25 Baggrundsrapport Fiskeundersøgelser
25 Baggrundsrapport Fiskeundersøgelser
25 Baggrundsrapport Fiskeundersøgelser
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Tabel 3.3. Oversigt over gennemsnitlig længde (cm), vægt (g) og konditionsfaktor (KF) hos fisk fanget ved<br />
Hanstholm.<br />
Længde SE<br />
Vægt SE<br />
SE<br />
Art N (cm) Gns. Min. Max. (g) Gns. Min. Max. KF Gns. Min. Max.<br />
Sild 1 23,5 - 23,5 23,5 84,7 - 84,7 84,7 0,65 - 0,7 0,7<br />
Brisling 1 12,6 - 12,6 12,6 13,0 - 13,0 13,0 0,65 - 0,6 0,6<br />
Ål 1 62,0 - 62,0 62,0 349,5 - 349,5 349,5 0,15 - 0,1 0,1<br />
Hornfisk 10 62,6 2,7 40,2 70,0 287,0 29,2 69,0 380,0 0,11 0,0 0,1 0,1<br />
Torsk 24 19,0 2,8 6,2 46,2 168,0 52,0 1,7 1082,0 0,86 0,0 0,7 1,1<br />
Sortvels 1 <strong>25</strong>,1 - <strong>25</strong>,1 <strong>25</strong>,1 231,0 - 231,0 231,0 1,46 - 1,5 1,5<br />
Plettet<br />
Tobiskonge 1 <strong>25</strong>,6 - <strong>25</strong>,6 <strong>25</strong>,6 50,8 - 50,8 50,8 0,30 - 0,3 0,3<br />
Alm. makrel 1 <strong>25</strong>,3 - <strong>25</strong>,3 <strong>25</strong>,3 105,0 -- 105,0 105,0 0,65 - 0,6 0,6<br />
Stribet fløjfisk 23 14,7 0,7 8,0 20,8 19,4 2,0 2,5 38,6 0,55 0,0 0,4 0,7<br />
Grå knurhane 34 28,3 0,5 18,3 33,7 196,8 11,4 41,4 329,8 0,83 0,0 0,6 1,1<br />
Langtornet ulk 2 15,3 2,3 13,0 17,5 46,8 17,1 29,7 63,9 1,27 0,1 1,2 1,4<br />
Ising 28 21,1 1,2 8,1 33,0 113,9 16,9 5,0 338,1 0,94 0,0 0,6 1,1<br />
Rødspætte 86 20,3 0,4 11,0 30,6 88,4 6,1 11,0 292,8 0,92 0,0 0,6 1,2<br />
Tunge 2 15,1 8,1 7,0 23,2 52,7 49,4 3,3 102,1 0,89 0,1 0,8 1,0<br />
Foruden fangsten af fisk blev der også registreret makro-invertebrater. Der blev i alt registreret<br />
tre arter. Taskekrabben (Cancer pargurus) var den mest talrige med 111 stk. efterfulgt af<br />
svømmekrabben (Liocarcinus depurator) (47 stk.) og alm. Strandkrabbe (Carcinus maenas) med<br />
8 stk.<br />
Hornfisk<br />
Der blev fanget 10 hornfisk (9 store hunner, 65-70 cm og en lille han på 40,2 cm), alle fanget i<br />
de flydende garn. Hornfisken repræsenterer de pelagiske stimefisk der besøger vores kyster<br />
med stor sæsonvariation. Hornfisken ankommer i april/maj, hvor den komme for at gyde sine<br />
klistrede æg. Æggene bliver typisk afsat på vegetation og større sten og andet<br />
hårdbundssubstrat. Efter gydeperioden forbliver hornfisken ved vore kyster for at fouragere<br />
sommeren igennem. Om efteråret søger den tilbage til Atlanterhavet for at overvintre.<br />
De pelagiske stimefisk inkluderer også sild og brisling. Disse arter er i denne undersøgelse kun<br />
repræsenteret med få individer. Slid har ligesom hornfisk demersale æg, hvorimod brisling har<br />
pelagiske æg.<br />
Torsk<br />
Torsken er en af de mest betydningsfulde fisk i Danmark, både kommercielt og økologisk.<br />
Fangsten af torsk er stor, set i forhold til lignede undersøgelser både i de indre danske<br />
farvande og på Horns rev. Den relative store fangst af torsk, er forårsaget af de store områder<br />
med hårdbund i form af sten og kalkformationer, da sådanne områder tiltrækker torsk.<br />
Længden af de fangede torsk var dog meget beskeden, da den største fangede var kun ca. 46<br />
cm, figur 3.1. I specialruserne blev der fanget en del torskeyngel, med en størrelse omkring de<br />
Fiskeundersøgelse ved Hanstholm Havn<br />
11