BMW K 1300 GT - IFMR Norden

Septembertur til Småland
Af Palle Sanvig, DK
Småland er nok af mange mest kendt
for sangen ”Flickorna i Småland.” Men
de som har rejst i Småland ved, at det
er Sveriges sørigeste område med en
32.000 km2 overordentlig smuk natur,
brede vandfyldte åer og mega store
arealer med skov.
Småland har ud over den storslåede
natur fostret forfattere som Vilhelm
Moberg og Astrid Lindgreen. Det var
også herfra bønderne udvandrede, idet
jorden for en stor dels vedkommende
var lutter sten. Det vidner de mange
stensatte gårde og stenvarter i Småland
om.
Gennem de store, dybe skove løber
kilometervis smalle, snoede og bakkede
veje, med en belægning der som regel
er af en virkelig god kvalitet. Kort sagt:
et rigtigt eldorado for motorcykelkørsel,
som absolut skulle prøves - og det blev
det midt i september!
Jeg havde fået den vilde idé, at tre af
Gården i Hylte, Småland
mine IFMR venner burde have en
alvorligt ment ”herrehyggetur!” sammen
med mig. En opfordring blev sendt til
d’herrer Arne Madsen, Kenn Alsdorf og
Kjeld Thorsen. Gode venners ødegård
fra 1876 beliggende i Hylte godt 100
km sydøst for Jönköping, midt mellem
Eksjö og Vetlanda, blev lånt som base.
Masser af plads: fire soveværelser, stort
spisekøkken med alt tilbehør, store
stuer, toilet med bad alt fordelt på 220
m2 og et meget stort areal rundt om
huset.
Tirsdag var udset til afrejsedag.
Formiddagen bød på regn - og regn
igen, men vejrprofeterne forudsagde
opholdsvejr fra middag. Så vi ventede
og tog af sted ved 12-tiden i det håb, at
vi kunne køre bag den nordøst gående
front, som gav det våde vejr. Men, men
– nej. På motorcykel indhenter man
altså hurtigt en front, så de 278 km fra
Espergærde til Hylte blev tilbagelagt ad
E4 til lidt nord for Värnamo og videre
ad rute 127 i regn og atter regn.
Godt der var mulighed for opvarmning
i huset, så vel ankommet blev våde
handsker, støvler, hjælme osv. lagt til
tørre foran gaskaminerne. En velkomst
øl var tiltrængt og blev nydt i fulde
drag. Den blev senere fulgt op af en
velkomstdrink kreeret af hr. Thorsen, så
den eftermiddag blev der ikke sparket ret
meget dæk, men masser af gode, mere
eller mindre sandfærdige beretninger
og løgnehistorier fik frit løb, og der
blev gjort et stort indhug i den ration af
slik, kage, chips m.v., som hr. Alsdorf
medbragte.
Tirsdag aften stod hr. Madsen for
middagen. Den bestod af Chili con
Carne (eller Chili con Arne, som den
blev navngivet p.g.a. sin gode særlige
smag). Hertil insisterede værten på, at
der skulle drikkes rosévin.
OK – ret så skeptiske prøvede vi det,
men måtte efterfølgende erkende, at det
var ”slet ikke så ringe endda!”
Morgenmad skulle hr. Thorsen stå for.
Og det var han i øvrigt ret god til! Der
manglede absolut intet – hverken æg,
Palle Sanvig, Kjeld Thorsen og Arne Madsen
bacon, brød, rundstykker - og ting til at
lægge på dem og mellem dem og oven
på dem, alt efter smag og behag.
Onsdag tidlig formiddag var regnen
så småt begyndt at holde sig væk og
vi anede opklaring ude fra sydvest.
Hvordan vi egentligt kunne ane det, har
jeg spekuleret ret meget over, for huset
er beliggende i et lille hul midt i skoven,
hvorfra der absolut ikke er horisontalt
udkig.
Under morgenmaden lagde vi dagens
rute med første stop i den gamle by
Eksjö. Byen fik sin stadsstatus af Erik af
Pommern. Eksjö er en garnisonsby og
den gamle bymidte består udelukkende
af meget gamle og meget smukt
vedligeholdte træhuse. De fleste af
husene er bygget op med fire længer
om en gårdmidte og med første sal.
Hele vejen rundt langs øverste etage
er der som regel en balkon med smukt
udskårne balustre.
MC´erne: Suzuki, Honda, BMW og
22 McRotary nr. 5/2010 McRotary nr. 5/2010 23