Reducering af varmebehovet for enfamiliehuse fra 1960'erne

B147 P1 2003
Andet) af produkter beregnet til efterisolering. Denne analyse afgrænses til materialer der benyttes
til hulmursisolering.
I Appendiks B findes et laboratorieforsøg, hvor 3 af de 4 udvalgte isoleringsmaterialers varmeisoleringsegenskaber
undersøges for at vise eventuelle forskelle. Dette afsnit er valgt på baggrund
af ønsket om en passende blanding af en teoretisk og praktisk synsvinkel på problemstillingen.
Dog skal resultaterne af disse forsøg blot forstås som vejledende, og vil dermed ikke indgå i de
teoretiske beregninger af varmebehovet i referencehuset. Dette skyldes, at forudsætningerne i det
tilgængelige laboratorium ikke lever op til dem, som ligger til grund for tabelværdierne for de
pågældende isoleringsmaterialer.
Ud fra det initierende problem: ”Hvordan kan varmeforbruget i et enfamiliehus fra 1960’erne
reduceres, og af hvilken størrelse er de potentielle besparelser?”, samt ovenstående afgrænsninger,
opstilles følgende problemformulering:
Hvor efterisoleres og hvordan?
Hvordan beregnes varmebehovet i et enfamiliehus?
Hvad er varmebehovet for referencehuset?
Hvad er de fire udvalgte isoleringsmaterialers egenskaber?
Hvad er prisen for at efterisolere og udskifte vinduer, og hvad er tilbagebetalingstiden?
Hvilken nettomiljøgevinst opnås ved at udføre de valgte energiforbedrende foranstaltninger?
7. Efterisoleringsmetoder
Ligesom der er mange forskellige huse, der alle har forskellige behov for efterisolering, er der er
mange muligheder, når dette arbejde skal udføres. Der findes et utal af materialer, der har hver
deres fordele og ulemper, ligesom de forskellige materialer kan benyttes på flere forskellige måder.
I dette afsnit er der fokuseret på isolering af ydervæg og loft. Kilderne til afsnittet er (Rockwool,
2002), (Glasuld, 1993) og (Byggecentrum, 1984).
Ved efterisolering af en ydervæg findes 3 muligheder:
• Hulmursisolering
• Udvendig isolering
• Indvendig isolering
19