige arbejder skal være afleveret rettidigt. 



hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres gruppevis, og modtager 

en samlet karakter for fagemnerne Ved eksamen tages udgangspunkt i hele gruppeopga- 

Side 1 af 8

ven/casen/projektet m.v. 

Formål 

Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren på ledelsesniveau kunne varetage skibets 

administrative drift, sejlads på en økonomisk rentabel måde samt håndtering af lasten og 

sygdomsbehandlingen om bord. Dette indebærer, at skibsofficeren er i stand til at varetage opgaver 

på ledelsesniveau som seniorofficer om bord i et handelsskib under hensyntagen til gældende 

regler og normer for sociale, sikkerheds- sundheds-, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold. 

Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsofficeren skal have gennemført sygdomsbehandleruddannelsen 

til lægemiddelfortegnelse A i handelsskibe samt kunne varetage ansvaret for sygdomsbehandlingen 

om bord i et handelsskib også under forhold, hvor en anden person er sygdomsbehandler. 

Fagemnets i alt 15 ECTSpoint er fordelt således: 

Skibsoperationer: 4 ECTS (Navigation og fremdrivning: 2, Skibsteknik, lastbehandling og stuvning: 2 ECTS) 

HRM (Human Resource Management): 4 ECTS 

Søret og skibsadministration : 4 ECTS 

Sygdomsbehandler: 3 ECTS 

Læringsmål 


(Skibsoperationer) 

Lastning, stuvning og losning, herunder planlægning, klargøring, ballastoperationer, kontrol 

af ladning, lastsikring og – surring 

Organisering af tilsyn med skib og ladning til søs 

Tabeller, kurvediagrammer, planer og instrumenter, der skal findes om bord til hjælp til 

vurdering af skibets aktuelle kondition 

Planlægning af ballastning før, under og efter rejsen 

Gældende nationale og internationale forskrifter for håndtering af ladning 

Procedurer og udstyr, der skal findes om bord til beskyttelse af havmiljøet 

Skibsfremdrivning specielt med henblik på fremdrivningsmodstand, virkningsgrader effektangivelse 

og brændstofforbrug. Desuden forøgelse af brændstofforbruget ved høj sø, begroning, 

lægt vand og lignende 

Skibsmanøvrering, herunder kontrollerbare og ikke kontrollerbare kræfter 

Skibshydrodynamik i snævre løb 

Lægtvandseffekt og opretholdelsen af Under Keel Clearance 

Side 2 af 8

Fortøjning og de kræfter, fortøjningsgrejet udsættes for 

Et skibs bevægelser, bølger og bølgers indvirkning på skibet stabilitetsforhold og stresspåvirkninger 

herunder sejlads i hårdt vejr, skrogovervågningssystemer og arrangementer til 

dæmpning af rulning. Herunder vejledning til skibsføreren for at undgå farlige situationer i 

medfølgende sø (IMO MSC 707) 

Meteorologiske og oceanografiske forhold i verdenshavene inklusive arktiske og antarktiske 

farvande. 

Typiske lavtryksbaner, jetstrømme og tropiske cykloner 

Ruteoptimering under hensyntagen til distance, havstrømme, vind, sø, dønning, is, vanddybde 

og lign. 

Organisering af syn og surveys, herunder besætningens, myndigheders og klassifikationsselskabers 

rolle i vurderingen af skibets vedligeholdelsestilstand 

Organisering af dokning og større reparationsarbejder 

(Søret og skibsadministration) 

Skibsførerens lovbestemte pligter og ansvar herunder Søloven, Lov om sikkerhed til søs, 

Lov om skibes besætning m.fl. 

Port State Control og inspektioner og hvordan skibsføreren bedst forbereder sig på PSC 

Klassifikationsselskabets og Søfartsstyrelsens rolle 

Certifikater, deres udstedelse, vedligeholdelse og betydning og de dertilhørende syn 

Havari Grosse og dispacheopgørelsen 

Søpant, arrest og tilbageholdelsesret 

Befragtning, befragtningsformer og ladningsdokumenter 

Skibsførerens rolle som repræsentant for befragteren og ladningsejeren 

De administrative opgaver i forbindelse med ladning, herunder indholdet af certepartier og 

konnossementer 

Transportørens lovbestemte ansvar samt ansvar under transportaftalen 

Rederens erstatningsansvar under forureningsulykker 

Rederens og skibets P&I søforsikring 

Havarier, havari grosse & bjærgning 

Besætningens, skibets og rederens interesser samt skibets administrative forpligtelser, 

herunder dokumentation og rapportering i forbindelse med, Havari, Bjærgning, Skade på 

skib og ladning, Personulykker, Forureningsulykker, Certificering, Inspektion mv. 

(HRM) 

Kendskab til forskellige ledelsesteoretiske perspektiver 

Viden om personligheds- og udviklingsprocesser 

Lederens rolle i forhold til kompetenceudvikling 

Kendskab til relevante kulturer 

Forståelse for etik og værdier og deres betydning i sociale relationer 

Kendskab til kommunikationsteori og forståelse for kommunikationsprocesser 

Viden om stressorer, stresssymptomer og stresshåndtering 

Side 3 af 8

Viden om konfliktløsning 

(Sygdomsbehandler) 

Sygdomsbehandling til Søfartsstyrelsens lægemiddelfortegnelse A i handelsskibe 



Planlægning og gennemførelse af lastning og losning af ethvert skib, i overensstemmelse 

med gældende nationale, internationale og skibsspecifikke regler 

Bedømmelse af skibets aktuelle kondition, som omfatter skibets stilling på vandet, kraftpåvirkninger 

på skibsskroget samt skibets statiske og dynamiske stabilitet set i et organisatorisk 

og planlægningsmæssigt perspektiv 

At identificere potentielle meteorologiske og oceanografiske risici i forbindelse med sejladsplanlægning, 

herunder at udtage bølgedata fra elektroniske og ikke elektroniske kilder 

i kombination med skibets karakteristika 

At anvende elektronisk programmel til vejrruteplanlægning og optimering af rejsen, herunder 

at sammenligne alternative ruter 

At identificere relevante manøvreparametre for skibet og vurdere kræfter under manøvre 

og fortøjning 

At vurdere parametre af betydning for skibets Under Keel Clearance 

Planlægning og gennemførelse af ballastoperationer i overensstemmelse med gældende 

nationale, internationale og skibsspecifikke regler, særligt med fokus på miljøet 

Planlægning og gennemførelse af organiseringen og tilsynet med ladning til søs, i overensstemmelse 

med gældende nationale, internationale og skibsspecifikke regler/instrukser 

At føre tilsyn under og evaluere forløbet af dokning og større reparationsarbejder 

At vurdere og reagere på skibets ændrede situation i tilfælde af havari ved brug af lovpligtige 

midler, procedurer og oplysninger om skibet, eksempelvis Damage Stability Booklet og 

Oil Spill Response Plan 


At træffe kvalificerede beslutninger for dermed bedst muligt at varetage rederens, besætningens, 

ladningsejerens, erhvervets, miljøets og samfundets interesser 

At udstede konnossementer og letters of protest 

At udfylde hyrekontrakter 

At indsamle data og bevismateriale i forbindelse med havarier og ulykker 

At agere på vegne af arbejdsgiver (reder), i forhold til andre interessenter 

At agere i forhold til arbejdsgiver (reder), som medarbejder 

Planlægning af havneanløb og ladningsekspedition 

(HRM) 

Kunne bidrage til at fremme medarbejdernes personlige udviklingsprocesser 

Kunne kommunikere effektivt under hensyn til sproglige og kulturelle forskelle 

Lede og motivere under hensyn til besætningens forskellige værdier 

Fremme det psykiske arbejdsmiljø ombord 

Håndtere multikulturelle problemstillinger 

Side 4 af 8

Identificere stresssymptomer og afhjælpe stress 

Løse konflikter 


At varetage sygdomsbehandlingen om bord i et handelsskib også under forhold, hvor en 

anden person er sygdomsbehandler. 


(fælles) 

At handle og agere ansvarligt i besætningens, skibets, rederens, ladningsejerens, erhvervets, 

miljøets og samfundets interesse. 

At tilegne sig ny viden og handle i overensstemmelse med eksisterende viden. 


At forudse almindeligt forekommende risici og reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af usædvanlige 

situationer. 

At planlægge og gennemføre en sikker, økonomisk og energieffektiv rejse under hensyntagen 

til meteorologiske og oceanografiske forhold 


At kunne træffe kvalificerede beslutninger vedrørende indgåelse af aftaler på rederens, befragterens 

og ladningsejerens vegne 

At gennemføre PSC- samt klasseinspektioner 

At udfærdige ladningsdokumenter i forbindelse med lasteoperationen 

(HRM) 

At kommunikere effektivt 

At skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer Varetage alle aspekter af rollen som personaleleder, 


At fungere som sygdomsbehandler i et handelsskib 


Skibsteknik 1, Lastbehandling, Peter Frey, Niels Holland, Svend Mathiesen. 1. udgave 

2007, Iver C. Weilbach & Co A/S 

Stability, Trim and Strength for Merchant Ships and Fishing Vessels, I.C. Clark, The Nautical 

Institute, Second edition 2008 

Samlingen af Danske Søfartslove i elektronisk form Søfarendes rettigheder, pligter og kvalifikationer, 

Jesper Dyre Jespersen, Iver C. Weilbach & Co. A/S 

Skibsføreren – Internationale forhold, syn og certifikater. Jørgen Rasmussen, Arne Ulstrup, 

Iver C. Weilbach & Co. A/S 1 UDG. 2008 

Skibsføreren – Officiel myndighed, Jørn Bro, Karin Helweg-Larsen, Iver C. Weilbach & Co. 

A/S, 

Skibsføreren – Økonomien, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm, Iver C. Weilbach & Co. 

Side 5 af 8

A/S 

Skibsføreren – Sikkerheden, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm, Iver C. Weilbach & 

Co. A/S 

Skibsføreren og befordring af gods og passagerer, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm, 

Iver C. Weilbach & Co. A/S 

Meteorologi og oceanografi for skibsofficerer, Mette Hundahl, Iver C. Weilbach & Co. A/S 

Navigation 3, Mette Hundahl, Iver C. Weilbach & Co. A/S 

Ledelse i teori og praksis, Knærkegaard og Steenstrup, Academica 

Det kulturelle møde, Skaarup Rasmussen, Anne og Bank-Mikkelsen, Georg. Systime 

Side 6 af 8

Bedømmelse 

Evaluering: Ekstern mundtlig eksamen* 

Der eksamineres temaer: 

Skibsoperationer (Nautik + Skibsteknik) 

Søret og skibsadministration 

HRM 




Tilladte hjælpemidler: Egne skriftlige opgavebesvarelser og supplerende materiale i form af 

beregninger, grafer og lignende. 

Eksamens form: De studerende evalueres gruppevis på baggrund af den afleverede case 

besvarelse. En gruppe består som hovedregel af 4 personer 

Den studerende eksamineres i alle fagemner. Hver af de studerende 

forbereder til eksaminationen et oplæg af ca. 10 minutters varighed i 

emner fra casebesvarelsen efter den studerendes eget valg, der lægges 

vægt på en holistisk tilgang til fagemnerne. Herefter eksamineres med 

baggrund i casebesvarelsen og fagene generelt efter eksaminatorenerne 

og censorens valg, således at alle studerende har mulighed for at vise 

at målbeskrivelsen for alle fagemnerne er opfyldt. Hvert fagemne vil 

være repræsenteret af en eksaminator, denne er med til at sikre hver 

af de studerende opfylder målbeskrivelsen for det fag emne de repræsenterer. 

Det vil ikke være muligt at opnå en bestået karakter såfremt 

der ikke vises opfyldelse af mål inden for alle fagemner, disse målbeskrivelser 

fremgår klart af studieplanen. 

* En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. 

Referencer 




SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. 

Side 7 af 8




Side 8 af 8

STUDIEPLAN 

Fagemne: Maskinlære og maritim teknologi for navigatører 

Studieordning: BS-II 

Holdbetegnelse: BS1 & BS4 


Ansvarlig: Fagkonsulent – Maskinlære og maritim teknologi for navigatører 

Antal ECTS: 5 



Udgået: 


Start 

Bedømmelse 

BS 1: Se det pågældende punkt i den gældende studieplan for fagemne ”Termiske maskiner og 

anlæg I”. 

BS4: Følge undervisningen så man er i stand til at betjene en af SIMAC’s dieselmotorer i maskin 

laboratoriet, samt redegøre for diverse systemer tilhørende motorerne. 





Formål 

At give den studerende de nødvendige praktiske og teoretiske færdigheder, så vedkommende på 

sikkerhedsmæssig forsvarlig vis kan varetage driften af et mindre skibsmaskineri i skibe, hvor der 

ikke er krav om maskinbesætning. Endvidere at bibringe den studerende forståelse af tekniske 

systemer, således at vedkommende som fører kan handle rationelt og korrekt samt lokalisere og 

afhjælpe ”simple” fejl i almindeligt forekommende tekniske systemer i skibe. 

Endvidere skal den studerende opnå duelighedsprøve i motorpasning 

Side 1 af 3

Læringsmål 

De studerende skal have viden om: 

Dieselmotorens hoveddele. 

Motorers arbejdsgang. 

Brændstofsystem, smøreoliesystem, kølesystem, startluftsystem, tanksystem og 

lænsesystem. 

Elektriske installationer – opfyldes af anden plan mht. læringsmål. 

Forebyggelse af brand og betjening af brandbekæmpelsesmidler og lænsesystemer– 

opfyldes af anden plan mht. læringsmål. 

Beskyttelse af havmiljøet – opfyldes af anden plan mht. læringsmål. 


At kunne forklare en dieselmotors opbygning. 

At kunne forklare en dieselmotors service og hjælpesystemer. 

At kunne forklare opstart og drift af en mindre skibsmotor. 


At være ansvarshavende for et skibs maskinrum med en maksimal fremdrivningseffekt på 

750 kW eller 1000 Hk. 


BS 1: Se det pågældende punkt i den gældende studieplan for fagemne ”Termiske maskiner og 

anlæg I”. 

Skibsmotorlære – Jørgen Wetterberg 

Evt. supplerende: Shipknowledge, a modern encyclopedia – Klaas Van Dokkum 

Evt. Supplerende: Skibsmotorlære, Christen Knak 

Side 2 af 3

Bedømmelse 

BS 1: 

Evaluering: Evalueres sammen med den interne skriftlige prøve i fagemnet 

”Værkstedsskole”. 

BS4: 

Evaluering: Intern praktisk prøve 

(Den skriftlige case skal bestås inden den praktiske prøve 

kan påbegyndes) 



Prøvetid: ½ time til den praktiske prøve 



Referencer 





Maskinmester eller dual officer 

Side 3 af 3

STUDIEPLAN 

Fagemne: Management – økonomi, ledelse og sikkerhed I 


Holdbetegnelse: BJ4 og BS4 


Ansvarlig: Fagkonsulent – Management økonomi, ledelse og sikkerhed 

Antal ECTS: 5 



Udgået: 


Start: 

Bedømmelse: 





Formål 

Formålet er at give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder 

indenfor den økonomiske styring af en virksomhed samt et basalt kendskab til teorier om ledelse 

og samarbejde med henblik på at gøre de studerende i stand til at fremme den personlige 

udvikling hos medarbejdere i organisationen. 

Læringsmål 

Herefter Management 1 – ledelse – 2 ECTS 


Organisationsstrukturer 

Behovs- og motivationsteorier 

Side 1 af 5

Normer og roller i grupper 

Forskellige ledelsesstile 

Konflikters udvikling 

Den studerende skal kunne: 

Analysere samspillet mellem individer i grupper og organisationer 

Identificere og vurdere incitamentsstrukturer 

Beskrive og analysere organisationsstrukturer 

Kommunikere hensigtsmæssigt med kolleger og medarbejdere 

Fungere selvstændigt som arbejdsleder 

Miljøteknik og miljøledelse: 1 ECTS 


Energibesparende foranstaltninger. 

Miljøbeskyttelseslovens generelle betydning. 

Havmiljølovens generelle betydning. 

IMOs regler beskrevet i Marpol. 

Søfartsstyrelsens regler for håndtering af miljøemner. 

De kilder der kan påvirke miljøet. 

Tekniske foranstaltninger der kan formindske påvirkning af miljøet. 

Have kendskab til relevante miljømæssige påvirkninger og forståelse for miljøgodkendelser og 

reguleringsmekanismer. 


Side 2 af 5

Håndtering af dokumentation der anvendes i forbindelse med beskyttelse af miljøet. 

Håndtering af miljøbeskyttende foranstaltninger. 


At indgå i arbejdet der vedrører håndtering af miljøemner i daglig drift. 

Sikkerhed: 1 ECTS 


Personlige værnemidler. 

Grundlæggende kendskab til skibets sikkerhedsorganisation og dens arbejdsområder. 

Anvendelsen af arbejdspladsbrugsanvisning (APB) og arbejdspladsvurderinger (APV). 

Støj, herunder definitioner og grænseværdier, betydning for arbejdsmiljø og konsekvenser 

for det enkelte individ. 

Den studerende skal have færdigheder i at: 

Kunne anvende de ombordværende arbejdspladsbrugsanvisninger og 

arbejdspladsvurderinger. 

Kunne planlægge og gennemføre nødvendig instruktion i brugen af personlige 

værnemidler samt i forhold til at arbejde i højden, arbejde i tanke og andre lukkede rum 

og arbejde i støjpåvirkede omgivelser, herunder sikre anvendelse af korrekt måleudstyr. 

Den studerende skal opnå kompetencer indenfor: 

Kortlægning af farer på en sådan måde at udarbejdelse / optimering af en APV kan 

effektueres 

At være i stand til, at indgå som en god rollemodel for besætningen. Ved sin daglige gang 

om bord være i stand til at kunne forudse og forhindre arbejdsulykker, samt være 

medvirkende til at udbrede viden om sikkert arbejdsmiljø. 

Sikre at intet arbejde igangsættes uden forudgående instruktion og brug af relevante 

personlige værnemidler. 

Vedligehold, 1 ECTS 

Side 3 af 5

Viden 

Kan redegøre for vedligeholdets grundbegreber. Herunder pålidelighed og tilgængelighed 

Have viden om metoder til ikke destruktiv materialeprøvning (NDE) 

Kunne beskrive typiske fejlmønstre 

Færdigheder 

Kunne anvende administrative vedligeholdsstyringsværktøjer. Herunder elektronisk 

vedligeholdsstyring 

Kunne anvende udvalgte NDE metoder 

Kompetencer 

Kunne afgøre hvilke vedligeholdsmetoder der vil være mest hensigtsmæssige at anvende 


Bedømmelse 


Karakter: /Bestået/ikke bestået 


Prøvetid: 2 timer 

Tilladte hjælpemidler: Alle 


Referencer : 

BJ-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. 

Professionsbachelor i overgangsordning fra Udkast til modulstruktur for 

maskinmesteruddannelsen og skibsføreruddannelsen Version nr. 1.1 af 15. juni 2006. 






Side 4 af 5





- 

Side 5 af 5

STUDIEPLAN 

Fagemne: Management – Økonomi, ledelse og sikkerhed III 

Studieordning: BS-II & SE-I 

Holdbetegnelse: BS5, SE1 & SE2 


Ansvarlig: Fagkonsulent – Management økonomi, ledelse og sikkerhed 




Udgået: 


Start: 

Det er en forudsætning for start på fagemnet Management – Økonomi, ledelse og sikkerhed II, at 

følgende fagemne er bestået: 

Bedømmelse: 

50210 Management – økonomi. Ledelse og sikkerhed 

Casearbejder, som skal bruges ved eksamen, skal være afleveret rettidigt. 





Formål 

Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for skibsofficerens virke som fremtidens leder. Fagene 

indenfor emnet management skal give den studerende en grundlæggende viden om en række 

centrale områder indenfor økonomisk styring af en virksomhed samt kunne fremme den 

personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed. Den studerende skal 

opnå færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø, sikkerheds- og 

kvalitetsansvar som arbejdsleder samt kunne varetage driftsledelsen af miljøforurenende anlæg. 

Endvidere skal den studerende opnå sådanne færdigheder vedrørende tilstandskontrol og 

Side 1 af 6

teoretisk viden om vedligehold, at det sætter vedkommende i stand til at kunne varetge hvervet 

som vedligeholdelseschef. 

Læringsmål 

Økonomi: 1 ECTS 


Regnskabsanalyse – herunder nøgletal 

Budgetter og deres anvendelse 

Organisation og personaleledelse : 3 ECTS 


Kommunikationsteori 

Projektstyringsmetoder, planlægning og opfølgning 

Organisationers strukturer, kulturer og arbejdsprocesser 

Organisationsformer, herunder de styringsmæssige processer 

Ledelsesværktøjer 

Konflikthåndtering 

Stress symptomer, udløsende faktorer og stresshåndtering 

Teamarbejde og gruppeadfærd 

Personlighedsdannelse og udvikling 

Den studerende skal kunne: 

Vurdere forskellige ledelsesprincipper og ledelsesmodeller 

Tilrettelægge opbygningen af en effektiv organisation 

Planlægge og sikre udføre3lsen af arbejdsopgaver 

Håndtere konflikter 

Identificere stresssymptomer 

Side 2 af 6

Den studerende skal opnå følgende kompetencer 

Påtage sig ledelsesansvar 

Kunne kommunikere effektivt på dansk og engelsk 

Evnen til at overskue komplekse sammenhænge og kombinere dem med viden fra andre områder 

Forstå og fremme den personlighedsudvikling hos medarbejderne 

Sikkerheds- og kvalitetsledelse, 2 ECTS 

Sikkerhedsledelse, SE: 

Forståelse af sikkerhedskultur og dennes betydning for arbejdssikkerheden – paralleller til ISM. 

Forståelse af sikkerhedsklima og betydning heraf – besætningsmedlemmernes personlige 

holdninger. 

Organisering af nødberedskab og planlægning af øvelser med fokus på ønskede 

træningselementer og deres betydning. 

Near Miss - Formål og holdningsbearbejdning. 

ISM 

Viden: Den studerende skal tilegne sig viden omkring opbygning af ISM systemet og hvordan 

den anvendes som sikkerheds-, drifts- og evalueringsredskab 

Færdigheder: Kunne anvende og vedligeholde ISM systemet ombord og i land til at sikre sikker 

skibsdrift samt forebyggelse af forurening 

Kompetencer: Den studerende skal kunne udføre audit som medlem af et internt auditteam. 

Miljøteknik og –ledelse, 2 ECTS 


Energibesparelse samt energiledelse. 

Miljøbeskyttelseslovens generelle betydning. 

Havmiljølovens generelle betydning. 

IMOs regler beskrevet i Marpol. 

Søfartsstyrelsens regler for håndtering af miljøemner. 

Side 3 af 6

De kilder der kan påvirke miljøet (Kortlægning). 

Tekniske foranstaltninger der kan formindske påvirkning af miljøet. 

Miljøpolitik. 

Emner der ligger til grund for en miljøcertificering. 

Muligheden for indførelse af et miljøledelsessystem. 

Certificerings normerne ISO14001. 

Have kendskab til relevante miljømæssige påvirkninger og forståelse for miljøgodkendelser og 

reguleringsmekanismer. 

Bekendtgørelsen vedr. listevirksomheder og krav om visse virksomheders udformning af grønne 

regnskaber. 


Håndtering af miljøbeskyttende foranstaltninger. 

Udformning og implementeringen af et miljøledelsessystem. 


At indgå som energileder i en virksomhed. 

At indgå som miljøleder i en virksomhed. 

At arbejde med forberedelse og afvikling af processen der går forud for en certificering. 

At arbejde med integrering af miljøledelsessystemet med andre ledelsessystemer, f.eks. SMS. 

Vedligehold- og ledelse, 2 ECTS 

Viden 

Have viden om eksterne interessenters krav til vedligehold. Herunder klasse, forsikring og 

myndigheder. 

Færdigheder 

Kan anvende og analysere vibrationsmålinger i forbindelse med tilstandskontrol 

Kompetencer 

Side 4 af 6

Selvstændigt kan anvende nøgletal, standarder og benchmarking som ledelsesværktøjer. 

Kunne lede vedligeholdsarbejde efter aktuelle vedligeholdsprincipper 


Økonomi : Kompendie I+II 

Bedømmelse: 

Økonomi: 

Evaluering: Indgår i bedømmelsen af emnet ”Organisation og Personaleledelse” 

Sikkerheds- og kvalitetsledelse: 



Organisation og personaleledelse, Miljøteknik og -ledelse, Vedligehold og -ledelse: 

Evaluering: Mundtlig ekstern eksamen* 





Studieadministrationen foretager inden eksaminationen en lodtrækning mellem temaerne 

organisation og personaleledelse, miljøteknik og –ledelse, vedligehold og –ledelse. Ved eksamens 

start informeres eksaminanden om den casebesvarelse, han/hun bliver eksamineres i. 

Den studerende indleder eksaminationen med et oplæg af ca. 15 minutters varighed. Herefter 

stiller eksaminator og censor spørgsmål til casen samt generelle emner fra det centrale tema. 

Eksamen varer ½ time inklusive oplæg og votering. 


Referencer: 




Side 5 af 6





- 

Side 6 af 6

STUDIEPLAN 

Fagemne: Skibs- og driftsledelse 

Studieordning: BJ-III, BS-II 

Holdbetegnelse: BJ5, BS4 


Delemne nr.: 60110 Søret og skibsadministration – BJ5+BS4 

60120 Skibsfremdrivning – BJ5+BS4 

60130 Hjælpe- og servicesystemer i skibe (HSS) – BJ5+BS4 

60140 FMM simulatorkursus – BJ5 

Ansvarlig: Fagkonsulent – Skibs- og driftsledelse 




Udgået: 


Start: 

Søret & skibsadministration: Ingen 

Skibsfremdrivning: Ingen 

Hjælpe- og servicesystemer i skibe: Ingen 

Full Mission Maskinsimulatorkursus (Vagttjeneste i maskinen) 

Før optagelse på kurset skal kursisten: 

1. have gennemført mindst 80 % af den teoretiske undervisning i hvert af emnerne: 

brandbekæmpelse, køleteknik, elektroteknik, hjælpe- og servicesystemer, 

hydraulik og pneumatik, kedellære, motorlære, engelsk og vagttjeneste 

2. forstå Vagtholdsbekendtgørelsen. 

3. kunne betjene simulatorens brugerflade på operatørniveau samt kunne foretage 

opstart og drift af den simulerede models hoved- og hjælpesystemer. 

4. have kendskab til pre-course material (tilgængelig på intranettet) 

Bedømmelse: 


1. Der er mødepligt på kurset og de studerende forventes at deltage aktivt og 

konstruktivt mht. forberedelse af og gennemførelsen af øvelserne. 

2. Kursusinstruktørerne afgør om disse betingelser opfyldes. 

Side 1 af 7





Formål 

Søret og skibsadministration 

Den studerende skal opnå et sådant kendskab til maritim national og international lovgivning, 

samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige forhold, der er nødvendige for at 

vedkommende i sit virke som skibsofficer kan udføre sine pligter og ansvar i forbindelse med 

disse. 

Skibsfremdrivning 

Formålet med faget fremdrivning er, at den studerende skal opnå viden om belastningsmæssige 

forhold for fremdrivningsmaskineriet og propelleren, således at sikker og økonomisk drift 

tilgodeses. 


Den studerende skal opnå de nødvendige færdigheder for selvstændigt at kunne varetage 

funktionen som vagthavende maskinofficer/driftsvagt. 

Hjælpe- og servicesystemer i skibe 

Den studerende skal opnå viden om tank- og lænsesystemer, sanitærsystemer, 

brandslukningssystemer, inertgassystemer, stævnrørssystemer, ventilationssystemer og 

ferskvandssystemer, således at vedkommende under såvel normale som under unormale 

driftsforhold er i stand til at betjene og vedligeholde disse systemer på en sikkerheds- og 

miljømæssigt forsvarlig måde. 

Læringsmål 

Søret og skibsadministration (4 ECTS) 

Fagets pensum er udvalgt med henblik på at give skibsofficeren en praktisk forståelse for sine 

administrative pligter og ansvar i forbindelse med nedenstående læringsmål på 

juniorofficersniveau. 


Sømandslovens formål og indhold, særligt i relation til personens egen retsstilling 

Og forståelse for hvilke rettigheder og pligter man har som tilskadekommen under 

arbejdet (sømandsloven, lov om sikkerhed til søs, den lovpligtige arbejdsskadesikring og 

arbejdsskadeanmeldelse f.s.v. relevant for arbejdstager) 

Internationale konventioner, deres implementering i den danske lovgivning og forståelse 

Side 2 af 7

af de deraf følgende danske regler. Herunder internationale organisationers betydning for 

regelværket. 

De juridiske aspekter vedrørende søforklaring og anmeldelse af denne 

Det juridiske ansvar som vagthavende officer og beslutningstager 

Og forståelse for samspillet mellem klassifikationsselskaberne, Port State Control og 

Søfartsstyrelsen som kontrolmyndigheder 


At afgøre egen og andres retsstilling i relation til Sømandsloven 

At forstå lovgivnings opbygning og udarbejdelse, herunder internationale konventioner og 

organisationer 

At kunne agere som arbejdsleder i forhold til medarbejdere, på baggrund af lovgivningen 

At kunne fungere som medarbejder, på baggrund af lovgivningen 

At beherske almindelig dokumentationspraksis og administrative procedurer 


At vurdere og tolke regelværks- og lovgivnings betydning for professionen, og for 

personen selv 

At tilegne sig og vurdere ny viden med relevans for professionsområdet 

Selvstændigt at varetage tværfaglige opgaver som arbejdsleder om bord i et skib under 

hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds- sundheds- miljø- og 

arbejdsmiljømæssige forhold indenfor de givne rammer. 

Skibsfremdrivning (2 ECTS): 

Vidensmål 

Den studerende skal kunne gøre rede for de enkelte elementer, der udgør modstand mod 

skibets fremdrivning 

Den studerende skal have grundlæggende viden om faste- og stilbare skibspropellers 

opbygning og geometri med den dertil hørende terminologi 

Færdighedsmål 

Den studerende skal efter endt uddannelse kunne bruge sin viden om 

hovedkomponenterne i et skibs fremdrivningsanlæg til at betjene anlægget optimalt, 

sikkert og forsvarligt 

Side 3 af 7

Den studerende skal efter endt uddannelse kende forskel på forskellige typer 

fremdrivningsanlæg og kunne tage højde for deres specielle muligheder og begrænsninger 

Kompetencemål (gælder kun BJ5 og BM valgfag) 

Den studerende skal efter endt uddannelse kunne udføre driftsprøver, anvende 

effektkurver, propellerkurver og belastningsdiagrammer med det formål, at kunne vurdere, 

optimere og fejlfinde et diesel-fremdrivningsanlæg. 

Full Mission Maskinsimulatorkursus (Vagttjeneste i maskinen) (2 ECTS): 


at passe, overlevere og varetage en maskinvagt til søs og i havn, i henhold til 

”Bekendtgørelsen om vagthold i skibe”, 

korrekt føring af maskindagbog og oliejournal, 

omskiftning til de vigtigste nødsystemer 

iagttagelse af sikkerhedsmæssige forsigtighedsregler i forbindelse med vagtens pasning og 

viden om korrekte indgreb ved brand eller ulykker med særlig hensyntagen til oliesystemer, 

bedømmelse i hvilken grad en given driftsforstyrrelse påvirker skibets fremdrivning og 

manøvreevne og de nødvendige indgreb under behørig hensyntagen til den drifts- og 

manøvremæssige situation, 

vurdering og videregivning af vigtige informationer i forbindelse med driftsforstyrrelser, der 

kan påvirke skibets fremdrivning og manøvreevne, 

om forskrifter, procedurer og checklister ved tilrettelægning, klargøring og drift af hoved- og 

hjælpesystemer i forbindelse med afgang, søpassage og ankomst havn med henblik på størst 

mulig grad af driftssikkerhed og forholdsregler til at undgå forurening, 

anvendelse af interskibskommununikation, 

engelsk terminologi i forbindelse med vagttjenesten, 

effektiv kommunikation samt teamwork og situationsbedømmelse i samspillet med andre 

besætningsmedlemmer. 


at passe, overlevere og varetage en maskinvagt til søs og i havn, i henhold til 

”Bekendtgørelsen om vagthold i skibe”, 

at anvende maskindagbog og oliejournal korrekt, 

at foretage omskiftning til de vigtigste nødsystemer og anvende nødsystemerne korrekt, 

at iagttage sikkerhedsmæssige forsigtighedsregler i forbindelse med vagtens pasning og 

foretage korrekte indgreb ved brand eller ulykker med særlig hensyntagen til oliesystemer, 

at bedømme i hvilken grad en given driftsforstyrrelse påvirker skibets fremdrivning og 

manøvreevne og foretage nødvendige indgreb under behørig hensyntagen til den drifts- og 

manøvremæssige situation, 

at vurdere og videregive vigtige informationer i forbindelse med driftsforstyrrelser, der kan 

påvirke skibets fremdrivning og manøvreevne, 

Side 4 af 7

at anvende forskrifter, procedurer og checklister ved tilrettelægning, klargøring og drift af 

hoved- og hjælpesystemer i forbindelse med afgang, søpassage og ankomst havn med henblik 

på størst mulig grad af driftssikkerhed og forholdsregler til at undgå forurening, 

at anvende interskibskommununikation korrekt, 

at anvende engelsk terminologi i forbindelse med vagttjenesten, 

at anvende effektiv kommunikation samt teamwork og situationsbedømmelse i samspillet med 

andre besætningsmedlemmer. 


At kunne varetage funktionen som vagthavende officer i maskinrum i henhold til STCW-95 reg. 

III/1 og uddannelsesplan for juniorofficersuddannelsen. 

Hjælpe- og servicesystemer i skibe (2 ECTS): 

Vidensmål 

kende til de komponenter, der typisk ingår i rørsystemer, herunder f.eks. afspærrings- og 

reguleringsmidler 

kende til specielle driftsforhold i væskefyldte rørsystemer, som f.eks. væskeslag og 

kavitation 

Færdighedsmål 

kunne betjene anlæg til ferskvandsproduktion, ventilation 

kunne betjene anlæg til produktion og distribution af inertgas på tankskibe 

kunne anvende sin viden om systemer til at klargøre og sikre disse ifm. 

vedligeholdsarbejde 

kunne anvende dokumentationsmateriale i forbindelse med fejlfinding og 

vedligeholdsarbejde 

Kompetencemål 

skal kunne vurdere indflydelsen tank-, lænse- og brandslukningsanlæg har på skibets 

stabilitet og tage højde herfor 

skal kunne vurdere systemers indflydelse på miljøet, herunder især lænse-, tank- og 

sanitærsystemer 

skal kunne finde relevante regler for miljørigtige operationer i MARPOL m.m. 

Engelsk er indarbejdet i studieplanen for Maritimt engelsk (Grundfag). 

Grundlitteratur: 

Søret & Skibsadministration 

Samlingen af Danske Søfartslove, ajourført udgave, Jesper Dyre Jespersen, Iver C. 

Weilbach & Co. A/S 

Søfarendes rettigheder, pligter og kvalifikationer, Jesper Dyre Jespersen, Iver C. Weilbach 

& Co. A/S 

Skibsføreren – Internationale forhold, syn og certifikater. Jørgen Rasmussen, Arne Ulstrup, 

Iver C. Weilbach & Co. A/S 1 UDG. 2008 

Side 5 af 7

Skibsføreren – Officiel myndighed, Jørn Bro, Karin Helweg-Larsen, Iver C. Weilbach & Co. 

A/S, 

Skibsføreren – Økonomien, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm, Iver C. Weilbach & Co. 

A/S 

Skibsføreren – Sikkerheden, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm, Iver C. Weilbach & 

Co. A/S 

Skibsfremdrivning: 

Full Mission Maskinsimulatorkursus (Vagttjeneste i maskinen): 

Hjælpe- og servicesystemer i skibe: 

Bedømmelse: 

Søret & Skibsadministration 



Prøvetid: 1½ timer 


Skibsfremdrivning 








Minimumskrav til kursistens viden, forståelse og færdigheder skal være i overensstemmelse med 

de under ”Formål” og ”Læringsmål” beskrevne rammer. I bedømmelsen lægges der vægt på 

principielle sikkerhedsmæssige aspekter vedrørende maskinvagt og sekundært på maskinfaglige 

færdigheder. Evaluering af den enkelte kursist dokumenteres skriftligt, og resulterer i 

bedømmelsen ”Bestået” eller ”Ikke bestået”. 

Såfremt kurset ikke bestås, udarbejder kursusinstruktørerne et notat for den aktuelle kursist, der 

beskriver de kritisable forhold vedrørende præstationen, og hvorledes kursisten via uddannelse og 

træning kan forbedre sit standpunkt. Studieadministrationen og den aktuelle kursist udarbejder 

en plan for fornyet gennemførelse af kurset. 




Side 6 af 7




Referencer : 







BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. 





Der henvises til ”Uddannelsesplan for Kursus i maskinvagt i juniorofficersuddannelsen, version 1.0 

af 13. oktober 2006” 


Maskinmester eller dualofficer 

Øvrige: 

Ingen. 

Side 7 af 7

STUDIEPLAN 

Fagemne: Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer 


Holdbetegnelse: BS5 & SE1 


Ansvarlig: Fagkonsulent – Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer 

Antal ECTS: 5 (Jfr. bekendtgørelsen er fagemne tildelt 10, men 5 overføres til fagemnet 

skibsoperationer, -teknik og administration, fagemne nr. 25100) 


Godkendt: 01-08-2012 VTA. 

Udgået: 


Start: 

Ingen forudsætninger. 

Bedømmelse: 





Formål 

Den studerende skal kunne varetage ledelsesmæssige opgaver vedrørende den generelle drift af 

et skib. Dette indebærer kommunikation, besætningens sikkerhed, sundhed og miljø, samt 

varetagelse af skibets sikkerhed, drift og vedligehold. Endvidere skal skibsofficeren opnå 

færdigheder, som gør vedkommende i stand til selvstændigt at kunne varetage ledelsesmæssige 

opgaver indenfor den maritime branche og i relation til skibsdrift. Uddannelsen skal videreudvikle 

skibsofficerens selvstændighed og samarbejdsevne, teoretiske forståelse samt evne til at lære og 

analysere. 

Læringsmål - §16 kursus 

2 ECTS 

Side 1 af 6

Kursusdeltageren skal opnå en viden om: 

de væsentligste arbejdsmiljøpåvirkninger på passager- og lastskibe, herunder 

langtidspåvirkning på tankskibe 

de væsentligste arbejdsbetingede sygdomme og arbejdsulykker 

Kursusdeltageren skal opnå sådanne færdigheder, at vedkommende er i stand til at: 

anvende lovgrundlaget for sikkerhedsorganisationens arbejde (lov om skibes sikkerhed, 

sikkerhedsbekendtgørelsen, arbejdsmiljøforskrifterne, hviletidsbestemmelserne m.v.) 

udføre problemløsning, risikovurdering og arbejdspladsvurdering 

anvende toolboksmeeting, workpermit, Safe Job Analysis, arbejdspladsvurdering og 

arbejdspladsbrugsanvisning samt andre relevante tjeklister til brug for at kunne udvise 

ansvarlighed og engagement for at fremme arbejdsmiljøindsatsen om bord. 

udfører arbejdslederens rolle, sikkerhedsrepræsentantens rolle samt 

sikkerhedsorganisationens samarbejde om løsning af opgaverne 

sikre effektiv kommunikation og minimere risici for misforståelser om bord 

Kursusdeltageren skal opnå sådanne kompetencer, at vedkommende selvstændigt kan indgå i 

sikkerhedsorganisationens daglige arbejde og udvikling, herunder: 

kunne afdække muligheder og begrænsninger i udførelse af sikkerhedsarbejdet, 

kunne gennemføre supervision af andre ombordværende, 

kunne påvirke holdninger til sikkerhedsarbejdet samt 

kunne medvirke til sikkerhedsorganisationens opdatering af egen viden. 

Læringsmål: Sikkerhedsledelse, ISM, standarder og auditering 

1 ECTS 

Knowledge 

ISM 

The student must gain knowledge about the ISM-system enabling her/him to: 

Explain the content for the ISM-code and the importance and implications of the various 

parts in the code. 

Explain the purpose of the code and the importance of crew and management 

understanding the code. 

Describe the implications of the code on guiding the crew in matters of working 

environment and environmental protection. 

Understand and explain how the code is implemented and its effectiveness assessed. 

Skills 

ISM 

The student must demonstrate ability to: 

Use the ISM-code as a quality management system in daily work and to communicate its 

Side 2 af 6

content to the crew in an effective and understandable manner. 

Assess the effectiveness of the system regarding safety, health and environmental 

protection 

Decide and implement corrective actions needed based on the assessment. 

Demonstrate how an audit is carried out most efficiently and with respect of the subjects to the 

audit 

Competences 

ISM 


Individually and in teams identify and acquire knowledge about the ISM-code and transfer 

that knowledge to daily work. 

Conduct internal assessments and audits of an SMS-system. 

Assess the need of further training regarding the ISM-code and the use of a SMS-system. 

Erhvervsøkonomi 

2 ECTS point 

Dette emne giver den studerende med en grundlæggende viden om økonomiske forhold i land og 

på et skib. 


- Den maritime markeds situation 

- Konceptet vedrørende salg, supply and demand 

- Markedstyper – forskellige modeller. 

- Budgetforståelse. 

- Balance og finansielle resultater 

- Nøgletal – termerne profit, indtjeningsevne og finansiel status. 

- Markedsmekanismer 

- Fragtmarked 

- Sale and Purchase marked 

- Demolition market. 

- Nybygningsmarked. 

Den studerende opnår færdigheder vedr. 

- Forståelse vedr. de væsentligste udgifter vedr. drift af et skib og rederi 

- Forståelse for minimering af omkostninger 

- Forståelse vedr. den financielle situation på et skib eller rederi. 

- Forståelse for den maritime økonomi og markeds situation. 

- Beregning af finansielle nøgletal på basis af finansielle resultater 

- Opstilling af simple analyser af et firmas finansielle situation 

Side 3 af 6

- Opstilling af balance og finansielle resultater 

- Kombinering af teoretisk viden med praktiske problemstillinger og løsninger 

- Relevant informationssøgning i forbindelse med simple markeds analyser. 


SISA 

Skibsføreren international forhold, syn og certifikater. Kapitel 10 ISM 

Guidelines on the application of the IMO International Safety Management (ISM) Code. 4th edition 

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A (elektronisk version). 

Materialet uploaded på info2all af underviser. 

Økonomi: 

3 kompendier vedr. erhvervsøkonomi – uploaded på info2all. 

Kompendie vedr. investering – uploaded på info2all. 

”Maritime Economics”, Stopford, Martin – uploaded på info2all 

Diverse kompendier vedr. økonomi uploaded på info2all 

Side 4 af 6

Bedømmelse 

§ 16 arbejdsmiljøkursus: 



SISA: 

Evaluering: Indgår under casearbejdet og bedømmelsen af emnet ”Søret og Skibsadministration” 

fra studieplanen ”Skibsoperationer, -teknik og administration”. 

Erhvervsøkonomi: 

Evaluering: Indgår under casearbejdet og bedømmelsen af emnet ”Organisation og 

Personaleledelse” fra studieplanen ”Management – økonomi, ledelse og sikkerhed” 

Erhvervsøkonomi, hvor ”Management – økonomi, ledelse og sikkerhed” er bestået: 

Evaluering: Ekstern mundtlig prøve 

Karakter: bestået/ikke bestået 


Delemnet ”Maritim økonomi”: 




Referencer : 

S-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. 


maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. 



Side 5 af 6



Undervisere på arbejdsmiljøkursus skal have 

1) relevant virksomheds- og arbejdsmarkedskendskab og erhvervserfaring, 

2) praktiske og teoretiske arbejdsmiljøfaglige kvalifikationer, 

3) pædagogiske kvalifikationer og 

4) gennemført et af Søfartsstyrelsen godkendt underviserkursus i § 16. 

For at opretholde godkendelsen som underviser på arbejdsmiljøkursus skal underviseren inden for 

de seneste 12 måneder have gennemført relevant efteruddannelse, f.eks. studiesejlads, deltagelse i 

efteruddannelseskurser eller lignende, til ajourføring af arbejdsmiljøkurset samt have afholdt 

mindste ét arbejdsmiljøkursus. 

Ingen kvalifikationskrav for undervisere i de øvrige temaer. 

Side 6 af 6

STUDIEPLAN 

Fagemne: Maritim sundhed sikkerhed & miljø 

Studieordning: BJ-III, BS-IIB 

Holdbetegnelse: BJ, BJ1, BJ6, BS, BS1, BS6 


Delemne nr.: 65110 Arbejdssikkerhed: BJ & BS 

65120 Tanker Familiarization: BJ1 & BS1 

65130 Brandbekæmpelse i skibe: BJ & BS 

65131 Brandbekæmpelse (teori) BJ6 & BS6 

65132 Brandkursus (røgdykker) BJ1 & BS1 

65133 Brandkursus (leder) BJ6 & BS6 

Ansvarlig: Fagkonsulent – Maritim sundhed, sikkerhed & miljø 

Antal ECTS: 10 ECTS points 



Udgået: 

Brandbekæmpelse i skibe = Brandbekæmpelse (teori)+brandkursus (røgdykker)+brandkursus (brandleder) 


Start: 

Brandbekæmpelse i skibe: 

For at kunne deltage i det eksterne brandkursus skal den studerende: 

Have et gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere. 

Have deltaget i teoriundervisningen på SIMAC. 

Tanker Familiarization: Den studerende skal opfylde kravene i STCW konventionens reglement 

V/1 ("Tanker Familiarization Course"). Opfylde de almindelige betingelser for at indgå i 

driftsbesætningen på et dansk skib. 

Bedømmelse: 


Teoriundervisning: Deltagelse + mødepligt. 

Side 1 af 5

Det eksterne brandkursus: Deltagelse + mødepligt. 

Tanker Familiarization: Der er mødepligt til kurset. 





Formål 

Arbejdssikkerhed & arbejdsmiljø: Arbejdssikkerheden og arbejdsmiljøafvikles i modulerne: 

Værkstedsskole, Grundlæggende sø-emne, Management – økonomi, ledelse og sikkerhed. 

Redningsflåder & Både: Afvikles under Grundlæggende sø-emne 

Brandbekæmpelse i skibe: Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske 

færdigheder, som er nødvendige for, at den pågældende kan betjene og vedligeholde et 

handelsskibs brandsluknings- og røgdykningsudstyr i overensstemmelse med tilhørende manualer. 

Vedkommende skal endvidere kunne varetage funktionen som røgdykker og brandleder om bord 

på et handelsskib. 

Tanker Familiarization: 

Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at 

den pågældende kan varetage sit sikkerheds-, miljø- og sundhedsmæssige ansvar i funktionen, 

som skibsofficer i et handelsskib. 

Læringsmål 



Brand og brandslukningsteori. 

De forskellige brandslukningsmidler og brandslukningsmateriel. 

Brugen af vand som slukningsmiddel og dets effekt på skibets stabilitet 

Åndedrætsbeskyttelse og røgdykning. 

Inertgasanlæg. 

Skibsbrande. 

Brandalarm og brandmanøvre 

Sikkerheds- og forsigtighedsregler bl.a. når farligt gods, elektriske anlæg eller brændstof 

systemer er involveret. 

Indsatsledelse 

Side 2 af 5


At anvende, vedligeholde og inspicere forskellige typer håndslukkere. 

At anvende, vedligeholde og inspicere røgdykkerudstyr. 

At slukke mindre brande, herunder brande i elektrisk udstyr, olie og propan 

At slukke større brande med vand ved brug af tågestrålerør. 

At slukke brande med skum, pulver eller andet egnet kemisk slukkemiddel. 

At udføre brandslukning i røgfyldte lukkede rum iført røgdykkerudstyr. 

At slukke brande med vandtåge eller andet egnet slukningsmiddel i beboelse eller 

maskinrum, hvor der er kraftig røgfyldning. 

At slukke oliebrande ved anvendelse af vandtåge-forlængerrør, pulver eller skumaggregat. 

At udføre redning i røgfyldt rum iført røgdykkerudstyr. 


At lede brandslukningsindsatsen med til rådighed værende personel og materiel ved 

brandbekæmpelse i forskellige dele af skibet herunder strategi for brandslukningsindsatsen, 

taktik som indsatsholdene skal anvende og sammensætning af indsatshold 

således at brandens effekt på passagerer, besætningen, skibets og dets drift minimeres. 

At organisere og afvikle brandøvelser og brandberedskab. 

Læringsmål: 

Tanker Familiarization: 


Viden om forskellige tankskibes opbygning og indretning, herunder gastankskibe og 

kemikalieskibe. 

Viden om laste- og lossearrangementer på almindelig forekommende typer af tankskibe. 

Viden om international og national lovgivning samt regler og koder, der er gældende for 

tankskibe og regler for miljøbeskyttelse. 

Viden om almindelig anvendt terminologi i forbindelse med tankskibe 

Viden om flydende ladningers egenskaber, herunder især egenskaber der udgør en 

sikkerhedsrisiko for skibet og dets besætning. 

Viden om udstyr og fremgangsmåder ved lastning, losning og transport af flydende 

ladninger. 

Viden om fremgangsmåder ved tankrensning 

Viden om hvordan olieforurening kan forebygges om bord på tankskibe 

Viden om anvendelse af sikkerhedsforholdsregler og procedurer om bord på tankskibe til 

forebyggelse af risiko for brand, olieudslip og andre faktorer, der kan udgøre en 

sikkerhedsrisiko for skibet og dets besætning. 

Side 3 af 5


Færdigheder så der kan redegøres for de væsentligste sikkerhedsrisici ved arbejde på et 

tankskib herunder brandfare, forgiftning og langtidspåvirkninger. 

Færdigheder om hvordan olieforurening kan forebygges om bord på tankskibe 

Færdigheder til anvendelse af sikkerhedsforholdsregler og procedurer om bord på 

tankskibe til forebyggelse af risiko for brand, olieudslip og andre faktorer, der kan udgøre 

en sikkerhedsrisiko for skibet og dets besætning. 

Færdigheder i anvendelse af personlige værnemidler. 

Færdigheder i anvendelse af måleudstyr, der er almindeligt forekommende om bord på 

tankskibe, herunder måling af ilt- og gaskoncentrationer. 


Brandbekæmpelse i skibe af Christen Knak 9. Udgave 

Søfartens ABC, ISBN 978-87-7790-180-5 

Udstyr til rådighed: Friskluftapparater, beskyttelsesdragter, gasmasker med tilhørende 

gasfiltre samt måleudstyr til måling af ilt- og gaskoncentrationer. 

Bedømmelse 

Brandbekæmpelse i skibe = brandbekæmpelse (teori) + brandkursus (røgdykker) + 

brandkursus (leder) 

Tanker Familiarization 

Brandbekæmpelse (teori): 

Evaluering: Løbende bedømmelse. 

Karakter: Bestået / ikke bestået 

Brandkursus (røgdykker & leder): 

Evaluering: Ekstern bedømmelse i forbindelse med kurserne. 

Karakter: Bestået / ikke bestået. 



Referencer 

Side 4 af 5














Lektor eller underviser med mindst 1 års erhvervserfaring som vagtgående officer på et tankskib 

og uddannelse som instruktør. 

Side 5 af 5

STUDIEPLAN 

Fagemne: Grundlæggende søemne 




Ansvarlig: Fagkonsulent - Værksstedsskole 

Antal ECTS: 5 



Udgået: 


Start: Besiddelse af, eller snarest muligt efter semesterstart at kunne få udstedt sundhedsbevis 

for søfarende 

Bedømmelse Der er mødepligt til alle timer. Fritagelse vil kun ske i helt særlige tilfælde efter 


Alle delopgaver i alle delemner skal være godkendt af underviseren. 





Formål 

Viden om sikkerhed til søs er centralt i arbejder som skibsofficer om bord på et handelsskib. 

Fagene indenfor det grundlæggende søemne skal give den studerende et grundlæggende 

kendskab til sikkerheden ombord, skibets sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljøet til søs. Den 

studerende skal efterfølgende kunne indgå i rullerne (båd- , brand- og MOB-ruller) på 

funktionsniveau. Dette skal ske under hensyntagen til, at den studerende ikke indgår i skibets 

sikkerhedsberedskab i den første periode. 

Endvidere skal den studerende opfylde kravene i STCW konventionens reglement VI/2 paragraf 1, 

vedrørende redningsflåder og –både. 

Læringsmål 

Side 1 af 4

Læringsmål for delemnet Søsikkerhed 

Efter dette emne er det målet, at den studerende skal have opnået følgende: 

Viden 

Kende forholdsregler ved ”mand over bord” ”brand” eller ”Båd”-alarm 

Have tilegnet sig viden om den praktiske brug at redningsmidler der forefindes ombord 

Færdigheder 

Have tilegnet færdigheder til, i en nødsituation, at kunne assistere den ansvarshavende af en 

redningsbåd/redningsflåde under og efter udsætning. 

Kompetencer: 

Kunne forstå og anvende personlige værnemidler 

Kunne overleve til søs i tilfælde af at skibes skal forlades 

Kunne vende og entre en redningsflåde iført redningsvest 

Læringsmål for delemnet Praktisk sømandsskab og udkigstjeneste 


Viden 

Have forståelse for opgaverne i forbindelse med udkigstjeneste. 

Færdigheder 

Kunne anvende de knob og stik, der er hensigtsmæssige i en given almindelig arbejdssituation og 

kunne forklare fordele og ulemper ved de enkelte knob og stiks anvendelse 

Kunne anvende stilling og bådsmandsstol 

være i stand til at erhverve sig et duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere 

At anvende en stilling og bådsmandsstol. 

At surre løst gods forsvarligt 

Kompetencer: 

Kunne surre løst gods forsvarligt 

Kunne sejle akademiets motordrevne øvelsesbåde på betryggende vis. 

Kunne anvende rorkommandoer 

Selvstændigt at kunne udføre splejsninger i treslået og flettet tovværk. 

Læringsmål for delemnet Arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø 


Viden: 

Have tilegnet sig gode og brugbare holdninger i forhold til egen og andres sikkerhed, 

miljøsikkerhed samt have forståelse for erhvervets generelle forventninger til håndtering af 

sikkerhedsforhold ombord på skibe samt kunne udvise social ansvarlighed 

Have kendskab til almindelige forsigtighedsregler til forebyggelse af nødsituationer 

Side 2 af 4

Have et grundlæggende kendskab til ISM-koden samt hvorledes den daglige sikkerhed styres og 

håndteres ombord. 

Have et grundlæggende kendskab til skibets sikkerhedsorganisation for så vidt angår dens 

sammensætning og arbejdsområder. 

Færdigheder : 

Kunne skelne imellem de alarmsignaler der anvendes i handelsskibe, og forklare opbygningen og 

anvendelsen af et handelsskibs sikkerhedsruller samt kunne demonstrere korrekt optræden i 

henhold til disse 

Kunne anvende og forstå den terminologi på dansk og engelsk, der er relevante indenfor 

fagområdet 

Kunne forstå og anvende hviletidsbestemmer til søs. 

Kompetencer: 

Kunne assistere den ansvarshavende i tilfælde af en nødsituation 

Læringsmål for delemnet Brandbekæmpelse 


Viden 

Elementær brandbekæmpelse 

Brug af brandslukningsudstyr der forefindes på et skib 

Risici ved brandslukning 

Færdigheder 

Til at minimere risikoen for at en brand udvikler sig. 

Kompetencer: 

Kunne slukke mindre brande 

. 


Litteratur svarende til Søfartens ABC 

Bedømmelse 




Side 3 af 4

Referencer 








- 

Side 4 af 4

STUDIEPLAN 

Fagemne: Maritimt engelsk (Grundfag) 




Ansvarlig: Team Grundteori 

Antal ECTS: 4 



Udgået: 


Start: 

Bedømmelse: 

Rettidig aflevering af et mindre, individuelt projekt, der danner basis for den mundtlige 

eksamination, se nærmere i undervisningsplanen. 





Formål 

Den studerende skal opnå sådanne færdigheder i at kommunikere mundtligt og skriftlige på 

engelsk, der er nødvendige for at kunne virke i et internationalt miljø som officer i et handelsskib. 

Læringsmål 

Knowledge: 

The student must reach a level of knowledge that enables him/her to 

Comprehend and use maritime terms relating to the vessel itself as well as to the duties of 

an officer incl. COLREGS. 

Be familiar with the IMO Standard Maritime Communication Phrases and various treaties, 

their purpose and rules. 

Communicate on elements of ship knowledge, understanding the types of vessels and 

their construction. 

Communicate on optimum use of energy, as well as new developments in these areas. 

Side 1 af 3

Understand the proper forms of communication, both oral and written, with the vessel’s 

crew and owners/customers. 

Communicate on matters regarding safety and everyday operations. 

Comprehend and use engineering terminology hereunder aux. systems, main engine and 

workshop terminology. 

Skills: 


Use maritime terminology in daily work and communicate with the crew clearly and 

effectively. 

Write and carry out clear instructions, formal letters and reports. 

Assess daily situations regarding safety, health and environmental protection. 

Guide the crew in matters of working environment and environmental protection. 

Competences: 


Acquire knowledge of maritime English and apply that knowledge in daily work. 

Communicate clearly with the crew as well as with shore-based owners, customers, 

partners and authorities. 

Assess verbal statements and written material received and communicate the essence of 

both to relevant recipients. 


The International Maritime Language Program af P.C. van Kluijven samt diverse relevante artikler 

Bedømmelse 

Evaluering: Ekstern skriftlig eksamen* 




samt 

Evaluering: Ekstern mundtlig eksamen* 


Forberedelsestid: 30 minutter 


Tilladte hjælpemidler: Alle undtagen pc og mobiltelefon 


Side 2 af 3

Referencer: 








- 

Side 3 af 3

STUDIEPLAN 

Fagemne: Metodelære 

Studieordning: BJ-III, BS-II nog BM-II 

Holdbetegnelse: BJ1, BJ3, BJ6, BJ8, BS1, BS3, BS6, BS8, BM1, BM4, BM6, & BM9 


Ansvarlig: Fagkonsulent - Bachelorprojekt 

Antal ECTS: 5 + 1 (Det ene point er hentet fra bachelorprojektet) 



Udgået: 


Start: 

Der kræves ingen forudsætninger for at starte på metodelære som BJ1, BS1 og BM1. 

For BJ3/BS3/BM4 skal metodelære på BJ1/BS1/BM1 være bestået. 

For BJ6/BS6/BM6 skal metodelære på hhv. BJ3/BS3/BM4 være bestået. 

For BJ8/BS8/BM9 skal metodelære på hhv. BJ6/BS6/BM6 være bestået. 

Bedømmelse: 

Opgaver, cases eller projekter som beskrevet i undervisningsplanen for det pågældende niveau 

skal være afleveret rettidigt. 





Formål 

Metodelære skal give den studerende færdigheder indenfor fagområderne kvantitativ og kvalitativ 

metodelære, projektstyring og – ledelse samt informationssøgning. 

Side 1 af 4

Læringsmål 

BJ1, BS1 & BM1 (1 ECTS): 

I BJ1/BS1/BM1 skal den studerende have tilegnet sig viden om: 

SIMACs intranet, QMS system samt mailsystemet 

OLC, tilbud og muligheder 

Forventninger til studerende på SIMAC 

Studieteknik, gruppedannelse og gruppearbejde 

I BJ1/BS1/BM1 skal den studerende have tilegnet sig følgende færdigheder: 

Kunne anvende SIMAC’s intranet og kommunikationskanaler 

Kunne anvende uddannelsesbog for 1. praktikperiode og logbog for værkstedsskole 

I BJ1/BS1/BM1 skal den studerende have tilegnet sig følgende kompetencer: 

Kunne opsøge og benytte relevante tilbud og muligheder på SIMAC 

Kunne søge og finde relevant information via SIMAC’s kommunikationskanaler 

Kunne søge litteratur via SIMAC’s biblioteksdatabase 

BJ3 og BS3 og BM4 (2 ECTS): 


Videnskabsteori 

Akademisk tænkning og skrivning 

Akademiske metoder 

Projektskrivning og formalia 

Grundlæggende informationssøgning 

Projektstyring og – ledelse 

Grundlæggende problemorienteret projektarbejde, cases og opgaver. 

Kravene til en professionsbachelor 


Kunne opstille en problemformulering 

Kunne tilegne sig faglig viden 

Kunne anvende SIMACs bibliotek og bibliotekskataloger samt foretage søgninger på 

Internettet 

Kunne udarbejde kildehenvisninger og litteraturliste 


Kunne arbejde problemorienteret 

Kunne indsamle og anvende informationer 

Kunne udfærdige en projektrapport i overensstemmelse med formalia 



Videnskabelige arbejdsmetoder og dataindsamlingsmetoder 

Side 2 af 4


Kunne indsamle og bearbejde viden med henblik på at planlægge og gennemføre et 

selvstændigt projekt 

Kunne forholde sig kritisk til projektets resultater 

Kunne anvende akademisk tænkning og skrivning 


Kunne indsamle og bearbejde viden 

Kunne argumentere 


I BJ8/BS8/BM8 skal den studerende have tilegnet sig: 

Forståelse for udvikling af egen praksis og implementering af forskningsresultater 

Viden om forskningsmetoder 

Viden om avanceret informationssøgning 


Kunne indsamle data og forholde sig kritisk til valg og anvendelse af kilder 

Kunne reflektere over anvendte metoder og teorier 

Kunne vurdere praksis og relevant forskning 

Kunne foretage en emnesøgning i bibliotekskataloger, databaser og på Internettet 


Kunne foretage en undersøgelse i overensstemmelse med videnskabelige metoder 

Kunne formidle faglige problemstillinger 

Kunne diskutere metoder og resultater med kompetente interessenter 


Kunsten at studere – en håndbog i studieteknik, Thomas Harboe og Jakob Ravn, Ingenøren. 

Den gode opgave – opgaveskrivning på videregående uddannelser, Lotte Rienecker og Peter 

Stray Jørgensen, 2004, Forlaget Samfundslitteratur. 

Bedømmelse 

BJ1, BS1 og BM1: 


Karakter: Bestået/ikke bestået. 



Side 3 af 4





BJ8 og BS8 og BM9 

Evaluering: Evalueringen sker i forbindelse med eksamen i bachelorprojektet. 

Karakter: Der gives karakter efter 7-trinsskalaen for bachelorprojektet som helhed. 

Der gives ikke en særskilt karakter for metodelære. 

Referencer 











Ingen for undervisningen for BJ1. 

For de øvrige hold: Kandidat- eller Masteruddannelse eller en uddannelse på tilsvarende niveau. 

Side 4 af 4

STUDIEPLAN 

Fagemne: Professionsmatematik og –fysik II 

Studieordning: BS-III 

Holdbetegnelse: BS3 



Antal ECTS: 3 



Udgået: 


Start: 

Bedømmelse: 





Formål 

Formålet med faget er at samle og styrke udvalgte emner inden for matematikken & 

fysikken. Emnerne er valgt ud fra de krav de studerende vil møde på bacheloruddannelsen. 

Læringsmål 


Mekanisk fysik, herunder: 

• Kræfter & Newtons love 

• Inertimomenter 

Matematik 

• Matrix ligninger med flere ubekendte 

Hydrostatik, grundlæggende 

Hydrodynamik, herunder: 

Side 1 af 3

• Kontinuitetsligningen 

• Bernoullis ligning om bevarelse af trykenergi 

Simple modstandsnetværk i elektriske kredsløb 


Beregninger med: 

• Vektorer 

• Geometri 

• Algebra og talbehandling 

• 1 & 2 grads ligninger 

Mekanisk fysik med beregninger i: 

• Grundlæggende beregninger omkring energibevarelse 

Termodynamik & varmelære, herunder: 

• Temperatur 

• Længde- & rumudvidelse 

• Luftfugtighed 

• Idealgasligninger 


Teknisk Matematik af Erhvervsskolernes 

forlag Mekanisk Fysik og varmelære af Erhvervsskolernes 

forlag Mekanisk Fysik og varmelære Opgavebog af 

Erhvervsskolernes forlag 

Bedømmelse 




Referencer (Lad de relevante referencer stå og slet resten) 

Side 2 af 3

BS-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. 




Side 3 af 3

STUDIEPLAN 

Fagemne: Førstehjælpskursus 

Studieordning: BJ-III, BS-II og BM-II 

Holdbetegnelse: BJ1, BS1 og BM4 



Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: 

Den studerende skal have gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere, eller snarest muligt 

efter studie start erhverve sig dette 

Bedømmelse: 





Formål 

Førstehjælp skal give den studerende sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, at 

vedkommende vil være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme. 

Endvidere skal den studerende have kendskab til almene sundhedsmæssige forhold, der har 

særlig relation til søfartserhvervet. 

Læringsmål 

Kurset er et ekstern kursus og varetages af Center for det Maritime Sundhedsvæsen. 

Der refereres til Center for det Maritime Sundhedsvæsens dokumentation for kurset. 

Side 1 af 2


- 

Bedømmelse 

Evaluering: Der refereres til Center for det Maritime Sundhedsvæsens dokumentation for kurset. 



Referencer 











- 

Side 2 af 2

Studieplaner for valgfag 

Fag ID Valgfagsemne ECTS BJ BS BM SE 

80101 Automations Workshop 6 

80102 BTM / ERTM combined (Bro=6 / Maskin=6) 2 X X X 

80103 Chemical Tanker Specialized (15 pladser) 2 X X X 

80104 Dokning af skibe 2 X X X 

80105 Driftoptimering og styringsværktøjer 3 X X 

80106 Experts in team (6 pladser) 2 X X 

80107 Fejlfinding og nøgleskemaer (10 pladser) 2 X X 

80108 Forandringsledelse 3 X X X X 

80109 Forhandlingsteknik 2 X X X X 

80110 Formidlingsteknik (tutor) 2 X X X X 

80111 Gas Tanker Specialized (15 pladser) 2 X X X 

80112 Innovation og enterprenørskab (20 pladser) 5 X X 

80113 International økonomi og politik 3 X X 

80114 Issejlads 2 

80115 Maritim Automation og IT (8 pladser) 3 X X 

80116 Maritim Sikring SSO 2 X X X X 

80117 Netværk i automationsløsninger (10 pladser) 2 X X 

80118 Oil Tanker Specialized (15 pladser) 2 X X X 

80119 PLC, feltbus og SCADA (10 pladser) 2 X X 

80120 Projektstyring og projektledelse 2 X X X X 

80121 Præsentationsteknik 3 

80122 RO/RO passagerskibe (25 pladser)) 2 X X X 

80123 Robot I ‐ basic 2 

80124 Robot II ‐ offline programmering 2 

80125 Shipping og Befragtning 2 X X 

80126 SRO ‐ Styring, regulering og overvågning 2 

80127 Vedligeholdelsessystemer 2 X X

ValgfagsTilmelding 

2011-2 

Eksamenstermin Hold jeg skal på 

Navn Studienr. 

BJ+BS+BM+SE 

Curriculum 

Valgfagstilmelding skal foretages senest den 18. Maj 2011 kl. 1200 

Vejledning i udfyldning af valgfagstilmelding: 

1. Noter hvilket hold du kommer på i 2011-2 (ikke hvilket du går på nu.) 

2. Prioriter dine tilmeldinger. Dette gøres ved at notere 1,2,3,4 osv. i de valgte valgfag. 

(På denne måde kan der tages højde for hvilke valgfag du helst vil have og hvad der har lavere prioritet) 

Gruppe A (BJ5) ECTS TILMELD Gruppe D (BJ6) ECTS TILMELD 

Dokning af skibe 80104-112 2 Dokning af skibe 80104-112 2 

Driftoptimering og styringsværktøjer 80105-112 3 Formidlingsteknik * 80110-112 2 

Forandringsledelse 80108-112 3 Maritim Sikring SSO 80116-112 2 

Forhandlingsteknik 80109-112 2 

Formidlingsteknik * 80110-112 2 Gruppe E (BM - Søvalgfagspakke) ECTS TILMELD 

International økonomi og politik 80113-112 3 Brandbekæmpelse i skibe 81101-112 3 

Maritim Sikring SSO 80116-112 2 Hjælpe- og servicesystemer i skibe 81102-112 2 

Projektstyring og projektledelse 80120-112 2 Maritimt engelsk 81103-112 2 

Skibsfremdrivning 81104-112 2 

Gruppe B (SE-alle, BS5, SO) ECTS TILMELD Skibsteknik og dokning for maskinmestre 81105-112 4 

BTM / ERTM combined (Bro=6 / Maskin=6) 80102-112 2 Sø-, arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse 81106-112 3 

Chemical Tanker Specialized (15 pladser) 80103-112 2 Søret og skibsadministration for maskinmestre 81107-112 2 

Dokning af skibe 80104-112 2 Vagttjeneste i maskinen 81108-112 2 

Forandringsledelse 80108-112 3 

Forhandlingsteknik 80109-112 2 Gruppe F (BM) ECTS TILMELD 

Formidlingsteknik * 80110-112 2 Chemical Tanker Specialized (15 pladser) 80103-112 2 

Gas Tanker Specialized (15 pladser) 80111-112 2 Driftoptimering og styringsværktøjer 80105-112 3 

Maritim Sikring SSO 80116-112 2 Forandringsledelse 80108-112 3 

Oil Tanker Specialized (15 pladser) 80118-112 2 Forhandlingsteknik 80109-112 2 

Projektstyring og projektledelse 80120-112 2 Formidlingsteknik * 80110-112 2 

Ro/Ro passagerskibe (25 pladser)) 80122-112 2 Gas Tanker Specialized (15 pladser) 80111-112 2 

Shipping og Befragtning 80125-112 2 International økonomi og politik 80113-112 3 

Maritim Sikring SSO 80116-112 2 

Gruppe C (BM, SE-Maskinmester, SE-Skibschef) ECTS TILMELD Oil Tanker Specialized (15 pladser) 80118-112 2 

BTM / ERTM combined (Bro=6 / Maskin=6) 80102-112 2 Projektstyring og projektledelse 80120-112 2 

Experts in team (6 pladser) 80106-112 2 RO/RO passagerskibe (25 pladser)) 80122-112 2 

Fejlfinding og nøgleskemaer (10 pladser) 80107-112 2 

Innovation og enterprenørskab (20) 80112-112 5 

Maritim Automation og IT (8 pladser) 80115-112 3 

Netværk i automationsløsninger (10) 80117-112 2 * Dette kursus udbydes for tutorer, der benyttes i SIMAC. 

Udfyldes af admin. 

PLC, feltbus og SCADA (10 pladser) 80119-112 2 Det er et kursus der skal gennemføres af alle tutorer. 

Vedligeholdelsessystemer 80127-112 2 Andre studerende må gerne vælge formidlingsteknik (Tutor). 

Side 1 af 2

Uddannelseskrav til antal ECTS point 

Juniorofficer 

ECTS 

BJ5 skal have følgende antal ECTS 8 Der kan kun vælges fra gruppe A 

BJ6 skal have følgende antal ECTS 2 Der kan kun vælges fra gruppe D 

Seniorofficer 

ECTS 

Skibsfører SO4 15 Der kan kun vælges fra gruppe A+B 

Skibsfører + Maskinchef + Skibschef SE ***** 5 Der kan kun vælges fra gruppe B + C (Se anmærkning ved den enkelte gruppe) 

Skibsfører 

Maskinmester 

Generel information om valg af valgfag i forhold til antallet af ECTS point. 

ECTS 

BS5 5 Der kan kun vælges fra gruppe B 

ECTS 

BM - II 20 Der kan kun vælges fra gruppe C, E og F 

Maritim linie BM - II 20 Der kan kun vælges fra gruppe E, såfremt Administrativ Ledelse fravælges 

skal yderligere 5 ECTS point, vælges fra C elle F 

1. Der tildeles kun valgfag svarende til det antal ECTS-point, som er angivet for de enkelte uddannelser. 

2. Tutorer skal gennemføre faget "Formindlingsteknik", enten som valgfag eller undtagelsesvis ekstra fag. 

3. SE uddannelsens valgfag kan for skibschefer og maskinchefer fordeles over alle semestre, 

men samlet kan de ikke udgøre mere end 5 ECTS point. 

4. Der vil i størst muligt omfang blive taget hensyn til den prioriterede rækkefølge. 

5. Framelding til et valgfag skal ske på mail til studieadministration@simac.dk senest 2 kalenderuger før 

valgfagets første undervisningsdato og er kun gyldig mod kvittering fra ovennævnte mailadr. 

Forbehold for oprettelse af hold: SIMAC forbeholder sig ret til ikke at oprette 

hold, såfremt antallet af tilmeldte studerende ikke er tilstrækkeligt stort. 

Antallet af studerende afhænger af faget 

Side 2 af 2

STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - Automations workshop 

Studieordning: BM-II 

Holdbetegnelse: BM 

Fagemne nr.: 80101-112 

Ansvarligt studieteam: Team Specialisering 

Antal ECTS: 6 


Godkendt: 01.08.2011 VTA 

Udgået: 


Start: 

Forudsætninger for at deltage: 

• Bestået procesanalyse og automation på BM5 og BM6 

• Tilmeldt Procesanalyse og automation på BM7. 

Bedømmelse: 

Rettidig aflevering af case-besvarelse eller projekt. 

Formål 

Formålet med automations workshoppen er, at de studerende arbejder med en avanceret 

automationsløsning. 

Målbeskrivelse og taksonomi 

Den studerende skal dokumentere evnen til at analysere og udarbejde løsningsforslag til et avanceret 

automationssystem indeholdende følgende elementer: 

• Kommunikation (Minimum: Feltbus og TCP/IP) 

• Regulering / Styring 

• HMI 

• WEB 

Den studerende skal forholde sig kritisk til anlæggets driftsmæssige, sikkerhedsmæssige og eventuelt 

driftsøkonomiske forhold. 


Valgfag - Automations workshop Side 1 af 2

Undervisningsform 

Meddelende undervisning og praktisk orienteret case- eller projektarbejde. I forbindelse med case- eller 

projektarbejdet udarbejdes og afleveres der: 

1. Funktionsspecifikation 

2. Designspecifikation 

3. Testspecifikation 

Bedømmelse 

Evaluering: Intern mundtlig prøve 



Prøvetid: Ca. 30 min. 

Tilladte hjælpemidler: Alt udarbejdet materiale i forbindelse med studiet (opgaver, skemaer m.v.) 

Prøven afholdes på grundlag af en case-besvarelse eller et projekt. 

Den studerende indleder eksaminationen med et oplæg, der maksimalt må vare 10 minutter. 

Referencer 





- 

Valgfag - Automations workshop Side 2 af 2

STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag – BTM / ERTM combined 

Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I 

Holdbetegnelse: BS, BM & SE 

Fagemne nr.: 80102-112 


Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: 

Bedømmelse: 

Formål 

Valgfaget har til formål at øge den studerendes opmærksomhed og viden om hvordan den 

menneskelige faktor påvirker driften af skibet som helhed. Og herunder mulighederne for at der 

opstår ”near-miss” situationer eller havarier, der kan føre til tab af menneskeliv, maskinanlæg, 

driftstid eller miljø ødelæggelse. 

Valgfaget har til formål at udvikle og træne den studerendes færdigheder inden for team 

management – herunder værktøjer og redskaber til teambuilding, effektiv kommunikation, 

ledelsesfunktioner, beslutningstagning og effektiv ressource management 

Læringsmål 

I valgfaget vil den studerende gennem øvelser i bro- og maskinrums fullmission simulator bl.a. 

opnå færdigheder i: 

- Effektiv implementering af procedurer under vagtholdet 

- Effektiv reaktion på forandringer – herunder alarmer 

Valgfag – BTM / ERTM combined Side 1 af 2

- Effektiv brug af skibets udstyr under forskellige situationer 

- Kommunikations egenskaber internt og externt 

- ”Conning of the vessel” 

- Effektivt lederskab og adfærd 

- Emergency respons 

- Assertiv adfærd 

- Effektiv ressource og arbejdsfordeling 

- Risk assessment af situationer opstået på skibet som helhed 

Øvelserne på valgfaget vil være bygget op som interaction mellem bro og maskine. Og give den 

studerende en helhedsforståelse for den nødvendige kommunikation og sammenhæng mellem 

skibets kontrolcentre. 


Bedømmelse 



Referencer 

STCW konvention 

STCW Convention Review, September 2010 


Valgfag – BTM / ERTM combined Side 2 af 2

STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - Chemical Tanker Specialized 



Fagemne nr.: 80103-112 


Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: 

Gennemført Tanker Familiarization kursus 

Bedømmelse: 

Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. 

Formål 

Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om 

uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for kemikalie tankskibe. 


Efter afsluttet kursus skal kursisten: 

• kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for kemikalie tankskibe og – 

ladninger, 

• have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på kemikalie tankskibe, 

herunder 

− lasttankenes konstruktion og coating, 

− udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, 

− rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, 

− inertgasanlæg, 

− tankrensningsanlæg, 

− sikkerheds- og kontrolsystemer, 

• have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning 

af mennesker og miljø, 

• kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning 

under hensyntagen til gældende koder og standarder, 

• kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på 

Valgfag - Chemical Tanker Specialized Side 1 af 3

skibsskroget, 

• kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under 

hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet, 

• kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med 

ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og 

• have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i 

ladningen. 



Dialogbaseretundervisning, selvstændige opgaver og øvelser i grupper. 

Kurset har en varighed på 4 dage incl. simulator træning. 

Bedømmelse 



Referencer 

STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 















- 


STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag – Dokning af skibe 

Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I 

Holdbetegnelse: BJ5, BJ6, BS5, BM & SE 

Fagemne nr.: 80104-112 


Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: - 

Bedømmelse: - 

Formål 

Den studerende skal opnå en sådan viden om dokning, at vedkommende kan fungere som 

rederiets repræsentant ved en dokning. 


Efter afsluttet kursus skal den studerende kunne: 

• Tilrettelægge og registrere almindelige vedligeholdsarbejder og inspektioner før en dokning 

herunder stålarbejde, malerarbejde, vedligehold og inspektion af maskineri, 

• Kendskab til udarbejdelse af en dokspecifikation, 

• Varetage kontakt til Søfartsstyrelsen og andre myndigheder samt klassifikations- og 

forsikringsselskaber under dokningen, 

• Varetage kontakt til værftet, underleverandører samt rederiet under dokningen herunder 

mødevirksomhed og rapportering, 

• Demonstrere opfølgning, inspektion og efterprøvning i henhold til dokspecifikationen 

herunder rapportering og registrering af afvigelser til rederiet og værftet, 

• Forklare om den afsluttende forhandling med værft og underleverandører. 


- 

Valgfag – Dokning af skibe Side 1 af 3


Der planlægges 4 emner som omhandler: 

• Klassifikationsselskaberne 

• Værftet 

• Forsikringsselskaberne 

Der inddrages repræsentanter fra hhv. Klassen, Værfter og forsikringsselskabet 

Bedømmelse 

Evaluering: Løbende evaluering 


Referencer 















- 


STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer 

Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II 

Holdbetegnelse: BJ, BS, BM 

Fagemne nr.: 80105-112 


Antal ECTS: 3 



Udgået: 


Start: - 


Formål 

Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at 

den pågældende kan anvende forskellige driftsoptimerende styringsværktøjer, for optimering af 

arbejdsgange. 


Efter afsluttet kursus skal den studerende kunne: 

• Have kendskab til forskellige styringsværktøjer LEAN, JIT, SIX SIGMA og KAIZEN 

• Have kendskab til driftsoptimeringens indflydelse, på organisation og økonomi. 

• Kunne implementere driftsoptimerende styringsværktøjer til forbedring af organisationens 

arbejdsmiljø, sikkerhed og økonomi. 


- 

Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer Side 1 af 2


Klasseundervisning hvor der veksles mellem forelæsninger, diskussioner, cases og skriftlige 

opgaver 

Bedømmelse 



Referencer 














- 

Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer Side 2 af 2

STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag – Experts in team 

Studieordning: BM-II & SE-I 

Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) 

Fagemne nr.: 80106-112 


Antal ECTS: 5 


Godkendt: 14-10-2011 

Udgået: 


Start: 

SIMAC studerende deltager ikke i den 

tekniske del af projektet, og derfor er de 

10 ETCS points reduceret til 5 ECTS. 

Bedømmelse:. 

Formål 

Læringsmål 


Bedømmelse 

Referencer 




Valgfag – Experts in team Side 1 af 4








STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - Forandringsledelse 


Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE 

Fagemne nr.: 80108-112 


Antal ECTS: 3 



Udgået: 


Start: 

- 

Bedømmelse: 

Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Opgaver og case arbejde afleveres rettidigt. 

Formål 

Formålet med faget er at gøre den studerende i stand til at deltage i organisatoriske 

udviklingsprocesser i egen afdeling eller på tværs af afdelinger. 


• Kendskab til hvad der initierer forandringer i organisationer.Kendskab til hvordan der 

initieres forandringer i organisationer. 

• Forståelse af fornyelses- og forandringsagentens roller og kompetencer. 

• Viden om ledelse af organisationer under forandring 

• Viden om Organisationsdesign og kultur, særligt i relation til fornyelse og forandring i 

organisationen. 

• Viden om og forståelse af fornyelses- og forandringsfremmende modeller. 

Valgfag – Forandringsledelse Side 1 af 3

Den studerende skal kunne analysere en given virksomhed, og kunne foreslå forandringer, 

implementering og egnet strategi til gennemførelse af en organisationsændring 


Børsens ledelseshåndbøger 


Forelæsning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde 

Bedømmelse 



Referencer 















Udfyldes af administrationen. 


STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - Forhandlingsteknik 



Fagemne nr.: 80109-112 


Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: - 

Bedømmelse Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver og 

cases skal afleveres rettidigt og godkendes 

Formål 

Kursisten skal gennem øvelser udvikle færdigheder i at forhandle på engelsk og dansk, så 

vedkommende som repræsentant for et rederi kan varetage typiske forhandlinger. 




- 

• have forståelse af formål med forhandlinger og forhandlingens forskellige faser, 

• have kendskab til forhandlingsstrategier samt begreberne ”lobbyisme” og 

Korridorforhandlinger 

• have forståelse af kommunikationsmåder under forhandling, 

• kunne forberede en forhandlingssituation, 

• kunne gennemføre forhandlinger i forhold til en målsætning og evaluere 

forhandlingsresultatet 

Valgfag – Forhandlingsteknik Side 1 af 2


Dialog undervisning. Gruppe- og individuelle forhandlingsøvelser, videooptagelser af øvelserne. 

Bedømmelse 



Referencer 














Valgfag – Forhandlingsteknik Side 2 af 2

STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - Formidlingsteknik 



Fagemne nr.: 80110-112 


Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: 

- 

Bedømmelse: 

Forudsætningen for bedømmelse er, at den studerende har taget aktiv del i undervisningen 

Formål 

Formålet med kurset grundlæggende formidlingsteknik er, at den studerende skal kunne 

tilrettelægge, gennemføre, evaluere og justere et kortere undervisnings-, instruktions- eller 

vejledningsforløb. 


Vidensmål: 

Deltageren skal have opnået viden om grundlæggende begreber indenfor voksenpædagogik, 

herunder f.eks. læring, didaktik og deltagerforudsætinger. 

Deltageren skal have opnået viden om lærings-, vejlednings- og undervisningsprincipper. 

Valgfag – Formidlingsteknik Side 1 af 3

Færdighedsmål: 

Deltageren skal kunne formidle emner i forbindelse med instruktion, præsentation og vejledning. 

Kompetencemål: 

Efter endt kursus skal deltageren kunne planlægge og reflektere over en konkret læringssituation 

f.eks. en instruktion, præsentation eller vejledning, samt kunne justere forløbet. 

Deltageren skal kunne vurdere, hvilke formidlingsmetoder der er hensigtsmæssige i forhold til den 

aktuelle læringssituation. 


evt. Kompendie 


Der vil blive anvendt dialogbaseret undervisning, selvstændige øvelser og præsentationsøvleser. 

Bedømmelse 



Referencer 















- VUU 


STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag – Fejlfinding og nøgleskemaer 



Fagemne nr.: 80107-112 


Antal ECTS: 2 


Godkendt: 

Udgået: 

Kursus: Fejlfinding og nøgleskemaer 

Der vil gennemgås teori vedr. opbygning, læsning og tegning af nøgleskemaer, dokumentation vil være i 

form af hard copy, men også dokumentationsfremstilling ved hjælp af software. Evt. supplerer sine 

tegninger med virtuelt eller virkeligt simulation. 

Der vil være færdigfabrikeret dokumentation for X antal tavler, så der kan simuleres sande/realistiske fejl, 

så der via multimeter deslige kan fejlfindes. 


Start: Indtast hvis der er generelle optagelseskrav til 

juniorofficers/seniorofficers/maskinmester/skibsføreruddannelsen eller forudsætninger, der ligger 

ud over de generelle optagelseskrav. Er der ingen sådanne, lades feltet tomt. 

Bedømmelse: Evt. forudgående godkendelse af skriftlige arbejder eller øvelser, evt. 

tilstedeværelsespligt (studieaktivitet) skal indskrives her. Er der ingen krav for at blive bedømt, 

lades feltet tomt. 





Formål 

Hent fagets formål fra bekendtgørelsen/uddannelsesplanen – gælder ikke alle valgfag. 

Læringsmål 

Valgfag – Fejlfinding og nøgleskemaer Side 1 af 2

Udkast fra fagkonsulenten koordineres med fagfæller. 


Indtast materialer (tidligere indskrevet i boglisten) 

Bedømmelse 

Evaluering: Intern / ekstern (Vælg den relevante mulighed) 

Mundtlig/skriftlig (Vælg den relevante mulighed) 

Prøve/eksamen*/Løbende bedømmelse (Vælg den relevante mulighed) 

Karakter: 7-trinsskalaen /Bestået/ikke bestået (Vælg den relevante mulighed) 

Evt. vægtning af karakterer i tilfældet af flere karakterer (slet hvis ikke relevant) 

Forberedelsestid: Indtast evt. forberedelsestid. Er der ingen, så skriv ”ingen” ved mundtlige 

eksamen/prøve. Ved skriftlige – slet punktet! 

Prøvetid: Indtast længde i timer/minutter. 

Tilladte hjælpemidler: Beskriv tilladte hjælpemidler, f.eks. ”ingen” eller ”alle”. (HUSK: ”Alle” 

medfører, at der må bruges pc). 


Referencer (Lad de relevante referencer stå og slet resten) 








Indtast kvalifikationskrav hvis relevant – er der ingen, skrives ”-”. (Mange tak for hjælpen – SUS) 

Valgfag – Fejlfinding og nøgleskemaer Side 2 af 2

STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - Gas Tanker Specialized 



Fagemne nr.: 80111-112 


Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: 

Gennemført Tanker Familiarization kursus 

Bedømmelse: 

Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. 

Formål 

Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende 

opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 

paragraf 8-14 for gastankskibe. 



• kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for 

gastankskibe og –ladninger, 

• have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på 

gastankskibe, herunder 

o lasttankenes konstruktion og coating, 

o udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, 

o rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, 

o inertgasanlæg, 

Valgfag - Gas Tanker Specialized Side 1 af 3

o tankrensningsanlæg, 

o sikkerheds- og kontrolsystemer, 

• have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres 

påvirkning af mennesker og miljø, 

• kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt 

tankrensning under hensyntagen til gældende koder og standarder, 

• kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og 

kraftpåvirkninger på skibsskroget, 

• kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer 

under hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af 

forurening af miljøet, 

• kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i 

forbindelse med ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og 

vedligeholdelsesarbejde og 

• have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved 

brand i ladningen. 





Bedømmelse 



Referencer 
















- 


STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - Innovation og Entreprenørskab 



Fagemne nr.: 80112-112 


Antal ECTS: 5 



Udgået: 


Start: 

Ingen forudsætninger 

Bedømmelse: 

Projekt rapport danner grundlag for bedømmelse. Rapporten er udarbejdet i undervisningsforløb samt 

workshops 

Formål 

Formålet med valgfaget er, at de studerende skal blive i stand til at arbejde bevidst og 

struktureret med ide- og projektudvikling. Derudover skal den studerende have grundlæggende 

viden om iværksætteri og kompetencer til at starte ny virksomhed. 

Valgfag - Innovation og Entreprenørskab Side 1 af 3

Læringsmål 

Viden 

• Redegøre for metoder til generering, vurdering og udvikling af nye idéer 

• Redegøre for metoder til at organisere innovationsprocessen 

• Redegøre for elementerne i en forretningsplan 

• Redegøre for lovgivningsmæssige forhold i relation til innovation, herunder produktansvar og 

retslig beskyttelse af idéer 

• Redegøre for innovationers diffusion 

• Redegør for strategisk forretningsudvikling i forbindelse med innovation og produktudvikling 

Færdigheder 

• Identificere og afdække behov i markedet 

• Foretage idégenerering, screening og udvikling af idéer 

• Beskrive og opstille produktspecifikationer, herunder prototyper, modeller og skitser 

• Foretage produktvurderinger 

• Arbejde tværfagligt med teknologisk og management problemstillingerne 

• Arbejde med proces beskrivelser 

Kompetencer 

• Indgå i virksomheders produktudvikling 

• Generere og formulere innovative idéer 

• Være i stand til at starte egen virksomhed 


Bedømmelse 

Evaluering: De studerende skal mundtligt præsenterer deres opgave for et panel af undervisere og 

projektansvarlige – incl. deltagere fra det maritime erhverv. Bedømmelsen gives samlet for 

projekt og mundtlig fremlæggelse. 



Referencer 








- 


STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - International økonomi og politik 

Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-III 

Holdbetegnelse: BJ, BS, BM 

Fagemne nr.: 80113-112 


Antal ECTS: 3 



Udgået: 


Start: 

- 

Bedømmelse: 

Alt skriftligt arbejde skal være afleveret rettidigt. 

Formål 

Bibringe den studerende en forståelse for sammenhængene i international handel, således at 

denne har viden om de drivkrafter, der påvirker international handel og transport. Den studerende 

skal ligeledes have viden om disse drivkræfters betydning på det søfartspolitiske område. 


Efter at have afsluttet kurset skal den studerende kunne/have: 

1. Forståelse for generelle drivkræfter for udvikling i international handel. 

2. Forståelse af handelspolitiske indgrebs betydning for udvikling i handelen (særligt told) 

3. Viden om økonomiske modeller der giver forskellige årsager til udvikling af international handel. 

4. Forståelse for udviklingsmodeller og begreberne fordisme, neofordisme, postfordisme, i relation 

til søfartsområdet. 

5. Forståelse af den søfartspolitiske udvikling nationalt og internationalt, med særligt fokus på 

EU’s rolle. 

Valgfag - International økonomi og politik Side 1 af 3


Global Økonomi af Ove Brix og Freddy Lena (Gyldendal) 

Artikler 

EU-dokumenter 


Forelæsning, dialog, individuelt arbejde, gruppearbejde 

Bedømmelse 



Referencer 















- 


STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - Issejlads 


Holdbetegnelse: BS & SE(SKF+SCH) 

Fagemne nr.: 80114-112 


Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: 

- 

Bedømmelse: 

Studerende der har fulgt undervisningen i Navigation og Fremdrivning i SO3 og har fået godkendt 

casearbejdet om arktisk sejlads, får merit for de med *-markerede emner, der er nævnt herunder. 

Øvrige studerende, skal have undervisning i de med *-markerede emner i forbindelse med kurset. 

Formål 

Formålet er at kursisten får kendskab til issejladsens planlægning og gennemførelse, (herunder 

manøvrering) i polare farvande under de særlige forhold som skabes i områder med meget lave 

temperaturer og andre ekstreme vejrforhold. 


Studerende skal opnå kendskab til følgende emner: 

• Is i havet * 

• Isklassede skibe * 

• Arktisk vejr * 

• Winterisation * 

Valgfag – Issejlads Side 1 af 3

• Forberedelse af skib og besætning til sejlads i arktiske farvande * 

• Anvendelse af informationer om is og vejr * 

• Isens indflydelse på skibets manøvreevne 

• Isnavigation herunder sikkerhed og uassisteret sejlads i is 

• Navigation med isbryderassistance, herunder sejlads i konvoj og kommunikation 

• Manøvrering og fortøjning ved isforhold 


- 


Samtaleundervisning, oplæg, instruktion, opgaver, forberedte casebaserede sejladsøvelser, 

debriefing. 

Bedømmelse 



Kursisten bedømmes løbende på sin viden, deltagelse, refleksioner, besvarelser og sine handlinger 

i simulatoren. 

Referencer 









- 


STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - Maritim automation og IT 



Fagemne nr.: 80115-112 


Antal ECTS: 3 



Udgået: 


Start: 

For BS: Det er en forudsætning for start på maritim automation og IT at alle bedømmelser i BS4 

og tidligere semestre er beståede, dog bortset fra følgende fire fagemner: 

• Maskinlære og maritim teknologi for navigatører 

• Professionsmatematik og –fysik 

• Skibsfremdrivning 

• Hjælpe og servicesystemer i skibe. 

Ingen forudsætninger for BM, SE(MCH) & SE(SCH) 

Bedømmelse: 





Formål 

Den studerende skal opnå kendskab til TCP/IP netværks-baserede automationsløsninger i skibe til 

at kunne indgå som beslutningstager i forbindelse med anskaffelse, drift og vedligeholdelse af 

f.eks. integrerede brokontrol- og lastovervågningssystemer 

Valgfag - Maritim automation og IT Side 1 af 3

Læringsmål 

Efter valgfaget Maritim automation og IT, skal den studerende have viden om: 

Fysiske komponenter 

anvendte protokoller i maritim automation 

diagnosticeringssoftware 

opstilling af behovsanalyser for maritime automationsløsninger 

Efter valgfaget Maritim automation og IT skal den studerende have færdigheder i: 

Anvendelse af TCP/IP netværk 

Anvendelse af antivirus software 

Udarbejdelse af kravspecifikationer og vurdering af udbudsmateriale fra leverandører 


Praktisk regulering og automation af Thomas Heilmann 

TCP/IP- Bogen af Mose & Ferré 

Internet baseret materiale 

Bedømmelse 



*En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. 

Referencer 















- 


STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag – Maritim sikring SSO 



Fagemne nr.: 80116-112 


Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: - 


Formål 

Formålet med dette modul er, at den studerende opnår de grundlæggende teoretiske og praktiske 

færdigheder, der er forudsætningen for at bestride funktionen som Ship Security Officer (SSO) i 

henhold til ISPS-koden (International Ship and Port Facility Security Code m. løbende opdateringer 

og ændringer). 

Den studerende skal opnå sådanne færdigheder, at vedkommende er i stand til at varetage 

funktionen som: 

SSO, der er beskrevet i section A/12.2 i ISPS koden. 


Dette kursus dækker de punkter, der er omfattede af IMO model course 3.19 "Ship Security 

Officer". Samtidig opfyldes STCW konventionens kapitel A-VI/5 og tabel VI/5 i A-koden. 

Uddannelse efter denne studieplan kan sidestilles med IMO's model course 3.19. 

Kurset tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med IMO modul course 3.19, samt 

Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kursus i Maritim sikring (Security) for skibsofficerer m.f., 

version 2.2 af d. 18. juni 2008. Endvidere opfyldes krav fastsat i STCW 95 

konventionen. Planlægning, afholdelse og administration af kurset er kvalitetsstyret i henhold til 

Søfartsstyrelsens standard for kvalitetsstyring af de maritime uddannelser, version 4, af 

Valgfag – Maritim sikring SSO Side 1 af 3

01/08/2006, jf. SIMACs kvalitetsstyringssystem QMS. 

Definition: "Ship Security Officer (på dansk officer for maritim sikring) means the person on board 

the ship, accountable to the master, designated by the Company as responsible for the security of 

the ship including implementation and maintenance of the ship security plan and liaison with 

Company Security Officer and Port Facility Security Officers" (STCW Convention Regulation I/1 

2.27). 

Dette kursus kan indgå som valgemne i uddannelsen til skibsofficer (seniordel), modul: 

Skibsoperationer, -teknik og -administration i lighed med øvrige valgemner i "Uddannelsesplan for 

uddannelse af skibsofficerer - seniorofficersuddannelsen, version 1.0" af 1. december 2001 og i 

seniorofficersuddannelser udbudt i henhold til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1742 af 22. 

december 2006 om skibsofficersuddannelsen. 


ISPS koden 


Undervisningen kan være en blanding af foredrag, oplæg, diskussioner, gruppearbejde, 

selvstændigt arbejde og fremlæggelser. Der indgår praktiske øvelser og opgaver. 

Der kan anvendes gæsteforelæser til oplæg i mindre udstrækning. 

Kurset kan udbydes som fjernundervisning til personer, der er mønstret på et handelsskib. 

Undervisningsplanen for det konkrete kursus udarbejdes inden kursets start. 

Bedømmelse 

Bedømmelsen finder sted ved en skriftlig, individuel bedømmelse af kursistens opfyldelse af formål 

og mål for kurset med bedømmelsen bestået/ikke bestået og gældende bestemmelser, se under 

referencer. 

Såfremt kursisten består kurset, udstedes uddannelsesbevis og/eller "Bevis som Officer for Maritim 

Sikring", der angiver at vedkommende har gennemført uddannelsen som SSO i henhold til IMO 

modul course 3.19 og/eller STCW konventionens kapitel A-VI/5 og A-koden tabel VI/5. 

Efter bemyndigelse fra Søfartsstyrelsen udsteder Simac STCW - SSO bevis (Bevis som Officer for 

Maritim Sikring) efter gældende regler. 

Ved kursets afslutning evalueres kurset med henblik på løbende forbedringer. 


Dokumentation for undervisning og evaluering samt udstedelse af ovennævnte beviser følger 

gældende regler og er kvalitetssikret i SIMACs kvalitetsstyringssystem. 

Referencer 

SOLAS-konventionens kapitel V og XI samt den underliggende ISPS kode (International Ship and 

Port Facility Security Code). 

Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 770 af 5. juli 2006 om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af 

maritime uddannelser. 

STCW 95 konventionen 

Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kursus i Maritim sikring (security) for skibsofficerer m.f., 

version 2.2 af d. 18. juni 2008. 

SIMACs kvalitetsstyringssystem 














Underviseren skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end det faglige niveau for 

kurset. 


STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - Netværk i automationsløsninger 


Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH 

Fagemne nr.: 80117-112 


Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: 

Bestået Procesanalyse og automation BM5 og BM6 

Bedømmelse: 





Formål 

Deltageren skal opnå grundlæggende viden om industriel IT løsningerne for på sigt at kunne indgå 

som kompetent beslutningstager i forbindelse med anskaffelse, drift og vedligeholdelse. 


Efter dette modul er det målet, at den studerende skal kunne analysere og konstruerer del 

elementer af et industrielt IT system hvor et eller flere af nedenstående emner indgår: 

1. TCP/IP netværk 

2. Sikkerhed 

3. Internettets opbygning 

4. Publicering af live procesdata via web 

5. Fejlfinding 

Valgfag - Netværk i automationsløsninger Side 1 af 2


- 


Meddelende undervisning og praktisk orienteret case- eller projektarbejde 

Bedømmelse 



Referencer 








- 

Valgfag - Netværk i automationsløsninger Side 2 af 2

STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - Oil Tanker Specialized 



Fagemne nr.: 80118-112 


Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: Gennemført Tanker Familiarization kursus 

Bedømmelse: Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. 

Formål 

Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende 

opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 

paragraf 8-14 for olietankskibe. 



• kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for olietankskibe 

og –ladninger, 

• have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på olietankskibe, 

herunder 

− lasttankenes konstruktion og coating, 

− udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, 

− rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, 

− inertgasanlæg, 

− tankrensningsanlæg, 

− sikkerheds- og kontrolsystemer, 

• have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning 

af mennesker og miljø, 

• kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning 

under hensyntagen til gældende koder og standarder, 

• kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på 

skibsskroget, 

Valgfag - Oil Tanker Specialized Side 1 af 3

• kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under 

hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet, 

• kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med 

ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og 

• have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i 

ladningen. 





Bedømmelse 



Referencer 
















- 


STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - PLC og feltbus og SCADA 



Fagemne nr.: 80119-112 


Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: Bestået Procesanalyse og automation 

Bedømmelse: 





Formål 

At den studerende bliver i stand til selvstændigt at analysere en automationsopgave og 

efterfølgende konfigurere og programmere PLC-udstyr 

Læringsmål 

Efter dette modul er det målet, at den studerende skal have færdigheder i: 

1) PLC 

(a) at kunne udvælge, konfigurere og programmere PLC-udstyr 

1) Feltbus 

(a) at kunne konfigurere feltbussystemet Profibus 

(b) at kunne fejlfinde på feltbussystemet Profibus 

Valgfag - PLC og feltbus og SCADA Side 1 af 2


Bedømmelse 



Referencer 








- 

Valgfag - PLC og feltbus og SCADA Side 2 af 2

STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - Projektstyring og projektledelse 



Fagemne nr.: 80120-112 


Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: - 

Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver 

og cases skal afleveres rettidigt og godkendes - 

Formål 

Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til generelle karakteristika ved projekter 

og projektarbejdsform, samt at give dem viden om grundbegreber inden for styring og 

organisering af projekter. 

Læringsmål_ 

Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 

• have kendskab til metoder til beskrivelse af idegrundlag og mål for et projekt 

• have kendskab til, hvorledes der til et givet projekt opstilles en passende organisation 

• have kendskab til strukturering af projekter og metoder til planlægning og styring af 

projekter med hensyn til ressourcer og tid. 


Valgfag - Projektstyring og projektledelse Side 1 af 2


Følgende læringsformer kan bringes i anvendelse: 

• Klasseundervisning 

• Gruppearbejder 

• Selvstudier af forskellige delemner efter underviserens nærmere anvisning. 

Bedømmelse 

Modulet afsluttes ved, at der udarbejdes et projekt i projektledelse/projektstyring. De studerende 

opstiller en problembeskrivelse på baggrund af udleveret case. Beskrivelsen omfatter stillingtagen 

til relevante dele i projektet ud fra gennemgået materiale.. 

Beskrivelsen afleveres gruppevis. 

Projektet evalueres individuelt af underviseren, der gives karakteren bestået/ikke bestået. 

Referencer 














Valgfag - Projektstyring og projektledelse Side 2 af 2

STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - Præsentationsteknik 



Fagemne nr.: 80121-112 


Antal ECTS: 3 



Udgået: 


Start: - 

Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver 

og cases skal afleveres rettidigt og godkendes - 

Formål 

Kursisten skal opnå færdighed i præsentationsteknik med engelsk og dansk som arbejdssprog, så 

vedkommende kan præsentere information, budskaber o.l. på en hensigtsmæssig måde. 


Efter afsluttet kursus skal kursisten kunne planlægge og gennemføre en præsentation med et 

givet indhold og i forhold til en given målgruppe, så den fremstår hensigtsmæssig og forståelig. 

Endvidere skal kursisten: 

• kunne forberede og gennemføre en tale og en præsentation af teknisk art, 

• have forståelse af visuelle virkemidler i en præsentation og 

• kunne anvende almindeligt forekommende a/v-materiale (tavle, OH, power-point 

etc.), 

• have forståelse af kropssprogets betydning i en præsentation, 

have kendskab til teknikker, der styrker den personlige fremtræden i forbindelse med 

præsentationer. 


Valgfag – Præsentationsteknik Side 1 af 2


Dialog undervisning. Selvstændigt foredragsforberedelse.. 

Bedømmelse 



Referencer 














- 

Valgfag – Præsentationsteknik Side 2 af 2

STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - RO/RO-Passagerskibe 



Fagemne nr.: 80122-112 


Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: 

Den studerendes projektarbejde i lækstabilitet (junioruddannelsen) skal være godkendt. 

Bedømmelse: 

- 

Formål 

Dette valgfag henvender sig til skibsofficerer, der ønsker at arbejde i ro/ro-skibe og/eller 

passagerskibe. Skibsofficeren skal opnå viden og færdigheder, der er krævet for at vedkommende 

kan virke på ledelsesniveau i passagerskibe. 


Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren opfylde de teoretiske krav beskrevet i §§6, 7 og 8 i 

”Bekendtgørelse om særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe”. 

§6 (der gives merit for denne, på baggrund af cases i junior og senioruddannelsen) 

§7, krisestyring (2 kursusdage): 

• Organisering af nødprocedurer om bord 

• Optimering af brug af ressourcer 

• Kontrol af reaktion på nødsituationer 

Valgfag - RO/RO-passagerskibe Side 1 af 3

• Ledelse af passagerer og andet personel under nødsituationer 

• Etablering og opretholdelse af effektiv kommunikation 

• Krisestyring, psykiske chockreaktioner, psykisk førstehjælp 

• Øvelse i ledelse under stress 

§8, tilrettelæggelse af båd- og brandøvelser (1 kursusdag): 

• Gennemgang af nationale og internationale krav til skibsorganisationen i 

katastrofesituationer. Med udgangspunkt i erfaringer fra såvel tidligere skibsulykker som 

deltagernes egne erfaringer, klarlægges nøgle- og problemområder ved etablering af en 

velfungerende skibsorganisation til imødegåelse af krise- og katastrofesituationer. Øvelser i 

tilrettelæggelse af hensigtsmæssige øvelser i hverdagen om bord. 


- 


Undervisningsformen på kursus er efter kursusstedets valg. 

Bedømmelse 


Karakter: Bestået/ikkebestået 

Referencer 

Kurset opfylder §6, bilag 6, pkt. 4, samt §7 og §8 i Bekendtgørelse nr 232 af 24/04/2002 om 

særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe. 















- 


STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - Robot I - basic 



Fagemne nr.: 80123-112 


Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: 

- 

Bedømmelse: 

Tilstedeværelse alternativt følge underviserens henvisninger. 

Formål 

Formålet med Robot 1 er at give deltageren et grundlæggende kendskab til robotteknologi med 

fokus på autonome robotter. 


Den studerende skal efter kurset være i stand til: 

• at klassificere robotter 

• at forslå valg af sensorer 

• at finde løsningerne på simple autonome robotapplikationer. 


Valgfag - Robot I - basic Side 1 af 2

Aftales med underviseren. 


Undervisningen bliver afviklet som 25 % klasseundervisning og 50 % vejlederstøttet arbejde med 

praktiske øvelser. 25 % selvstædigt arbejde med teori og praktiske øvelser. 

Bedømmelse 



Referencer 








- 

Valgfag - Robot I - basic Side 2 af 2

STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - Robot II offline programmering 



Fagemne nr.: 80124-112 


Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: 

- 

Bedømmelse: 

Tilstedeværelse alternativt følge underviserens henvisninger. 

Formål 

Formålet med Robot 2 er at give deltageren et grundlæggende kendskab til industrirobotter. 


Den studerende skal have forståelse for: 

• opbygning af en robotcelle 

• robottens koordinatsystemer 

Den studerende skal efter kurset kunne: 

• teachboxprogrammere en industrirobot. 

• vurdere sikkerheden på en robotcelle og foreslå sikkerhedsløsninger. 

• anvende offline programmerings software 

Valgfag - Robot II offline programmering Side 1 af 2


Aftales med underviseren. 


Undervisningen bliver afviklet som webbaseret selvstudie, samt klasseundervisning med 

vejlederstøttet arbejde med praktiske øvelser. 

Bedømmelse 



Referencer 








- 

Valgfag - Robot II offline programmering Side 2 af 2

STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - Shipping og befragtning 


Holdbetegnelse: BS & SE 

Fagemne nr.: 80125-112 

Ansvarligt studieteam: Team Grundteori / Team Specialisering 

Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: 

- 

Bedømmelse: 

Rettidig aflevering af givne opgaver og casearbejder. 

Formål 

Skibsofficeren skal opnå forståelse for de faktorer, der har indflydelse på disponering af skibe 

og/eller ladninger. 


Efter afsluttet kursus skal skibsofficeren gennem et caseorienteret studie have opnået: 

Forståelse for befragterens/operatørens planlægning og dispositioner, herunder 

positionering af tonnagen under hensyntagen til: 

o markedsforhold og –parter 

o ballast- og lastrejser 

o skibstype og udrustning 

Ejer- og driftsforhold, rejsebefragtning, tidsbefragtning, bare-boat charter og liniefart 

Valgfag - Shipping og befragtning Side 1 af 3

Bunkersforbrug og –priser 

Reparation, vedligehold og dokningsintervaller 

Klargøring af skibet til lastrejser 

Kendskab til analyse af rejsen herunder: 


- 

o ruteplanlægning og deviation 

o ”off-hire” perioder 

o speed claims 


o bunkersforbrug og –priser 

o anvendelse af software til ”Performance-Analysis” 

Kurset er opbygget omkring et praktikophold på et rederikontor, et mæglerfirma eller lignende, 

som den studerende skal arrangere. 

Såfremt den studerende ikke har praktikplads, så skal denne følge en række 

oplæg/forelæsninger. 

Bedømmelse 



Den studerendes læring bedømmes blandt andet i forbindelse med casearbejdet, hvor der 

afleveres en synopsis. 

Referencer 















- 


STUDIEPLAN 

Fagemne: Valgfag - SRO - Styring, regulering og overvågning 

Studieordning: BM-II 

Holdbetegnelse: BM 

Fagemne nr.: 80126-112 


Antal ECTS: 2 



Udgået: 


Start: Bestået Procesanalyse og automation. 

Bedømmelse: 





Formål 

At de studerende opnår et bredt og praktisk kendskab til tidssvarende SRO-anlæg. 

Læringsmål 

Efter SRO valgfagskursus skal den studerende have viden om: 

Avanceret procesautomation 

DCS-begrebet 

controllere på Ethernet 

softcontrollere 

datalogning og præssentation af logdata via hjemmeside 

konfiguration af alarmsystem 

kendskab til almindeligt forekommende alarmanlæg 

Valgfag - SRO - Styring, regulering og overvågning Side 1 af 2

Efter SRO valgfagskursus skal den studerende have færdigheder i: 

programmering og optimering af feedforward og kaskaderegulering 

anvendelse af objektorienterede metoder ved programmering af controllere 

Efter SRO Valgfaget skal den studerende have kompetencer til: 

at medvirke ved betjening og deltagelse i mindre programmeringsopgaver samt yde teknisk sparring 

ved nyanskaffelser til SRO-anlæg ombord på skibe eller på procesinstallationer i land 


Praktisk regulering og instrumentering, Thomas Heilmann, Heilmanns Forlag 

Logisk styring med PLC, Thomas Heilmann, Heilmanns Forlag 

Bedømmelse 



*En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. 

Referencer 





- 

Valgfag - SRO - Styring, regulering og overvågning Side 2 af 2

STUDIEPLAN 

Fagemne: Praktik for maskinmestre, skibsførere og skibsofficerer 

Studieordning: BM-II, BJ-III & BS-II 

Holdbetegnelse: BM2, BM3 & BM9; BS2, BS6 & BS7; BJ2, BJ6, BJ7 & BJ8. 


Delemne nr.: 85210 Indledende praktik – BM 

85220 Afsluttende praktik – BM 

85230 Indledende søpraktik - BS 

85240 Afsluttende søpraktik - BS 

85250 Indledende søpraktik - BJ 

85260 Afsluttende søpraktik - BJ 


Antal ECTS: BM = 60 ECTS 

85210 BM2=15 ECTS & BM3=30 ECTS 

85220 BM9=15 ECTS 

BS = 75 ECTS 

85230 BS2=30 ECTS 

85240 BS6=15 ECTS & BS7=30 ECTS 

BJ = 75 ECTS 

85250 BJ2=15 ECTS 

85260 BJ6=15 ECTS & BJ7=30 ECTS & BJ8=15 ECTS 




Start: 

Indledende praktik i land: Bestået værkstedsskole og værkstedsskoleprojekt, samt indgået 

praktikaftale. 

Afsluttende praktik i land: Alle andre undervisningsforløb på uddannelsen, bortset fra 

bachelorprojektet, skal være beståede. 

Indledende praktik til søs: BM-studerende skal have bestået værkstedsskole og 

værkstedsskoleprojekt, samt indgået praktikaftale. 

Inden praktik til søs kan påbegyndes skal den studerende have gennemført relevant uddannelse i 

søsikkerhed, jf. bilag 1 i bkg. nr. 1742 af 22. december 2006 respektive bkg. nr. 1741 af 22. 

december 2006. 

Afsluttende praktik til søs: Alle andre undervisningsforløb på uddannelsen, bortset fra 

Side 1 af 6

achelorprojekt, Full mission bro- og maskinrumssimulatorkurser, skal være beståede. 

Inden praktik til søs kan påbegyndes skal den studerende have gennemført relevant uddannelse i 

søsikkerhed, jf. bilag 1 i bkg. nr. 1742 af 22. december 2006 respektive bkg. nr. 1741 af 22. 

december 2006. 

Bedømmelse: 





Formål 

Praktik i land 

Indledende praktik i land skal give den studerende erfaring med den praktiske anvendelse af de 

håndværksmæssige færdigheder i et virksomhedsmiljø. Endvidere er formålet at kunne indgå i en 

virksomheds organisation med fokus på kommunikation, sikkerhed og samarbejde. 

Afsluttende praktik i land skal lære den studerende at arbejde udviklingsorienteret og 

problemløsende med professionen som maskinmester. Den studerende skal ved at drage 

sammenhænge mellem erfaringer og teoretisk viden kunne identificere og analysere emner, 

områder og problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. 

Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og 

profession/erhvervsliv samt etablering af netværk. 

Praktik til søs 

BJ: 

I løbet af den indledende praktik til søs på 3 måneder skal den studerende også indgå i brovagten 

under opsyn af en kvalificeret officer for at erhverve Vagtholdsbevis’ iht. STCW konventionens 

reglement II/4. 

Brovagts- og maskinrumstjenesten bør tilrettelægges således, at den studerende også får 

lejlighed til at gå vagt ved kanalpassager, sejlads i trafikerede farvande samt under manøvrer, og 

der skal lægges stor vægt på forståelse af nødvendigheden af at overholde god disciplin på broen 

og i maskinen, jævnfør STCW konventionens kapitel VIII. 

- Den studerende skal have gennemgået minimum 6 mdr. brovagtstjeneste under opsyn af 

skibsføreren eller en kvalificeret officer iht. STCW konventionen - Reglement II/1 

Den studerende skal i forbindelse med den afsluttende del af praktikforløbet lære at arbejde 

udviklingsorienteret og problemløsende med professionen som skibsfører. Den studerende skal 

ved at drage sammenhænge mellem erfaringer og teoretisk viden kunne identificere og analysere 

emner, områder og problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som juniorofficer. 

Side 2 af 6



BS: 

I løbet af den indledende praktik til søs på 3 måneder skal den studerende også indgå i brovagten 

under opsyn af en kvalificeret officer for at erhverve Vagtholdsbevis’ iht. STCW konventionens 

reglement II/4. 

Brovagtstjenesten bør tilrettelægges således, at den studerende også får lejlighed til at gå vagt 

ved kanalpassager, sejlads i trafikerede farvande samt under manøvrer, og der skal lægges stor 

vægt på forståelse af nødvendigheden af at overholde god disciplin på broen og i maskinen, 

jævnfør STCW konventionens kapitel VIII. 

- Den studerende skal have gennemgået minimum 6 mdr. brovagtstjeneste under opsyn af 

skibsføreren eller en kvalificeret officer iht. STCW konventionen - Reglement II/1 

Den studerende skal i forbindelse med den afsluttende del af praktikforløbet lære at arbejde 

udviklingsorienteret og problemløsende med professionen som skibsfører. Den studerende skal 

ved at drage sammenhænge mellem erfaringer og teoretisk viden kunne identificere og analysere 

emner, områder og problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen. 



Læringsmål 

Indledende praktik i land (BM2 og BM3, 45 ECTS): 

Efter dette modul er det målet, at den studerende skal have opnået følgende: 


en virksomheds organisation med fokus på kommunikation, sikkerhed og samarbejde. 


anvendelse af de på værkstedsskolen tillærte færdigheder i et virksomhedsmiljø 

at udføre arbejdet sikkerheds og miljømæssigt korrekt. 

Den studerende skal have kompetence til: 

at kommunikere og samarbejde i et virksomhedsmiljø. 

at anvende den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode, under hensyntagen til kvalitet, tid, 

materialer, sikkerhed og miljø. 

Afsluttende praktik i land (BM9, 15 ECTS): 

Side 3 af 6



maskinmesterens almindelige administrative rutiner 

det teoretiske grundlag der ligger til grund for det område praktikvirksomhedens 

maskinmester beskæftiger sig med. 

praktisk udvælgelse og anvendelse at værktøj og måleudstyr 

almindelig kommunikationsform i en virksomhed 


at håndtere praktiske situationer der opstår i det daglige arbejde 

anvendelse af den teori der er erhvervet i den forudgående undervisning 

udvælgelse af problemstillinger der kan have en tværfaglig baggrund 


at planlægge og gennemføre mindre opgaver der hører til praktikvirksomhedens virkefelt 

at deltage i de almindelige administrative rutiner der forekommer på praktikvirksomheden 

at arbejde tværfagligt med emner der hører til maskinmesteruddannelsen 

at arbejde udviklingsorienteret 

Indledende praktik til søs (BS2, 30 ECTS; BJ2, 15 ECTS): 

Efter dette modul er det målet, at den studerende skal have viden om: 

Maritim organisation 


Anvendelse af de på værkstedsskolen tillærte færdigheder i skibsorganisation. 

At udføre arbejdet sikkerheds- og miljømæssigt korrekt. 


At kommunikere og samarbejde på et skib. 

At anvende den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode under hensyntagen til kvalitet, tid, 

materialer, sikkerhed og miljø. 

Afsluttende praktik til søs (BS6, BS7, 45 ECTS; BJ6, BJ7 og BJ8, 60 ECTS): 



Side 4 af 6

Juniorofficerens og skibsførerens almindelige administrative rutiner. 

Teorien, der ligger til grund for de områder, som skibets officerer beskæftiger sig med. 

Praktisk udvælgelse og anvendelse af værktøj og måleudstyr. 

Almindelig kommunikationsform i en skibsorganisation. 


At håndtere praktiske situationer, der opstår i det daglige arbejde. 

Anvendelse af den teori, der er erhvervet i den forudgående undervisning. 

Udvælgelse af problemstillinger, der kan have en tværfaglig baggrund. 

At planlægge og gennemføre mindre opgaver, der hører til skibets virkefelt. 

At deltage i de almindelige administrative rutiner, der forekommer på skibet. 


At arbejde tværfagligt med emner, der hører til juniorofficers- og skibsføreruddannelsen. 

At arbejde udviklingsorienteret. 


Bedømmelse 

Indledende praktik i land: 

Praktik bedømmes i fællesskab af SIMAC’s praktikvejleder og en af praktikvirksomheden udpeget 

kontaktperson eller vejleder. 



Afsluttende praktik i land: 

Praktik bedømmes i fællesskab af SIMAC’s praktikvejleder og en af praktikvirksomheden udpeget 

kontaktperson eller vejleder. 



Indledende praktik til søs: 

Studieadministrationen kontrollerer at formkravene i uddannelsesbogen er overholdt. Ved 

usikkerheder eller uoverensstemmelser undersøger studierektor i samarbejde med den 

studerendes rederi forløbet. I sidste instans afgør studierektor i sådanne forløb hvilke yderligere 

Side 5 af 6

tiltag der skal gennemføres for at opnå karakteren bestået. 



Afsluttende praktik til søs: 

Studieadministrationen kontrollerer at formkravene i uddannelsesbogen er overholdt. Ved 

usikkerheder eller uoverensstemmelser undersøger studierektor i samarbejde med den 

studerendes rederi forløbet. I sidste instans afgør studierektor i sådanne forløb hvilke yderligere 

tiltag der skal gennemføres for at opnå karakteren bestået. 




Referencer 











- 

Side 6 af 6

STUDIEPLAN 

Fagemne: Værkstedsskole 

Studieordning: BJ-III, BS-II og BM-II 

Holdbetegnelse: BJ1, BJ2, BS1 og BM1 


Delfagemne nr: 90110 Værkstedsskole I - BJ1, BS1 & BM1 (0-3 mdr.) 

90120 Værkstedsskole II - BJ2 & BM1 (3-6 mdr.) 

Ansvarlig: Fagkonsulent -Værkstedsskole 

Antal ECTS: Værkstedsskole I: 15 ECTS points 

Værkstedsskole II: 15 ECTS points 



Udgået: 


Start: - 

Bedømmelse: : Der er mødepligt til alle timer. Fritagelse vil kun ske i helt særlige tilfælde efter aftale 

med instruktørerne. Der føres protokol .Alle delopgaver for alle delemner skal være godkendt af 

underviseren. 





Formål 

Den studerende skal gennem en faglig og teoretisk uddannelse opnå håndværksmæssige færdigheder, der 

har relevans for en skibsofficer, således at vedkommende selvstændigt kan anvende disse færdigheder 

såvel i planlægning som ved udførelse af maskinteknisk, og elteknisk vedligehold og reparation. 

Disse håndværksmæssige opgaver skal udføres under hensynstagen til gældende miljø- og 

sikkerhedsbestemmelser. 

Den studerende skal udvikle sin forståelse og indsigt i det for en skibsofficers relevante håndværk samt 

kunne bedømme den håndværksmæssige kvalitet af et udført arbejde. 

Den studerende skal have forståelse for almene sikkerheds- og miljømæssige forhold. 

Endvidere skal vedkommende have forståelse for brugen af personlige værnemidler og kunne anvende 

Side 1 af 6

disse værnemidler korrekt. 

Læringsmål 

Værkstedsskole I - BJ1, BS1 & BM1 (0-3mdr) 

Læringsmål for delemnet værkstedsteknik 

Efter dette delemne er det målet, at den studerende skal have opnået følgende: 

Viden 

Have forståelse for tolerancer og andre kvalitetsmål ved fremstilling, reparation og vedligehold 

Have et grundlæggende kendskab til valg og beregning af omdrejningshastig for roterende 

værktøj. 

Have et grundlæggende kendskab til sikkerhed ved arbejde med roterende værktøj. 

Færdigheder 

Kunne planlægge mindre arbejdsopgaver. 

Have et grundlæggende kendskab til slibning af skærende værktøj. 

Kompetencer: 

Kunne udføre ukomplicerede arbejdsopgaver inden for fremstilling, reparation og vedligehold af 

anlæg, systemer og komponenter ved anvendelse af indlærte teknikker for skruestiksarbejde 

Have kendskab til almene tegneregler og generelle tegningsangivelser (målsætning, tolerancer, 

kanter, overfladebeskaffenhed mv.) med henblik på at tolke maskin-tekniske tegninger og kunne 

udføre simple produktions- og installationstegninger. 

Læringsmål for delemnet termisk sammenføjning 


Viden 

Kendskab til svejseanlæg og udstyr således at det anvendes sikkerhedsmæssigt korrekt. 

Færdigheder 

Kunne anvende og vedligeholde svejseanlæg og -udstyr og herunder kunne foretage indretning af 

arbejdsplads, hvor der udføres svejsning og/eller skæring. 

Kompetencer 

Kunne udføre simple svejseopgaver ved anvendelse af elektrodesvejsning 

Kunne udføre flammeskæring ved anvendelse af ilt og gas. 

Læringsmål for delemnet elektrisk montage 


Viden 

Side 2 af 6

Have forståelse for, hvorledes en elektrisk forbindelse udføres håndværksmæssigt korrekt under 

hensyntagen til afisolering, fastspænding og aflastning. 

Kunne forstå principperne for korrekt brug af normalt anvendte materialer og komponenter i 

forbindelse hermed. 

Være orienteret om gældende standarder og normer for el-teknisk dokumentation i 230 V lys 

installationer og 400 V simpel motor installation med start/stop styring og nødstop. 

Have forståelse for det isolerede nets opbygning og fejlfinding på et sådan 

Have forståelse for en 3 faset asynkronmotors opbygning herunder Y/Δ forbindelse 

Færdigheder 

Kunne deltage i tilstandskontrol og vedligehold på bly akkumulatorer 

Kunne anvende relevante håndværktøjer, der benyttes til simple opgaver i forbindelse med 

elektrisk montage. 

Kompetencer 

Kunne montere eller udskifte simple komponenter i elinstallationer under overvågning af 

ansvarshavende. 

Kunne foretage fejlfinding i 230 V lys installationer og 400 V simpel motor installation med 

start/stop styring og nødstop. 

Læringsmål for delemnet Termiske maskiner og anlæg 


Viden 

Have viden om opbygningen af 2 og 4 taktsmotorer. 

Have viden om opbygning og virkemåde af en separator. 

Have viden til at kunne genkende til de på et skib forefindende maskinkomponenter. 

Færdigheder 

Kunne anvende almindelig teknisk dokumentation der forefindes på et skib. 

Have forståelse for hvorledes, og hvorfor en korrekt tilspænding udføres . 

Kompetencer 

Kunne foretage fejlfinding, demontering og montage af normalt forekommende 

maskinkomponenter . 

Kunne anvende relevante håndværktøjer, i forbindelse med reparationer og eftersyn på 

dieselmotorer. 

Kunne foretage opmåling, og vurdere tilstand af motorkomponenter i henhold til teknisk 

dokumentation. 

Læringsmål for delemnethydraulisk / pneumatisk montage 


Viden 

Kunne redegøre for simple hydrauliske anlægs opbygning og virkemåde, samt være bekendt med 

Side 3 af 6

sikkerhedskrav i forbindelse med hydrauliske og pneumatiske anlæg 

Kunne redegøre for simple pneumatiske anlægs opbygning og virkemåde. 

Være bekendt med krav til renhed i forbindelse med hydrauliske og pneumatiske anlæg, 

Færdigheder 

Kunne anvende det ved hydrauliske anlæg nødvendige specialværktøj og måleudstyr. 

Kompetencer 

Kunne opbygge enkle pneumatiske styresystemer på baggrund af dokumentation og faglig 

relevante montageteknikker, 

Kunne opbygge enkle hydrauliske anlæg på baggrund af dokumentation og faglig relevante 

montageteknikker, 

Læringsmål for delemnet drejning 


Viden 

Kunne benævne hoveddelene på drejebænken 

Færdigheder 

Kunne betjene en drejebænk på betrykkende vis. 

Kompetencer 

Kunne fremstille eller reparere simple emner på drejebænk. 

Værkstedsskole II - BJ2 & BM1 (3-6mdr) 

Læringsmål for delemnet termisk sammenføjning 


Viden 

Have kendskab til MAG-svejsning (CO2 svejsning). 

Have forståelse for problematikker ved svejsning i aluminium. 

Have viden om gængse materialetyper og deres karakteristika. 

Færdigheder 

Kunne vælge mest hensigtsmæssig sammenføjningsmetode under hensyntagen til materiale type 

og dimension. 

Kompetencer 

Kunne udføre forekommende svejseopgaver ved anvendelse af elektrode, TIG- og ilt/gas- svejsning 

for sammenføjning af jern/stål med ringe kulstofindhold samt TIG-svejsning af rustfrit stål. 

Kunne udføre hårdlodning i form af sølvslaglod ved anvendelse af gasbrænder. 

Læringsmål for delemnet drejning 


Side 4 af 6

Viden 

Kunne benævne enkeltdelene på drejebænken 

Færdigheder 

Kunne anvende hjælpeværktøjer i forbindelse med arbejde ved drejebænk. 

Kompetencer 

Kunne fremstille eller reparere emner på drejebænk. 

Læringsmål for delemnet praktisk montage (praktik) 


Viden 

Kunne vælge korrekt anvendelse af normalt forekommende komponenter i form af skruer, bolte, 

skiver, møtrikker, stifter, splitter, låseringe, lejer og tætninger mm. samt hertil hørende principper 

og metoder, som anvendes ved samling/adskillelse og montage/demontage af 

maskinkomponenter, herunder at forstå sikringsmetoder imod, at komponenterne utilsigtet løsner 

sig. 

Færdigheder 

Kunne anvende tegningslæsning i forbindelse med fremstilling af nyt produkt. 

Kunne udføre lettere GVS arbejder. 

Kunne samarbejde, arbejdsfordele og opgaveløse i grupper. 

Kompetencer 

Kunne foretage en generel vurdering af sikkerheden i forbindelse med udførelsen af en opgave, og 

– før den enkelte arbejdsfunktion udføres – være bevidst om mulige unormale hændelser og 

herved undgå eventuelle arbejdsulykker. 

Kunne anvende de til et værksted normalt hørende håndværktøjer og måleudstyr samt maskiner i 

form af boremaskine, gevindskæremaskine, koldsav og/eller afkorter, og drejebænk til almindeligt 

forekommende fremstillings-, vedligeholds- og reparationsopgaver og kunne demonstrere dette 

ved praktiske opgaver, hvor de grundlæggende færdigheder udvikles ved praktisk udførelse af 

egnede og godkendte maskintekniske opgaver med en gradvis stigende selvstændighed, 

sværhedsgrad og kompleksitet. 


Smedebogen (Erhvervsskolernes forlag) af: Poul-Arne Callesen, Allan Petersen og Niels Poulsen 

Bedømmelse 

Værkstedsskole I - BJ1, BS1 & BM1(0-3 mdr) 

Side 5 af 6





Tilladte hjælpemidler: Egne notater i form af logbog. 

Værkstedsskole II - BJ2 & BM1(3-6 mdr) 

Evaluering: Ekstern praktisk prøve 



Prøvetid: 1 time 

Tilladte hjælpemidler: Egne notater i form af logbog 


Referencer 











- 

Side 6 af 6

STUDIEPLAN 

Fagemne: Bachelorprojekt 

Studieordning: BJ-III, BS-II & BM-II 

Holdbetegnelse: BJ8, BS8 & BM9 


Ansvarlig: Fagkonsulent - Bachelorprojekt 




Udgået: 


Start: 

Alle andre undervisningsforløb på uddannelsen, bortset fra Full mission bro- og 

maskinrumssimulatorkurer, skal være bestået. 

Bedømmelse: 

En foreløbig problemformulering samt tidsplan for projektet skal godkendes af vejlederen senest 2 

uger efter projektet påbegyndes. 

Endelig problemformulering skal godkendes af vejlederen senest 3 uger før rapporten skal 

afleveres. 

I tilfælde af reeksamen skal der ikke afleveres foreløbig og endelig problemformulering, hvis 

vejleder godkender projektet til reeksamination i uændret form. 

Bachelorprojektet skal aflevere rettidigt og skabelonen til standardforside for bachelorprojektet 

skal benyttes. 

Forudsætning for at gå til eksamen er, at alle uddannelsens øvrige moduler skal være beståede. 





Formål 

Den studerende skal arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et 

Side 1 af 4

problemorienteret projekt. 

Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og 

teoretisk viden kunne identificere og analysere en selvvalgt problemstilling, der er central i forhold 

til den profession, som uddannelsen retter sig imod. 

Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem 

projektarbejdet lære systematisk problemformulering og -behandling samt indsamling og analyse 

af datamateriale, herunder relevante resultater fra forsknings og udviklingsarbejder. 

Læringsmål 

Den studerende skal ved afslutning af bachelorprojektet have følgende viden: 

forståelse for anerkendte videnskabsteorier og videnskabelige metoder 

Den studerende skal ved afslutning af bachelorprojektet have følgende færdigheder: 

opstille og afgrænse en relevant problemformulering 

kunne indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde 

Den studerende skal ved afslutning af bachelorprojektet have følgende kompetencer: 

indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og teorier 

forholde sig kritisk til den anvendte videnskabelige metode og undersøgelsens resultater 

kunne udfærdige en skriftlig rapport efter akademiske standarder (herunder sprog) 

præsentere og diskutere sit projekts resultater og perspektiver med kompetente 

interessenter 

problemløsningskompetence 


- 

Øvrige oplysninger: 

Undervisningen i metodelære danner grundlag for arbejdet med bachelorprojektet. Der er 

overført et ETCSpoint til studieplanen for metodelære. 

Studerende kan efter eget valg arbejde med projektet alene eller i grupper på højest 3 personer. 

Til hver studerende eller gruppe af studerende knyttes en vejleder, som udpeges blandt SIMACs 

fast tilknyttede undervisere. Vejlederen er normalt eksaminator ved den mundtlige eksamen. 

Det er vejlederens opgave at give de(n) studerende vejledning i forbindelse med 

problemformulering, arbejdsplanlægning, metoder, disponering af arbejdet, argumentation, 

rapportskrivning o. lign. 

Vejledningen skal støtte udviklingen af den studerendes metodiske og faglige kompetence, men 

Side 2 af 4

arbejdet med projektet er alene de(n) studerendes ansvar. Vejledere på projektet er kun 

forpligtet til at gøre sig bekendt med produktet i det omfang, som er nødvendigt for at løse 

opgaven som vejleder. 

Hver studerende bliver stillet 15 vejlederarbejdstimer til rådighed i projektforløbet. Denne tid 

omfatter også vejlederens forberedelse til vejledning samt vejlederens forberedelse til og 

afholdelse af den afsluttende eksamen. 

Bachelorpraktikken kan anvendes til indsamling af viden og /eller inspiration og perspektivering af 

problemstillingen. 

Bedømmelse 

Rapport: 

Der skal afleveres en rapport over projektarbejdet til studieadministrationen i tre ens eksemplarer 

i papirformat samt en elektronisk kopi på CD-rom eller USB stick inden for de tidsfrister, der 

angives i undervisningsplanen. 

Rapporten skal følge SIMACs standard for afleveringer, dog med den specielle forside til 

bachelorprojekter og den må højest have et omfang på 25 normalsider, hvis en studerende 

arbejder alene, 35 normalsider ved 2 studerende i gruppe og 45 normalsider ved 3 studerende i 

gruppe. Derudover må afleveres relevante bilag. 

Rapporten kan efter studerendes eget valg udfærdiges på dansk eller engelsk. 

Eksamen: 

Evaluering: Ekstern, mundtlig eksamen* 



Prøvetid: 1 time inklusiv votering, bedømmelse og tilbagemelding 


Den studerende indleder eksaminationen med et oplæg, der maksimalt må vare 15 minutter. 

Herefter vælger eksaminator og censor, hvad der skal tales om ved eksaminationen. 


Referencer 




Side 3 af 4

SO-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. 

Professionsbachelor i overgangsordning fra Uddannelsesplan for 

seniorofficersuddannelsen version nr. 1.0 af 1. december 2001. 










Vejledere fra SIMAC skal have uddannelse på master-/kandidatniveau eller tilsvarende eller være 

på den afsluttende halvdel af et master-/kandidatstudie. 

Side 4 af 4

studieplan - Simac

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?