Reducering af varmebehovet for enfamiliehuse fra 1960'erne

More documents

Recommendations

Info

B147 P1 2003 7.1 Hulmursisolering Ydervægge kan enten være massive eller hule. Det er dog hovedsageligt huse fra før 1925, der blev konstrueret med massive vægge (Byggecentrum, 1984, s. 6 hæfte 2). Ved hulmursisolering forstås, at det hulrum, der er mellem yder- og indermur, bliver fyldt op med et isolerende materiale. Hertil er der udviklet granulater af forskellige materialer, f.eks. mineraluld, papir, polystyren, Perlite og Leca. Selve isoleringsarbejdet med granulaterne bliver udført af specialfirmaer. Isoleringen foregår ved, at sten tages systematisk ud af ydervæggen, så isoleringen bliver jævnt fordelt. Dette gøres med ca. 2 meters mellemrum, hvorefter isoleringsmaterialet bliver blæst ind i hulmuren med specialudstyr. Se Figur 8 Det er vigtigt, at hulmursisoleringen ikke er vandsugende eller Figur 8 Hulmursisolering fugtbefordrende, og den må heller ikke kunne synke sammen (Rockwool, 2002 s. 61) eller korrodere eventuelle murbindere af metal. 7.2 Udvendig efterisolering Ved udvendig efterisolering laves en ekstra ydermur. Det foregår ved, at der sættes et træskelet op ad den eksisterende mur. Isoleringen placeres i skelettet, og det er vigtigt, at det slutter tæt, således at der ikke fremkommer kuldebroer. Isoleringsmaterialet dækkes til af et vindtæt lag, se afsnit 7.7 side 22, som vist på Figur 10. Yderst opsættes den nye facade, som skal dække og beskytte isoleringen. Denne er ofte en let beklædning af træ. Foran soklen, fra den nye facade til ca. 30 cm under terræn, opsættes en beklædningsplade af f.eks. 8-10 mm eternit. Mellemrummet mellem soklen og beklædningspladen udfyldes med isolering. 7.3 Indvendig efterisolering For at kunne efterisolere indvendigt, er det vigtigt at muren er i god stand. Den må f.eks. ikke lide af fugtskader eller lignende. Alle damptætte lag såsom vaskbart tapet og oliemaling skal fjernes, så der ikke opstår fugtskader. 20 Figur 9 Eksempel på udvendig isolering (Rockwool 2002 s. 64)
B147 P1 2003 På Figur 10 er vist, hvordan isoleringen ligesom ved udvendig efterisolering er opsat i et skelet. Udenpå opsættes en dampspærre, se afsnit 7.6. Som beklædning opsættes typisk gipsplader eller brædder. 7.4 Fordele og ulemper De forskellige metoder og materialer har hver deres fordele og ulemper. Udvendig efterisolering er mere effektiv end indvendig, da det er hele muren, der isoleres. Der opstår altså ikke Figur 10 Eksempel på indvendig nogen kuldebroer ud for skillevæge og evt. etageadskillelser. efterisolering (Rockwool 2002 s. 65) Den nye facade er ligeledes en god beskyttelse mod fugt i murværket. Ulempen ved udvendig efterisolering er, at der er tale om en total ændring af husets udseende, og at tagdækningen ofte skal ændres, for at kunne dække den nye facade. Ligeledes skal tagrendesystemer laves om, og der kan blive problemer med evt. nedløbsbrønde. Fremskydningen af facaden gør også, at vinduer og døre kommer til at sidde langt inde i muren, og disse skal muligvis også undergå en ændring. Samtidig er arbejdets udførelse vejrafhængigt, og det skal udføres i én sammenhængende fase. Ændringerne i facadens udseende kræver ligeledes, at der søges om byggetilladelse hos kommunen. Ulemperne ved indvendig efterisolering er naturligvis, at der sker en betydelig reduktion af rumarealet. Desuden er det besværligt i køkkener med mange skabe osv., samt i vådrum som f.eks. badeværelser, hvor klinker eller vandtæt maling skal fjernes. Samtidig skal stikkontakter, radiatorer og lign. i alle rum flyttes. Efterisolering ved indblæsning af løsfyld har som største fordel, at der ikke skal ændres på muren, hverken ind- eller udvendigt. Under arbejdets udførelse er der heller ingen støvgener for beboerne. Ulempen er dog, at arbejdet kræver specialudstyr, og det skal derfor helst udføres af professionelle fagfolk. Man skal yderligere være opmærksom på, at ydervægge omkring vinduer og døre kan være massive. Maksimalt 40 % af væggens samlede areal må være massivt, den såkaldte udmuringsprocent, for at det kan betale sig at efterisolere hulmuren (Byggecentrum, 1984, s. 6 hæfte 2). Ofte kan der også være anvendt faste bindere, dvs. sten der forbinder for- og bagmur, som også bidrager til den massive del af væggen. 21
Page 2 and 3: Titel: Reducering af varmebehovet f
Page 4 and 5: B147 P1 2003 Indholdsfortegnelse 1.
Page 6 and 7: B147 P1 2003 13.3 Redegørelse for
Page 8 and 9: B147 P1 2003 Antal parcelhuse 16000
Page 10 and 11: B147 P1 2003 I 1973 indtraf imidler
Page 12 and 13: B147 P1 2003 holdninger og erhvervs
Page 14 and 15: B147 P1 2003 af glasset måler 100
Page 16 and 17: B147 P1 2003 Bygningsdel U-værdi [
Page 18 and 19: B147 P1 2003 5.3.1 Produkter på ma
Page 20 and 21: B147 P1 2003 Der findes adskillige
Page 24 and 25: B147 P1 2003 7.5 Efterisolering af
Page 26 and 27: B147 P1 2003 8.2 Glasuld Glasuld er
Page 28 and 29: B147 P1 2003 9.1 Hvad er varme? Var
Page 30 and 31: B147 P1 2003 9.4.1 Varmeledning gen
Page 32 and 33: B147 P1 2003 9.5 Konvektion Konvekt
Page 34 and 35: B147 P1 2003 A g Glasarealet 2 ⎡
Page 36 and 37: B147 P1 2003 Den dimensionerende ru
Page 38 and 39: B147 P1 2003 Heraf følger glaspart
Page 40 and 41: B147 P1 2003 Nettoarealet af den tu
Page 42 and 43: B147 P1 2003 Materialetykkelse [m]
Page 44 and 45: B147 P1 2003 ψ sa Linjetabet for s
Page 46 and 47: B147 P1 2003 Varmetabet beregnes ef
Page 48 and 49: B147 P1 2003 nødvendigt at gøre s
Page 50 and 51: B147 P1 2003 13.4 Beregning af varm
Page 52 and 53: B147 P1 2003 Figur 27 Hjælpeskema
Page 54 and 55: B147 P1 2003 Besparelse = 115,704
Page 56 and 57: B147 P1 2003 forhold til den miljø
Page 58 and 59: B147 P1 2003 2 : (Jespersen, 2002)
Page 60 and 61: B147 P1 2003 Positionerende egenska
Page 62 and 63: B147 P1 2003 besparelse må regnes
Page 64 and 65: B147 P1 2003 • EFS, 2000: Bygge/B
Page 66 and 67: B147 P1 2003 o http://www.sns.dk/by
Page 68 and 69: B147 P1 2003 17.4 Vejledere Under u
Page 70 and 71: B147 P1 2003 B.2 Apparatur Forsøge
Page 72 and 73:
B147 P1 2003 Figur 34 Isolering med
Page 74 and 75:
B147 P1 2003 de, hvorpå materialet
Page 76 and 77:
B147 P1 2003 kilder. Herunder særl
Page 78 and 79:
B147 P1 2003 t = R + R + t (D.1) Φ
show all

Reducering af varmebehovet for enfamiliehuse fra 1960'erne

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?