Reducering af varmebehovet for enfamiliehuse fra 1960'erne

B147 P1 2003
11.4 Samlet varmetab
I de følgende tabeller ses det samlede varmetab efter udførelsen af de forskellige varmeforbedrende
foranstaltninger.
Element Φ[kW]
Glaspartier 1,631
Yderdøre 0,648
Tung ydermur 3,412
Let ydermur [a] 0,007
Let ydermur [b] 0,031
Gulv 1,816
Loft 1,664
Varmetab omkr.
vinduer og døre
0,176
Ventilationstab 1,395
I alt 10,780
Tabel 14 Samlet oversigt over
husets varmetab, efter udskiftning
af glaspartier
12. Delkonklusion
Element Φ [kW]
Glaspartier 2,874
Yderdøre 0,648
Tung ydermur 0,730
Let ydermur [a] 0,007
Let ydermur [b] 0,031
Gulv 1,816
Loft 0,697
Varmetab omkr.
vinduer og døre
45
0,176
Ventilationstab 1,395
I alt 8,374
Tabel 15 Samlet oversigt over
varmetabet efter efterisolering af
ydermure og loft.
Element Φ [kW]
Glaspartier 1,631
Yderdøre 0,648
Tung ydermur 0,730
Let ydermur [a] 0,007
Let ydermur [b] 0,031
Gulv 1,816
Loft 0,697
Varmetab omkr.
vinduer og døre
0,176
Ventilationstab 1,395
I alt 7,131
Tabel 16 Samlet oversigt over
husets varmetab efter efterisolering
og udskiftning af vinduer
Af ovenstående ses tydeligt, at efterisolering af vægge og loft giver den største besparelse, ca.
30,3 % svarende til 3,634kW. Dog vindes der også større besparelser ved at udskifte vinduer, og
hermed vil de to kombineret give en samlet besparelse på ca. 40,6 %, svarende til 4,877kW. Det
er vigtigt at huske på, at disse besparelser ikke kan omsættes til kroner og øre, da der er tale om
det dimensionerende varmetab. De økonomiske besparelser vil blive gennemgået i næste afsnit,
og beregnes vha. programmet BV95.
13. Økonomisk perspektiv
Som det fremgår af beregningerne over referencehusets varmetab før og efter en gennemgribende
indsats, kan der ved de valgte forbedringer opnås en nedsættelse af varmetabet på ca. 40 %.
Dette er naturligvis ønskeligt, da det i sig selv medfører væsentlige besparelser, såvel økonomiske
som miljømæssige. Men for at vurdere nettogevinsten ved en sådan forbedring af en bolig, er det