HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010

Sag 13/2008
(2. afdeling)
G4S Security Services A/S
(advokat Michael Steen Wiisbye)
mod
Forsikringsselskabet Tryg A/S
(advokat Pernille Sølling)
HØJESTERETS DOM
afsagt mandag den 6. september 2010
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 17. afdeling den 18. december 2007.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen, Per Walsøe, Poul Søgaard, Jens
Peter Christensen og Lars Hjortnæs.
Påstande
Appellanten, G4S Security Services A/S, har påstået frifindelse.
Indstævnte, Forsikringsselskabet Tryg A/S, har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Som en del af abonnementskontrakten indgik et brev af 20. oktober 1993 fra ISS Securitas
A/S til Daugaard-Sørensen & Søn A/S, hvori det hedder bl.a.:
”Vi har noteret os Deres ønske om, at ISS Securitas A/S straks ved modtagelse af
alarmsignal fra Deres overfaldsalarm, videresender denne information til politiet.”
Brevet er underskrevet af begge parter.

- 2 -
Af en udtalelse af 21. november 2006 fra Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring
fremgår bl.a., at foreningen anser punkt 10 i abonnementsbetingelserne (”Selskabets ansvar”)
for helt sædvanlig.
Forklaringer
Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af Ole Jensen og supplerende forklaringer af
Arne Nyborg, Per Sørensen og Erik Christensen.
Arne Nyborg har om baggrunden for Daugaard-Sørensen & Søns alarmaftale med vagtselska-
bet forklaret, at Daugaard-Sørensen er et højrisikofirma, der var hærget af indbrud. Alarmaftalen
har eksisteret siden cirka 1965, og forinden havde firmaet et ældre system fra Steen
Daugaards forældres tid. Arne Nyborg var med til at indgå aftalen i 1965 sammen med Steen
Daugaard. Kodeordet var ”4-S” udtalt med bindestreg. Han husker ikke, om der blev overgi-
vet noget skriftligt materiale vedrørende kodeordet til konsulenten fra Falck Securitas, fordi
Steen Daugaard udfyldte papirerne til Falck Securitas. Han drøftede dengang kodeordet med
Steen Daugaard. Det var vigtigt, at kodeordet blev udtalt med bindestreg mellem 4 og S.
Idéen med, at der i kodeordet skulle være en bindestreg, kom fra Steen Daugaard. Kodeordet
blev kun godkendt hos Falck Securitas, hvis det blev udtalt med bindestreg mellem 4 og S.
Han har altid selv kun udtalt kodeordet på denne måde.
Aftalen med Falck Securitas blev fornyet i 1993, hvor vagtselskabet nu hed ISS Securitas.
Han underskrev selv papirerne. Her blev kodeordet ikke oplyst på ny, da det af sikkerheds-
mæssige hensyn var aftalt, at kodeordet blot skulle køre videre.
Der var i 1960’erne – ligesom i dag – mange indbrud hos Daugaard-Sørensen. Han har i sin
ansættelsesperiode indgivet op til 100 anmeldelser om tyveri. Han vil betragte firmaet som et
højrisikofirma. Der var mange gange, hvor Falck Securitas ikke dukkede op ved alarmer, og
der har tidligere været erstatningssager, hvor varetabet fra tyverierne hos firmaet blev erstattet
via forsikringsselskabet. Der forelå vistnok skriftlige undskyldninger fra Falck Securitas.
Den fornyede aftale i 1993 blev indgået for at øge sikkerheden. Han fik at vide, at firmaet
havde ”stjerner” hos vagtselskabet. Stjernerne indikerede, at det var et højrisikofirma. Han har
aldrig af vagtselskabet fået at vide, at Daugaard-Sørensen ikke var kategoriseret som et højri-

- 3 -
sikofirma. Han har heller ikke fået oplyst, at firmaet selv kunne gøre mere for at blive katego-
riseret som et højrisikofirma.
Foreholdt et uddrag af politirapporten af 16. juni 2000 har han forklaret, at han efter indbruddet
i 2000 rettede henvendelse til politiet, fordi han overhørte, at koden var blevet oplyst som
”4S”, dvs. uden bindestreg, hvilket vagtselskabet ikke skulle have accepteret. Om optagelsen
af samtalen mellem ”Hans Christian” og kontrolcentralen har han forklaret, at ”Hans Chri-
stian” havde en fordrejet stemme med ”Brøndby-accent”, og at telefonopkaldet skete på et
tidspunkt, hvor firmaet aldrig fik leveret varer. Det var kun Ole Jensen, direktør Erik Chri-
stensen og ham selv, der kendte koden. Han var den person, der brugte koden oftest. Koden
skulle alene bruges, hvis alarmen gik i gang, og han oplyste altid koden som ”4 bindestreg S”.
Ole Jensen udtalte åbenbart ikke altid kodeordet på denne måde – det vidste han ikke dengang.
Ole Jensen anvendte heller ikke kodeordet så tit.
Foreholdt sin forklaring for landsretten om, at han ikke husker, at der blev udarbejdet noget
skriftligt om kodeordet, har han forklaret, at han ikke i forbindelse med aftaleindgåelsen i
1965 hæftede sig ved, hvordan papirerne var blevet udfyldt, da disse blev udfyldt af Steen
Daugaard. Han fik mundtligt oplyst af Steen Daugaard, at kodeordet var ”4-S”, og at bindestregen
skulle udtales.
Det blev i 1993 aftalt, at han og politiet skulle tilkaldes, hvis alarmen blev aktiveret, fordi
man ikke ønskede, at vagtfolk ved alarm skulle gå alene ind i firmaet. Såfremt der i tilfælde af
alarm blev oplyst et korrekt kodeord, skulle han og politiet derimod ikke tilkaldes.
Vilkåret om ansvarsfraskrivelse i kontrakten fra 1993 blev ikke drøftet med ISS Securitas.
Kontrakten blev videregivet til direktøren til gennemlæsning.
Ole Jensen har forklaret, at han var ansat hos Daugaard-Sørensen fra 1965 til 2005. Han be-
skæftigede sig med alt fra edb til salg. Han kendte kodeordet, men han brugte det ikke så tit,
da Arne Nyborg ofte var den første om morgenen, og Arne Nyborg og Erik Christensen var
de sidste, der gik om aftenen. Han har dog anvendt kodeordet i ferietider, og nogle gange om
morgenen. Kodeordet skulle udtales ”4 bindestreg S”.

- 4 -
Foreholdt, at han ved en opringning til Falck Securitas efter en alarm hos firmaet skulle have
oplyst kodeordet ”4S”, har han forklaret, at han sandsynligvis har sagt ”4 streg S”. Det gik
ofte lidt stærkt, når han brugte kodeordet om morgenen. ”4 streg S” blev accepteret af Falck
Securitas, bortset fra en enkelt gang, hvor han blev korrigeret. Falck Securitas bemærkede
dengang, at kodeordet ikke var helt korrekt, og han rettede det derefter til ”4 bindestreg S”.
Han fik oprindelig oplyst kodeordet af Steen Daugaard – det var formentlig senere end 1965,
da han ikke mener, at kodeordet var det samme dengang. Han har aldrig set noget skriftligt
om kodeordet, idet han alene har fået det oplyst mundtligt. Han fik at vide af Steen Daugaard,
at kodeordet skulle udtales med en bindestreg mellem 4 og S, men han glemte det efterhån-
den, da det var så sjældent, han brugte det. Han ved dog, at han aldrig har sagt ”4S”, for han
vidste godt, at 4 og S blev bundet sammen af en streg.
Per Sørensen har forklaret, at han om morgenen efter indbruddet aflyttede samtalen mellem
”Hans Christian” og kontrolcentralen. Samtidig kiggede han på skærmbilledet, som er fremlagt
som bilag, og han er 80 % sikker på, at der var en streg mellem 4 og S. Bindestregen var
på skærmen angivet med ”-”, ikke med ordet ”bindestreg”. Han har ikke set andet om kodeordet.
Han har derfor kun kendskab til kodeordet fra skærmbilledet med den usikkerhed, dette
medfører, da det er 8 år siden. Han har ikke været med til senere at ændre kodeordet.
Foreholdt et fremlagt bilag, hvoraf fremgår, at han til politiet forklarede, at han kunne høre, at
samtalen mellem ”Hans Christian” og kontrolcentralen ”var lidt speciel”, har han forklaret, at
han ingen erindring har herom. Sætningen, som indledes med ”I bagklogskabens klare lys”,
skal forstås i lyset af, at han efterfølgende var blevet bekendt med, at der var tale om en ulovlig
indtrængen. Foreholdt fremlagte bilag, hvoraf fremgår, at Ole Jensen ved en alarm har
oplyst kodeordet ”4S”, har han forklaret, at han ikke husker, om Ole Jensen udtalte koden ”4
streg S”, eller ”4S”.
Han har ikke tidligere hørt en bindestreg udtalt. Vidnet ved ikke, om det er almindeligt med
bindestreger i kodeord.
I forbindelse med kundetilgang medbragte salgskonsulenten fra Falck Securitas papirer til
kundens underskrift, og her blev kodeordet oplyst skriftligt. Kodeordet blev herefter indtastet
i edb-systemet hos Falck Securitas, og det skriftlige materiale blev anbragt i en mappe på kontrolcentralen.
Ved efterfølgende ændring af kodeordet modtog Falck Securitas nyt skriftligt

- 5 -
materiale, som blev indtastet i systemet, og det nye skriftlige materiale blev indsat i mappen i
kontrolcentralen i stedet for det gamle materiale, som blev makuleret. Kodeordet forlod ikke
kontrolcentralen. Når alarmen gik, var det alfa-omega, at kodeordet var rigtigt.
Når et firma ønsker en alarm, orienterer firmaet om, hvilken branche der er tale om, og hvor
store værdier firmaet ønsker sikret, og ud fra disse oplysninger udfærdiges en udrykningsinstruks
sammen med salgskonsulenten fra Falck Securitas. Som eksempel på højrisikofirmaer
kan nævnes banker. Daugaard-Sørensen var ikke kategoriseret som et højrisikofirma. Såfremt
firmaet skulle have været i denne kategori, skulle det selv have bedt om det.
Der er overordnet set tale om det samme alarmsystem, uanset om det er et højrisikofirma eller
ej, men i alarmsystemet er der 3 typer signaltransmissioner: Den simple signaltype, en mellem-signaltype
og højrisiko-signaltypen. Daugaard-Sørensen havde valgt mellemtypen. Så-
fremt firmaet dengang havde valgt højrisiko-signaltypen, ville Falck Securitas på skærmbilledet
på kontrolcentralen have set, at der var tale om indgreb i en nøgleboks, og de kunne have
fulgt den videre adgang ind i bygningen, hvilket ikke er muligt ved den mellemste signaltype.
Alarmsystemet er således det samme, men signaltypen differentieres.
Erik Christensen har forklaret, at punkt 10 (Selskabets ansvar) i alarmaftalen fra 1993 ikke
blev særskilt drøftet med ISS Securitas. Han læste ikke alarmaftalens betingelser igennem,
inden han underskrev aftalen.
Det kunne ikke være andre end Steen Daugaard, der havde fundet på kodeordet. Kodeordet
skulle være nemt at huske, så ”4-S” var det naturlige valg. Han fik kodeordet oplyst af Steen
Daugaard efter et par års ansættelse, fordi han skulle lukke virksomheden om aftenen. Ved
alarm oplyste han med 100 % sikkerhed kodeordet som ”4-S” udtalt med bindestreg. Det var
vigtigt, at bindestregen blev udtalt. Han har ikke kendskab til, hvordan kodeordet i sin tid blev
overgivet til vagtselskabet. Kodeordet blev ændret i 2003 i anledning af, at Ole Jensen og
Arne Nyborg trådte tilbage. Han har aldrig drøftet bindestregen eller kodeordet i det hele taget
med Falck Securitas. Ole Jensen åbnede så sjældent, at han sikkert godt kan være kommet til
at sige ”4 streg S”, men han kendte ikke noget til det dengang.
I 2000 var der mange indbrud i virksomheden – normalt 2-3 indbrud og indbrudsforsøg om
året. I 1996 havde virksomheden ekstra mange indbrud, og herefter gik det mere i sig selv.

- 6 -
Han har aldrig fået oplyst, at det var muligt at blive kategoriseret som et højrisikofirma, men
han regnede egentlig med, at firmaet var kategoriseret som et højrisikofirma, hvis der var mu-
lighed for det, henset til, at politiet skulle tilkaldes ved indbrud. Daugaard-Sørensen skulle
blot sikres bedst muligt. Jo bedre firmaet var sikret, jo billigere forsikringspræmie.
Foreholdt sin egen forklaring for landsretten om, at han ikke var bekendt med, om bindestregens
betydning var understreget over for Falck Securitas, har han forklaret, at han aldrig har
drøftet kodeordet med Falck Securitas, og at han i øvrigt ikke har set noget på skrift om kodeordet.
Højesterets begrundelse og resultat
Af de grunde, der er anført af landsretten, og som er blevet bestyrket ved forklaringerne for
Højesteret, finder Højesteret, at det må lægges til grund, at det aftalte kodeord var ”4-S”, og at
det skulle udtales ”4 bindestreg S” eller ”4 streg S”.
Højesteret tiltræder, at Falck Securitas A/S (nu G4S Security Services A/S) ved i den pågældende
situation at acceptere et kodeord, der ikke var korrekt, har tilsidesat sine aftalemæssige
forpligtelser, og at selskabet er erstatningsansvarlig herfor over for Daugaard-Sørensen & Søn
A/S, hvis krav Forsikringsselskabet Tryg A/S er indtrådt i.
Punkt 10 i abonnementsbetingelserne om selskabets ansvar er et standardvilkår. Efter bestemmelsens
ordlyd, der i øvrigt ikke er klar, og kontraktens karakter finder også Højesteret,
at vagtselskabet ikke i en situation som den foreliggende, hvor det har tilsidesat en central
aftalemæssig forpligtelse, er fritaget for ansvar.
Højesteret stadfæster herefter dommen.
Landsrettens dom stadfæstes.
Thi kendes for ret:
I sagsomkostninger for Højesteret skal G4S Security Services A/S betale 125.000 kr. til For-
sikringsselskabet Tryg A/S.

- 7 -
De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse, og sags-
omkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.